Life on the Road - Millicent

Sted: Ved Stephen
Tid: 12:07
Vejr: Regn


"Godt så! Bilen er pakket og Jack og Nico venter der nede, så mangler vi kun jer to." Trods Stephen var mere våd end våd, lignede han alligevel en sol efter den sidste tur op af de mile lange trapper. Den sidste uge havde han ikke talt om andet end den tur der lå og ventede forude og han havde som et barn der havde glædet sig til jul, ligget vågen hele natten.
Dagen var kommet og trods den næsten var sort af tunge skyer der lod regnen vælte ned i time efter time, var hans humør så fantastisk at selv ikke en oversvømmelse ville have skyllet den væk.
Kom Millicent ikke hurtig nok af sted, ville Stephen tage Samuel i armene og tage ham med ned - og dermed også hans mor. Mens han forsvandt ned af trapperne, råbte han efter Millicent at hun skulle huske at låse døren. Han ville ikke have at hans lejlighed stod tom når de kom tilbage.
Da Jack havde hørt at Samuel skulle med, havde han insisteret på at de skulle have en autocamper. Han havde altid drømt om at bo i sådan en og så var der også bedre plads til dem. Det ville ikke gøre noget billigere, tvært imod, men på den måde ville det hele blive lidt bedre for dem alle.
Og da turen alligevel ikke ville blive billig, havde han tilmed besluttet at købe en af de større. Han var en mand der ikke brugte mange penge og konen havde accepteret det. Et mirakel mente alle drengene, men ingen sagde det højt.
Over førehuset var en dobbeltseng, hvor der var no-go-sex i følge både Nico og Jack, Stephen forstod det slet ikke. I den modsatte ende et par køjesenge. Imellem var der et mindre køkken, toilet og spisested. Samuels spisestol kunne lige klemmes med ind.
Jack sad bag rettet og fik den første øl sammen med Nico, der havde hjulpet med at bære ind. Da alle var i hus satte vognen i gang og trillede ud af byen og ud på landevejen.

Berherskelse var en svær ting, når man både var kvinde OG en nybagt mor.
Både Millicent og Samuel havde en hel masse ting som var helt umulige at leve uden, og de lå stoppet...mast....presset....klemt...ned i tre pænt store tasker.
Hun smilede så godt hun kunne til Stephen, for at afværge et udfald fra hans side over taskerne. " Nu skal du ikke blive forkølet" sagde hun og strøg en hånd over Stephen. Sikkert det sidste fysiske kontakt de ville have i 100 år - eller så længe turen ville vare, ja - tænkte hun og rakte Samuel frem til Stephen.
" Jeg lukker og slukker og hvor var det dog sødt af din søster at hun ville tage Ally...bare den nu ikke lave for mange ulykker" .
Millicent fik låst af. Vejret havde godt nok slået om, men sommeren skulle strækkes hvad den kunne...og hun skulle i være time vis i det fri, og den autocamper der ventede ville nok blive et varmt opholdssted.
Så hun var hoppet i en musegrå kjole med en rosa kant forneden, i livet og i dens V udskæring. Den havde stropper , hvilke var praktisk , da Samuel stadig drak fra hende og så havde hun en spindelvævs sort cardigan stående åben udover...der passede til de sorte sko med lidt hæl på.
Håret hang løst og al hvad der hed make up, var altid let hos Millicent, med mindre anledningen var noget helt særligt. Stephen var ikke vild med klistret læber, så den del undlod hun efterhånden ret ofte.
Hun nåede endelig ned , de tre tasker blev stablet på gulvet i bilen og hendes blik vandrede videre til Nico jo Jack .Hun hævede en hånd til hilsen ,vinkede og smilede stort op til drengene ved føre huset. " Hey guys...sikke et møg vejr,hva"
Millicent sikrede sig døren blev smækket bag sig, og gik over til Stephen for at modtage Samuel igen, hvis han ønskede sig fri af ham.
Hun lænede sig ind mod Stephen og hendes læber hviskede ved hans øre..." really...øl allerede OG de skal køre!!"

Inde i autocamberen var Stephen hurtig til at få lagt Samuel ned så han kunne få sit våde overtøj af og så tage drengen op i sine arme igen. Nico og Jack hilste på Millicent da hun trådte ind og sidstnævnte var ikke lang tid om at springe op og tage taskerne fra hende og ligge dem væk.
Stephen havde slået sig ned ved spisebordet mens bilen rullede ud af byen. Han sad stadig med drengen, dog med opmærksomheden imod Millicent, der allerede brokkede sig. Kvinder! Han slog det dog hen med et let kys på hendes kind. "Vær glad for det ikke er mig skat."
Jack hældte endnu en øl indenbords efter byen, men holdte sig ellers tør for væske til de nåede til aftensmaden. Der ville Nico forbi McD, hvilke så blev opfyldt. Stephen var med på idéen, men de skulle spise det i deres nye hjem. Den var Jack med på og kort efter havde de næsten mere burger og fritter end McD selv havde.
Efter at have spist insisterede Stephen på at de skulle forbi WallMark for at købe ind til turen. Det ente med flere øl, men også normalt mad. Både det mere kendte men også alle mulige mærkelige ting. Vognen var ved kassen fyldt godt op, men ikke på grund af mad. Stephen havde straks set muligheden for at smide sig op i vognen da Jack skubbede og Nico ville meget gerne holde Samuel i mens, hvilke han kraftigt antydede til ved Millicent.

Millicent tildelte Stephen et misfornøjet blik , fordi han ikke helt opfangede meningen med hendes bemærkning. De måtte gerne drikke øl , det var den samtidige kørsel hun var nervøs ved. Ikke alle var engle og kunne hele. Det fik hende til at tænke på Samuel, som hun gaflede over i sine kærlige arme . Stephen kys fik hende til at smile og tiden måtte siges at flyve rimelig hurtigt ude på vejen. Samuel sov under deres middag , hvilke gav Millicent en herlig frihed , så hun guflede to cheesburgers og en pommefrites . Det var længe siden hun havde spist i de mængder. Når Samule skulle ammes , fortrak Millicent sig til dobbelt sengen , hvor et mindre hav af puder gjore at de kunne sidde mageligt , og en smule skærmet fra andre blikke.
Shopping var helt på sin plads og Millicent var nok den der spenderede mest. Hun havde ikke haft plads til sin com, og kunne ikke undvære at være online. Så hun var henrykt over at kunne overlade Samuel til Nico, så hun kunne skynde sig at købe en iPad - helt uden Stephen havde mulighed for at indgive fornuftige kommentarer om hvor ufornuftig hun var. Det ville være malplaceret , taget i betragtning hvor han sad og dirigerede Jack rundt.
Millicent købte også tre roser der sad sad i hver deres lille beholder med vand. De var til hver af fyrene, til deres første optræden. To hvide og en rød , havde hun valgt.
Tilbage i autocamperen ville Millicent se om hun kunne vriste Samuel fra Nico, og få ham puttet. Han var stadig lille nok til at sove i liften, hvilke var enormt praktisk. Den stod på gulvet , ved dobbelt sengens fodende. Efter nat sang og bluse strøg over panden , gik Millicent ned og trak en vin op. Fire glas blev sat på det lille bord .."Stephen... Hvad med i nat? Jeg mener holder vi inde er sted og overnatter på en rasteplads eller køre i hele natten ?"

Stephen havde intet at sige til Millicents nyinkøbte legetøj. Hun skulle jo også have noget at bruge tiden på og desuden ville han sikkert også kunne låne den en gang i mellem når behovet var der. Det ville også kunne blive go børne underholdning når Samuel blev mindre, så alt i alt var Stephen ganske positiv indstillet overfor æblet.
Nico gav Samuel fra sig og satte sig om bag rettet, hvor han kørte dem hen imod en campingplads. Der blev de indstillet og fik så det opskænket glas vin.
"Det kunne være mægtig sjovt at køre i morgen nat." Udbrød Nico der sad i føresædet med sit glas vin og et meget klogt udtryk plastret i hoved. Jack gryntede og hældte lidt mere i sit glas, før han begyndte at drikke, mens Stephen forsøgte at fiske Millicent ind til sig.
"Du er velkommen til at køre om natten, jeg gider ikke, men jeg skal nok køre i morgen." Lød det fra Stephen efter han endelig havde fået fisket Millicent ind til sig, eller fået en afvisning der ville skabe et utilfreds mine hos ham.

Det var nu også svært af blive sur på den. Hendes iPad. Så flot og hvid som den var.
Og Samuel havde fået en alvorlig konkurrent i den, for Millicent virkede helt opslugt. Hun fornemmede dog Stephen sad og trak lidt i hende, men var det nu også så smart at sidde og gnubbe sig op af hinanden , med de andre tilstede. De kunne jo finde det irriterende? Millicent fandt det dejligt... En meget kærlig gestus at man ikke havde noget imod at vise andre sin kærlighed. Der var mange måder... Men det var sødt og meget betryggende for hende , at Stephen ikke undlod at vise hvor glad han var for hende, når hans venner var tilstede. Det fik hende til at føle sig elsket og gjore ham trust worthig i hendes øjne.
Så efter er par fiske forsøg , bed hun på krogen og lænede sig , puttede sig ind i hans ene arm.
Hun lod ipaden ligge på bordet og begyndte istedet at nusse lidt rundt på Stephens arm, med hendes fingerspidser. Hun drejede sit ansigt en smule og kyssede Stephens kind.
Hun kunne slet ikke modstå. Når hun var tæt på ham , helt tæt, forsvandt alle tanker og hun glemte dem til fordel for ham.
" Nogen der vil spille kort eller noget andet sjovt inden jeg vil se dyner?" Slyngede hun spontant ud. Der var så mange måder at få er godt grin på.

Stephen sad som en glad lille dreng da han endelig fik fat i Millicent og før hun fik muligheden for at smutte fra ham, gled hans arm omkring hendes talje og sikrede sig at hun absolut ikke gik andre steder.
Hverken Jack eller Nico var de store kort hajer, så de gjorde alverdens krumspring for at komme udenom at spille og Stephen håbede på at hun ikke gad at spille kun med ham. På den måde kunne han også slippe for det uden at komme i dårligt lys som ham der egentlig burde gøre det, men ikke gad.
"Hvad med at vi bare hopper tidligt i seng, så kan vi få en god nats søvn før det går løs imorgen, selvom der lige er et par overnatninger før vi kommer til det første spillested." Forslog Jack, som havde fået meget travlt med at sidde og fifle med sin computer. På den sad han og var yderst optaget af at se hvordan billetsalget gik. Nico var i gang med at redde sin seng, hvilke ikke gik just godt, men trods det beklagede han sig ikke. Hellere det en kortspil, bare tanken fik ham næsten til at flygte.
"Det lyder som en god idé!" Gav Stephen sit besyv med på, men rejste sig ikke. Han blev pænt siddende. Han ville nødig have at hun blev siddende og han ikke gjorde, for han mente rigtig han havde fået en grøn gren at blomstre på. helt tilfreds med kosmos var han.

"Argh... Hvor er i nemme at gennemskue " . Millicent lo og trommede lidt med fingrene på bordet. Selv om ordene skulle lege de var en skideballe , var stemmen stoppet til med humor , da alle tre mænd så mere eller mindre skræmte ud ved tanken om et kort spil og komiske ud i deres forsøg på at undgå.
" Jamen... Så vil jeg bare finde en anden dag hvor jeg kan give jeg tørt på og vinde !" Sluttede hun med et højrøvet smil, og drejede så lidt på sig, for at se på Stephen.
Hans arm omkring hendes liv gav en betryggende følelse. Hun havde altid godt kunne lide det udtryk... den rare mavefornemmelse det udløste , når han gjorde de ting.
Det var ikke kun ved Stephen hun bemærkede de ting. Også hvordan andre fyre var omkring deres kærester. Fik de et kys eller er kærtegn når andre var i nærheden? Eller rakte kærligheden og interessen for den anden kun sålænge ingen andre var tilstede?
Hun greb ud efter stilken på vin glasset og tog en stor tår.
Selv om hun ikke længere var gravid , så måtte hun egenlig ikke drikke noget videre .ikke sålænge Samuel fik hendes mælk. Men... Millicent havde altid haft en lille forkærlighed for vin.
" jov... Måske skal vi forsøge sove .. Man ved aldrig hvornår Sam vækker jeg alle... Jeg har lagt er stribe ørepropper i skuffen med plaster i...så ehm kan i tage dem, hvis det hjælper ?"
Millicent gik ud med en lille taske, for at gøre sig nat klar og hurtigere end hurtig spænede hun op i den store seng , ikke i sin vanlige lille nat blonde ..det gik jo ikke ... Ville være at betragte som uhøfligt for de to andre at vimse rundt i. Så hun have en stor tre shirt på istedet.
Millicent smed sig på sengen, med sin iPad . Hun ville lige løbe gennem den sidste billed serie de havde skudt. Efterår og vinter lavede man sommer billede! Og sommer og forår lavede man vinter billeder, så dejligt var model verden skruet sammen. De var allerede i færd med næste års sommer kollektion, så der var tre serier med kjoler, undertøj og så noget mere pompøst og houte couture legende ... Der mere var for at lave nogle opsigtsvækkende billeder der var godt blikfang.
På de billeder havde hun sort stramt lædertøj på, og lå på knæ foran en meget muskuløs og maskulin fyr, der holdte en pisk. Både position og make up var meget vovet. Og helt klart en billedserie der kunne give nogen kaffen i den gale hals.
Overskuddet gik til børne canser fonden.

Efter Millicent havde fået ordnet sig, smuttede Stephen ud. De to andre var optaget, for nu havde de ikke længere travlt med at komme i seng. Nu var faren drevet over og de kunne i ro og mag gå i seng når de fandt det nødvendigt.
Efter at have kæmpet sig op i de højre luftlag, smed Stephen sig under dynen og kiggede med på billederne. Der kom ikke rigtig nogle kommentar fra hans side, kun udtryk der viste om han kunne lide det eller ej. Da de kom til det vovede billed lå hans øjenbryn et sted oppe i håret, men stadig ingen kommentar. De faldt ned igen da de gik videre, hvis det skete, eller at hun slukkede.
"Ørepropper med plaster?" Spurgte han så og kiggede spørgende på hende. "Hvordan det?"
Efter at have fået sin forklaring ville han sove, så efter et hastigt godnatkys gemte han sig ned under dynen og sov næsten med det samme. Lange nætter med børnegråd havde efterhånden givet ham evnen til at sove ved en hver given lejlighed.

For Millicent var det arbejde at se på billederne. Hun havde en slags distance til dem, når hun gennemgik serierne. Det var blot et stykke arbejde der skulle vurderes. Det var slet ikke som når de skulle tages , fotografierne. Der kunne hun krybe i et musehul. Og havde det ikke været fordi hun var efterspurgt at nogle af de helt tunge kunder, sårbar hun sikkert nok røget for længe siden da hun kunne optræde en smule besværlig, med alle hendes genertheder.
Millicent klappede låget ned, da billederne var udvalgt og afsendt pr mail. " Ørepropper med plaster? Ja altsår ..." Hun strøg noget af det løse hår væk fra ansigtet og begyndte at anrette sig under den anden dyne.
" Jo.. Det er så irriterende når de ikke bliver siddende og jeg hentede også en rulle micropore plaster og det sætteren bare over .., så sover de som de skal, for ørepropperne bliver siddende og blokere det hele" hun smilede stort - og stolt af hendes storm P opfindelse.
Millicent lå lidt og betragtede Stephen, der hurtigt trådte ind i søvnens favn. Selv lå hun og lyttede til Nico og Jake nedenunder. De sov åbenbart ikke endnu, for deres latter nåede fra tid til anden op til hende.
Samuel nåede også en tør ble og en tår mælk , inden hun finally kunne vælte ned og vente på søvnen også hentede hende.

Snart blev det næste dag og Millicent ville køre videre til en rasteplads eller et vandre hjem hvor de kunne tage et ordenligt bad.
Hun ville også tage Samuel med på armen og lave en fælles taske til dem, så også han kunne blive helt ren og lige til at spise.

Millicent ønske om at holde ind et sted og få noget at spise, fik alle drengen til at glo mærkeligt på hende, før de så kiggede på hinanden. Et skummelt smil lå hurtigt på alles læber, før de brød ud i grin og gjorde klar til at rejse. Stephen bag rettet og Jack og Nico med en stærk kop kaffe.
Der blev snakket om både løst og fast mens de lage kilometer efter kilometer efter sig. Holdte Millicent øje med vejen, ville hun sikkert bemærke at de flere gange kørte forbi alverdens vandrehjem, hoteller og andre steder hvor de kunne få et bad. Valgte hun at kommentere på det, ville Jack med ren frydelse over Millicent overraskelse og muligvis frustration over et manglende bad, informere hende om at når hun var omringet af fire mænd - Samuel blev talt med - så hed det kun bad når man skulle stå på scenen eller når de var heldige med vand i autocamperen.
Ved middagstid holdte de ind på en rasteplads, uden bad, for at få noget at spise. Efterfølgende overtog Nico rettet og kørte så til ud på eftermiddagen.
For at få noget musik til turen, fandt Stephen og Jack et par fløjter som de begyndte at spille på. Både for at underholde sig selv og rasten i den 'lille' vogn, der hen imod aften kørte ind i staten Florida og gjorde dagen efter klar til at sætte kursen imod Jacksonville.

At hun missede et eller andet der fløj lige hen over hovedet på hende, det havde hun dog opfanget.Millicent så spekulativt på mændene og mente at hun nok i tide skulle opdage hvad deres lille uudtalte pagt indeholdte. Hun lod en hånd lægge sig om Stephens håndled, og lod den glide videre op af hans arm, til overarmen og endelig på hans skulder, hvor hun nussede ham let og lænede sig ind imod ham for at kunne give Stephen et smækkys på munden, inden hun overlod ham til chauffør jobbet.
Millicent satte sig med Samuel og da der ikke rigtig var noget pligter at tage sig af, det det hele op i hygge.
Hun brugte ipaden til at tage en stribe billeder af Samuel...og af Samuel og hende og jo....det gik ikke hendes opmærksomhed forbi at de passerede diverse steder hvor bad havde været oplagt.
" Ikke noget bad før til spillestederne? Ej....det går slet slet ikke "begyndte hun .
Det var da ikke fair ! Og de kunne da heller ikke ankomme som ildelugtende stenaldermænd - og dame- til et spillested. Pressen ville stå klar og ville æde dem råt, hvis ikke deres image udadtil var blankpoleret.
Hun småbrokkede sig en del og skulede til Stephen.Her var helt klart et punkt han havde holdt fra hende, vel vidende at det ville være meget ømt.
Millicent slæbte et tykt tæppe ud, da de skulle spise.
Hun lå og lege med en pludrede Samuel på det, og denne gang havde hun ikke rigtig noget appetit.Hun bad Stephen om at tage en stor Latte med til hende, hvis man kunne få det.
Imens drengene spiste, tonede Millicent rundt med Samuel....og efter en aktiv udendørs tid, fik den lille også mad og en tør rumpe.
En stor van med en fem seks mænd og kvinder ankom, og de hilste smilende på trioen, og på Millicent. Hun holdte vilkårligt Sam en smule tættere ind til brystet, da en af kvinderne begyndte at dikke ham under hagen, uden at have spurgt om lov.

Det kom en smugle bag på dem at de fik besøg, alle tre, men de var hurtige til diskret at skubbe deres øl væk og finde et høfligt smil frem. Jack tog sig af høflighederne, Nico af at rydde af bordet og Stephen stod og pustede brystet op ved siden af Millicent. Hun var ikke den eneste der ikke brød sig om kvinden, men han formåede ikke at vise det - mere eller mindre.
Efter kvinden var færdig med at dikke trak Stephen Millicent tilbage til autocamperen hvorefter han selv samlede tæpperne sammen og lod Jack fortsætte med at snakke til bilen var klar til at han kunne overtage rettet. Forhåbentligt uden at lyde alt for uvenlige fik de trukket ud på landevejen hvor speederen blev trykket i bund.
Stephen smed sig oppe i sengen sammen med Samuel, hvor det var hans tur til at lege med ungen til han dejsede om af træthed og han kunne blive puttet.

Millicent var tryg, eller mere tryg var det nok, med Stephen ved sin side.
Hendes øjne fulgte kvinden, en rødhåret sag med et jævnt kedeligt outfit bestående af jeans og en lilla bluse og nogle sandaler. Men hendes hud og ansigt var smukt . Det var dig hendes ildevarslende aura der optog Millicent , mere end det andet- og hendes så åbenlyse interesse for Samuel .
Faktisk så hun også med interesse på både Stephen og Millicent , da hun med et overlegent smil trak sig tilbage , og lade sine slanke arme omkring to fra hendes lille flok.
Millicent tog Samuel med ind, på Stephens bud.
Hun så efter dem da de forsvandt ovenpå, efter at have kysset Sam på de små runde kinder og givet ham til hans far.
Neden under satte hun kaffe og te over og havde det hele klar , da Jack og Nico endelig kom ind, hvad der havde virker som 30 år.
" Jeg er lidt bekymret " hviskede hun.
" hende den rødhåret bar meget interesseret i Stephen og rimelig meget i Samuel" Millicent så helt forskrækket ud da hun forsatte .." Altsår damen og en af mændene .... Deres aura viste klart de var vampyre ... Står vi med er kommende problem her?" Hviskede hun til de to andre , og hentydede til de to engle ovenpå.

Både Jack og Nico gloede dumt på Millicent da hun havde løftet sløret for hendes bekymring. Begge kiggede de skiftevis på Millicent og Stephen, der var stivnet oppe i sengen. I flere lange sekunder hørte man kun bilens motor der langsomt kørte langsommere. Først da Nico brød tavsheden kom der fart på motoren igen. "Hvad mener du, vampyrer?"
Det var åbenlyst at se på Nicos udtryk at han ikke vidste om han skulle tro på Millicent eller ej. Han syntes Millicent var en helt fin tøs og var selvfølgelig glad på sin vens vegne om at have fundet en partner og fået en søn, trods han mente det gik lige lidt hurtigt, men at hun stod og ævlede om vampyrer og så grav alvorlig ud virkede helt mærkeligt i hans hoved. Nogenlunde det samme var at finde hos Jack.
"Kunne du ikke lige have snakket med mig først?" Lød det fra Stephen, der svang bene ud over sengen og kravlede ned af stigen. Sønnike skulle nok få ro til at sove, det var han sikker på. Der ville ikke være nogle fest rasten af aftenen og mon der overhoved kom nogle?

Ups.
Stilheden var enorm, da Millicent havde fået hvisket hendes bekymring ud.
Alt der kunne gå galt, var lige spænet afsted. Hun kunne se på deres udtryk og energien i luften , at de ikke anede havd hun talte om.
Nico og Jack var ikke introduceret til den alternative verden....de anede ikke Stephen var en engel. Og slet ikke at der var en sådan ting som dødsensfarligt vampyrer. " Jeg..øh....damen..." Begyndte Millicent og hørte Stephens stemme.
Fuck, han havde også hørt det hele.
Nå...men det havde hun jo så alt i alt klaret meget godt! " J-jeg vidste ikke du lyttede med" var det første lidt tamme hun sagde med et undskyldende blik- og så fik hun ellers travlt med at blive glad for at Stephen var på vej ned. For det var HANS venner, så HAN måtte altså indvige dem i det hun sådan var kommet en smule til at starte på nu.
" Stephen...mon ikke du skulle begyndte med at fortælle dine venner ...om dig selv?" Sagde hun blidt og bad en stille bøn til det ikke lød som han skulle afsløre at han faktisk sad i et skab og var bøsse , og Millicent et ydre cover for dette.

"Jeg lyttede ikke med, men det er jo ikke fordi at jeg slet ikke høre hvad der sker." Brummede Stephen og slog sig ned overfor en uforstående Nico, som stadig gloede dumt på dem.
"Er der noget jeg har glippet her?" Spurgte han lidt efter, mest med blikket rettet imod Millicent til sidst.
"Jamen Millicent er så godt i gang, så hvorfor fortsætte du ikke?" Svarede Stephen, vældig utilfreds med det hele. Han var overbevist om at det hele ville ændre sig og det var netop derfor at han ikke havde ønsket at sige noget. Det ville selvfølgelig blive uundgåeligt på et tidspunkt, men ved startskudet til en hel uge op og ned af hinanden var ikke just det Stephen havde planlagt.
"Husk lige at tal højt, for jeg vil også gerne høre!" Lød det fra Jack, der lød næsten munter.

Millicent følte sig lidt fanget.
Var det nu også helt fair af Stephen at tørre den af på hende? Hun så bedende på ham, men fik kun et ikke særligt glad ansigt i retur. Stephen var vist ikke helt tilfreds med hendes bablen ud. " Ja .. Undskyld mig... Jeg burde tage der mere roligt at en vampyr forsøger æde min baby" over drev hun en smule, men kun for at fremme forståelsen.
Millicent så ud mod Jack og hendes stemme var nok lige lidt højere end normalt , da det hele krøb under den unge mors bailey farvet hud.
Hun trak sit hår tilbage bag skuldrene og forsøge at fange Nicos øjne. " Hvordan man lige fortæller ... Sådan noget , Nico.... Ved jeg desværre ikke ... Men jeg lover dig at verden er et lige så sikkert sted som altid. Du er bare lidt klogere når jeg er færdig " hun sendte er svagt smil.
" Stephen er ... Noget helt særligt.... Han er lidt.. Anderledes... Altså han er helt som os!!! Men så har han lige en smule ekstra" hun holdte en pause. Forstod nogen noget af hvad hun sagde ? Og hvis en af den fnes og hentydede til det ekstra Stephen havde var nogle ekstra centimeter i hans bukser inderst, så ville hun mes røde kinder skynde sig at udbryde " Vinger... Det er VINGER han har !"

Nico så ud til at lytte vældig opmærksomt på Millicent. Det gjorde Jack også, mens han også holdte et godt øje med vejen foran ham. Stephen var ikke så voldsomt interesseret, men da snakken kom ind på hans 'ekstra' ting tabte han kæben. Fra Jack lød der en høj latter imens Nico lavede hundredeti grimasser på et sekund, i hans forsøg på at holde sin egen latter inde.
Stephen sprang op og lukkede munden på Millicent inden hun kunne nå at sige mere, selvom han havde bemærket at hun gerne ville have gjort det. "Shys! Det er hemmelige informationer!" Hyssede han, dog med et stort smil på læberne, der dog ikke helt stemte overens med de øjne han sendte Millicent i et halvt sekund, før han slap hende. Lettet over at hun fik drejet den væk fra det egentlige problem, som måske ville forblive hengemt i noget ekstra tid. Bare til turen var færdig, så kunne de tage den når de var hjemme igen.
"Jamen Millicent, har du ikke noget at måle med, for så kan vi da lige se hvem der har den længste." Lød det sjofelt fra Nico, som straks rejste sig op og var ved at lyne godt ned i bukserne.
"Lad være med at gøre dig selv til grin, vi ved jo alle at intet godt udstyr betyder ingen fast kvinde." Selvom Stephens spøg i de flestes tilfælde ville have været under bæltestædet, tog Nico den ganske pænt, ved at kaste sig ind over Stephen i et forsøg på at få ham ned i gulvet, så han kunne se hvem der var mest mand af de to.
Der var ikke meget plads til de to fuldudvokset mænd, men det betød ikke at de ikke tumlede rundt som to børn og væltede alt var der var på bordet ned og til sidst også bordet i deres iver for at komme ovenpå den anden.

Det var som ringe i vandet. Først et glimt i Nicos øjne , så en lyd fra Jack og selv Stephen rørte på sig, inden det hele eksploderede. Satans til drengerøve ! " Nej ! neeej Nico" himlede Millicent og pegede på hans hænder ved bukserne. Ikke om der skulle måles noget som helst og slet ikke med hende i nærheden. Stephen provokerede og Nico bed på krogen! Millicent var ikke interesseret i at vide noget som helst om Nico... Og den... Men hun var ret sikker på han ingen nød led på dame fronten.
Millicent havde opgivet at spørge ind til hans piges navn, for der var altid en ny den næste gang hun mødte ham , anyway.
Hun havde mærket Stephens hånd og så op i hans mørke øjne. Han .. Forbød.., hende at sige mere?men.., årh hun var forvirret. For to sekunder siden skulle hun fortælle!
Men Stephens svar til Nico , blev hendes exit ud af en åben bagdør.
Hun flygtede op ved siden af Jack og slog røv i sædet. " I rydder selv op, det er kun Sam der har en mor med " råbte hun over sin skulder og så forbløffet de rullede omkring på gulvet. " Bør jeg stopped dem ?" Spurgte hun Jack, der indtil nu havde ' nøjes ' med at grine nok så lystigt, hvilke var al rigeligt. For hans grin sagde ALT.
Hun var da lettet over at havde kringlet sig uden om, selv om det var sket ved et uheld. Det store spørgsmål var så om der var smart af dem , ikke at fortælle Nico og Jack .. Det hele? Især hvis de havde dem seks personer i hælene der var efter... Hendes baby... Og mand !

Jack rystede på hoved. "Nej, de nyder jeg ikke slåsser med dem. De syntes af en eller anden grund ikke det er sjovt." Som var det et eller andet velsindet dyr, klappede han sig selv på sin volumiøse mave.  
"Kan du ikke sætte noget godt musik på, de to deromme skal jo også have lidt til rengøringsjobbet sener."
Det endte til sidst med at Stephen lå øverst, efter længere tids kamp hvor de begge var svedige og stakåndet. Han gav Nico et solidt klap på skulderen, før han rejste sig og overlod oprydningen til Nico. Det var han ikke vild med, men da der ikke var voldsomt meget ud over et bord, et par hynder og nogle blade der skulle på plads, lykkes det ham lige at få ordnet det hele.
"Hvad med at vi køre i nat, og så har vi imorgen i Jacksonville til at lade Millicent snuse i butikker og vi kan eventuelt få øvet og har god til at sætte op." Forslog Stephen, der fik sit besyv med fra de to andre. Kort efter overtog han rettet og de to andre gik om bagi for at få sig en lur. Hvad Millicent ville gøre var op til hende, men efter to timer ville vagten skifte.

Millicent kunne egenlig rigtig godt lide Jack. Han var den her ... Trygge og solide type og også den der havde bevaret det kølige overblik dengang Millicent ' havde fået ægteskabstilbud' af deres 4 bandmedlem. Men det var efterfølgende ikke noget ' man' talte om i trioen. Kun Millicent sendte en tanke i ny og næ ... Især til de små børn. " Du skal endelig ikke udfordre dem Jack... To der slås er da rigeligt " smålo hun og kiggede lidt på cd'er inden hun besluttede en radiofrekvens med hits en 10-15 år gamle var godt. De kvaliteter bevidste herre , mente måske noget andet.
" Jeg vil da gerne inspirerer Jacksonville... Og måske finde noget til Samuel" stemte Millicent yderst glad i alt mens hun lod blikket glide ned af Stephen først og dernæst Nico. De var begge to uden skrammer. Samuel var efter hånden en yderst velklædt baby, men Millicent var enormt god til at spotte nye ting og tøj som han slet ikke kunne leve uden, så ideen lød dejlig. Millicent havde aldrig rigtig været nogle steder. Den lille landsby hun var fra , Aterswell og hendes lille ferie med Strephen var alt. Så hun ville nyde turen.
Hun blev ved Stephens side en god time , og gjorde hans kørsel herlig fornøjelig med alle de vits hun kunne komme i hu.
Først da Samuel begyndte at give lyd , trak hun sig tilbage med et klem på Steohens lår , for at made og skifte den lille. Bagefter væltede hun selv omkuld og drømte om rødhåret vampyrer . Hun vågnede op på et tidspunkt i nattens løb og overvejede kort om hun skulle kontakte William , hvis der blev ballade. Han var helt klart den mest farlige hun kendte til og hvis der kom til hendes familie , ville hun gøre alt for at holde dem sikkre.

Den sidste time sad Stephen og gloede på vejen. Da det var tid til at skifte vagt kom Nico ud, overtog rettet og sendte sin kollega op i seng. Der gente han sig godt ind under dynen og sov som en sten til den følgende morgen, hvor Nico havde parkeret bilen på en resteplads lidt uden for byen.
Den følgende morgen kørte Jack hen til spillestedet, trods der endnu ville gå noget tid før de kunne begynde at pakke ud. I den mellemliggende tid insisterede Stephen på at ville have brunch, så han gik ombord i en kæmpe menu på en restaurent overfor spillestedet. Nico og Jack fulgte med.
Efter maden var Stephen med på en tur i byen med sin familie, de to andre ville også glo lidt i byen, men de havde ikke interesse i at dø i en baby butik, så de sagde held og lykke til Stephen og fik så ellers travlt med at komme hen i en musik forretning med gamle plader og andet sjovt spas.
"Nå tour guide, hvor skal vi så hen?" Stephen havde stukket hænderne i lommen på sin frakke og ventede spændt på hvad mor Millicent og sønnike Samuel havde i tankerne. Jacksonville indeholdte selvfølgelig alverdens former for baby butikker, både med tøj, redskaber og legetøj. Alt hvad mor og barns hjerte kunne ønske sig - til Stephens store frygt.

Men Millicent havde en helt anden ide.
Hun havde undersøgt Jacksonville og fundet op til flere steder hun egenlig var interesseret i at besøge. blandende et museum , men da de var så meget inde i bilen , var det noget helt andet der var løbet med hendes opmærksomhed.
" Hvis vi lige kan suse igennem det nærmeste supermarked og en slagter, så skal jeg fortælle dig hvad jeg har i tankerne !" Millicent anbragte Samuel i en blandning af en barne vogn og klapvogn, den fyldte lidt mindre og var derfor ideel til deres lille roadpricing. Hun hængte hans pusletaske på styret.Sin egen ( taske) havde hun stoppet i Sams fodende.
Efter at have trukket Stephen igennem et supermarked og købt tallerkener og glad i plast , et tæppe og en flaske vin og endnu en flaske vand, købte hun noget hjemmebagt brød og så gik turen til slagterier, som hun lokkede til at pakke noget rejesalat, skinkesalat og nogle frikadeller. Hun købte rigeligt, så de kunne tage noget med hjem også.
Det hele blev stablet under barnevognen. Hun bukserede vognen med den ene hånd, og forsøgte flette fingre med Stephen med den anden.
" Se ...nu er vi her!" Foran dem tronede Jacksonville Zoo and Gardens op.
Millicent mente de skulle have luft....se på dyr....og slappe af.
Det var nu mest fordi hun ville udnytte tiden med Stephen alene....shoppe med Samuel skulle der nok blive tid til, når han skulle optræde og afgive interviews.

At de ikke skulle jage igennem byen for alverdens babyforretninger gjorde kun Stephen meget glad og fyldt med fornyet energi fulgte han med Millicent ind i forretningerne. Ved slagteren ville han have skinke med, nu han havde set Millicent havde købt brød. Han ville ikke sulte og gad ikke at holde pause med bare brød. Der skulle noget kød på bordet.
Valget på en Zoo overraskede Stephen en smugle, men var det ønsket fra Millicent fulgte han glædeligt med. Det var også lang tid siden han havde været sådan et sted og de havde ofte alverdens sjove dyr. Det måtte sådan et sted have.
Ved indgangen modtog han en palør med madtider og alt andet der skete. Der var blandt andet sælernes fodringstid ti minutter efter de var kommet ind, hvilke Stephen syntes de skulle se. Samuel havde jo aldrig set de dyr, ligesom så mange andre. De kunne lige så godt begynde fra en ende af.
Efter sælerne var færdige med at lave tricks og spise, var det Millicents tur til at bestemme hvad de skulle lave.