En lang gåtur i natten.. suk. //Samuel//

Tid: 02:06
Vejr: Stjerneklar nat
Sted: Midt i skoven
Omgivelser: alene i skoven

Natsu traskede igennem skoven. Hun var udmattet, hendes hår var stadig lidt fugtigt og hun frøs en anelse. Det varede ikke ved længe, hendes hænder begyndte at gløde og varme kroppen op.. hun så op på himmelen og spekulerede på hvor langt der egentlig var.. håbede hun kunne finde tilbage. Hun var iført en sort, tynd bluse og cowboybukser. Hun overvejede kort om der mon boede andre elvere i nærheden…

Samuel løb gennem skoven, han nød farten og der var ikke mange andre steder, hvor han rigtigt kunne løbe igennem. Mens han løb, fangede han pludseligt en lugt, sød og fyldig, men med et metalisk skær, blod ... eller nok nærmere menneske. Han sænkede farten til hurtig gang og bevægede sig i retning af lugten. Efter kort tid fik han øje på en pæn rødhårede pie, som gik gennem skoven, helt alene. Han smilte så man kunne se det spidse tænder og gik afslappet hen mod hende, "godaften".

"Hm?” Natsu løftede blikket. Hun fik øje på en ung, meget smuk mand, og ved første øjekast tænkte hun *der er jo elvere overalt her ude..* da hun fik øje på hans øre. Hun rynkede brynene lidt.. manden så bestemt godt nok ud til at være elver. ”Godaften” sagde hun og sendte ham et lidt udmattet smil.

Han gik tættere på hende, "må jeg spørge, hvad en yndig ung pige som dig laver alene i skoven?" spurgte han, og smilte igen, så man kunne se hans tænder.

”Jeg er lige blevet droppet af en fyr.. og han syntes det ville være passende jeg selv fandt vej tilbage til byen” sagde hun og sukkede svagt ”en gentleman, dem er der ellers ikke mange af tilbage i verden”

Han kunne ikke lade være med at le svagt, "nej, de er desværre ved at uddø" sagde han og kiggede lidt på hende, "måske jeg kunne hjælpe dig ..." sagde han tænktsomt, "men først, hvad ved du om mørket?" spurgte han dramatisk.

"Om mørket?" sagde Natsu og betragtede ham "hvad mener du?"

Han gik tætter på hende, "de farer der findes i mørket, hvordan man bevæger sig lydløst igennem det" han gik selv uden at lave en lyd, "og hvem der trives i det?".

Natsu betragtede ham lidt "jeg frygter ikke mørket" sagde hun og så på stjernerne "men det ville være dumt ikke at frygte de væsner der lever i det.. især de smukke, charmerende typer"

Han lo lidt, "du lyder klog, måske vi kunne lave en aftale?" foreslog han.

"En aftale?" Natsu hævede et øjenbryn og så ham lidt an.. "lad mig høre dit tilbud?"

Jeg før dig hjem, du giver middag?" sagde han med et smil, "jeg ved godt det normalt er fyren, som giver men ..."

"..." Natsu betragtede ham "når du siger giver middag"

"så mener jeg en smule blod"sagde han med et svagt smil, "ikke så meget at du tager skade selvfølgelig" tilføjede han.

"virkelig?" Natsu så ham lidt an "hvorfor ville du give mig et valg og ikke bare dræbe mig nu?" spurgte hun.. ærligt talt nysgerrig.

Han trak på skuldrene, "jeg nyder ikke drab, men jeg nyder selskab" sagde han ærligt, "især godt selskab"

Natsu nikkede tænksomt "hvor meget blod" sagde hun så.

"hm ... bare en smule, du bliver nok lidt træt og omtåget, men det skulle vist være det"

"... så følger du mig også til døren" sagde Natsu og betragtede ham..

Han nikkede og smilede svagt, "det skal jeg nok".

"..." Hun sukkede svagt "jeg har på fornemmelsen du også bider mig hvis jeg afslår" sagde hun tænksomt "det er en aftale"

Han lo stille, "det har du nok ret i" sagde han og gik helt tæt på. "Slap af" sagde han, strøg hendes hår væk fra hendes hals og bed hende. Ha drak lidt, ikke mere end hun kunne klare det, og trådte så tilbage.

Hun kom med et lille støn af smerte og klemte øjnene lidt sammen.. forsøgte at slappe af. Hun mærkede energien forlade hendes krop og hun blev lidt svimmel.

Han tog blidt fat i hendes arm for at støtte hende, "så, nu er det vist min tur, til at gøre noget for dig, hvor bor du henne?"

"Downtown" sagde hun og støttede sig til ham "en lille lejlighed" hun mumlede adressen.