En tur i skoven //åben//

Safre kiggede op på Azariel og tørede forsigtigt bloddråben væk. Hun bakkede lidt væk fra dem og puttede sig ind til ulven. Hendes skulder gjorde afsindigt ondt og selvom Azariel havede lagt forbinding blev forbindingen mere og mere rød. Safre bed smerten i sig så godt hun kunde.

azariel lod sig følge safre og sukkede lidt over at han havde ladet hende blivet såret, men han måtte desværre ikke tillade sig følser stå i mellem deres mission, spicielt ikke hvor farligt dette end måtte være . . .

Azazel kiggede på ham "der blev ellers udgydet noget blod i fangehullet må jeg sige" sagde hun mumlende hun kiggede stadig ned i jorden *gad vide om min familie er død? skal jeg spørger ham? nej det ikke lige et godt tidspunkt for det lige nu.

Ulven snerre kort da han også nærmer sig, hun træder ind foran Safre som et: lad hende være lige nu... Ulven kniber øjnene sammen af ham mens hun har små blottede tænder mod ham. *Uanset hvor stor magt hvem har og hvor.. Så skal ingen røre mine venner..* kort skæver ulven op til den sortelver som kastede kniven med en knurren, men retter igen opmærksomheden mod ham.

Safre sukker opgivende og træt. "Nej, rolig, bliv er hos mig, det hele skal nok gå for nu." sagde Safre venligt til ulven.

azariel lod sig bukke ned på hug overfor ulven og hviskede lav mældt ''pas på hende, for hun er en af de få ting i livet som jeg holder af'' han blinkede med venstre øje til ulven diskret for at sikre at de andre ikke skulle se hans mindre svaghed, og han rejste sig op og lod blikket på de to sort elver ''blod udgydelser eller ej, fange hullet er ikke mit område, mit område er spioner, røvere som ikke fortæller sanheden, eller andre folk som er fjenden for dronningen, ikke at tag liv'' han kiggede roligt på hende ''i hvert fald ikke inde for mit kammer''

Ulven kigger på ham... *Hun er sikret... Indtil da..* hun ligger sig indtil Safre. Øjnene bliver langsomt lukket, dog skynder hun sig at sætte sig op. Rejser hoved mod månen og hyler aftenens sidste hyl, skingert og langt, glad og fredsfyldt. Hun vipper kort hoved på skrå og kigger på Safre, så ligger hun sig ned og skal sove.. hvis hun kan, hvis tingene ikke stadig er for farlige?

Azazel kigged op på ham "lige meget" hun kiggede på den anden pige sortelver og lagde hovedet på skrå "er vi færdige?"

Talanura kigger på Sortelveren (Azazel) Hun kigger på det ar Azazel har ved sit højre øje *hvor har hun fået det fra?* hun kigger undrende på det.

Safre putter sig ind til ulven."Undskyld at jeg nu gør din fine pels blodig. Jeg skal nok vaske den af, bare ikke lige nu." Safre satte sig hurtigt ned, hun kunne mærke at hun havde mistet en del blod, det var ikke noget hun var vandt til. Hendes øjne blev tungere. "Må jeg sove her du smukke ulv?"

*gør hvad du vil, så længe du er i sikkerhed* ulven ligger sit hoved på hende uden at ligge vægt som tegn på hun bare skal slappe af her, derefter ligger hun hoved på jorden, venter på Safre falder først i søvn. Hun ligger med ræve øjne. Eller ræve lukkede øjne xD og holder lidt øje med dem alle

Azazel kiggede over på vampyren som kiggede på hende "hvad glor du på" spurgte hun og så vredt på hende *hvorfor glor hun på mig?*

Talanura så på hende "dit ar ved højre øje hvor kommer det fra" hun så undrende på hende. Talanura smilte lidt og lagde hovedet på skrå.

Azazel kiggede på hende og tænkte over svaret. *Skal jeg sige det? Nej det er alt for personligt. "Det vedkommer ikke dig, det er personligt.

"Ja ja... Alle har da deres hemmeligheder" Hun kiggede stadig på hende.
*skal jeg presse det ud af hende? Nej det ville ikke være retfærdigt når hun ikke kan beskytte sig selv og jeg kan slå den tiger ud med et håndslag.

azariel kiggede på de to kvinder og sukkede, *mon der overhovedet kan blive fred, måske.. måske ikke* han lod sig gå let over til et træ for at lade blikket på de to, mens han ventede roligt. . .

"Det er ikke så meget en hemmelighed mere noget der kun vedkommer mine nærmeste og jeg kender ikke dig" hun kiggede roligt på vampyren hun ikke rigtig havde lagt mærke til.

"Ahh.. ok men mit navn er Talanura vis du ville lære mig lidt mere af kende"
Hun smilte til hende og gik lidt hen mod hende.

Azazel så Talanura nærme sig og stivnede.
Snow knurrede stille hun var ikke tæt nok til han ville brøle af hende.
*Hvad laver hun? hvorfor går hun hen til mig?* hun bakkede lidt og stod stille igen

"Klart der er fred" hentyder til den anden sortelver, ironien ligger i stemmen og hun har hænderne i siden/på hofterne og kigger på den ene sortelver til den anden. "Der er helt stille her, alt fredeligt, ingen våben, ingen skal røre hinanden igen. Klart"
ironien lå tydeligt i luften da hun sagde ordene

"godt, der er fred" hun smilte og kiggede på Talanura igen hun kig stadig hen til mig og var 20 meter væk *skal jeg løbe?* men hun blev

Safre åndende lettet op, hun kunne svagt høre hvad de sagde. "Fred hvor godt" Hviskede hun sille og klamrede sig ind til ulven.

Talanura kom helt tæt på hende hun kiggede hende lige ind i øjne "Det ser ud til det kommer fra en slås kamp" hun smiler *hvem har hun været oppe imod siden hun siger hun ikke kæmper* "hvem var du oppe imod?"

Azazel kiggede vredt på hende *hvad bilder hun sig ind* "jeg sagde lige til dig, af det ikke vedkommer dig" sagde hun skarpt "så lad vær med af blande dig ind i min fortid"

Talanura kiggede på hende og rystet på hovedet "Ok det må du selv jeg vil bare vide hvem du var oppe imod" hun lagde hovedet på skrå og kiggede på hendes ar *hvad ligner det hun har været oppe imod?*