metro møde - Azariel

Safre så frostret på de to stykker hun havede skåret. *skal jeg komme gift i dem begge eller kun i min, hellere det end at han får noget ud af mig inden han dræber mig* Hun sukkede dybt.*Nej han virker ikke så slem, enda sød, mon han syntes jeg er sød? Han har ikk dræbt mig endnu* Safre sukkede igen og gik op med de to kagestykker. "Vil du have noget af drikke? kaffe, te, jucie?" Hun smilede venligt, men hendes øjne viste stadig at hun var usikker og nervøs.

azariel smilede venligt ''te lyder fint, kan jeg bede om tilladelse til at tag mit originale tøj på?, denne uniform som jeg skal påtag mig finder jeg ikke interesse i'' azariel viste godt at hans retmessige job ville være at dræbe hende på stedet, men stadig kunne man godt finde interesse i at respektere sin fjende, også selv om det er en mand der styre samfundet, hvilket azariel ikke helt havde lært at forstå, men han gav sig tid til det. . .

"Er der nogen te de foretrækker, jeg har nemlig en del. Self. må de skifte deres tøj, Jeg kender ikke så meget til jeres mode, men vil meget gerne studere den, så ville du have noget imod at jeg studerede dit tøj?^^" spurte Safre muntert, hun følte sig mere og mere tryg. Hun gik hen til sin magiske potteplante og kærtegnede den efter hun havde stillet kage stykkerne på sofa bordet.

azariel tænkte kort at hun accepterede at han skiftede, han lod sig gå ind på badeværelset, og lukkede døren, hvor efter han kiggede rundt, og lod sig lukke øjne, et symbol blev vækket i hans indre og lod sin hånd imod spejlet ved håndvasken, symbolet blev dannet og ordne fra hans mund udkom ''mõdre eït pöraktë'' hans hjem land kom frem og vidre ind mod hans hjem, og tasken hvor han havde sine ting lå der, mens han tog sin gamle taske med sit udstyr, og han lod sig selv tag sit tøj af, mens han smed det ind i portalen og tog sit udstyr som han langt om længe havde savnet, og at han endelig ikke skulle bekymre sig om at være i klædt som mennesket.

på klædning: (Avatar/profil billed)

Safre stå i køkkenet og laver te (køkkenet ligger lige ved siden af badeværlset) *nu dræber han mig sikkert, men det går nok, bare jeg får min sidste kop te og stykke kage* hun nynnede svagt.

azariel smilede let, efter han lod sværdet ned i dens holder, og lod ramsen ''Epsësïdõa Lös Fïlit'' og portalen som nu stod for an ham lukkede i, og tilbage stod der nu det samme spejl som før, han kiggede på sig selv om der noget han manglede, men ikke hvad han kunne se, han åbnede døren, med sin langhalet pisk sidene i højre side, mens hans sværd var i sin holder ved hans venstre side, han lod blikket ind mod køkkenet ''men jeg beklager tiden det har taget, og undskylder for at ikke vise mit sande jeg'' hans hvide øjne var på elveren som var i køkkenet ''er der noget de har brug for hjælp med?'' hans blik var roligt på hendes ansigt mens han lyttede til nynnen... det var en behagelig og rolig melodi som han nød. . .

//sig til hvis det er for mange linier //

Safre vendte sig om og var ved at tabe det hun stod med i hænderne da hun så ham. "Nu passer De bedre til beskrivelserne, men hvor er De dog nydelig at se på!" Safre så ned. "De havde nu ikke behøvet Deres våben, men det er forståeligt nok, det er Deres redskaber og dem vil man helst have på sig ligesom jeg vil have mine på mig" *hvorfor har han nu taget sine våben med, sikkert for at dræbe mig* Safre så på teen, hun ventede bare på at vandet kogte. "vandet skal bare lige koge" *men hvorfor skal han være så pæn* Safre gemte sit ansigt bag hendes pandehår for at skjule at hun rødmede.

//undskyld at jeg skriver så få^^'//

azareil skyndte sig over for at hjælpe hende så hun ikke endte med at tabe tingene hun havde i hånden, ''jeg takker for deres venlighed, og grunden til jeg har medbragt mit våben er i tilfælde at dronningens mænd eller kvinder skulle komme, og dermed rede deres liv, for at slet ikke tale om den fare jeg udsætter os begge og ikke mindst mig selv. men før jeg kan fortælle mere bør vi sætte os inde i stuen når teen er færdig'' han gav slip da hun havde fået hænderne ordenlig fat på dem, ''er der noget som de skal havde hjælp til?'' et blik hvivlede roligt rundt i køkkenet i tilfælde at der var noget han kunne hjælpe med, ''foresten, de er selv også køn at se på, og jeg takker mange gange for deres komplimang''

Safre smiler og rødmer endnu mere og prøver at gemme sit ansigt endnu mere. "Jeg venter bare på at vandet koger. Jeg ved udmærket godt at vi begge er i fare, men du skal ikke frygte for mit folk, de er for dovne, og ville ikke have så meget imod hvis jeg døde. Hvad der undre mig, Hvorfor leder dit folk efter dig? hvordan kan de spore dig?" spurgte Safre med en lille stemme. Vandet kogte og Safre hældte vandet op i te-kanden. Hun møvende sig forbi Azariel og åbnede et skab og fandt to fine kopper med elverisk mønster på. "Hvis du tager kopperne så tager jeg te-kanden^^" Hun tog fat i te-kanden og gik op i stuen.

azariel vendte sig om for at tag kopperne og lod Rose(safre) ind først hvor efter han fulgte roligt med med et kort blik skimmede om der skulle være noget indhold i kopperne, mens han stillede sig bag en stol hvor han formodet at hun ville sætte sig satte han kopperne og trak stolen ud for hende hvor efter han ville trække den ind så hun sad behageligt, han gik der efter over og satte sig ''grunden til at jeg bære våben er fordi at en tortur mester uden våben til at forsvare sig selv, er ikke en tortur mester overhovedet'' han smilede let med og lod blikke fra sine kridt hvide øjne hvilene på hende.

Safre stilede ført te-kanden på et sofa bord og tog der efter kopperne fra Azariel og stillede dem ved siden af før hun satte sig i den stol Azariel havde trukket ud. "du holder aldrig fri hva?" spurte hun trist og så ned. *det kan godt være at du ikke længer er totur-mester, men det behøver du heller ikke at være -.-*

han smilede roligt ''jeg lever i respekt for kvinder, sådan er alle mænd jo oplært, er de ikke?, alt jeg har kendt er at respektere kvinden, uanset hvem det er, så længe det ikke optræder som et dyr skal jeg respektere det, også selv om det betyder en elver'' han smilede roligt og satte sig der efter over på sin stol, og roligt smilede, ''du er måske ikke vant til sådan en behandling?''

"Ikke alle mænd er opdraget som du, tror faktisk kun det høre jeres folk til. Og nej jeg er ikke vandt til at blive behandlet så nænsomt." Safre så ned og derefter på te-kanden og kage stykkerne og derefter på sin potteplante der var meget anspændt.

han lod teen hælde op i kopperne, og smilede venligt ''bare rolig, du kommer ikke til at dø endnu, eftersom jeg ikke har nogle grund til det, hvis man altså ser bort fra vores race's krig'' han kiggede roligt på teen som flyd i kopperne ''jeg forstår sikkert at de undre dem over hvorfor jeg ikke har drabt dem endnu, men sandheden er at før jeg fortæller dem dette skal jeg vide om jeg kan stole på dem, og med dette mener jeg et løfte om evig tavshed mellem os to, som vil ligge på deres ære, da jeg ved vores begge racer har et hvis ting med ære'' han lod kanden stå roligt på bordet efter at havde skænket op og kiggede roligt på hende efter er muligt svar hun skulle give.

"De lover jeg, hvis De lover at dræbe mig vis andre af dit folk på griber os/mig." Sagde Safre imens hun så Azariel i øjnene. Hun overvejede om hun skulle vise ham hvor giften lå henne, men nej ikke endnu. Hvad var det mon han ville fortælle, det måtte være værdifuldt siden han ville have at hun skulle afgive sådan et løfte.

''jeg kan love at jeg ikke røre en finger på deres hovede, og hvis nogle af min dronnings mænd kommer tag jeg dem som gisle og bringer dem til mit tortur kammer, hvor ingen skade vil ske dem, og et mindre skuespil vil blive lagt, er dette et acceptabelt tilbud?'' han smilede roligt mens han kiggede på hende, og ventede på at hun skulle tag en tår af teen for at sikre sig den ikke skulle være forgiftet. . .

Safre nikkede og tog forsigtigt sin tekop og tog en lille tår. "Hun må være smuk dronningen, det ville være en drøm at sy hendes klæder." sagde Safre genert. Hun kiggede over på sin magiske potteplante. "Slap af! Der er ikke noget at være bange for." Sagde hun til potteplanten. Potteplanten rykkede lidt på sig. Safre sukkede gik over til potteplanten og bar den ned i køkkenet. Hun kom op igen kort tid efter. "Så nu blev han rolig og vil ikke forstyre os mere^^" Sagde hun glad og tog en ordenlig tår af sin te.

azariel løftede det ene øjenbryn han havde aldrig i sit liv oplevede noget ligne som dette, ''en potteplante??, hvad for en slags er den??'' han kiggede meget undrene på hendeover planten ''det er første gang jeg har oplevet en levende plante''

"Magisk plante, kontakt med kongen, Nu kan vi snakker i fred." Safre smilede og hev sit kage-stykke tættere på og tog en bid med sin kage-gafle, gaflen havede nogle indgraveringer der lyste svagt grønt.

azariel kiggede tilbage og overvejde at slå hovedet af planten da den havde forbindelse til kongen, han lod blikket på elver kvinden ''vil det sige at kongen har kunne høre hele vores samtale fra da jeg kom ind?'' han kiggede med et bekymret ansigt, for dette vil betyde at både hende og hans eget liv ville være i fare, spicielt når det er tortur mesteren hun talte med. . .

"nej, planten kan kun fornemme at en sortelver er her. Jeg ville kunne mærke hvis vi blev aflyttet." svarede Safre og så Azariel direkte i øjnene. Efter et kort øjeblik så hun væk og tog en bid af sin kage. *mon han ved hvad kærlighed er, mennesker og vampyre snakker hele tiden om det* Safre så nervøst ned.

han kiggede undrene på hende ''er der noget de spekulere over?'' han kiggede der efter overmod planten igen ''så det vil altså sige at kongen nu ved at der er en sort elver i deres hjem, og nok ikke længe vil der sikkert komme massere af kongens mænd for at dræbe mig. . .'' han sukkede kort og kiggede på hende ''eller tag jeg fejl?''

"kongen er for doven til at sende mænd efter en enkelt sortelver bare for at rede mig, kongen bruger mig bare som et værktøj og bekymre sig ikke så meget om det går i stykker. " Sagde Safre ligegyldigt og så ned. "Azariel der er noget der unde mig, jeg ved ikke om i sortelver gør meget ud af det, men mennesker snakker hele tiden om kærlighed og søger næsten ikke efter andet, men jeg ved ikke rigtigt hvad det er eller hvordan det føles. vVed du det?" Safre så op på Azariel.

han begyndte at grine ''selvfølgelig ved jeg det, eller i hvert fald teori om det, gennem de forskellige oplevelser jeg har haft med mennesket har det altid haft et spicielt forhold til et menneske, men jeg kan ikke helt forklare det, da jeg har levet med at hvis man bliver gift med en anden race, fx. sort elver bliver gift, er det enten for politiske årsager eller i meget meget sjældene tilfælde, af kærlighed, men dette er mange gange rigtig få tilfælde da kærlighed i vores underverden ikke helt findes, der er nogle som tror det er en magisk kraft, andre mener det er et begreb om at forholde sig til en person, men min mening er at det er en ren og skær undskyldning til at have mere interesse for at få det man inderst inde søger, men aligevel er der mange mennesker som også tag begrebet ''romantikken'' som en af hjertet af kærligheden, men om dette er tilfældet ved jeg ikke, da jeg kun har set 2 ældre mennesker, flette fingere og der efter ladet dem dø sammen, et sødt og næsten ydmygende syn, men at dræbe dem mente jeg ville ødelægge deres så kaldte kærlighed til hinnanden.'' han sukkede kort og tog en tår af sin te ''kærlighed er en undskyldning til at bruge meget af deres dødelige tid på sin partner istedet for at udrette noget'' han kiggede ned i sin kop efter han havde talt færdig. . .

Safre lyttede intresseret med og nikkede ivrigt. "Det er noget underligt noget. Mennesker er underlige, hvad der undre mig er at kærelighed kan smitte af på vampyre" Safre drak en tår mere af sin te og gabte. "mhhmm"