en aftentur på havnen - arason

tid: 18:00
sted: havnen
omgivelser: få andre mennesker
vejr: overskyet

Thyra sad på en palle og så ud over havnen, den var beskidt og trøstesløs, lidt som resten af denne del af byen. De var graffiti på de fleste af murene og der lå skrald på gaderne, og hvis hun ikke tog meget fejl blev det snart regn. Hun smilede og gav sig til at nynne en gammel sang.

Arason komme gående ned mod havne han så sig omkring og konstaterte at der var et par for mange mensker han kiget sig omkring igen inde han gik ned til breden af havne

Thyra fik øje på den nyankomne og noget ved ham vakte hendes interesse. Hun rejste sig og gik imod ham.

Arason lagde mærke til at en var på vej hen mod ham han holde godt faste i swærd han kiget rundt omkring sig men så ikke nogen

Thyra stoppede op et par meter fra ham, "hejsa" sagde hun og sendte ham et smil

arason vendt sig lige pluslide sig om og smilet tilbage til hende men han havde ikke løsnede grebet på swærd

"Hvad bringer en ryr som dig på disse kanter?" spurgte hun og sendte ham endnu et smil

"ikke noget "svarde arason hende og kiget afventene på hende hans greb bliv ikke løser om swærdet

Hun trak svagt på skuldrene, "jamen så er det her da også det ideelle sted at være" sagde hun med et lille grin og kiggede ud over vandet.

"ja" svarde Arason "men hvad bringer dig herud" spurgte arason

Hun så sig tænktsomt rundt på havnen, "den fortryllende stemning tror jeg" sagde hun og sendte ham et lille smil.

han nikkket bare og kiget ud på vandet

"aha, den tavse type" sagde hun drillende, "eller er det mit selskab du har noget imod?" spurgte hun med påtaget ængstelighed.

han begyndte at grine af det og han løsnet grebet på swærd og kiget på hende "det må du undskylde Arason ulve vind er mit naven" han bukket for hende "og dit naven" spurgte han

Hun smilede skævt, "det er skam helt ok, mit navn er Thyra". Hun kiggede undersøgende på ham, "det er et specielt navn, er du fra udlandet?" spurgte hun nysgerrigt.

"næ min forældre gav mig Bare Ulve vind som eftter naven" svarde han

Hun nikkede, "ok, det er også meget pænt" sagde hun med et lille smil, "bor du her i byen?".

"ja hvis man kan kalde det det for jeg bor på gaden" svarde arason "hva med dig"

"nej, jeg bor tæt på byen" sagde hun, "på gaden? hvordan er det?" spurgte hun nysgerrigt, "og hvorfor, hvis altså ikke du har noget imod jeg spørger" tilføjede hun med et lille smil.

"jeg miste min mor og far da jeg var 1år og ligesiden har jeg levet på gaden" svarde han hende

Hun så overrasket på ham, hun havde ikke regnet med den slags historie, "det er jeg ked af at høre ..." sagde hun en smule usikkert.

"ja men hvad kan man gøre ved det" svarde Arason og kiget ud på havene

"ikke så meget, desværre ..." sagde hun og så også ud over vandet.

Arason sætte sig ned og kigede ud mod skiben

Thyra satte sig ved siden af ham, "hvordan skaffer du så mad?" spurgte hun en smule nysgerrig