Samuel, jeg er hjemme.. //lukket//

Tid: 06:00
Sted: Samuels hus
Omgivelser: Stuen
Vejr: Klar morgen

Logan stod lænet op af væggen og så på hoveddøren. Det havde været en af de underligste dage i hans liv. Han var ikke sikker på hvad der skulle ske, hvad han skulle foretage sig.. hvordan Samuel ville reagere. En ting var sikkert, han var nød til at se ham og tale med ham.. skulle han så rejse? Han så bare på døren imens tankerne fløj rundt.

Samuel gik tilbage mod huset, han havde brugt det meste af natten på at lede efter Logan, ikke at han havde haft noget held, det havde han som sådan heller ikke regnet med. Han sukkede tungt og kiggede på huset, han kunne nu se det. Han ville have ledt videre, undersøgt hver eneste bygning og gade, men solen ville snart stå op, og han ønskede trods alt ikke at dø endnu.
Han kom frem til huset og gik ind.

Logan løftede hovedet da døren gik op. Havde hans hjerte stadig slået, havde det haft fart på. Han var nervøs.. underligt, det var længe siden han havde følt sig rigtigt nervøs.

Samuel lukkede tungt døren efter sig og stoppede så op, han stivnede svagt og kiggede overaskede på Logan. Han kiggede først på hans hals og konstaterede at der, som forventede, ikke var noget halsbånd. Så kastede han et blik rundt i resten af rummet for at sikre sig at de var alene, "Logan..?".

"Hej..." sagde han tøvende ".. Samuel" afsluttede han sætningen. "Hrm.. du er hjemme.. jeg tænkte vi lige skulle snakke lidt?"

Han så på ham, kiggede en ekstra gang efter halsbåndet og sukkede svagt, det var stadig væk. Han gik et par skridt frem, ikke sikker på, hvordan han skulle reagerer. ".. Ja, det skal vi nok" sagde han og kiggede undersøgende på ham.

Han fulgte hans blik.. "ja.. jeg tror ikke du er i tvivl om hvad der er sket.. måske hvordan" han så tøvende på ham da han gik nærmere, men flyttede sig ikke.

Han nikkede svagt og sank, så sagde han, "ja, hvordan er det sket?" han tøvede, "og hvad nu?"

"Jeg fik hjælp" fortalte han "jeg vil gerne have givet dig halsbåndet igen, men det var en del af prisen for at magikeren ville tage det af mig" sagde han tøvende, undlod at svare på det andet spørgsmål.

"Jeg skal alligevel ikke bruge det mere ..." sagde han og sukkede svagt, "...hvorfor er du her?" spurgte han efter en kort tøven.

"Jeg ved ikke.." Logan så tøvende på ham "jeg følte det var uhøfligt at gå.. uden at sige noget.."

Han nikkede kort, "så du går?" spurgte han og kiggede på Logan med et vemodigt blik.

"... er der noget valg?" spurgte han og så undersøgende på Samuel.

Samuel kiggede på ham, "det er op til dig, jeg kan jo ikke bestemme over dig længere" sagde han og sukkede svagt.

"... ville du havde mig i huset hvis ikke du kunne bestemme?" spurgte han tøvende.

Han tænkte lidt over det og betragtede ham indgående, vejede for og imod, forestillede sig, hvordan det ville være, "... helst ikke, men jeg foretrækker det over ikke at have dig i huset" sagde han med et svagt suk.

"Jeg tror ikke det bliver rart hvis du går og et utilfreds hele tiden" sukkede han "eller forsøger at finde en ny måde at fange mig på"

Han så på ham, "hvis du bliver ..." han sukkede lidt, "...så skal jeg nok lade være med at forsøge at fange dig igen" han kiggede væk, "jeg kan dog ikke love at være glad hele tiden"

Logan så tøvende på ham "... ok så"

Han sukkede igen, "... men ... jeg har ikke lyst til at du bliver for min skyld ..." sagde han tøvende, "hvis du hellere vil tage afsted ..."

"Jeg kan lide at være her" sukkede han "eller.. jeg kan lide dig, hvor vi befinder os er underodnet"

Han kiggede på ham igen, " ... er du sikker?" spurgte han.

"Selvfølgelig er jeg sikker" sagde han.

Han nikkede og rystede så svagt på hovedet, "jeg forstår dig ikke ..." sagde han, "du er fri, men du er ikke rejst endnu ..." sagde han og lød en smule undrende.

"Jeg vil gerne være fri.. men det betyder ikke jeg ikke kan lide resten af mit liv" sagde han