metro møde - Azariel

Tid: 03:13

Vejer: selvom det er forår er natten meget kølig. Stjernerne og månen tittede frem imellem skyrende.

Sted: tæt på centrums store haller, der lige nu står i mode-ugens tegn, ligger en metro station. Langt nede under jorden, kolde kyniske rulletrapper føre ned til sporende. Det kolde klare lys og de grå kyniske stenfliser på væggen giver hele stationen en kold og umenneskelig stemning. Det eneste tegn på liv er de få tags der står sprayet på og de farvede reklamer som forgæves forsøger at dække de grå fliser. Der er stort set ingen mennesker. En hjemløs alkoholiker sovende på en kold metal bænk.

Safre stod og så træt på skærmen der viste hvornår det næste tog ville komme. Hun havde ikke sovet de sidste par dage og næsten intet spist. Men det hun havede udrettet de sidste par dage gjorde hende glad. Hun havde talt mindst 5 modeller fra at begå selvmord og hjulpet to designer med deres show som elles så håbløst ud. Hun blev tvunget med til en reception efter showet, det var blevet sent og alle andre end hende var rige nok til at tage en taxi, så nu stod hun træt, udmattet, men tilfreds og ventede på metroen.

azariel lod blikket rundt i toget han sad i, det var ikke nogle mennesker, hvilket passed ham fint, han havde sin drink i hånden med en metal hætte trøje over sig, så det lignede han havde været til koncert, hvor efter han kiggede rundt med sine hvide øjne, han morede sig over at han endelig var alene, toget nærmede sig på den station hvor safre stod på, han overvejde om han skulle stå af for at jage lidt, men tænkte i den tilstand han var i ville det ikke være smartest, han lod blikket rundt og lod hovede slappe af mod ruden hvor han hørte toget stoppe, og åbned døren.

Safre sted ind i toget, hendes knælange jakke bølgede i det hun gik ind. Hun kiggede forsigt rundt i toget. *er der virkelig så dødt på denne tid* Tænke hun og fik øje på Azariel, hun smillede kort til ham og satte sig lidt væk. Hun så ned af sig selv og opdagede at hun stadig havde nåle sidende i hendes ellers mode-rigtige lårkorte grå kjole. Hun begynde straks at pille dem ud og ligge dem ned i hendes taske. Nøj hvor var hun sulten og trøstig, men hun turde ikke spørge den fremmede i toget.

azariel lod blikket på kvinden da han hørte hendes fodtrin, et let smil bredte sig, men han synes ikke at skulle begyndte et slagsmål, det ville være for upassende, og slet ikke i den tilstand han var i nu, han lod hovedet tilbage og kiggede op i loftede og drømte om en verden hvor elver og sortelver kunne leve sammen, og lade turneringer for at se hvem der englig var stærkest, og dermed hvert år lave den for at teste gennem årene for at se hvilken generation som forbliver den stærkeste, se det ville være en underholdning, og samtidig begge parter ville ikke miste flere liv, men så aligevel hvorfor skulle sortelver lade sig duelere med elvere, han kiggede lidt roligt på hende, og undersøgte hende, hun så ud til at arbejde inde for sy branchen af dømme af hendes nåle i tøjet, måske syerske, lyd ikke så tosset, men så aligevel, hun var jo kun, tja menneske?, eftersom azariel ikke helt kunne se hendes øre pga håret,men der var noget over hende der virkede bekendt, måske var det alkoholden som forvirrede hans sanser eller syn så han ikke helt kunne se klart om hun nu havde elviske øre eller ej.

Safre sad uroligt på sin plads, hun tænkte på sener på dagen, der ville heldigvis ikke være lige så travlt som de to sidste dage, men tanken gjorde hende træt og så var der også de bestillinger der skulle laves. Safe's mave rumlede højlydt. *Bare han ikke hørte det, det ville være så pinligt* Safre trak benene op til sig, hun begynde at fryse voldsomt nu, hun viste det var fordi hendes krop ikke havde energi nok til at holde hende varm.

azariel lod blikket over på hende, og tog frem i sin taske hvor efter han rejste sig *mennesker er nogle underlige væsner* hvor efter han gik over til pigen hvis mave som rumlede, og satte sig ved siden af hende med stadig et let hvidt smil på læben, han tog sin lille kniv frem og der efter roede i en rygtaske han havde med, hvor efter han tog et æble frem, kniven han havde var ren og det var hans ynlig som han plejede at bruge til disse lejligheder, hvor efter han tog æblet frem og skar halvdelen over, og rakte det ud til hende ''at arbejde for hårdt kan skade din krop, men en sund kost kan holde den på plads under arbejdet'' sagde azariel mens inden i ham begyndte at grine over at han legede sådan med hende, dog stadig prøvede at få kontrollen over ham selv så han ikke ødelagde han skuespil.

Safre tager nervøs imod æblet. "Mange tak hr. Jeg ved det, men det er kun for en kort perode, men arbejdet er det hele værd." Sagde Safre stille men sødt. Hun tog forsigtigt en lille bid af æblet. "Hvad laver De selv så sent?" Safre kunne ikke undgår at lægge mærke til han lugtede lidt af alkohol. Men de fleste fulde mennesker var ufarlige eller lette at slå.

''lever livet som jeg nu er, nu hvor jeg endelig har fået lidt fritid fra min chef, mens at jeg desværre ikke helt kan udnytte tiden på min hobby så kan jeg jo ligeså godt tag en lille drink, dog er det meget sjældent at jeg drikker, og bare rolig jeg er ikke helt fuld'' azariel nyd stemningen, det var en rolig en, men der var stadig et eller andet ved denne person som han fandt spændene, måske var det hendes personlighed, eller høflighed som han fandt interesse for, uanset ville han gerne lære hende lidt mere at kende før at han forlader hende.

Safre smiler varmt. "Ja det er dejligt med fritid, men når ens arbejde er ens hobby vil man helst ikke have for meget tomhed" Hun tog forsigtigt en bid mere af æblet. "Man tak for æblet sir^^" *åhr hvor vidunderligt med noget mad* safre nød hver enste bid hun tog, hun kunne mærke varmen så småt komme tilbage.

''må jeg spørge hvad deres navn er?, af ren interesse.''
personligt mente azariel at navne var irelevante, men at vise lidt interesse for et menneske kan vel ikke skade, det dør jo aligevel på et tidspunkt, og deres alder er jo stadig inde under alders grænset på 100 år, og hvis de krysser den alder, så plejer de jo kun at havde 5 år som de dør senere på.

"Mit navn er Rose og må jeg så spørge om Deres? og igen mange tak for æblet det hjælper virkelig" Safre begynde at få faven tilbage i kinderne. Hun smilede varmt til Azariel. Hun hev sin taske hen til sig og fandt sin mobil. "Når lad mig se, det første show begynder klokken 12 så" Safre så meget tænksom ud og lagde sin mobil ned i tasken igen.*yay 3 timers søvn hvis jeg er heldig*

''mit navn er azariel, selv om det nok lyder underligt, men ja, sådan er det vel lidt, men af ren nysgerighed hvorfor arbejder de så sent? og så meget?'' han lod blikket på hende og undrede sig lidt over hvorfor hun virkede så fjern stressende, mennesker var nogle underlige væsner, synes azariel, men måske var det slet ikke et menneske han snakkede med, dog kunne han ikke se det på hende.

Safre havede hørt navnet før og viste det var noget slemt, men lige nu var hun for træt til at reagere voldsomt på det. "Ja Azariel der et underligt navn, men jeg har hørt underligere^^" Sagde Safre muntert. "Azariel hvor meget følger De med i mode? for i de sidste par dage har der været mode uge. Nok er jeg ikke selv designer, men jeg er da en forholdsvis dygtigt skrædder og mange designer beder om min hjælp og det travleste tidspunkt er omkring mode ugen"

'' jeg ser, på den måde, tja.. ikke det største interesse, i min mening er mode en metode til at få mennesker til at lige hinnanden, eller opnå til at ligne hinnanden, så det er ikke noget som falder mig ind.'' azariel smilede lidt, mode var ikke noget han synes særlig meget om, at havde tøj på var vel det som galt og det var ved det, så længe det var praktisk mente han at det var godt nok for ham. men han kunne ikke lade vær med at virke nysgerrig, der var et eller andet over hande hans indre gerne ville finde ud af.. han viste bare ikke hvad..

Safre smilede træt. "Men hvad laver du selv? du sagde du sjældent fik fri, så du må da have bedre måder at nyde den på end ved at sidde i et nat tog?" Safre studerede ham kort.*gervide om han har været til koncert, nok en voldlig en.*

''tja.. jeg bruger for det meste min fritid på at jage, og ellers når jeg ikke skal jage så plejer jeg at lave mad, eller bare indtag meget lidt alkohold, også bare være på et diskotek for at se hvilke mennesker der kunne dukke op, som man kunne snakke og lære at kende'' han lod blikket lige ud, hvor efter han lukkede øjne kort, ''kan jeg stille dem et spørgsmål, kvit og frit?'' han smilede lidt ved tanken om hans nyfundne spørgsmål, måske ville hun falde for den..

"Jage? Det lyder farligt, men samtidigt sjovt. "Er du god til at lave mad? Jeg selv er elendig, men når det glæder kage og alle andre søde sager går det godt^^"sagde Safre muntert men stadig halvtræt. *self. Jagere du! Og dræber uden nåede og self. parete du inde ofre og spisser dem!* "Spørg løs^^" svarede hun glad og så på Azariel.

''hvad har været dine indre tanker mens vi har snakket? af ren nysgerighed, blot for at høre deres mening'' azariel kunne ikke lade vær med at smile ved spørgsmålet..

Safre smilede sødt og træt. "Jeg tænker ikke så meget det er min hjerne lidt for træt til, men at du hygger dig når du har fri og har et godt liv^^" Safre begynde at lege lidt med sine strømpebukser. *Mon han kunne læse tanker?*

azariel smilede lidt, og kiggede op i loftede, ''hvorfor lyver de? deres forskellige træk på at lyve gør det åben lyst'' efter de mange hunderede år som tortur mester viste azariel hvordan de fleste af hans offere lyver, og den bedste var bag en smilende facade, og gennem de 100 år havde mennesket konstant løjet og bedraget, og dette var en alt for stor genkændelse azariel kendte til, men han nyd at pige barnet prøvede at skjule sine bagtanker, dog viste han ikke helt hvad de forskellige tanker var . .

"Man skal være forsigtigt med hvem man møder på denne tid af natten, især når man er pige, så for at være ærlig er jeg faktisk lidt bange." Safre så stadig ned på sine strømpebukser. "Jagt lyder spænende men det er stadig synd for dyrene" Sagde Safre trist. Hun haddet folk der bare dræbte for sjov og vidste at Azariel var en af de folk. Safre så op på Azariel. "Hvordan bliver man bedre til at lyve? Jeg pleger at være god til det, men De kunne se igemmen det" spurgte Safre spørgerende og uskyldigt.

''jeg jager dyr som er fare for mennesker, jeg sagde ikke noget om uskyldige dyr, at jage dyr som kan rede en ladsby, så som i sebirien er der tidligere masser af isbjørne, hvor jeg jager der og skyder dem med bedøvelse for at rede både menneskene og isbjørnen, men der efter hvis man tag sidste år, rejste jeg til syd afrika for at skyde hyaner som havde formeret sig alt for meget og var en trudsel overfor byens borger. '' azariel smilede lidt over hendes næste spørgsmål. ''at lyve er ikke nemt, men at sige sandheden er nemmere, det suden har du ikke fortalt mig dit navn endnu.''

Safre imponeret på Azariel. "Nåre på den måde. Ja det er jo ikke ondt. Mit navn er Rose det mente jeg da jeg havde sagt før." Sagde Safre og lød lidt fornærmet. Hun så op for at se hvor langt toget var kommet. 3 stop tilbage og så skulle hun af, hun håbede bare at det ikke ville gå galt inden. Hun kunne ikke lade være med at tænke på tøj og fik masser af ideer til herretøj, muligvis fordi hun sad ved siden af en og nemt bliver inspireret af sine omgivelser. Hun ved sin notesblok frem og begynde at tegne. Så måtte Azariel tro hvad han ville.

azariel kiggede roligt på hende, men da hun tog notesblok frem undrede han sig lidt, over det, men da hun begyndte at tegne tænkte han ikke så meget på det, dog sikrede han sig at det ikke var ham selv hun tegnede, da dette ville være en mulighed for at skulle genkende ham på, han overvejde kort om han burde tag med, men han havde jo intet at lave, han havde trods alt fri, men at følge en fremmed person i et tog lyd ikke så slemt, hun virkede interessant, og måske enda en man kunne snakke mere med, ''hvor skal de så hen?'' sagde azariel roligt mens han kiggede på stopne

Safre stoppede med at tegne, hun havde nået at få tegnet en rusting, den så elverisk/sortelverisk ud. Hun så op på stopne igen. "Stoppet før parken og Dem selv?" Af en sortelver og enda torturmester af være virkede han nu flink nok. Hun tænkte på om det bare var noget han lod som om, det var det sikkert, men det var hun for træt til at tænke på, men hun måtte være på vagt. Nu kunne hun da i det mindste komme med noget brugbart til sin konge, selvom hun ikke var yderliger velkommen hos sit folk.