Alene hjemme - Azariel

en mørk cirkle kom frem inde i azariel væg, hans hjem var lidt ordenligt, hans våben og rustning var på en træ maniking som stod der og ventede på at blive taget, dog lukkede porten de kom fra da azariel trådte ud med Gino på hans skuldre ''velkommen til underverden, håber du nyder opholdet, for du kommer til at være her i de næste 200 år'' han smilede lidt ved tanken og gik vidre ind mod hans tortur kamre. hans blik lod på briksen hvor efter han lagde Gino på briksen og spændte ham fast så hans arme og ben var spredt med læder remme som holdte hans arm led, og læder remmen ved hans ankler, blikket fra azariel kiggede roligt på ham og smilede let ''tid til at give dig en velkoms gave, og bare rolig, dette komme ikke til at gøre spor ondt'' han vendte sig om for at tag sit rigtige tøj på, mens han roligt hviskede ''i hvert fald ikke på mig. . .'' hans blik var nu på sin rustning, og han afklædte sig for at tag sin fuldt traditionelle rustning, og udstyr på, hans blik vendte sig der efter mod kamret hvor Gino lå fast spændt i. . .
*hmmm mon han vil stritte imod. . . det ville jo være muligheden. . .*

Rummet som Gino lå i var udsmykket med forskellige former for tortur redskaber, samt flere forskellige slags piske, langhalet, 9 halet etc. . .
ved siden af Gino lå der et bord, 1 meter fra briksen han var spændt fast ved, og der lå forskellige former for knive, i alle former for slags formede blade som de forskellige knive var, briksen som Gino nu lå på var lavet med læder på fronten så det nemt kunne gøres rent, samt under det var en sten plade med 4 ben under den for at holde pladen oppe, alle ben til pladen var lavet af granit for at sikre at det skulle holde. . . samt også så lidt smag fuldt. . .

Mens han lå på bænken, så han sig febrilsk rundt i lokalet. Knive, våben, piske.
"Jeg kan ikke slippe væk.", tænkte han. Han lå helt, musestille.
"Jeg tør ikke bevæge mig, så bliver det måske værre."

//Jeg tænker om vi måske skal have flyttet emnet?//

//behøves ikke, plejer at bevæge mig rundt angående emner ^^ //

han lod sig over til ham med et let smil ''velkommen til min verden, det som du kan opleve nu er 2 ting, smerte, og det som nogle kan tag som nydelse'' han lod sig bevæge over mod bordet og lod sig tag fat i en ridepisk, som lignede lidt en stav, og lod det første slag ramme mod hans lår, hvor efter det ramte hans arme *hmm så lad os se om englen er til det bløde, eller hårde. . .*

Han havde lyst til at skrige. Slagene brændte på hans hud, men i stedet bed han sin læbe, og det lyse blod trillede ned af hans hage og dryppede ned på det nøgne kraveben. Men han kendte ikke håbløshed. Endu havde han ikke oplevet den smerte og ydmygelse som mange andre i Underverdenen.

En mørk stemme, hæs som ravnens skrig rungede i hans sind.
"Bare vent dig lille engel, du er ikke engang begyndt. Din lidelse er endu kun nyfødt..
Han klynkede højlydt.

han smilede lidt og lod sig tag en finger om blodet ved hans hals og smagte kort på det *jo.. engle blod i sanheden, dette kan blive brug bart. . * han lod sig vende om mod bordet og tog en klud, med en smugle salve og tørte blodet fra hans læber ''bid tænderne sammen ikke dine læber, da dine tænder nok skal holde og ikke din læbe's hud'' han smilede lidt over det og lod sit ansigt over ham ''foresten, du ved godt denne tortur først er startet, og ydmygelsen er kun lige begyndt, for snart mærker du mere smerte i dit liv, end du nogle sinde kunne forstille dig, også vil du ønske at du aldrig skulle lade dig være hjemme igen'' han lod der efter blikket på kniven på bordet og lod sig skære hans bukser op, så hans bukse ben blev åbnet op og den bare lår kunne ses

"Hvad gør du nu?" spurgte han bange. Han havde lyst til at tage benet til sig, men han kunne bare ikke rykke på det.
Han vidste godt at en vigtig pulsåre sad på låret og var bange for at nu skulle han til at dø af blodmangel.

//Ok. Vi behøver ikke flytte det. Men vil du skrive hele torturscenen?//

azariel lod blikket på englen med et let smil, mens han lod der efter sig bevæge over til sit bord, mens han tog fat i en let nål, og lod et rent lille alkymie flaske, og lod sig gå over til hans lår ''bare rolig, det er snart ovre'' han lod en nål hurtigt ind i huden på ham, og trak den ud for at lade blodet dryppe fra låret og ned mod hans flaske så han havde en beholder af engle blod, hvilket morede ham glimrende, og dermed et midle til at sikre sig ham som sin slave...

//kan godt slutte tortur scenen hvis det er ^^ //

Englen bed sammen ved indførelsen af den spidse nål. Han lukkede øjnene som blodet fra hans lår trillede ned i flasken. Han trak vejret hæftigt, et gisp.

"Hvad vil han med mit blod?, tænkte han rædselsfyldt. Han kunne kun gætte hvad der ville ske med ham nu.

//Okay ^^. Jeg tænkte at vi lige så godt kunne overlade det til vores fantasi. Desuden er jeg mega passiv og sådan. PS. Ville du være interesseret i nogle gruppeemner i underverdenen, med hvem der end skulle have lyst?//

azariel kiggede roligt på ham, med et let smil på læben ''at more mig ved at torturere en engel er en fantastisk følse, men at havde en engel som slave er dog endnu bedre'' han lod der efter remmende løsne, og flasken i hans hyster i side lommen, mens hans blik forblev på ham, ''så sig mig, hvad er dit navn engel'' han smilede roligt og kiggede let på englen som var den ingen ting. . .

Ginos brune øjne kiggede alle andre steder end på hans nye herre.
"Gino." mumlede han lavmælt. Han holdt en kort pause. "Hvor er vi?"

//Seriously, hvor er vi i Underverdenen? Kom lige på chatten.//

han smilede roligt '' i mit tortur kammer selvfølgelig hvor ellers?'' han lod blikket vidre mod hans sår ''men lad os sige det kort, DU tilhøre mig, at lade din ynkelig sjæl være fri vil blot være om tid før en anden vil tag fat i dit korpus og gøre krav på det, så lad mig sige dette på en nem måde. jeg brænde mærker dig, og hvis andre magiske væsner nærmer sig dig, viser du dem mærket, som er symbolet på mig, at JEG ejer dig og hvis de ikke tror dig fortæller du dem kort, Azariel er din herre, og derved er dit liv sikret, hvad du gør uden for underverden er jeg ligeglad med, så længe det ikke går imod mig'' han lod sig selv bevæge ind mod et andet rum, og der lyd en smugle larm inde i rummet. . .