På natclub i byen - Sabrina

Hun lod ham drikke omkring halvdelen af flasken, og fjernede den så igen, "ok, nu skal du fortælle, hvad du ved" sagde hun og så afventende på ham.

Azreal sukkede. Der var jo en reel sandsynlighed for at hun lod ham gå når han havde talt. "For et par uger siden var der en gruppe der havde opdaget en elverlejer oppe nordpå. Jeg ved ikke om det er den du taler om, men der blev i hvert fald sendt en mindre forstærkning der op og så vidt jeg ved ødelagde de byen og tog elverne til fanger"

Hu nikkede og så meget interesseret på ham, "ved du hvor elverne er nu?" spurgte hun.

"De blev så vidt jeg ved skilt ad. Jeg tror de fleste blev slået ihjel, især mændende. Nogle af kvinderne blev givet som slaver til de større slægter i byen.. de ældste af børnene gjorde også. Jeg tror de mindste blev dræbt eller efterladt" fortalte han.

Hun trak vejret tungt og lukkede øjnene, det var selvfølgelig, hvad man kunne regne med ... men hun havde alligevel håbet, at de ville være i live alle sammen. Hun nikkede og vente ryggen til ham, hun havde brug for at samle sig lidt.

"Jeg har ikke selv set dem. Måske kan jeg huske nogle af navnene på de slægter der fik slaverne, men jeg er ikke sikker.." sagde han.

Hun vendte sig om igen, efter at have tørret en tåre væk, "prøv" sagde hun, måske kunne hun finde nogen af dem ... der var ikke meget håb for at hun ville have held med det, men det ville være rart at have et mål.

Han tænkte lidt "de klaner der blev tilbudt var Darkrose, Rubineyes, Shadowstep, The Ravens og Silverhair" sagde han "der sagde Shadowstop og Darkrose nej, de ville ikke have den slags i huset. Jeg tror Rubineyes og Silverhair tog imod det og jeg ved ikke med The Ravens."

Hun nikkede og skyndte sig over til sine ting, hvor hun havde en slidt blok papir og en lille blyant, hun skrev de tre navnene ned og vendte sig mod ham igen, "hvordan kommer man til den underjordiske by?" spurgte hun, hun havde blokken i hånden, klar ti at skrive ned, hvis det skulle være nogle vandskelige instruktioner.

"Er du rigtigt klog?" spurgte han og hævede et øjenbryn "du ville blive dræbt det øjeblik du satte din fod der."

Hun så irriteret på ham, "bare fortæl mig hvor det er, jeg kan godt selv afgøre, om noget er for risikabelt".

"Der er kulsort der nede. Der er intet lys" svarede han "og ingen ville tøve med at kappe dit hovedet af"

Hun sendte ham endnu et irriteret blik, "sig nu bare, hvor det er, hvorfor bekymre du dig overhovedet om det? du har vel næppe noget imod jeg bliver slået ihjel ..."

"..." han sukkede "jeg kan ikke fortælle dig hvor indgange er, det ville være en form for landsforræderi"

Hun så frustreret på ham, "som du selv siger, så bliver jeg højst sandsynligt dræbt, hvis jeg går der ned, så det kan ikke rigtigt skade noget".

Han sukkede "du kunne tage nogen med der ned, jeg kan ikke fortælle det"

Hun sukkede irriteret, "ok .." sagde hun, det nyttede nok ikke, at prøve og presse det her ud af ham også, desuden måtte der jo være andre måder at finde ud af det på.

Han så på hende "lader du mig gå nu?"

Hun betragtede ham lidt, og nikkede så. "Hvis jeg binder rebene op .." sagde hun lidt tøvende, "hvordan ved jeg så, at du ikke angriber mig?" spurgte hun.

"Du har ret, det ville klart være det mest fornuftige at slå dig ihjel på stedet efter denne her behandling" sagde han og så lidt frem for sig.

Hun betragtede ham lidt, måske hun skulle skaffe mere af det hvide pulver, og så efterlade ham i en gyde et sted? nej ... det ville tage for lang tid. Hun sukkede, hun havde vist ikke helt gennemtænkt denne her del af planen. Hun tøvede og så usikkert på ham.

"Jeg skal nok lade være med at slå dig ihjel" sagde han så og så på hende "jeg vil bare gerne hjem"

Hun nikkede lidt og begyndte at gå over imod ham, "øh ..." hun tøvede, da hun kom i tanke om noget, "... var du sulten?" spurgte hun, det var trods alt hans penge hun havde brugt på mad.

"... ja?" svarede han.

Hun kiggede over mod den mad hun havde købt, "... vil du have noget før du går?" spurgte hun lidt usikkert.