På havnen, åbent for aaalle ^^

"Et sværd der analysere..? Vil du ha' et sværd eller et leksikon, et sværd er et våben og ikke noget du skal undersøge folk med, hvis du vil vide hvad du slås imod, kan du enten finde en sensor, eller undersøge den når den er død." Sagde han med modvilje i stemmen. "Mit sværd er lavet det, det skal bruges til, til at slå ihjel på den hurtigst tænkelige måde, og for at forkorte kampen så meget som muligt. Det er super skarpt, hvilket holder sårene åbne, så længe som muligt. Det er ubrydeligt og går ikke i stykker under kampen. Og når det rammer sende det et kraftigt elektrisk stød gennem fjendens krop for at lamme ham, og for at forhindre ham i at skrige. Det er lavet til snigmord, og til at ramme de vitale dele, at dræbe i et enkelt hug." Sagde han. "Så tænk over hvad det er du skal bruge dit sværd til, inden du køber det."

Aenor trak på skuldrene. Hun brød sig ikke om hans tone. Følte sig på udebane. Han skulle have set hende med i de gyldne dage, i sne til knæene med håret som en fane og et shoto. Kold som isen og klar som himlen, så ville han vide, at hun ikke behøvede et leksikon. Men hun havde selv givet udtryk for det, det vidste hun udmærket godt.

"Så skal det bare være selvrensende," sagde hun og strøg sit hår tilbage. Et smil krusede hendes mund, hun havde sendt ubehaget fra sig og fik nu det karakteristiske hårde drag om munden, der tydeligt fortalte, at hun havde sat en facade op.
"Jeg skal bare kunne såre en sværdarm i ny og næ, måske give et voldsomt sår og uskadeliggøre en modstander. Du har ret, et sværd er et våben, men det skal også være et våben, man føler sig godt tilpas med, ikke?"

Hun ville først komme til at lamme sig selv med sådan et sværd. Derefter ville hun blive træt af det. Kampens brusen ville ikke længere kunne fylde hendes hjerte, og glæden ved dansen ville forsvinde. Med Xander kunne hun slås i timevis uden at få et eneste hug ind, ligesom han ikke kunne røre hende. Måske hvis han ville, men det ville han jo ikke rigtigt. I stedet gjorde de det til en leg. Hun ønskede sig tilbage.

"Jo præcis, jeg går ud fra du har nogen preferancer med hvordan det skal være udformet? Hvad skal det være for et sværd. Skal det være et.hånds? to-hånds? Halvanden-hånds?" Spurte han. "Hvis det er noget du har brug for at gå med til daglig, så skal den måske ikke være så stor, for som du nok ved er der regler om magiske genstande, de må ikke være synlige, og folk der ikke kender til magi, må ikke få lejlighed til at undersøge dem.

”Mhm,” sagde Aenor, ”jeg kender reglerne. Det skal være et ethåndsvåben. Jeg ved udmærket godt, at det ikke er alle, der er lige glade for dem, men” hun gjorde en bevægelse med hånden, som om hun ofte havde fået kritik for det, ”som du selv siger, så skal det jo altså helst ikke op over en vis størrelse, før det bliver fuldstændigt idiotisk at slæbe rundt på. Faktisk er jeg i besiddelse af et ganske udmærket tohåndsvåben, det kommer bare aldrig ud af sin kasse, fordi det er så langt. Og det skal bare.. Altså, jeg foretrækker asiatisk design, men det er bare, fordi jeg er vant til det. Jeg kan sagtens lære at elske noget, der er anderledes.” hun gjorde en kejtet håndbevægelse som sagde, at hun var ret ligeglad med udseendet.

"Det kan jeg godt skaffe, japansk design er flot, og de laver de våben der holder længest. Det er en kunstart og ikke et håndværk, at lave japanske sværd, er det et katana du har, for det er tekninsk set et halvandet-hånds sværd, du kan bruge det i både en eller to hænder, alt efter hvad der er mest praktisk. Det sværd jeg har, er et Wakizashi, det er meningen at det skal bruges sammen med at katana, selvom dens mage, gik tabt for mange år siden." Sagde Thomas. "Men nu fungere det for sig selv, og udfylder sin funktion."

"Nej, det er længere.. Et nodachi, //http://en.wikipedia.org/wiki/Nodachi// og.." Smilet krusede hendes mundvige, "Jeg er faktisk ikke så god til halvandenhåndssværd. Men ved du, hvad jeg kunne tænke mig?" Noget drømmende var i hendes stemme og hendes øjne, der skinnede svagt i mørket. "En sabel, sådan en rigtig sabel med et stykke over hånden og en pig for enden af hæftet, så man også kan slå bagud. Men det bliver mit næste køb.. Efter en god klinge og en gun."

"En scimitar-sabel?" Spurte Thomas. "Det kan jeg sikkert godt finde, du må nok gå til en smed, hvis du vil ha' den lavet om så den passer til det du vil ha'. En sabel kan sagtens være en god klinge, hvid man ved hvordan den skal bruges."

"Det gør jeg ikke," fnisede Aenor og kiggede ind i hans natsorte øjne. "Derfor er det også mest på ønskesedlen, jeg vil hellere have noget, jeg er sikker på at bruge. Men Thomas, du virker som nogenlunde orienteret om landets love, der er vel ikke noget, der forhindrer mig i at købe et sværd - måske lige bortset fra, at de sværd, jeg er interesseret i, ofte vil vække arkæologers interesse." Hun lagde armene over kors. "Ellers ville jeg få tilsendt langt flere ting, men.. Der er også et problem med at få tingene ud af Tibet i første omgang." hun knurrede irriteret, at det var noget forbandet lort.

Thomas så på hende med en ansigtsudtryk af opgivende morskab. "Du har set mig dræbe en mand, og stjæle noget fra det skib han bevogtede. Jeg troede at det var underforstået at hvis du handler med mig, så handler vi udenfor hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt. Men siden du spørger, så tror jeg det ikke, medmindre du køber noget, der i første omgang var stjålet. I dette land, må man købe store skydevåben i håndkøb, jeg kan ikke forstille mig at du ikke kan rende rundt med et sværd, hvis du har lyst til det."

"Jeg ved godt, hvad du er i stand til at gøre, og at det ikke betyder noget med lovene," smilede Aenor, venligt og køligt på samme tid. Præcis som de fleste af hendes smil. "Og jeg plejer helt ærligt ikke selv at tage dem så seriøst... Men jeg vil da hellere for denne ene gangs skyld holde mig selv udenfor mulige beskyldninger? Et rent navn ville være ganske behageligt til afveksling." hun kiggede på ham med et seriøst udtryk i øjnene. "Og så er det her en af de få ting, jeg laver, der rent faktisk involverer andre... Værende dig. Jeg er ikke typen, der bryder mig om at have noget i klemme, kan du tænke dig - Ikke fordi jeg tror, du deler ud af din viden," skyndte hun sig at tilføje, "men jeg plejer bare at være fuldstændigt anonym.." Hun trak på skuldrene og vidste, at det absolut ikke ville passe med de flestes billede af hende. Deres problem var, at de ikke kradsede i Aenor-overfladen. De så bare Aenor. De så ikke Aenor, der rent faktisk havde en historie, der gav hende potentiale til en højtrangerende plads på listen over folk, der skulle afpresses.
Heldigvis.
For dem.

"Jeg har ikke tænkt mig at sige noget til nogen, jeg er heller ikke interesseret i at en flok politimænd skal gennemsøge min lejligehed." Sagde Thomas med et grin. "Det her skulle være lovligt nok, eller det ville det være hvis nogen af os betalte skat af varen, men det må du selv klare hvis det er vigtigt for dig." Sagde Thomas. "Men hvis du vil holde dig helt inden for lovens rammer, er det ikke mig du skal handle med, det hele er sort købt og solgt, ingen ved noget."

"Så længe du holder tæt, så er jeg frisk. Det er antallet af øjne, der tæller. Jeg orker ikke at have folk rendende. De roder alt for tit op i ting, man ikke rører ved." Aenor slog med nakken. "Og som sagt gør en ekstra sjat penge ikke den store forskel, men..." Hendes øjne blev smalle, og stadig smilende sagde hun: "hold alligevel prisen rimelig, ikke? Du har en evighed at tjene penge i, og jeg har kun, hvad krisen efterlod mig." Hvilket var et helt acceptabelt beløb sat teknisk smart i forskellige organisationer, ejendomme og andet sjovt. Når hun en sjælden gang imellem besøgte banken smilede bankmanden, der ordnede det hele, strålende og stolt, og roste hendes stedfar som en af de dygtigste investorer, han nogensinde havde krydset bane med.

"Jeg holder tæt, vare rolig, det er ikke mig der bliver sladrehanken hvis du skulle gøre en ulovlig handel. Du må også forstå at prisen på magi altid har været høj, og hvis ikke du kan betale den, så skal du ikke købe. Jeg har besvær med at skaffe den slags og folk der laver magiske genstande bruger tit deres egen livskraft i processen, hvilket gør varen dyr." Han holdt en kort pause, og overvejede at ryge en cigarret, det havde jo ikke nogle konsekvenser for en vampyr, men folk på gaden ville undre sig over at et barn røg, så han lod være. "Hvis du ikke har noget i mod at jeg spørger, hvad laver du siden du siger du har råd til magi, men alligevel må leve af bønner et stykke tid?"