Alene hjemme - Azariel

Den 6. maj 2012
Kl. 11:40
Casa di Fioravanti

Gino sad i en plastikovertrukken sofa hjemme hos sig selv. Han havde været hjemme i et stykke tid nu på sin læges anbefaling. Så mange traumatiske ting var sket på det seneste, han kunne ikke glemme dem. Han tændte for fjernsynet og zappede lidt i mellem kanalerne. Det var det eneste der kunne distrahere ham fra de overvældende tanker.

"Blodet! Tænderne!"

"Den sorte hud!"

"Kulden. Gyset."

Tankerne skreg i hovedet på ham.
Han skruede helt op for lyden. Forsigtigt gik han over til hoveddøren og tjekkede igen om den nu var låst, det samme gjorde han med alle vinduerne og bagdøren. Og sidedøren. Bare for at være sikker. Det havde han gjordt tre gange nu. Fra køkkenet hentede han en en stor kødkniv. Én til. Endelig vendte han tilbage til sofaen, og pakkede sig ind et tæppe. Men ikke for tæt, for han skulle være klar til at forsvare sig hvis nu nogen brød ind.

azariel smilede over at endelig komme til en ny by, han lod blikket roligt rundt og kiggede nogle spicielle ofre da han hørte under sig et apparat som larmede *en som forstyre freden, det må vel være en galning, men lad gå, lad os se hvad han har at byde på!* azariel lod blikket på huset han næsten var ved at gå forbi *han larmer godt nok meget,* han gik over for at kigge på postkassen, iført sin sorte lange trense coat, samt en sort læder hat, og et tørklæd som dækkede hans mund og næse, samt et par sorte solbriller for ikke at folk skulle genkende hans krid hvide øjne, med sorte hansker og en sort frakke som dækkede det meste af hans tøj, det var ikke ligefrem noget azariel fortrak, men at møde nye ofre skader vel ikke, han gik over på post kassen og så at der stod Gino, og så ud til at der kun var ham her, det lyd som et glimrene bytte til hans jagt.
han gik over til husets hovede dør og bankede roligt på døren og ventede mens han bag ryggen havde en lille kniv som han lod sig havde klar under ærmet i venstre hånd, med skaftet ned af og knivens blade op af hans frakkes ærme.

Bank bank!

"Hvem er det?", tænkte Gino.

Han skruede ned for fjernsynet, så politiet kunne høre hvad han sagde i telefonsamtalen; hvis nu. Forsigtigt skubbede han tæppet væk og tog både kniv og telefon med sig til hoveddøren.

9.1.1. Han åndede let ud da han tastede alarmcentralens nummer ind på den gamle tryktasttelefon. Han holdt fingeren let på kald op knappen for at være klar. Den store køkkenkniv tog han i højre hånd så han kunne gemme den bag døren. Langsomt låste han døren op og åbnede den, bare så han kunne se ud af dørsprækken.

"Ja?" sagde han nervøst. Hvorfor har vi ikke en kædelås!?

azariel kiggede på ham, ''hej knægt er din far hjemme?'' han kiggede roligt på ham og ventede spændt, han overvejde om han nu boede alene eller om han skulle sige han var fra det menneskene kalde komunen, alt efter om faren var hjemme eller ej. . .
dog et let smil bag masken kom frem, han kiggede roligt på ham med sine gennem sorte sol briller

Synet af manden udenfor hoveddøren gjorde ham skræmt hans hjerte bankede hurtigere og hans hænder svedte. Men han måtte holde masken, heldigvis havde han meget træning i lige netop det. Rolig og urørt, sådan skulle han altid se ud da han skulle lyve, både overfor sine forældre og sin psykolog.

"Nej.", sagde han og rystede på hovedet. Han strammede grebet om kniven.

''hmm javel, trist, jeg havde håbet at dine fader var hjemme eftersom at jeg gætter på han har styr på husets elektrisitet, da komunen gerne ville lave en udregning af hver borgers individuelle forbrug af strøm og dermed lave en gennemsnits beregning, grundet at vores land har lavet en mindre konkurencer blandt komuner om den kommune som bruger mindst strøm får overækket til hver hus en solcelle anlæg, på regningnen af staten'' han smilede roligt ''du må undskylde min påklædning, men det er for at se så civil ud som muligt, da jeg gerne vil gøre dette så hverdags aktigt som muligt, også så at jeres naboer ikke skulle få mistanke om at dette eksperiment forgår'' han tog hans tørklæd om munden af og ned af hagen han var helt sort om munden og med normale menneskeligne tænder, ''må jeg komme ind?'' han kiggede roligt på drengen gennem hans solbriller.

Gino bemærkede ikke den sorte hud. Han havde for travlt med at kigge ned på sine fødder.
Han veg for mandens forklaring og trådte væk fra døren. Døren knirkede da den blev lukket efter manden. Han åndede lettet ud over at det kun var en elektriker.

Han gik da hurtigt ind i stuen og satte kødknivene på deres rette plads. Han satte kaffe på kanden og pegede fra køkkenet ind i entréen, på et lille magohniskab.

"Boksen er derinde i skabet tror jeg nok."

''tak skal du ha!'' sagde han roligt og lod den ene ligeså diskret låse døren efter sig, han åbnede skabet og smilede lidt for sig selv *det her er for let* han lod blikket på elektrisiteten, *hmmm så langt så godt, hvad nu. . . tortur, lege med ham?, eller måske tag ham med hjem til middag. . . ikke nogle dårlig ide . .*
azariel lod blikket på måleren og tog blokken fra sin lomme frem samt også en blyant for at sikre sig at knægten ikke fandt mistanke, han rejste sig roligt op og havde hovedet ned mod blokket med sin hat dækket over sit ansigt, hans kniv havde han i mellem tiden lagt om bag ryggen og han trådte nu ind i stuen, ''alt ser ud til at være iorden, tak for deres venlighed, men der er noget jeg må spørge om, er der noget som går dig på knægt?'' han lod blikket på ham med sin sorte hud fra hagen ned mod kraven kunne ses, han var mørk, men de fleste ville nok betegne ham som udlænding, eller afrikaner. . .

Han stillede sin kaffekop på det aflange spisebord.

Nej, nej." sagde han med et tvungent smil på læben.
Han gik ind i køkkenet og hentede en bordskåne som han satte den under koppen.

"Overhovedet ikke." løj han igen. Han tog en tog indånding for at skjule den grådkvalte stemme. Nu siddende ved spisebordet tog han fat om sin kop med begge hænder og drak en tår.

"Var det alt?" sagde han med ansigtet ned i koppen.

azariel smilede let mens han kiggede på ham ''tjo jeg har et spørgsmål'' han tog et par rolige skridt overmod ham, mens han tog sin hånd ned i den ene lomme får at få fat i blyanten, som han havde brug til at skrive med, dog var den stadig spids, han stillede sig om bag ham og ventede roligt ''hvad kender du til magiske væsner?'' han lod en hånd på hans skuldre og den anden med blyanten i den anden hånd mod hans hals og tæt på at presse igennem huden *han virker meget nervøs, alt for let offer*

Gino stivnede. Han trak vejret hæftigt, hovedet stadig rettet mod det mørkebrune bord.
"Hvordan kunne jeg være så blind?!"

Ud af øjenkrogen kiggede han til begge sider. Kniven havde han sat på plads igen, men telefonen var stadig i hans hånd.
"Jeg kan ikke ringe til politiet, så hører han det. Men der må være en udvej."

"Intet, jeg ved ikke hvad du snakker om." hviskede han nervøst.
"Kaffen!"

Én hurtig bevægelse. Med kaffekoppen i hånden, slyngede han armen op over skulderen, så koppen ville ramme mandens hoved.

azariel lod blikket på ham da han prøvede at række ud efter kaffe koppen mens hans blyant nu var i nærheden af hans hals, med spidsten ind, han lod den jage ind mod hans hals dog nok til at den kom 2 cm ind men faldt ud da han fik kaffe ud over sig, han så vredt på ham og lod sig med en let bevægelse hoppe over sofaen og gribe fat i knægten så han ville lande mod gulvet, ''hør her knægt, vi kan gøre dette på den lette metode, eller den hårde metode, hvad vælger du?!'' han lod sig selv gribe fat med den ene hånd mod kniven ved hans belte ved ryggen, mens hans højre hånd blev lagt mod hans hals hvor hullet fra blyanten havde stukket let ind, og på den måde sikre sig at blodet ikke ville lande mod gulvtæppet så azariel slap for at huset ikke skulle brændes ned . . .

Gino skreg da blyanten stak ham i halsen. Han tog til såret, men med ét, lå han på gulvet og stirrede op på den mørke mand.

Han stønnede. "Det er nok bedst ikke at rejse sig lige nu. Bedre at vente og se, end at blive dræbt."
"Hvad fuck vil I folk med mig?!" rasede han med en grådkvalt stemme.

et smil kom på hans læber, og lod kniven ved hans struppe men han lod sit hovede nærme sig ''lig stille, og du vil ikke dø forstået?'' han sagde det med en iskold tone og lod sit hovede tilbage, hvor efter han lod med den frie hånd tag fat i hans sol briller ''ser du. . . jeg er ikke som andre du har mødt, mit navn er Azariel, og jeg er ikke en engel, tvært imod er jeg dit værste maridt, så lad os sige du er kommet ind i en verden, som holder mere af pine og plage i den græske mytologi end jeg ville holde af dig'' han kiggede roligt på ham ''bare rolig du kommer ikke helt til at dø, i hvert fald ikke endnu, hvis du altså samarbejder'' han lod hånden som han havde sol brillerne og duften af engle blod ramte hans næse, han kiggede underligt på ham, hvor efter han lod en tunge ramme blodt fra Gino's hals, ''DIG!?, du kan da ikke være!'' hans blik blev fustreret og kiggede med næsten et blik som tornede ''hvorfor spiller du svag!''

Hans muskler stivnede da manden kom tættere på. Og Gino kiggede mistroisk op på sin overfaldsmand.
"Hvad taler du om?!" græd han. "Bare lad mig være!"

Gino gjorde diskret et lille kors over brystet.

"Gudfader?
Hvorfor mit blod? Hvorfor kan de ikke nøjes med en fjer eller to? Jeg ved godt jeg er magisk, men...bare lad mig leve."
"Amen" hviskede han under ånden.

et let smil kom på hans læber ''hvorfor bor en engel her'' han kiggede på ham roligt ''og bare rolig jeg er ikke en demon hvis det er det du tror, eftersom den sidste demon tjener min dronning!'' han kiggede skuende ondt på ham men han lå på jorden ''og det betyder at sortelverne regeare og ikke engle eller demoner, og din gud der oppe kan hellere ikke hjælpe dig, lille ynkelig engel'' han smilede lidt mens han kiggede på ham, ''men nu til sagen, du kommer ikke til at dø endnu, men snart, meget snart bare rolig'' han tog fat om halsen på ham og rejste ham op hvor efter han væltede ham om på sofaen, og lod et knæ oven på hans ryg mens hans kniv skar en strimmel af hans tøj som han senere ville binde hans arme . . . .

Gino lå helt stille. Og han lod sig frit slynge op på sofaen. Hvor ubehageligt det end var, tog han det i sig.
Jeg skal nok finde en udvej, på et eller andet tidspunkt. Jeg må bare vente.

"Tag mig nu bare væk! Papà og mama kommer hjem meget snart, og de skal ikke blandes ind i det her." klynkede han.

han smilede roligt mens han bandt hans hænder om på ryggen af Gino og løftede han ham op, så han var i en brude stilling når gommen plejede at føre bruden ind i deres hus, dog var dette en hvis anden måde, azariels øjne var krid hvide og et let smil var på hans læber ''tid til at de oplever den anden verden, end den du nu har kendt'' han trådte et par skridt tilbage og smilede roligt ''áfreteús, lóch mýronas'' den kaffe som havde spildt og det bord der væltede samlede sig og alt så ud til at være i orden, hans kaffe pletter på tøjet lod sig glide op i koppen som nu stod på det tidligere væltede bord, mens blikket på hans øjne forblev på stuen, og de blood pletter som var på stuens tæppe forsvandt og såret på Gino's hals sivede roligt væk, mens det tidligere blod som var der på hans hals blev sugede tilbage på hans tidligere sår, og blikket på englen kom nu på hans ansigt ''forstår du nu hvilken verden du er kommet til'' han smilede lidt og vendte sig om mod kælderen og gik ned til af den mens blikket forblev.

Gino så mistroisk op på manden.
"Hvad gjorde du lige?!" spurgte han. Han kunne ikke helt forstå hvad der skete omkring ham. Var denne mand en rigtig magiker? Godt nok havde han læst om magi i fantasy bøger, men aldrig noget så rigtigt som det han lige havde beskuet. Have gud sendt ham som hans modstander?
Har du? Herre?"
Måske. "Men hvad så med de andre sindssyge? Den sorthudede fra under broen, vampyren i skoven, franskmanden? Talte de sandheden?"

Hans tanker blev afbrudt da manden begyndte at gå ned i kælderen. Han tog sig selv i at råbe, overhovedet ikke med vilje,

"Nej, ikke her! Hører du ikke hvad jeg sagde til dig? De skal ikke blandes ind det her! Hører du? Det er det eneste jeg beder dig om. Gør med mig hvad du vil, men bland mine forældre udenom. Jeg beder dig!"

Han kunne ikke holde sig fra at hulke ved tanken om at se sine forældre vride sig af den samme smerte han sikkert selv vill blive udsat for.

han stoppede op og kiggede på ham ''dine forældre vil blive skånet, hvis du forbliver loyal overfor mig og min dronning, spicielt overfor mig'' han fortsatte med at gå vidre ned og gik overmod vægen og smilede roligt *en engel som tjener, det lyd ikke så dårligt, måske kunne kan oven i købet få hans loyalitet ved at tag hans moder til fange, ikke nogle dårlig ide. . . og hvis hun nu skulle dø, tja.. så er det vel blot aveligt* hans blik kom på knægten igen ''det du lige så har aldrig sket, ingen selv du burde ikke vide den kraft, men som engel ligger det i dit blod, du er magisk, og jeg er her for at vise dig den sande vej til at tjene, dette er også noget jeg for mange år siden tilbudte en demon, men han afviste, og tro mig du bør ikke gøre klogt i ikke at gøre modstand'' han så roligt på ham ''jeg ønsker personligt ikke at se dig i den samme smerte som blev forvoldt mod demonen''

"Okay, jeg vil gøre alt, bare skån dem!" hulkede Gino.
Han var bange, så utroligt bange, selvom han havde lyst til at bevæge sig, kunne han intet gøre. Det var for risikabelt.

Kælderen var mørk og støvet. Den var omkring på størrelse med stuen, men der var ikke særlig højt til loftet. Der var nogle gamle træmøbler ovre et hjørne tildækket med et lag gennemsigtigt plastikfolie. Der var sprækker i de cementfarvede vægge og oliepletter på betongulvet. Det var nok det eneste sted i huset der ikke var renligt og vel vedligeholdt. Der var et redskabsskur til højre for trappen.

han lod gino sætte ned på gulvet så han kunne havde et klar syn på dette ''er glad for at vi har fået en fælles forståelse, og løber du og prøver at stikke af vil du blive næsten dødeligt såret og dine forældre vil desværre bliver mine slaver'' han lod blikket mod vægen ''håber du er klar til at starte dit nye liv'' han lod blikket på vægen og mumlede hvor en cirkel af old gamle skrifter kommer frem lige så stille, og en sort hånd kommer frem inde i midten. azariel vender sig om og kigger roligt på Gino ''er du klar til dit nye liv?''

"Ja." sagde han stille og satte sig underdanigt på sine knæ. "Bare tag mig væk herfra."
Han snøftede. Hans øjne knebte han sammen, og bed tænderne sammen. Han ventede på en formodet intens smerte.

et let smil kom på azariel's ansigt hvor han lod hånden på vægen ''Ïfrýsha ükná'' cirklen blev sort som kul, og han vendte sig om og kiggede på gino ''tid til en ny verden at opleve'' han lod sig tag fat på Gino og bar ham op på skuldren mens hans hovede var bagover så han kunne se kældren roligt forsvandt i mørket,mens mørket omkring dem fortsatte,og snart kunne man ikke længere se noget i mørket, ihvert fald ikke dem uden nattens syn, og mørkes øjne, for azariel var natten og mørket som den klareste dag..

Gino satte hovedet, så hans blik var rettet mod jorden. Han Azariels fødder bevæge sig, frem og tilbage, frem og tilbage. Lige indtil alting forsvandt i mørket. Intet kunne hans lysets øjne se.
"Addio...per sempre, mamma è papà. Pregate per me." hviskede han som det sidste glimt af hans velkendte kælder forsvandt i mørket.