Life on the Road - Millicent

Stephen kiggede lidt efter Millicent, før han så sukkede tungt og dybt. Pludselig var sulten gået, så pandekagerne blev pakket væk, ligesom rasten af maden. Da det var sket stak han hoved ind i stuen, imens han trak i overtøjet. "Hvor har du gjort af Ally. Jeg tager ud og henter hende." Han var ikke en gang sikker på om det faktisk var en hende, eller ham. Han kunne ikke huske det.
Efter at have fået en adresse ville han tage af sted og først vende tilbage hen imod aftenstid. Han ville også lige hente nogle noder og en cello, samt en violin og tjekke op på hvordan det stod med vampyr banden. Hvis de hang lige rundt om hjørnet, ville han ikke se et problem i at tage nogle med i farten.
Det gjorde der desværre ikke, så han kom hjem med instrumenter og overlykkelig kat, der af ren glæde tissede hele vejen over i favnen på Millicent og sluttede af i hendes skød med en lille frydefuldt miav.

Millicent forklarede vejen til Allys babysitter. Og hun opgav at at holde Stephen hjemme, da han nærmest stod på vej ud af døren allerede.
Tiden mens han var væk , gik med Samuel . Han fik mad og blev leget med og kysset til den helt store medalje af guld.
Det var dejligt at være sammen med ham, men hun havde stadig problemer med at koncentrerer sig, for hun var alt alt for bekymret om Stephen. Hvor var han og var han OK ? Hun sendte nok omkring de tyve af beskeder som dette. Da han kom hjem med en dryppende kat, sad hun i en lille sofa på Stephens værelse og læste i et blad. Samuel snork sov.
" Ally!" Smilede hun selv om hendes hjerte bankede for hendes forlovet.
Da hun så Ally dryppe så hun på Stephen og undskyldte miseren med " Stephen....du klemmer for hårdt om hendes mave " sagde hun og nød den våde snude og lyden af en beroligende spinden fra Allys hals.
Efter et kærligt gensyn, rejste hun sig slog armene omkring Stephen. " Kan vi blive enige om , at ingen af os forlader dette rum de næste mange dage , kun når vi skal på rov efter forsyninger ?"
Hun havde i den grad brug for at lege hule og føle sig tryg med hendes lille familie omkring sig.

Stephen var en smugle fortørnet over at blive nummer to, men han slog sig ned og kiggede på sin sovende søn. Så kunne de begge have noget at kæle om. Først da Millicent vendte katten ryggen, drejede Stephen sig imod hende. Samuel ville ikke klage, han sjov jo trygt.
"Her? Det er da meget lidt plads." han trak på smilebåndet og trak så Millicent helt ind i sin favn, for at forsøge at indfange hendes læber. "Men det er fint for mig, bare du spiser lidt. Du skulle nødig blive kurveløs."
Der var dog nok kurver til at hans arme kunne ligge hvilene på hofte og følge dem, når hun bevægede sig. Forhåbentlig ikke ud, for nu havde han lige indfanget en sild, som han var tilfreds med.
"Hvad vil du så til det hedder aftensmad?" Ville han vide.

Et tungt suk kom fra hende, og hun gemte sit hoved ned mod hans skulder.
Hun kunne ikke kontrollerer hendes følelser lige nu. For meget spøgte i hendes tanker, så hun lod tårene trille og kæmpede bravt med at holde selve gråde ude, så han med lidt held ikke ville opdage noget. Det var naivt. Hans skjorte blev våd og Millicent endte med at snøfte og til sidste bare græde rigtigt.
" Det er for meget..der er for meget pres " græd hun og tørrede sine øjne.
" Du kan gøre hvad du vil ....men jeg har ikke lyst til at se andre end dig og Sam den næste tid. Ingen Jess og ingen David og ikke din søster og svorger. Jeg har sms bereauet og meldt mig syg, så jeg missede et stort shoot, et der gav mange penge...men...men jeg kan ikke stå og fremvise perleøreringe i undertøj, ikke...nu " snøftede hun og måtte igen vælte en hær af tåre.

Okay. Nej. Millicent gav stærkt udtryk for ikke at være interesseret i at diskutere mad og andre lidt mere mundre ting. Stephen lukkede munden og lod Millicent græde ud. Der var ikke rigtig andre muligheder, skulle han ikke gøre hende endnu mere ked af det. Så gad hun heller ikke se ham og så meget underholdning var der endnu ikke i Samuel.
"Så bliver vi her og leger hulefamilie." Lød svaret fra Stephen, der så fik en idé. "Vi kan bygge en hule! Det er mange år siden jeg har gjort det. Jeg måtte egentlig ikke, men når mine forældre var i byen så udnyttede jeg altid chancen. Har du prøvet det? - indendørs telt!"
Selvom Millicent ikke var med på det vilde eventyr, betød det ikke at han ikke måtte prøve at slæbe hende med, selvom hun muligvis var en smugle modvillig og ikke rigtig gad. Men hvem sagde der ikke kunne ske mirakler? Stephen krydsede fingre.

Hun havde snøftet nok til at kunne holde lydene tilbage, da hun endelig kom lidt væk far hans skulder, og istedet for at hænge over ham, formåede at stå selv.
Millicent tørrede de våde øjne og begyndte så at le , sådan lidt opgivende , da Stephen forslog en hule.
" Aii altså, helt ærligt" mumlede hun og mente nok han jokede.
Men da hun så på ham, virkede han alvorlig nok.
* en hule? Forhelvede da... Jamen , måske kunne det være lige det, at krybe sammen derinde med ham, at jeg mangler ?* tænkte hun og sagde højt..." jamen så lad os se hvad du kan " .
Millicent begyndte at finde tæpper og puder, gæste linned og hvad hun ellers kunne trække ud af det store skab i værelset.
Det hele blev lagt i en bunke, for så måtte Stephen være byggemand Bob.
Millicent blev faktisk i gladere humør . Det var som den triste alvor begyndte at sive langsomt ud af hende. Ikke at det blev glemt på nogen måde, det var jo umuligt.Stephens liv havde været i fare.
Samuels var truet og ...ja ..nu havde de så fået slået Egor ihjel.
Men optaget af deres lille hule leg, lykkedes det for Stephen at få hende til at ligge de ting til side. For en tid.

Stephen gloede dumt på bunken af tæpper, puder og dyner, før han så sukkede lavt og lage armene over kors. "Det er ikke sådan man bygger en hule." Brokkede han sig. "Hvordan vil du nogensinde kunne komme ind i den klump?" Han lage hoved på sned og kiggede fra bunken imod Millicent, for så at vende tilbage til bunken.
Efter at have fundet ud af hvad der var, tog han madressen fra sengen og fik den presset ind under skrivebordet. Dyne og puder blev kastet der ind, hvor efter han fandt nogle tæpper, som blev lagt over to lænestole der blev placeret foran skrivebordet.
"Se, det er hvad man kalder en hule." Lød det næsten stolt fra Stephen. Det ville have været lettere hvis han havde haft mere at gøre med, men i forhold til hvad han havde, syntes han det var ganske fint. "Man kan selvfølgelig forstørre den, men så skal jeg udenfor værelset og det ved jeg ikke om jeg må."

" nå nå nå.så min hule er ikke god nok til dig " grinede hun og satte hænderne i siden.
" jamen så lad mig da se havd du kan byde på ?" Udfordrede hun med et kæmpe smil, der dog måtte overgive sig ved Stephens kreativitet, og en fin lille hule tronede frem.
" Hmmm og nu vil du lokke mig ind i den der " sagde hun og nikkede mod den meget hyggelige og bløde lille sag.

" Nej...du må ikke forlade værelset, det medføre dødsstraf...ehh" dårligt ord valg , npr man tænkte på Egor.
Så hun væltede kluntet videre i sætningen.
" Men måske vi så kan få noget andet til at vokse, når hulen ikke må ?" Drillede hun og rakte ud efter Stephens hånd.

" så skønne ridder...før mig til dit slot " kom det meget prinsesse agtigt og sorgløst.
Med mindre du el fæl skovtrold der har kidnappet mig ?"

Millicents meget direkte ord, trak tæppet væk under Stephen, men efter han havde fundet fodfæstet igen, fandt han et smil frem og fulgte hende hen til sin hule, hvor hun fik lov til at kravle først ind.
"Hvordan det skal se ud her inde, er op til dig. Du er jo prinsessen. Jeg ved ikke hvilke standarter du plejer at have, jeg er bare englen på den hvide hest." Han lænede sig op af den ene stoleryg, ganske forsigtigt for at den ikke skulle glide væk under ham, men da det ikke skete, slappede han mere af.
"Ligefrem dødstraf. Jamen så må jeg jo nok hellere blive her inde - og bede de gamle om at hente maden. De vil forstå, når jeg er blevet bortført af kongerigets prinsesse." Nok var USA ikke just et kongerige, men når der var engle og andre overnaturlige væsner, var der sikkert også en konge og hans familie et eller andet sted, trods det ikke var helt så overnaturligt.
"Hule tjek. Hvad så nu?"

" hmmm skal jeg nøjes med englen på den hvide hest ? Ingen prins eller skovtrold ?" ( mobil forslag : skocream ) drillede hun og dulgte efter ham.
Der var godt nok trængt. Og selv om Millicent ikke var på bryder størrelse , kunne de knap være der. Men det gik bedre da hun lagde hænderne på stephens skuldre og trykkede til , for at vise han skulle lægge sig ned .
Hun møvede sig ind i hans ene arm og lagde sin kind mod Stephens bryst. " Hmmm hvis du er byggemarked Bob , skal vi måske forsøge lave en rejsning ? " var der ikke noget der hed der på håndværker sprog ? Hun anede det ikke. Men der var da noget der hed et rejsningstag ! Yup yup.
Millicent trak op i Stephens bluse så den løsnede sig fra buksekanten og viste et stykke af hans mave.
Hun lod sine finger spidser komme i kontakt med hans hud og lod dem trække hen over den spændstige mave.

"Beklager, men jeg har ringet efter prinsen. Han kommer, når han lige har bekæmpet skovtrolden, heksen og dragen. Det tager nok lidt tid, så lidt tålmodighed tror jeg er på den rette plads." Stephen lage sig pænt ned og lod Millicent ligge sig ovenpå, der var heller ikke rigtig plads til så meget andet.
Igen formåede millicent at trække tæppet væk under ham med sine direkte kommentar. "Jeg tror bare du skal holde dig til ord du faktisk forstår betydningen af - og ikke svømme længere ud end du kan bunde." Der var slet ingen grund til at bruge de ord, når de alligevel ikke skulle have netop den effekt. "Vi kunne have rejsegilde, men vi har jo fået taget på, så det ved jeg ikke om der er interesse for."
Mens Millicent legede med hans mave, sad Stephen og tænkte sit eget. Kommenterede ikke noget og lod heller ikke et smil afsløre hvad han havde i tankerne om. Han ville nødig have han tænkte forkert og så bare blev taget for at være det forkerte. Det ville slet ikke gå.

" Hvis jeg skal holde mig til ord jeg forstår, så vil det jo efterlade mig halv stum, det er da ikke et sjovt i længden !" Beklagede hun sig.
" jeg er ret sikker på vi skal rejse...noget...ellers gør vi det ikke rigtigt " slog hun fast og rettede på sig så hun kunne se Stephen og se ham ind i øjnene, da hendes hånd listede sig videre op forbi hans navle , forbi hans bryst som hun kort strejfede inden hun lagde hånden tilrette på hans skulder.
Det betød at Stephens trøje nu var et højt oppe , den lå i lag omkring hans bryst der var delvist blottet.
Millicent bøjede sig over ham, og lænede sig fremover så hun kunne omslutte hans venstre brystvorte med begge læber , i et lille sug og nap.
Hun lukkede øjnene i selv, og var helt uopmærksom på hvordan hendes hånd spændte og holdte mere fast omkring Stephens skulder.
For mange følelser havde greb i hende, og der var en sælsom trøst over at være tæt på ham. Kysse ham. Røre ham lidt, steder andre ikke måtte.

Stephen kunne ikke undgå at lave et par store runde øjne, der næsten var mere imponerende end et par cirkler. "Du klare dig nu ellers godt med de ord du tror du kan." Måtte han så erkende, før han lage hoved tilbage imod det nærmeste støtte og lukkede øjne.
Han kunne ikke lade være med at mærke efter hendes hånd, hvor den bevægede sig og hvad den lavede. En sød behagelig følelse forplantede sig i hans krop, da hun begyndte at smage og sutte lidt mere end normalt. Han havde en stærk mistanke om at hun havde en ondskabsfuld plan, noget han i første omgang bare havde misforstået. Kunne Millicent virkelig være så ond?
Til trods for det, lod han hende røre alt hvad hun ville, for ingen tvivl om at han kunne lide det. Hun måtte meget gerne fortsætte hvis det stod til ham, men at sige det var uden for mulighederne. Det ville blive alt for åbenlyst, ikke noget han brød sig om, så han lå pænt stille og lod hende gøre hvad der skulle gøres.

Millicent begav sig ind i en lille verden af sin egen.
Hun havde fundet ud af , at når hun lukkede sine øjne blev både duften og smagen af Stephen forstærket, og det samme galt for hendes tungespids, der nu deltog i legen.
Hun støttede sig på hans stærke krop, en hånd på hans skulder og den anden havde taget plads på hans lår. Millicent krammede fingrede lidt og havde derfor et solidt tag i låret, men da hans muskler var store, ville det ikke gøre ondt, der var ikke rigtig noget fedt at nive i der.
Millicent lod tunge glide over brystvorten og bagefter omkring den, læberne brugte hun til at nuldre den lidt med og hendes hånd , den på låret , begyndte at følge tungens rytmiske og kælene dans, og lavede dens egne bevægelser op af Stephens inderlår.
Måske var hule ideen ikke så dårlig igen ? ihvertfald havde hun ikke trukket i sin bremse endnu , Millicent.

Trods det var umådeligt dejligt, havde Stephen svært ved at ligge stille. Millicent var pirrende og selvom han havde prøvet det flere gange syntes det ikke at have givet ham spor erfaring eller træning.
"Måske vi skal bygge hule lidt oftere." Lød det til sidst fra Stephen, der ikke kunne holde ud og ligge helt stille uden at få lov til at gøre noget. Måske havde han også tilladelse til det, men de fysiske rammer var lidt små - og han kunne ikke benægte at det var luksus at få det hele serveret på et sølvfad - men var det ikke efterhånden hans tur?

Millicent smilende og tog en lille dukkert i hans smukke brune øjne.
Han var den eneste der kunne få hende til at føle kærlighed , blot ved at se ind i hendes øjne.
" Det slår helt sikker silke tryk som hobby , Men det kunne måske kombineres med .... Fransk for begyndere ?" Lød det drillende.
Hun tænke ikke over 'tur' eller over hvem der gjore hvad.
Lige nu var hun interesseret i ... Ham ... Uanset hvilken forme det nu lige antog.
Så hun rettede sig lidt , for at kunne bruge læberne til et kys på stephens mund. Hun kyssede ham to gange , før hun ville have et dybere et og derfor brugte tungen til at slikke på hans , imens hun legede med fingrene på hans bryst.
Milicents lå halvt indover Stephen og hendes knæ / lår lavede derfor et lille pres mod hans bukser , mod hans skridt.

Stephen gloede dumt på Millicent. "Nej, kan du fransk?" Han kiggede spørgende på hende, til hun lukkede hans mund. Han var uden tvivl med på legen og var vild med den, især da den blev lidt vildere. Et yderst tilfreds suk kom fra ham, før han næsten begyndte at spinde og lage armene omkring Millicent for at trække hende helt ind til sig.
Pludselig lød der et par lette bank på døren og David stak hoved ind. "Skal i have noget mad eller kysse hele natten væk?" Selvom han stod i døren og ikke kunne kigge ind i hulen, var han ikke i tvivl om hvad der skete.
Stephen afbrød kysset og kiggede tavst spørgende op på Millicent. Ventede på at hun skulle svare, da det var hende der havde lavet reglerne om ikke at gå ud. At få maden ind var altid en mulighed, men så måtte hun forklare hvorfor.

Det var rimeligt uheldigt at det lige var David der bankede på og trådte ind.
Millicents tanker var absoult ikke beregnet for andre , og da slet ikke Stephens far !
* åh nej... Pinligt pinligt * tænkte hun og hendes hånd lå mussestille på hans bryst og hun spærrede øjnene lidt op.
" Øhh David ... Lidt mad vil da være fint .. Stephen har stuearrast for at slå Egor ihjel " sagde hun og lignede grisling til forveksling. Alle kunne vel høre det mærkværdige i det hun netop havde sagt.
" kan vi også bede om noget at drikke " bad hun og spillede med sin lyserøde tunge spids over stephens bløde læber. Bare for at drille. Dét kunne David vel ikke se ? Eller læse sig til hun gjore.
Millicent stoppede promte - det kunne han vel ikke ?

David grinede ved at høre Millicents tanker. "Ah, ja, det kan jeg godt forstå. Man kan jo ikke have en engel der går og dræber alt og alle. Men mad og drikkelse skal i få, nogle bestemte ønsker?"
Efter at have modtaget bestillingen, kastede Stephen sig næsten over Millicent. Trak hende helt ind til sig og smagte på hendes læber. "Han læser dine tanker og når du ikke tænker, kan du tit høre hvad der sker. Du kan godt snyde ham, men det kræver du øver dig."
Hans ene hånd gled kærtegnende hen over hendes ansigt, før han så sluttede af med et lille kys.
"Jeg tror vi skal ud herfra, hvis vi skal spise ordenligt." Gav Millicent sammentykke i det, ville Stephen begynde at mave sig ud og tage imod maden og drikkelsen David kom med.

Millicent og David talte om noget fisk og salat og bagekartofeler som Jess havde bestilt leveret udefra, da hun ikke var i humør til at lave mad.
Det var dog ikke fra en tilfældig restaurent, men fra en af de finere gourmet spisesteder, så maden ville være i absolut topform.
David gik, og Millicent fandt Stephen oven på hendes mund.
Hun kyssede villigt tilbage og bemærkede hvor let han kunne antænde bålet.
Men han stod klar med brandtæppe og skumslukker, og de forlod hulen.
" er det ikke utroligt så godt Sam sover ? Er du klar over hvor heldige vi er med ham ?" Lød det fra Millicent der lige så sit snit til at tjekke på babyen og prøve at dæmpe pige hormornerne til et normalt niveau igen. Det var lettere sagt end gjort, de rosa kinder ville i hvertfald ikke helt aftage.
" Hans aura er rolig....minder om din fars faktisk ...er David en rolig person ?" Spurgte hun Stephen. David var ikke den der havde taget livet af Egor, måtte hun jo sande.

"Ja, vi valgte den rigtige stork." Tilføjede han med et grin, mens han anrettede maden på gulvet sammen med noget vand. Efter det var sket, gik han om bag Millicent og lage armene omkring hendes mave og kyssede hende i nakken. "Meget, han er meget typen far-er-ikke-vred,-far-er-skuffet."
David var ikke typen der mistede besindelsen, hvilke Stephen til dels havde arvet. Dog kunne Stephen, imodsætning til David, godt få nogle små anfald. Lidt mere hen imod Jessica, der bare havde dem oftere og over lidt andre ting.
"Vil du spise og så give ugen og mig brøst?" Nu havde Millicent fået lov til at lege med ord, nu ville Stephen også have lov lidt, bare et enkelt eller to.
Selv satte han sig hen til maden og begyndte at spise, men med et skarpt øje imod Millicent, for han ville have hun skulle spise, om han så skulle made hende. Det gik ikke at hun fortsatte sin sultekur.

De havde den bedste lille dreng. Millicent var proppet med kærlighed til ham, et helt mirakel at hun ikke gik op i sømmene , så udstoppet med det som hun var.
Hun løftede sin arm, så hun kunne nå op og lægge den om Stephens nakke, da hans greb hende om livet.
" Ja, lad os spise lidt....og har du da 50 procent ret, for een af jeg skal da have bryst" drillede hun.
Millicent havde ikke glemt Stephens snak om flere børn, men hun troede ikke den havde så meget alvor i sig. Hun ville gerne havde flere børn , men måske ikke lige med det samme.
Stephen elskede de mere fyldige bryster der nærmest poppede ud af Millicents kjoler.
Hun tog ikke meget på i graviditetet, så hun kunne allerede være i alt sit gamle tøj....men brysterne krævede bare mere plads.Så hvad der før sad klædeligt og tækkeligt på den lyshåret pige, sad nu langt mere dristigt og med en større udsigt til balkonen.
de satte sig og gik i gang med maden. Millicent spiste da også, men han kom til at affinde sig med at hun ikke kunne presse meget ned. Der var ved at danne sig et billed af hende.
Var hun under press....var det meget svært for hende at spise.
" skal vi liste ned og give Sam et nat bad bagefter ? Og så er det udgangsforbud igen ?" Forslog hun.
Millicent ville ikke skilles , så barnet fik kun bad, hvis Stephen ville med.

Stephen var meget ihærdig med at forsøge at få mad i Millicent. Næsten så meget at han selv glemte at spise noget, men der kom noget ind og da de var færdige havde han næsten slikket det hele så rent at det ikke behøvede at blive vasket.
"Lyder som en god idé. Jeg går ned med ham, så kan du sætte tingende på plads." Han gad ikke rydde op, så han sprang på bene så hurtigt som det nu lod sig muliggøre og fiskede drengen op. Med ham på armen forsvandt han ud på badeværelset, hvor han tændte for badekaret og klædte sig selv af, mens han legede hofnar for Samuel, der fandt det hele meget morsomt.
Efter badet havde fået en tilpas lunken temperatur, satte far og sønnike sig i badet og ventede på at Millicent ville komme.

Millicent klarede oprydning og havde det nogen lunde med at Stephen tog Samuel med.
Skulle hun være helt ærlig, så havde hun helst set de ventede på hende.der kunne jo ske så meget! Men hun vidste også at de ikke kunne begynde at leve deres liv styret af frygt, det ville blive rigtig dårligt. Hun undskyldte sig selv og de underligt hule lyster, med at hun stadig var chokeret over begivenhederne - hvilke hun helt klart også var.
Da Millicent var færdig, slentrede hun ud til Stephen og Sam.
" Hva? Er du også i bad ?" Lænede hun sig op af dørkarmen og smilede.
" Jeg troede da bare du gav Samuel et?" Sagde hun og gik over til dem. Millicent knælede ved siden af badekaret og begyndte at tale baby sprog til Samuel. Den idiotiske gerning blev straks belønnet med glade hvin og spjæt med armene så sæbe vandet stod omkring hoved på både Sam og Stephen.
" oh...han er da helt vild , hva? Hvad siger i to...er der plads til en mere, eller er i bange for pigelus?" Millicent rejste sig og begyndte at svipse sig ud af tøjet, der landede i en pøl af vand, o kring hendes fødder, inden hun flyttede det ludt med den ene fod.
Efter to sekunders overvejelse, måtte også undertøjet af, og med løst hår ned til taljen , var der faktisk en lille smule havfrue over hende, bortset fra hun ikke havde fiskehale med små fødder i stedet- uden skæld.

Vandet var dejligt, som altid gav et karbad noget ekstra. Afslappende, selv med en lille gut i.
Millicent tog sæbe op på sin hånd og pustede til det , hvilke fik Samuel til at skrige af grin gang på gang.
" Han har vist arvet sin fars simple form for humor " drillede Millicent og møvede sig forbi Samuel , for lige at bide / kysse en enkelt gang på Stephens hals.
Det var svært at lade ham være nu. Selv med et lille barn mellem dem.

"Du forstår bare ikke de små nuancer i den." Mumlede Stephen ind imod Millicents læber, før han kyssede hende igen. Samuel var dog ikke interesseret i de skulle kysse og da han havde fundet en tot af langt blondt hår, ræv han til af alle kræfter. Det kunne måske kunne gøre et eller andet vældig spændende!
Satte Millicent i et hyl, ville han i fryd begynde at grine, for så at forsøge at hive mere. Det tillod Stephen dog ikke, da han stak ungen helt hen i armen på Millicent. "Så kan du give ungen mad her, to fluer med et smæk." forslog han og lænede sig selv mageligt tilbage og kiggede på sin lille familie.