Gåtur i parken - Azariel

Sted: Parken
tid: 16:00
omgivelser: flere mennesker rundt omkring som nyder en dag i parken
Vejr: solrigt

Richard gik roligt gennem parken og nød solen, han havde lige fået fri, biblioteket havde lukket tidligt i dag. Han tog en lille flaske frem og drak en slurk af den, så sukkede han irriteret og pakked den hurtigt væk igen. Han burde have mere selvkontrol end det. Han fandt en bænk i skyggen af et træ og satte sig ned, så skævede han ind i skyggerne, hvor hans skyggeulv befandt sig. Hun var ikke synlig lige nu, men han vidste at hun altid var lige i nærheden. Han smilede lidt melankolsk.

azariel kom ud af en af butikkerne med en sort metal hætte trøje så man ville tro han var en af de der metal freaks som havde langt hår og head bangede, hvilket også gav ham muligheden for at skjule sine øre, hans blik lod rundt og han havde stadig hætten over sig med sit lange sølv grå hår dækkende og hang lidt ud for sin hætte, han lod sig gå ind til parken for at få noget at slappe lidt af og nyde den fiktive natur som mennesket havde indhegnet, han lod blikket kort rundt og gik videre over til en bænk hvor det så ud til et menneske havde sat sig, han overvejde kort sine muligheder men fortsatte, i tilfælde at det var en af de elviske spioner havde han jo sin kniv i støvlen hvis det nu var at han blev taget, han fortsatte mens blikket på mennesket forblev, da han ikke kunne se nogle former for elviske udsende eller kendetegn på dette væsen formodet han at det ville være menneske, og lod sig sætte ved siden af ham og tog en slurk af sin cult cola, han måtte selv indrømme at cult cola var opkvikkende og en underlig smag som var kort, i hans tanke, men måske var dette en form for enkel nydelse som mennesket skabte for at nyde livet kort og komme hurtigt videre.

Han kiggede med svag interesse på den nyankomne, en ung mand, nok på omkring de 20, hans alder tænkte han bittert, og iklædt en sort hættetrøje. Umiddelbart var der ikke noget bemærkelsesværdigt ved ham, men han havde alligevel en følelse af, at noget ikke passede, det var som om noget forsøgte at trænge sig frem fra bagerst i hans bevidsthed. Han trak på skuldrene og rystede følelsen af sig, det var sikkert ingenting. Da fyren drak sin cult, kom han igen til at tænke på flasken han havde med sig, ikke at han behøvede at drikke af den lige nu.

Azariel lod blikkert kort på manden og der efter videre rundt, en anden mand kom tættere på, ikke ham som azariel sad ved siden af, men truende overmod ham, hans blik lod kort på ham og han kunne se at manden havde et elvisk smykke på sig, azariel kiggede mistroisk, hvis han ville gå til angreb her ville dette betyde at elveren ville blive opdaget, og så dum var han vel ikke, var han?, aligevel kom elveren tættere og tættere på azariel og lod fra hånden en kniv mod azariel, mens han tog fat i håndledet og kiggede mistroisk på ham ''STOP'' sagde han iriterret over at elveren ikke havde kunne se mennesket ved siden af dem, da de begge riger havde været enige om at ikke skulle afsløre dem pga deres krig mellem dem, men aligevel var elveren fuldt igang med at prøve at vælde azariel, og azariel lå nu på jorden og trak hurtigt sin kniv fra hans sko og stak i hjertet på elveren, et kort støn af smerte kom fra elveren mens blikket fra den forsvandt og azariel rejste sig nu og tørrede knivens blod i elverens tøj og der efter tog elveren op på skuldren ''beklager mange gange at de skulle se dette'' hans hætte var røget af da han havde rejst sig og hans sorte øre kunne skimmes blandt hans grå sølv hår, han begyndte nu at tag elverens kniv og begyndte at gå mod en af gyderne mens blodet randte fra elverens ryg ned over Azariel's.

Richard stirrede forskrækket på scenariet foran ham, var han pludselig midt i en eller anden form for bandekrig? Da den angribende blev stukket ned rejste han sig hurtigt op, og han mærkede at hans skyggeulv gjorde klar til at springe frem fra skyggerne og blive synlig, hvis det skulle blive nødvendigt. Hætten faldt ag manden fra bænken og Richard fik sig endnu et chok, manden var ikke menneske, man kunne nu se sorte øre i hvidt hår, det passede på den beskrivelse, hans mester havde givet ham af sortelverne. Han trådte et par skridt tilbage, "... det går nok ..." sagde han chokerert. Han måtte heller gøre det klart for den fremmede, at han ikke selv var et helt normalt menneske, han ville nødigt ende med at blive dræbt for at holde magien skjult. "....du behøver ikke frugte for at jeg ... afsløre noget af det her" sagde han og gestikulerede svagt mod den døde ... elver? og sortelverens øre.

han smilede lidt og kiggede i skyggen, ''det ved jeg, vi alle har vores hemmeligheder'' azariel kunne mærke en form for truende øjne, så han havde vel også en hemmelighed, men måske kunne han være ham til nytte ''beklager men jeg havde håbet intet blod skulle flyde, men nu hvor du ved hvem jeg er, hvad er så deres navn? og nej jeg har ingen intentioner om at udgyde mere blod da jeg ingen grund har for at dræbe dem'' sagde han kort og smilede lidt og der efter lagde elveren i nærheden af et træ og tog noget sort pulver fra hans lomme og en pose for at få fat i noget af elverens blod, han vidste han skulle bruge til sit ritual, så nu manglede han kun et menneske, vampyrens blod, og varulvens blod for at fuldføre sit mål . . .

Han kiggede på ham med en blanding af chok, afsky og nysgerrighed, "mit navn er Richard" sagde han lidt tøvende, "....hvad skal du med mandens blod?" spurgte han, da nysgerrigheden til sidst vandt.

''bevis på at det ikke er mig som lagde det første slag'' sagde han kort og kiggede på ham ''men nu hvor begge racer er afsløret kan jeg ligeså godt fortælle dem sandheden hvis de ønsker at vide det, men så må de være bevist på at der ikke er nogle vej tilbage og ingen mulighed for at fortælle andre om dette, for sker dette vil de blive drabt på stedet, ikke af mig men andre som er hyret til dette.'' han kiggede kort på ham og lod sig vente lidt om han ville løbe eller forblive hvor han var, hvis han løb betød det han var nød til og slå ham ihjel men hvis han blev kunne han måske få sig en allierede som kunne være hans menneskelige øjne og øre i menneskets verden eller lige frem elvernes.. og det suden kunne han aligevel også bruge hans blod så ville han jo kun mangle vampyrens virus, varulvens blod og en demons eget blod for at fuldføre sin mission som hans læremester på lagde ham.

Han kunne ikke lade være med at smile svagt, "det ser ud til, at du har været heldig, eller også har jeg" sagde han, "jeg kender allerede til både dit folk og hans" han nikkede mod den døde elver, "så jeres hemmelighed er ikke, og vil heller ikke, blive afsløret af mig" fortsatte han. Han undgik så vidt muligt at se på den døde, han havde det ikke så godt med lig.

azariel kiggede lidt undrende på mennesket ''er de ikke vant til død? blod? og dårlige omgivelser som man kalder det?'' sagde han kort og kunne ikke helt forstå mennesket, efter de næsten 2.000 år han havde oplevet havde mennesket kun bragt selvdestruktion til deres egen racer, og aligevel er de ikke vant til blod og død?, det er en mere underlig race end nogle sinde, men måske var det fordi at de ikke helt er vant til blodet omkring dem, da blod og død var en dagligdag for azariel. ''hvad hedder de?'' sagde han kort og lod blikket videre rundt for at sikre der ikke var andre til stede før han selv præsenterede sig. . .

Han rystede svagt på hovedet, "nej, jeg er ikke ligefrem vant til det og under alle omstændigheder føler jeg mig ikke videre tilpas i ... den slags omgivelser" sagde han og trak svagt på skuldrene. "Mit navn er Richard, og du er?".

azariel smilede kort og lod sig kort bukke for ham af ren høflighed ''Mit Navn er Azariel Uriel Zerachiel, jeg er en af de sidste af min hus, som følger en anden vej end de fleste jeg lever for at tjene min lære mesters formål, men han er nu gået bort og det gjorde han for 100 år siden, men jeg har et kort spørgsmål, hvad fik dem til ikke og løbe efter at havde set 2 væsner slås? hvad fik dem til at blive?'' sagde han kort og kiggede undrende på mennesket, de fleste ville stikke af og skrige MORDERE!! DER ER EN DER DØD! MONSTRE!!! eller noget i den stil, men så igen mennesket havde vel været vant til sådan en slags væsen som azariel.

Han besvarede svagt hans smil, "det er vel et fair nok spørgsmål ... for at være helt ærlig tror jeg bare jeg blev for chokeret, først over angrebet og så over hvad du er" sagde han efter at have tænkt lidt over det, "jeg tænkte ikke over at løbe væk, før det var over".

azariel lod et undrende blik på ham, han virkede alt for sikker på sine svar, men så igen mennesket var jo et væsen som man ikke helt kunne stole på det samme var elver til den sags skyld, men blikket var dog stadig på mennesket, og han lod sit blik på mennesket ''det var ikke længe før elveren forbløder på min hånd og dermed på jorden så der bliver lagt spor, så vi må tale kort eller de må følge med for at fortsætte vores samtale, men det må ikke blive her'' sagde han kort og lod blikket på træet for at tjekke om noget blod fra elveren havde ramt der.

Han gyste svagt og nikkede så, "ja, der har du sikkert ret ... hvis du ikke har noget imod det, kan jeg lige så godt følge med, jeg har ikke andre planer lige nu"

azariel smilede let ''udemærket'' sagde azariel og begyndte at gå hen til et træ hvor efter han tog noget jord og smurte udover træet hvor efter han kiggede i sin pose *hmm der er ikke meget alfe støv tilbage, det ser ud til at jeg bliver nød til at bede min dronning om noget mere, hvis jeg altså er heldig da hun nødigt ønsker at give dette ud friviligt* azariel lod et lille håndfuld af alfestøv og lod det op for munden og puste det udover træet mens et lette små sortelviske ord blev lagt fra hans læber ''Mëkuï Ákválén, Séptúris lebára'' jorden og alfestøvet som var på træet blev mørkt og old gamle sortelviske symboler kom til syne ''tid til at byde dig ind i en verden nu hvor du aligevel har tilladt og sat tiltro til dette, men husk at der ikke er nogle vej tilbage, og intet af dette må blive fortalt fra din mund'' sagde azariel kort og lod blikket på træet som visnede og halvt om halvt døet ud mens blikket omkring cirklen af mørke kom til syne, og azariel smilede lidt, og lod hånden række ud for at byde Richard ind i verden som han levede i hverdag i.

Richard kiggede forundret og meget facsineret på magien, "hvad er det for en besværgelse?" spurgte han nysgerrigt og kiggede på pulveret, "er det en nødvendig ingrediens, eller er det bare en forstærker?" fortsatte han, stadig meget nysgerrig.
Han fulgte ivrigt og utroligt nysgerrigt med Azariel, han havde aldrig før været vidne til den slags magi. Det var utrolig spænende og interessant.

azariel lod blikket på ham kort og vendte sig om så en sort bog kom til syne som han havde skjult i sin anden hånd, ''det hele skyldes min gamle lære mestre som gav mig disse formulare, dog kun til spicielle lejligheder bruger jeg disse kuntskaber, men jeg må bede dem om at være stille, for sortelvisk samfund acceptere ikke mænd som unytter denne slags magi, da vi mænd bliver set nede på, men jeg bruger sort alfe støv for at sikre at magien bliver stabil så min egen ikke bliver brugt, selv om dette alfe støv er meget svært at finde for os sort elver'' sagde han kort og lod blikket på portalen ind til underverden ''er du klar til en ny begyndelse? og du ser ud til at vide en smugle om magi, måske selv en udøver?'' sagde han kort og smilede lidt så hans kridt hvide tænder kom frem.

Han hørte interesseret efter, hvad han sagde, "ah ... så det fungere på den måde, det er også en meget effektiv måde at holde magi stabilt" sagde han med levende interesse, "jo, det er jeg, ikke en meget øvede en endnu, men jeg kan da lidt" sagde han og smilte svagt, "hvad mener du i øvrigt med en ny begyndelse?" fortsatte han, nu en anelse tøvende.

han grinede kort for sig selv ''vi sortelver holder tand for tunge, og jeg kan give dig muligheden for at komme tæt på magiens og videns lærdom, men du skal vide at før du kan komme ind i bibleoteket skal du ligge en blod æd på ikke at ligge ord for viden som vi ved, dvs, at du skal tappe en smugle blod fra din finger, putte det i et bære og skulle du fortælle det til en anden race som ikke er sortelver vil du blive drabt på stedet, sådan har vi kunne holde vores lærdom uvident for andre racer, for at sikre ingen skulle vide den større magt vi som sortelver besider, og rådet for sortelverne ønsker ikke at andre mager skal vide det vi ved, men jeg kan gøre en lille untagelse for at lukke dig ind i bibleoteket for sortelver, dog kommer du til at blive under titlen som min lærling, og min tjenere, men dette betyder tilgendgæld at dronningen ikke kan ligge sin klo på dine skuldre og heller ej kan rådet da du er under min beskyttelse.'' sagde azariel stille og smilede lidt ''så du får valget nu, at kunne få old gammel lærdom og lære mere viden inde for det mere ukulte og magiske end elvernes bibleotek eller vende dem om og glemme hele denne samtale'' azariel smilede stille mens han ventede roligt på om Richard ville traffe valget om at blive en del af hans lille mindre gruppe af folk som han nu samlede omkring forskellige racer. . . men måske en dag ville kan kunne åbne en større mulighed.

Richard betragtede ham længe mens han tænkte, det var en stor risiko at løbe, og en stor omvæltning af det liv han kendte, men tanken om de bøger og den viden han kunne få adgang til ... Han rystede svagt på hovedet, han kunne ikke, der var for mange ting der afhang af ham her, og for mange ting han ikke havde lyst til at lægge bag sig, ikke endnu. Hans hænder rystede svagt og han tog en dyb indånding, og så var der far mange hemmeligheder han ikke kunne fortælle, især ikke til en fremmed, som han knapt kendte. Og som lige havde dræbt en mand.
"... nej" sagde han og sukkede tungt, "det kan desværre ikke lade sig gøre ..." fortsatte han og mærkede hans skygge ulv gnide sig beroligende mod hans side, hun var tydeligvis enig med hans valg. "det er for stor en risiko ... og jeg har folk der regner med mig her".

et let smil blev lagt på hans læber ''klogt valg'' sagde han kort og lod elverens lig kastede ind i portalen ''jeg beklager for at havde sat dem på en prøve, og allerede nu har du udvist at du tænker mere på andre end dem selv, dette er et godt tegn, og på trods af at de er et menneske ser jeg dem ikke som et dyr, men som en som er den del af mennesket som bruger sin forstand frem for at søge efter magt, og rigdom'' sagde azariel kort og lod blikket rundt for at sikre sig at ingen havde set noget, og lagde hætten over hovedet og lod sin forklædning atter lagt på igen, hans blik lod stadig på mennesket ''foresten, hvornår har de fået en skygge ulv til at følge dem, disse væsner plejede at være yderst sjældne'' sagde azariel kort med et let smil på læben.

Richard smilede svagt og så ned på Tanja, "et ritual, ikke særlig svært, men der er en stor pris at betale for denne smukke skabnings selskab" sagde han og kløede hende igen bag øret, "du har måske set en af hendes slags før?" spurgte han en smule overraskede, men også nysgerrig.

han smilede lidt ''min egen mor havde engang sådan en, den døde for mange år siden da den forsvarede mit liv'' sagde azariel kort og smilede lidt hvor efter han lod blikket rundt ''hvad er så grunden til at de interessere dem for magi? det kan da ikke være af ren hobby?'' sagde azariel kort og mærkede en kold vind ligge sig igennem parken og blæste stille forbi dem.

Han smilte svagt, "jo, det er det faktisk, i hvert fald primært" sagde han, "jeg har altid haft magiens gave og begyndte at lære, hvordan den skulle bruges for nogle år siden" forklarede han, "og den viden jeg har, har jeg fundet af personlig interesse, så jeg tror hobby er det bedste ord".