metro møde - Azariel

''flot tegning, en af deres mange interesser?'' han undrede sig over at hun kunne tegne noget som mindet så meget om hans og elvernes kultur, men dette måtte vel være en del af hendes interesser tænkte han kort for sig selv ''tænkte på om jeg eventuelt kunne tag med dem, har ikke andre steder jeg skal hen, hvis de har det okay med dette selvfølgelig''

Safre tænkte sig kort om. "Ja jeg er meget fasineret af eventyr,magi og mystik, uhh uhh og ikke mindst stjerne!" Sagde Safre ivrigt. Hun begynde at blive overtræt. "Tjo, kan du lide kage? for det minder mig om at jeg har en dejlig kage liggende, men det bliver dårlig hvis den ikke snart bliver spist, og jeg har jo haft alt for travlt til at spise den de sidste par dage, men jeg kan ikke spise hele kagen alene så kan du hjælpe mig?^^" Sagde Safre meget hurtigt og muntert.

azariel begyndte lidt at grine ''selvfølgelig kan jeg hjælpe dig med at spise den, heh, og det lyder meget interessant angående eventyrog magi, det ellers trist ingen af delene findes idag, det ville havde været en fantastisk verden vi havde levet i, eller hvad synes du?'' azariel lod blikket halvt hvile på hende for at se hendes reaktion.

Safre smilede og hoppede op fra sædet. Metroen stoppede hvor de skulle af." DET KUNNE VÆRE MEGA AWSOME!!" råbte Safre glad og luntede glad ud af toget og kiggede glad på Azariel."Kom nu! Der er en kage der skal spises!" Safre hoppede utålmodigt og muntert på stedet.

azariel rejste sig op og gik ud af toget og efter rose, for at se hvor hun førte ham hen mens han hovede kiggede ned i jorden for at sikre sig at andre ikke fik øje på hans øjne hvor efter han tog et par solbriller frem og tog dem på hvor efter han kiggede rundt og fulgte rose feftersom hans øjen farve var hvide, men han kunne jo også ligne en som havde kontakt linser på, men det tænkte han ikke over.

Safre kiggede underligt på ham og begynde at rode i sin taske, fandt et par andre solbriller der passede bedre til Azariel's tøj og byttede dem hurtigt ud med dem han havde på. "Meget bedre^^" Sagde hun glad. Hun studerede ham lidt. "mhh" Og begynde så at rette på hans tøj men stoppede hurtigt op og så ned."Undskyld! Dårlig vane jeg får i modeugerne. Men nu ser du rigtig ud^^" Safre kigede ned på sine sko/støvler.

''heh det gør skam ikke noget'' azariel kunne godt li lidt at folk nærmest ville rette ens tøj af sig selv uden man skulle bede dem om det, hvor efter han fulgte roligt med, men da hun ændrede sol brillerne, lukkede han øjnene, for at sikre sig at hun ikke så hans øjen farve, han kiggede der efter igen da hun havde skiftet solbriller, og undrede sig lidt.

Safre smilede og begynde at gå op fra stationen og ned af gaden, hun gik langsomt så Azariel også kunne følge med. *Tja af en sortelver af være har han da okay forstand på hvordan man skal se ud. Nøj jeg gad godt at se dronningens kjoler og enda få lov til at sy en kjole til hende!* og safre begynde straks og få en masse ideer til sortelver-tøj. De var jo også smukke som elvere så hvorfor skulle de ikke også have ret til pænt tøj, nu hvor de afligevæld skulle dø. Safre gik meget i sine egne tanker og så meget fjern ud i blikket.

han fulgte roligt med, og tænkte om hun nu gik langtsomt blot for at lade azariel kunne følge med, eller for at håne ham, dog morede han sig lidt og let et par lette skridt op fra stationen.

Safre gik i sine egne tanker og holdte ikke øje med hvor hun gik. Safre snublede over mellemrummet i fortoget. Hun nåde dog ikke at falde helt men rettede sig hurtigt op, rettede på sit tøj og gik videre. Hun rødmede svagt. *hvor pinligt!*

azariel lod af ren refleks sig gribe om hendes mave for at sikre sig at hun ikke faldt, han var vandt til at de nye præstinder faldt når de skulle besøge dronningen for første gang, eller havde brugt for meget energi på at tortuere en modstander så de blev udmattet.

Safre rødmede. "Tak, jeg gik mig vist lidt for meget i mine egne tanker." Safre rettede sig op. "Du må godt give slip nu^^" sagde Safre sødt. Safre og gabte og begynde forsigtigt at gå videre. Dog mere forsigtit og mere bevist om hvor hun gik. *sjældent at nogen behandler mig så betænksomt, og så skal det lige netop være min fjende og så har du inviteret ham med hjem! skal jeg mon dræbe ham, nej det ville ikke hjælpe, så ville jeg bare dø, men at få informationer ud af ham, jeh det er en god plan*

azariel smilede let, og kiggede på hende ''du må være mere fortigtig hvor du går'' han lod sit greb om hende slippe da hun stod op selv, hvor efter at han gik roligt ved siden af hende med et let smil inden i *hun er da ganske underholdene, mon hun overhovedet gider at tale med sådan en som mig, tja... det finder jeg vel ud af.*

"Azariel du siger du arbejder tit, men hvad arbejder du med? Undskyld jeg spørge så meget, jeg er ikke vandt til at folk i metroer er så venlige. Er der noget mad du ikke kan tåle, mere med hensyn til om du kan spise kagen?" Safre tænkte på kagen og blev sulten igen.

''jeg arbejder som tjener og butler hvor efter at en af mine interesser er at servicer for andre samt også bare at støtte folk som falder, eftersom den jeg arbejder får gæster som falder ofte, hvor at det er mit job at støtte dem i en hver situation'' et let smil kom på hans læber, selv om han dog viste at dette var halvt om halvt sandt, jo han var tjener for sin herskerinde, men butler var vist ikke helt noget han var stolt af at skulle sige selv om han arbejde meget tæt hos sin herskerinde, men dog ikke så tæt så man kunne kalde ham en butler.

Safre smilede sødt. " Så er det derfor De er så hurtig til at hjælpe. Jeg er sikker på at du er rigtig god til dit arbejde. Men er der noget du ikke kan tåle? For når jeg laver kage bruger jeg tit speciale ting^^" Safre tænkte på alle de dejlige ingredienser hun havde fra elverbyen.

''ikke hvad jeg ved'' sagde han roligt og smilede let, han viste ikke helt om han kunne stole på hende, og tog gerne chancen, men at spise noget han ikke helt viste hvad var i ville være en ret så stor chance at tag. . .

Safre smilede og hoppede let af sted. Hun stoppede op lige ved siden af en butik der så ud til at lave tøj. Hun stod forand en fin dør og begynde at rode i sin taske og efter et stykke tid fandt hun en fin sølvnøgle med stjerne udskæringer i. "Hjem kære hjem, hjem kære seng" Sagde Safre glad og trært. *endelig en hjemme efter to dage, håber jeg fik ryddet alt op, åh nej! mine stjernestænger ligger stadig fremme og så opdager han at jeg er elver, jeg må nå at fjerne det inden han ser det. Ellers bliver det min død!* Safre fumlede med at så døren op, hun begynde at ryste svagt fordi hun var nervøs.

azariel lod mærke til hendes nervøse træk *hmmm måske er der noget hun gerne vil fortælle mig, heh, alle havde vel skeletter i skabene* et let smil kom på hans læber ''lad os komme hurtigt ind i varmen så vi ikke står her ude og frøser'' sagde han med en glad tone. selvom han dog inden i undrede sig over hendes rystelser.

Safre blev mere panisk. "Du må ikke dræbe mig" Stammede hun og fik tåre i øjnene. Safre fik låst op, men gik ikke ind, hun stod bare og rystede, hun var overbevist om at hun skulle dø nu.

''hvad snakker du om'' han kiggede på hende undrene ''hvorfor skulle jeg dræbe en som har været venlig imod mig, og hvis jeg ville slå dig hjel havde jeg gjort det i metroen, og flået dit skind op, men her er ikke at tale, lad os gå indenfor, istedet for at trække alt for meget opmærksomhed rose, hvis dette altså er dit navn, og ja jeg ved godt du er elver'' hendes antydning på at han ikke skulle slå hende ihjel virkede for åbenlys til elvisk blod, og han burde havde set det, på hendes træk i ansigted..

Safre så undrende på Azariel. *Det kan ikke være den samme Azariel jeg har hørt om. Han ville dræbe mig på stedet med tortur* "Kom lad os spise kage, så kan du dræbe mig når du finder ud af hvem jeg er. Din herskerinde ville glæde sig over min død." Safre tråde inden for, tog sine sko af og hængte jakken på en knagerække lige inden for døren. Hun begynde at gå op af en trappe imens hun nynnede en kendt magisk godnatsang. En sang som næsten alle magiske forældre sang for deres børn, sandsynligheden for at Azariel kender sangen er stor.

han kiggede undrene på hende mens hun sang, og kendte den udemærket, hans tidligere slave tøz sang den for ham da han torturede hende for at få hendes egen tanker på et bedre sted, han lod sig lukke døren, og gik vidre efter hende for at se hvor hun skulle hen. et let smil kom på hendes læber, hvor efter han lod rolige og lette skridt bag hende.

Safre stoppede op på den næste etage der viste sig at være køkken og bad. "Bare sæt dig op oven på, det er stuen, der er et tv som du bare tænder hvis du lyster." Sagde hun venligt, mildt men sørgen og angsten var ikke langt borte og det kunne man også høre. Hun havde tøret øjnene. Hun åbnede køleskabet og tog en fin dekoreret kage. Den var overtrukket med hvid marcipan og på den var der fine små lyseblå bær. Hvis man var elver viste man at det var de lækre vinterbær der var på kagen. Safre kiggede rundt i skabene og fandt til sidst to passende talerkner og kage-gafler til.

azariel lod blikket ind i stuen og satte sig på gulvet, godt nok viste han at han var sort elver, men det var stadig en kvinde han var ved, og skulle respektere hende uanset hvilken race hun så end var, også selv om det er elver, hun var stadig kvinde, og blev betragted som en race og ikke et dyr, som azariel så mennesket som, grundet deres krig mod dem selv, og deres evig søgen på at erastatte magien med videnskab, en form for ilusion af magiens sande kraft, blot for at skabe en logisk verden og idealogier.