metro møde - Azariel

et let smil kom på azariel stemme, jo mennesket var nem at fjerne fra omverden, men problemet blev kun at slette sine spor efter at havde taget et menneske, da mennesket nu begyndte at holde mere og mere øje med deres egne og at jagten nu blev en smugle udfordrende. ''jeg skal prøve'' sagde han kort og kiggede på hende, med et lidt undskyldende blik, han vidste han havde gjort noget forkert, men om hun nu ville straffe ham vidste han ikke, han havde jo levet i flere tudsende år som sortelver og har altid fået pisk hvis han ikke tiltalte kvinden som frue. eller frøkken..

"Godt" Sagde hun varmt og kærligt. Pandekagen på panden var begynt at få farve og Safre fandt en paletkniv og vente pandekagen. *Sortelver er underlige, men nuttede, ham her er i hvertigfal kan ikke så godt lide deres kvinder*

hans blik lod roligt på hende og der efter på pandekagen som stille lod få farve, det var en underlig følse som gennem trængte azariel, en følse af afslappende og rolig stemning, begrebet hygge havde han aldrig lært, og han havde aldrig oplevet 'hygge' i sådan en forstand. . . ''er der noget jeg kan hjælpe med?'' sagde azariel og stod lidt og tænkte hvad han kunne gøre for at hjælpe...

Safre smilede. "Du kan holde om mig" Sagde hun kærligt og pressede sig ind til ham.

azariel lod hænderne om maven på hende og nussede hendes mave og kyssede hendes kind og stod lidt og nyd at kunne være tæt hos hende, det var en hyggelig fornemmelse, men stadig helt nyt for ham.

Safre nynede lavmældt sin sædvanlige vugevise. Det var rart at nogen holdt om hende på den måde, det var aldrig noget hun havde oplevet selv, men kun drømt om. Det var endnu bedre end de fik det til at være på de utallig tv-serier hun havde set. Pandekagen var færdig og hun vendte den over på en talerken. En ny pandekage skulle laves og hun hældte dej på panden fordelte det til en godt pandekage størrelse.

azariel lod sine øjne halvt i og nød i fulde drag denne hygge, det var afslappende og behageligt men hans tanker kørte som var det et tog på skinder... om hvad dette for en test dog kunne være..

Efter lidt tid var der ikke mere dej tilbage og et lille bjerg af pandekager stor færdige og velduftende på talkrenen. "Færdig!" Sagde Safre kraftfuldt og varmt. Hun kyssede ham nænsomt på kinden. Hun gjorde sig fri af hans arme og satte talkrenen med pandekagerne på bordet. Hun nynede muntert imens hun fandt flere talkrener frem, sukker, syltetøj, citron saft og blod.

azariel slog øjne op efter at havde halv sovet ved siden af hende med åbne øjne, hendes nynnen og hendes rolige bevægelser fik azariel til at glemme alt om tid og rum så da hun lod sig fri af hans arme lod han blikket rundt og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv mens Safre gik frem og tilbage med de forskellige ting, hans halv sovene øjne lod forvirret rundt og blev næsten helt klar til at forsvare sig som var det et overraskelses angreb på en åben mark med udsyndlige tropper mens dem som vil forsvare sig desperat kigger rundt for at få dannet sig et overblik. . .

Hun trak en stol ud og smilede varmt. "Sæt dig min egen, Vil du have te? Jeg kan også varme noget blod til dig." *Er det forkert? Presser jeg for meget på? Drikker de virkelig så meget blod og fortære mennesker og andet kød? Mon de giver dem livskraft* Hun satte noget vand over til te. Hun ville gerne selv have en kop te hvis hun skulle overleve den travle arbejdsdag.

han sad stille og smilede lidt over hendes kommentar af varmt blod, men det brugte han kun til alkymeriske formål ikke at drikke, men smagen af menneske blod havde han det fint med dog i begrænset mængder som var det for meget chokolade man proppede i munden, hvor efter han tanker stoppede og han satte sig stille ned, som hun havde fortalt ham, 'te vil være fint, og du er sikker på der er intet jeg kan hjælpe med?'' sagde han stille og sad lidt afventende, selvom lugten fra pandekagerne duftede godt, samt kunne han ikke forstå hvorfor hun var så venlig overfor ham, måske fordi han viste medlidenhed eller en smugle tiltro til hende.

"Jo du kan hjælpe mig hved at sige hvilken slags te du kunne tænke dig" Sagde hun venligt og ydmygt, imens hun rodet i en af køkkenskabende og fandt en sort lille rund te-kande frem. *hvorfor komandere han ikke bare med mig, siger hvad han vil ha og har lyst til. De er underlige de sort elvere*

azariel lod blikket rundt og vidste ikke helt hvad han skulle svare '' den slags te som du ønsker at byde'' sagde han venligt og lod blikket rundt for at se hvad der kunne skjule sig i hjemmet, det virkede for fredfyldt, men aligevel fik det ham til og slappe af, næsten lade sine parrader nede og overgive sig.. der var en bestem slags aura i hjemmet som azariel godt kunne li.

"hmm kirsebær te smager godt." og så rodet hun videre i gemmerne endtil hun fandt hvad hun søgte. Hun stillede forsigtigt den aflange metal æske på bordet imens hun ledte efter den rette ske i nogle af skufferne under køkkenbordet. Æsken var smukt dekoreret med blomster i alle afskygninger og allverdens faver.

azariel lod blikket ud mod køkkenet, og rejste sig for at gå ud til hende, han fandt det interessant ''kirsebær lyder spændene'' sagde han stille og lod blikket ind i køkkenet og så æsken og der efter kiggede på Safre ''er der noget som jeg kan hjælpe med?'' sagde han lige så stille mens blikket forblev på hende.

Hun møde hans blik. "Jo du kan fortælle mig om hvad du vil have i din te." Hun fjernede blikket og åbnede forsigtigt æsken. En sød duft af skov brede sig. Nøje hældte hun den rette mængde te ned i te-kanden og så afvendtende på elkogeren. *Hvorfor er han så venlig, det burde sortelvere da ikke være.*

han blik lod på hende stille og gik over og holdte om hendes mave ''hvad er dine tanker kære?'' sagde han stille men en snær sens af demonisk lyd i hans stemme, det citrede kort i azariel og han kiggede kort rundt hvor efter han opdagede at han holdte hænderne om hende. . .

Safre så ned, holdt stadig blikket stift på el-kogerne. "Jeg er ikke vandt til at møde venlighed, og så kommer du og giver mig mere end det. Jeg fortjener det nok ikke, men det er nu stadig rart, men også meget underligt. Som elver får man jo fortalt at sortelver er blodige og barbariske, og der er du slet ikke." sagde hun lavt. *mine tanker kan der være ligegyldige*

azariel lod blikket forblive på hende ''og jeg har altid fået af vide at elvere skulle være nådesløse og uden medlidenhed og altid var arrogante overfor os og så os kun som døde i deres øjne, uden liv og sjæl'' sagde azariel stille og blikket forblev stadig på hende ''men du har ændret en hver form for løst til at skulle myrde eller skabe krig men begge dine sider elsker jeg og holder af, og i mine øjne fortjener du det'' sagde azariel stille og kyssede hendes kind.

Safre rødmede meget. Hun var slet ikke vandt til så mange fine ord. "De fleste elver er nu ellers som du beskrev." Sagde hun endelig genert og kyssede ham forsigtigt på munden. *Hvad går der mon af mig* men han er så rar og får mig til at slappe af, håber aldrig han kommer til at møde den anden side af mig.*

Azariel nussede hendes hår, og blikket på hende forblev stadig mens tankerne om en bedre fremtid blev lagt inde på hans sind, et let kys blev lagt på hans læber efter hun fik kysset hans læber som stoppede hans tanker og kysset blev gengældt mens han nussede hendes hår stille og tankerne om hende og ham sammen betyd at de sikkert ville være i fare, både overfor sortelver og elver, deres liv vil blive truet, men han vidste også at dronningen ikke ville kunne røre dem for det betød at en større fraktion af sortelviske mager ville samle sig på azariels side samt forskellige militære ledere ville nok også støtte ham, og det ville sikkert ende med at azariel ville skaffe 1/5 del af den sortelviske hær bag sig sammen med dronningens lærling som han sikkert ville nem kunne overtale og bevise at dronningen er en bedrager, så hendes magt ville hænge i en tynd tråd vis hun våvede at blande sig i azariel's liv.

Safre nød hans kærtegn. Hendes tanker drømmede afsted men blev afbrud af en mobil der ringede. Hun gjorde sig fri af Azariels arme og gik lig væk før hun tog sin mobil. Hun så ud som et skræmt hjortekid. "Hallo?" "Fuck! Jeg skal nok skynde mig!" Safre lagde fortvivlet sine mobil ned i lommen. "Undskyld skat! men bliver nød til at smutte nu! Undskyld!" Hun kysser ham hurtigt på kinden imens hun danser unden om ham og tager et par pandekager. Styrrede elegant op af trappen og kom hurtigt tilbage med sin taske. "Bare smæk døren når du går" Sagde hun venligt og prøvede at lyde rolig.

Azariel stod lost, og forvirret hendes kærlig stemme som startede blev til et korte slag, og hun lod sig nu igennem ham som var han et spøgelse, og forvirret som azariel nu stod lod at han blikket kort på hende før hun forsvandt videre, azariel tog resten af pandekagerne, og heldte blodet udover, mens blikket ud mod døren som lyd med et brag, og et let suk kom fra hans læber, men tankerne om deres tid sammen kunne næppe blive bedre. . .

// '' THE END '' //