En tur i skoven //åben//

"Eller fred for nogle.." mumler hun mens hun roligt sætter sig op i et træ, kigger på alle, hun SKAL have ram på to her... Mindst..
*Vent.. Surprice Them.. Everybody like a surprice.* hun kniber øjnene sammen og kigger på hver levende sjæl med flammende øjne. *Hvis blik kunne dræbe..*

azariel lod blikket på hende(Masi), og lagde sine arme overkors, med hånden let og diskret på sit våben, '' men skal vi starte, eller bare lege små menneske børn, som ikke kan blive enige?'' han kiggede der efter vidre på de andre *der er noget over hende som jeg ikke stoler på, men at 2 sortelviske kvinder tillader at blive fornærmet, også oven i købet af en mandlig sortelver, det er da ikke så tosset* hans tanker cirkulerede let rundt mens han lod blikket rundt omkring de andre.

Azazel kiggede "lad os starte om igen" hun smilte "eller det er det jeg vil" hun kiggede spørgende over på sortelveren(masi) og nikkede

"Blive enige om hvad!?" halv hvæser hun og kigger med brændende øjne på ham (Azariel), hun holder en syl i den ene hånd. Hun synes stadig ikke der er helt fred.. Og tænk nu hvis hun fik chancen? Hun vender hurtigt hoved mod den anden sortelver kvinde "starte om? Altså... betyder det vi skal lave samme skæbne? Og jeg kan jo ikke ligefrem få noget helt fint hår igen vel!?" snerrer hun af den anden sortelver, mens de er mere rolige, er Masi helt oppe og koge.

Safre prøver at finde ro, men hun kan fornemme uroligheden. "hvorfor så voldlig? hvad end du har oplevet så tag det roligt og lad være med at dræbe nådesløst, bliver du så bedre end de onde?" Hviskede Safre og tog sig til skulderen. Hun var ikke sikker på at nogen kunne høre hende.

Azazel kiggede på sortelverkvinden "vis du nu ikke haved angrebet elveren haved dit hår stadigt været smukt" sagde hun koldt og små grinte

han lod blikket på sortelveren(masi) ''hellere håret, end dit hovede'' han lod blikket vidre mod de andre og sukkede ''men lad mig starte med at sige det kort, hvis jeg nu tilbyd jer alle, hver og en muligheden for fred, og for at slippe for hele denne meningsløse krig, ville i så være enig med mig, at skabe en vision om at leve i fred uden nogle andre skulle forstyre os, så vi fik fred en gang for alle, så vi alle ikke mister håret, og går rundt skallet'' han rejste sig op og gik videre mod en åbning i skoven, ''hvis i vil vide mere så kom med, hvis ikke, tja.. så kan i jo altid være tilskuer mens et nyt folk bliver dannet, og et nyt hus vil måske rejse sig'' et let smil var på hans læber og han lod sig fortsætte vidre mod mitten af skoven.

"Hvis min krop var hurtigere var du halvdød!" hvæser hun lavt af den anden kvinde sortelver. Hun retter blikket mod manden... Et lumsk plan sniger sig ind i hovedt på hende... Hvis hun overhoved vil? Hun tøver kort.. Hun går med på hovedts idé... Lad os se. Et stejf af nysgerrighed glider over øjnene.. "Jeg vil vide mere." hendes stemme er rolig og overbevisende.. Eller .. Lidt overbevisende.

Azazel kigger vredt på sortelveren (masi) men stopper så og kigger på sortelver manden "Jeg vil også gerne vide mer" hun kigger på ham med et roligt blik i øjne
hu kigger så på de andre og så ned i jorden *jeg stoler stadig ikke på sortelver kvinden* men hun gik med.

Ulven kigger på dem alle med et usikkert blik, kigger på Safre, hvad vil hun? Ulven klemmer sig ind til Safre, 2 personer.. 3 stoler hun fuldt på. Andre... Er hun okay ved.

"Hår gror ud igen, tag det roligt, kan vi ikke bare sove...." Hviskede Safre svagt, hun var ikke sikker på at nogle hørte hende.

azariel lod blikket rundt og nærmede sig mod midten, han lod sit sværd ned i jorden og gik rundt i en cirkle og plaserede 4 sten.
et let smil var på hans læber mens han lod en strej rundt så stene lå lodret som et + fra midten.

Safre knuger sig ind til ulven. Hun er meget bleg. Hun forsvinder helt hen (besvimer).

azariel mærkede der var et eller andet galt, og lod blikket over på safre, han rejste sig straks efter at hun begyndte at ligne en som sov og det lignede hende ikke, hvor han begyndte lige roligt at bevæge sig over til hende med et lettere bekymret sind, men forholdte facaden

Ulven ligger sig endnu, endnu tættere på Safre hvis det overhoved et muligt, mens den vender hoved mod ham. Kort blotter hun tænder af ham, men... Hun kan ikke hjælpe Safre hvis der er noget i vejen, det kan ham måske? Dog bliver ulven ved med at have små blottede tænder. Bange for han vil gøre hende noget. Dog kender ulven ikke deres forhold