Emne: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Tirs Nov 06, 2012 5:16 am
Det var koldt. Det ville blive frost, klart og smukt, men det var endnu overskyet Selv med handsker på frøs Charlie om hænderne. Hun begravede dem dybere i læderjakkens lommer og bøjede hovedet mod en isnende vind, der blæste ned gennem Aterswells gader. Den kom ude fra havet. Bar saltvandssprøjt og en gusten tåge med sig. Gadelygter strålede gennem den og kom til at se mærkelige ud. Smukke men mærkelige.
Charlie var på vej til et værtshus. Det var hun så godt som altid. Hun drak ikke så meget længere, det var slet ikke det, og hun var da også holdt op med at ryge igen-igen. Det var snarere, at hun så dem an. Fandt de steder, hvor hun kunne mødes med folk, hun aldrig ville se igen. Folk, der med blikke over skuldrene skubbede små poser eller æsker over bordet. Hun studerede dem altid nøje. Folkene. Poserne og æskerne især. Hun havde én gang været ude for noget, hvor en blankpudset eksplosionssten gik af mellem hendes fingre. Hvilket skrigeri det havde vakt. Hun huskede vagt fornemmelsen af brændt hud, så havde hun fundet den anden mands hud, hans håndflade mens han forsøgte at komme væk fra den mindre ildebrand, der havde bredt sig, og pludselig havde det været ham, der stod med ansigtet såret af stikflammer og blottet, blodigt kød over hænderne og ikke hende.
Hun lod tanken fare. At dvæle ved fortiden var sjældent godt. Standsede for at tænde en smøg, men netop som hun havde fundet den frem, skiftede hun mening. Med et let skuldertræk ad sig selv, skubbede hun den tilbage. Det måtte snart være nok med de smøger, altså. Hun rodede let i sit hår og gik med hurtigere skridt det sidste stykke til en lille bar tonede frem mellem to mørke huse. Hun sprang let op ad trappen og skubbede døren op.
Stik imod hendes forventning var der mange mennesker. De sad ved borde og på høje barstole. Hun bestilte en lille øl over disken, og fik den øjeblikkeligt. Betalte med småmønter og kantede sig så af sted for at finde et nogenlunde afsidesliggende sted. Et øjeblik virkede det næsten umuligt. Så øjnede hun et tomt bord lige ved toiletdøren, og der slog hun sig ned med ølkruset foran sig, sikker på, hun slet ikke ville få det rørt.
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Tirs Nov 06, 2012 9:39 pm
Natsu stod og så på det mørke, kolde vand. Med et tomt blik betragtede hun den store bylt der langsomt sank mod bunden. Sådan stod hun længe, også efter at bylten for længst var forsvundet ned i dybet. Et koldt vindstød fik en gysen til at løbe igennem hende, og hun pustede varm luft i sine hænder for at få varmen. Gned dem mod hinanden.
Hun begyndte at gå. Det var farligt at blive stående for længe, nogle kunne se hende.. nogle kunne huske hende.. og så ville der pludselig blive skrevet om en rød skønhed i aviserne, en ung kvinde der vidst også var blevet set med den afdøde Mr. Jackson aftenen før han forsvandt. Sådan forestillede hun sig det i hvert fald, men en skønhed skrev de næppe om kriminelle.
Hun satte i retning af et værtshus. Der så ud til at være rigeligt med mennesker, men det var nu ikke et af de steder hun normalt kom. Hun åbnede døren og trådte ind, lod blikket glide rundt i lokalet. Ledige borde så der ikke engang ud til at være, men der var varmt og der var alkohol. For ikke at skille sig for meget ud bestilte hun en øl og stillede sig op af bagvæggen i lokalet. Hun tog en lille tår, underligt bittert.
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Tors Nov 08, 2012 8:31 am
En kvinde kom ind ad døren. Charlie noterede hende uden helt at vide hvorfor. Måske var det det vilde, røde hår. Måske noget andet. Noget med kropsbygningen, der var meget anderledes end normen på værtshuset. Der var flest lidt grove mænd. De var voksne og ikke bare unge, og selv om Charlie selv passede dårligt ind, var det værre med den nye.. Skulle man have troet.
Men hun var åbenbart dygtig. Charlie studerede hende over sit krus og det hun så, hvordan pigen bestilte et eller andet. Hun gjorde det med en vis ophøjet ro, som om hun var trænet i det. Og med en skummende øl i et klart glas bevægede hun sig ned for at stå i bagenden af lokalet. Charlie undersøgte en ølbrik. Vendte den mellem fingrene. Hun selv havde jo ikke lyst til at vække opsigt, og hun ville ikke kendes som den, der gloede. I stedet tjekkede hun sin mobil under bordet. Forsøgte at skjule det lidt, for hun havde heller ikke lyst til at blive kendt som den, der var blevet brændt af.
Det var faktisk aldrig sket, men hun forestillede sig, det måtte være meget nedværdigende.
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Fre Nov 09, 2012 12:24 am
Natsu stod og mærkede hvordan varmen begyndte at komme tilbage i fingerspiserne og tæerne. Hun tog endnu en tår af den bitre drink, det var ikke helt slemt og hjalp med at få varmen hurtigere. Stedet var fyldt med mænd, ældre mænd.. sikkert gift og ude for at få en pause med gutterne.
Hendes blik faldt på en ung pige, hun kunne ikke være meget ældre end Natsu selv. Smuk, afroamerikansk og alene. Det lignede ikke et sted for hende, måske hun skulle mødes med nogle? Hun blev stående og så på pigen, med en forventning om der snart ville komme nogle ind af døren og slutte sig til hende.
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Fre Nov 09, 2012 10:18 am
Charlie kunne ikke lade være med at se tilbage på den rødhårede, men hun vendte lynhurtigt blikket væk efter et splitsekunds øjenkontakt. Det havde hun ikke rigtigt forventet. At den anden ville kigge tilbage. Måske var hun ikke så usynlig, som hun havde regnet med. Hun så tilbage, gengældte blikket et øjeblik længere og fremtvang et smil, der viste en række blændende tænder.
Under bordet tørrede hun den ene hånd af i buksebenet. Den føltes pludselig klistret af sved, og hun blev endnu mere nervøs over sin egen fysiske reaktion, end hun var blevet over det gengældte blik. Hendes anden hånd lukkede sig, efter at have lagt telefonen tilbage i lommen, om ølglasset, der var koldt og fugtigt, præcis som i reklamerne. hun tog en tår, stadig med øjnene fikseret på pigen. ØL! Det var slet ikke dårligt, faktisk. Let forbløffelse måtte have tegnet sig på hendes pande, men den forsvandt så hurtigt, som den var kommet, og hun placerede glasset tilbage på ølbrikkens reklame for et konkurrerende mærke.
Så tog hun sig sammen og gjorde en lille gestus mod pigen. Et vrid med håndledet mod den tomme stol overfor hende, og et lille kast med hovedet, der sagde, det var netop denne pige, bevægelsen var møntet på.
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Fre Nov 09, 2012 11:47 am
Kvinden havde pludselig vent hovedet og kigget på hende. Hun havde overvejet at bryde øjenkontakten, men det havde ikke været nødvendigt.. kvinden havde gjort det lige så hurtigt som hun selv havde tænkt det. Hun smilede svagt og lagde hovedet let på skrå da kvinden efter lidt tid igen så på hende. Om det var fordi de var de eneste jævnaldrene her inde vidste hun ikke..
Hun blev overrasket da kvinden pegede på stolen foran sig. Der var ingen tvivl om at det var ment til hende, hun satsede på der ikke stod folk i væggen bag hende.. hun tøvede kun et par sekunder før hun rejste sig, gik hen over gulvet og satte sig på stolen overfor. ”Hejsa”
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Søn Nov 11, 2012 3:16 am
Antydning af overraskelse viste sig på den rødhåredes ansigt, og Charlie smilede let til hende, mens hun kom over til bordet og gled ned på en stol. En let lille hilsen, 'hejsa', Charlie nikkede igen og rakte hende hånden. En smule formelt. Meget formelt, faktisk. Hun fortrød det næsten med det samme, men heldigvis sprang sveden ikke længere af hendes håndflade, selv om den var en anelse fugtig.
"Dav, Elaine." Sagde hun forholdsvis lavt og smilede venligt, mens hun trommede let på bordet med den anden hånd. Det var, som om hun ikke rigtigt vidste, hvordan hun skulle forholde sig.
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Man Nov 12, 2012 4:17 am
Natsu så på Elaines hånd og gav den et venligt tryk ”hyggeligt at møde dig, mit navn er Natsu” præsenterede hun sig og slap hendes hånd. Så skulle hun altså ikke møde nogle her inde.. nysgerrigheden begyndte så småt at trænge sig på, men man måtte jo også huske sine manere.
”Så, hvad bringer dig til..” hun tøvede, og kom til at grine ”ja, jeg ved ikke engang hvad steder hedder.. men uden at ville fornærmede dig, tværtimod tag det som en kompliment, det ligner ikke et sted for dig?”
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Tors Nov 15, 2012 2:25 am
Natsu. Charlie nikkede smilende. Navnet blev noteret. Det var ikke helt normalt, i hvert fald ikke i staterne. Men det kunne selvfølgelig være anderledes i andre dele af verden. Charlie tog hende i nærmere øjnesyn. Leende øjne, bløde løber og lille, kæk hage. Hun var ikke typen, man overså, og dog var hun det jo så åbenbart alligevel, eftersom hun ikke havde modtaget langt, langt flere blikke.
Og et spørgsmål. Et godt spørgsmål. Den slags, man bør stille i underverdenen, men præsenteret så tilpas skjult, at det ikke udgjorde nogen trussel. Smilet voksede sig så bredt, at de regelmæssige, hvide tænder igen blev blottet. Næsten et ulvegrin. Et glimt i øjet fortalte, at Charlie havde tænkt nøjagtigt det samme om Natsu. "Tak, jeg tager det skam også som et kompliment. Jeg er næsten lige flyttet til, og jeg ville lige se, hvilke muligheder, der ligger i området. Selv om jeg ikke tror, jeg kommer tilbage hertil." Hun vippede ølbrikken mellem fingrene. "Men jeg har bare været vognmand, og så bliver disse steder snarere reglen end undtagelsen.." Hun gned en finger over øjenbrynet. "Og hvad med dig?"
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Tors Nov 15, 2012 7:13 pm
Natsu sad og betragtede Elaine. Nu hvor de sad overfor hinanden blev hun fyldt af en underlig stemning. Måden kvinden kiggede på hende på.. hun følte sig testet. Selvom hun intet bevis havde for det, overvejede hun at kvinden overfor hende måske ikke var menneske. Hun lod blikket hvile ved hendes øre, hendes øjne.. der var intet unaturligt der.. måske bare en anden magiker?
Hun lyttede interesseret til hendes svar. Nikkede forstående ”jeg er selv ny her i byen” svarede hun og smilede ”faktisk er jeg her ikke helt af god vilje.. jeg havde ikke set havnen før, besluttede mig for at tage et kig.. og så blev det koldt” hun sukkede og rystede på hovedet ”så jeg tog bare det nærmeste sted med alkohol og varme”
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Søn Nov 18, 2012 1:51 am
Der var noget over denne Natsu, en venlig intelligens - måske bare det, at hun gad lytte, gad nikke og se ud, som om hun rent faktisk forstod. Måske gjorde hun det. Måske kunne hun se det for sig, Elaine på føresædet i en kæmpe lastbil, smøg i kæften og musik på anlægget. Måske hentet ud fra Ice Road Truckers, et af de mange programmer, der blev sendt sent på natten, når fjernsynskanalerne løb tør for porno. Og selv hvis hun ikke kunne, så fandt Charlie, at det var et godt dække. Et sejt dække. Natsu havde sandsynligvis et næsten lige så sejt dække. Charlies ansigt lyste op i et stort smil. Alkohol og varme, hun kunne tydeligvis relatere til den tankegang. Dog var hendes øjne farvet af nysgerrighed, og hun slap ikke den lille tråd, hun havde fanget. "Men.. Du sagde, du ikke er her af god vilje?" Hendes øjenbryn formede et spørgende udtryk. "Hvad skal det betyde?"
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Søn Nov 18, 2012 2:10 am
”Jeg plejer ikke at komme sådan nogle steder her..” hun lod blikket glide rundt i lokalet og så på stedets andre gæster ”jeg plejer at komme på diskoteker.. i hvert fald steder for yngre mennesker” hun trak på skuldrene ”har du nogensinde været på The Bloody Moon?” spurgte hun og sendte hende smil. ”Det har en hvis charme, man slipper for alle overklasse snobberne der ikke ved noget om livet, der er folk på ens egen alder og så er der..” hun så undersøgende på Charlie, vidste hun ikke kunne sige noget direkte om den magiske verden hvis hun viste sig ikke at kende til den ”… anderledes mennesker.”
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Ons Nov 21, 2012 8:48 am
"Nej, det har jeg ikke." Charlie hvilede hovedet i hånden, og forsøgte ikke at se ud, som om hun stirrede alt for intenst. Hendes øjne havde fulgt Natsus blik, men havde kun studeret omgivelserne overfladisk. Dumt, det vidste hun godt. Vær altid beredt, var en af hovedsætningerne i hendes liv, og selv om den var direkte hugget fra et drengespejderkorps, så passede den sgu, hvor utroligt det end måtte lyde. Dog fangede ingen af de andre hendes interesse. Hvilket kunne skyldes at de var godt skjulte, spioner på højt plan, eller også at de kun var almindelige mennesker.
"Hvilken slags anderledes mennesker?" Spurgte hun og smilede. "Jeg er lidt træt af.. Du ved, dem som tror, de er intellektuelle fordi de bor i slum med grafitti på væggene og drikker rødvin og går til foredrag." Hendes øjne var pludselig fjerne. "Ikke fordi jeg har ret til at dømme, det er måske mere fordi jeg er lidt bange for, de dømmer mig." og det var typisk hende. Sådan at buse ud med alt muligt privat. Hun drejede sit ølkrus i hånden, lidt som om hun var til vinsmagning, og smilede forlegent.
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Søn Nov 25, 2012 12:06 pm
Natsu smilede svagt og slap en let latter da Charlie begyndte at beskrive de mennesker hun gerne ville undgå. ”Der er ikke mange i slummet der betragter sig som ekstra intellektuelle.. i hvert fald ikke hvad jeg har mødt” hun rystede svagt på hovedet og tog en tår af sin øl. Bittert. Hun så ned på den brunlige væske og undrede sig over hvorfor det var så populært.. det måtte være prisen
”Du burde tage med der ned en dag.. ja hvis du har tid kunne jeg vise dig hvor det er henne?” foreslog hun og så Charlie an. Det ville være godt for pigebarnet at komme hen til et sted med nogle jævnaldrene ”og du skal ikke være bange for at blive dømt, du er smuk, du virker som om du kan komme med en rap replik hvis det skulle blive nødvendigt.. og dem der irritere dig, misunder dig mest sandsynligt” hun trak på skuldrene ”tænk over det”
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Tors Nov 29, 2012 7:43 am
Først havde Charlies ansigt været præget af latter, hun trak på skuldrene og smilede fortsat, skar tænder, og mumlede, at hun måske havde overvurderet slummet. - Og ud af det blå, som et pust af pludselig kold luft, kom en bølge af ros, der fik hendes kinder til at flamme op (Hun takkede sine gener for at skjule det godt). Det var hun ikke rigtigt vant til, slet ikke at det kom fra en anden pige. Hun vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle gøre ved sig selv, forsøgte at få tørret et smil, der var lige dele taknemligt og selvfedt af ansigtet. Uden videre held. "Ej, hold op," sagde hun med tydelig glæde i stemmen. "Det kan du sagtens sige, du.." Charlie sukkede og fik tænksomhed i øjnene. ".. Ja, du ser bare hammergodt ud, Natsu, jeg håber, du ved det." hun så væk, stadigt smilende for sig selv. "Tåbeligt, ikke, jeg bliver helt flov, og vi har kun snakket i.. Fem minutter eller sådan noget." (En antydning af noget mere sørgmodigt) "Ej, det betyder bare noget.. Men det vil jeg meget gerne." Lysende smil. "Især hvis jeg følges med dig!"
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Tors Nov 29, 2012 9:02 pm
Natsu morede sig lidt over Charlies positive reaktion. Det var godt hendes kompliment var faldet i god jord, hun kunne allerede godt lide hende. ”Ja jeg ved det, men det er jo altid rart når andre også lægger mærke til det” svarede hun med et lille grin ”men tak”.
Hun rejste sig og skyllede det sidste af sin øl ned. ”Super, så lad os komme af sted.. jeg savner musik” sagde hun og så lidt rundt på stedet ”men det er nu ikke så slemt som jeg havde frygtet, jeg tager muligvis her hen en anden gang”
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Fre Nov 30, 2012 9:19 am
"Off we go!" Charlie rejste sig og lynede jakken op. Hun så på sin øl. Tøvede et øjeblik mens hun overvejede hvad hun havde betalt for den. Kunne hun tåle at blive beruset? Det var ikke, fordi det var så voldsomt, der var på den anden side bare heller ikke langt mellem drinks. Hun kendte bare lidt til sig selv. Hun traf en beslutning og hævede glasset. "Så kan det være, vi mødes her igen om ikke andet," sagde hun, "Vent lidt," hun tog den første tår og tømte så glasset ret hurtigt. "Nu skal jeg tisse hele natten," fnisede hun og gik ud i den kolde aftenluft. Det var ved at være klart. Himlen var drysset med stjerner mellem tynde skyer. Månen, der var skjult bag huse, fik dem til at ligne vat. Den blanke, fugtige overflade, alting havde haft før, var ved at forsvinde. Det ville snart blive frost.
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Fre Nov 30, 2012 11:46 am
Natsu fulgte efter Charlie og kunne ikke lade være med at smile af hendes gode humør. Det var dejligt forfriskende, hun kunne vise sig at være det perfekte selskab oven på en ellers negativ aften. Hun kastede et enkelt blik i retning af havnen, endnu engang sprang billede af avisernes overskrifter frem for hendes indre blik, men hun rystede tanken af sig. ”Nu er vi så heldige at The Bloody Moon er i besiddelse af mere end ét toilet, og halvdelen af dem er slet ikke så ringe endda..” sagde hun og smilede svagt, kastede et blik op på stjernerne.
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Søn Dec 02, 2012 12:56 am
"Fedt, der er ikke noget som at mødes på toiletter," sagde Charlie muntert og stak hænderne i lommerne. Så gled en vis usikkerhed over hendes ansigt. "Man skal ikke have noget særligt tøj på, vel?" spurgte hun og skævede til Natsu, som heller ikke ligefrem var klædt på til galla. Men Natsu ville kunne gå an hvor som helst, så måske var det bare hende, der faldt fuldstændig ved siden af, og det ville hun ikke bryde sig om. Det ville være skolen om igen. Hun trak sine handsker på og bevægede fingrene lidt for at få blodomløbet i gang.
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Ons Dec 05, 2012 10:30 am
”Nej, man kan komme som man har lyst” sagde Natsu og så på hende ”nu må du ikke blive.. forskrækket. Stedet har en meget blandet form for standarter. Kvinder og mænd smukkere end hvad man tror muligt, klædt i mærkevare og med alt for mange penge mellem hænderne.. og ved bordet ved siden af sidder der sikkert op til flere prostituerede, stofmisbrugere.. fattige mennesker der kun er der for varmen?” hun smilede svagt ”man kan møde alle typer der, og det er mere end enkelt at undvige dem man ikke vil.. det er nemt at se forskel”
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Ons Dec 05, 2012 10:41 am
Charlies øjne var blevet en smule større. Hun havde hørt om The Bloody Moon, selvfølgelig, men hun havde ikke forestillet sig rige mennesker også. Og så var der en anden detalje. Smukkere end hvad man tror muligt. Allerede der blinkede hendes små advarselslamper, men var det en hentydning, eller var det bare en almindelig vending? Hvis nu Natsu også var en del af samfundet i samfundet.. Det ville være mere end et sammentræf.
Hun smilede. Det havde været naturligt i situationen, men nu var blikket mere undersøgende, mere borende. Hvordan så man på andre om de kunne noget særligt? Det kunne man nok slet ikke. Men måske kunne man lokke det ud af dem. "Jeg vil helst undgå blodsugere.." listede hun og tog sig 'ubevidst' til siden af halsen et øjeblik, før hun 'blev opmærksom' på sin bevægelse og skyndte sig at lægge armene over kors.
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Ons Dec 05, 2012 8:00 pm
Natsu så på Charlie med et smil. Betragtede hende bare et øjeblik.. og svarede så som var det, det mest naturlige Charlie havde sagt ”ja, det vil jeg også. Men de plejer ikke at lave ballade der inde.. bare lad være med at gå med de blege skønheder” sagde hun og fortsatte ned af en sidegade. Hun tænkte på sidst hun havde været sammen med en vampyr, og hvordan det var endt ”selvom det er lettere sagt end gjort..”
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Ons Dec 05, 2012 11:23 pm
Charlie hævede et øjenbryn og måtte indrømme, at hun var glædeligt overrasket. "Blege skønheder. Sikke en god beskrivelse. Jah, dem holder man sig fri af!" så slog hun ud med armene og smilede blændende. "Hvor er jeg glad for at have mødt dig, Natsu! Verden er så sandelig lille! Hvor kender du det så fra? Du ved, det hele.."
Natsu
Race : Menneske Bosted : Downtown Offgame Alder : 30 Tilmeldings dato : 24/03/12 Antal indlæg : 4811
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Ons Dec 05, 2012 11:58 pm
”Jeg er magiker” fortalte Natsu og sendte Charlie et lille smil ”jeg har kendt til det siden jeg var lille, jeg fik mig hurtigt en læremester.. og når først døren er åbnet, så vil man jo læse sig til det hele” hun trak på skuldrene ”og du? Du kan forhåbentlig magi.. jeg håber ikke jeg kommer på tværs af nogle af de magiske råd” sagde hun og lo svagt. Ikke at hun personligt gik så meget op i de regler. Hun holdt sig dog stadig fra at fortælle om magiens verden til almene mennesker, det havde hun fået helt strenge ordre på.
Gæst Gæst
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst) Tors Dec 06, 2012 2:35 am
"Det kan jeg nemlig. Medfødte evner, men jeg opdagede dem først ret sent.." hun fandt en læbepomade i jakkelommen. "Vinterhud, altså." mumlede hun og smilede så igen. "Råddet. Nej fri mig vel!" det sidste var næsten et fnis. "At have en højere autoritet ind over er sjældent lige sagen." Der var en snert af alvor i stemmen. "selv om jeg virkelig ikke forstår, hvordan de holder øje med os alle sammen.."
Sponsoreret inhold
Emne: Sv: En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst)
En bar på havnen ~ Natsu (og åbent, hvis andre får lyst)