På natclub i byen - Sabrina

Han så lidt overrasket på hende.. "jo tak"

Hun nikkede og gik over til varene, "hvad vil du have? ... der er kolde bønner, groft brød med kylling, syltetøj eller ost og æbler" sagde hun, efter lige at have kigget tingene igennem.

"Det du bedst kan undvære" svarede han, og blev overrasket over sine egne ord så snart de havde forladt hans mund. Det var overraskende nemt at glemme man var dødsfjender når man sludrede om mad som bekendte.

Hun nikkede og smurte ham en mad med kyllingepålæg, så lavede hun også en til sig selv. Hun gik over til ham med maden, "hvis jeg binder dig op, lader du så være med at dræbe mig?" spurgte hun.

"Ja" sagde han og så op på hende.

Hun nikkede, stadig en smule usikker, men hun gik dog over og bandt hans reb op. Hun havde lagt maden foran ham, og så snart han var fri, trådte hun nogle skridt tilbage og stak den ene hånd i lommen, efter sin kniv.

Han tog sine hænder til sig og så på mærkerne rebene havde sat. Han gned hånden over sit håndled og bøjede dem lidt for at få lidt bevægelse. Han tog maden og begyndte at spise.

Hun holdt først nøje øje med ham, men så begyndte hun at slappe mere af og begyndte selv at spise sin mad.

Azreal blev færdig med at spise. "Jeg får lige ordnet det jeg ikke fik gjort før" sagde han og forsvandt ud der hvor hun havde taget ham hen før.

Hun nikkede og holdt øje med den dør han var gået ud af, hvis nu han skulle finde på at komme tilbage og prøve at angribe hende.

Da han var færdig kom han tilbage. Han følte sig stadig stiv i kroppen og hans ben havde sovet. Det var rart endelig at gå og stå igen. Han følte sig ærligtalt ikke særlig tilfreds over at være blive overvundet af den lille elverpige. Nu hvor han var fri kunne han slet ikke forstille sig at hun kunne fange ham.

Hun holdt vagtsomt øje med ham, og sørgede for hele tiden at holde sin hånd, så hun hurtigt kunne få fat på kniven.

Han tog sig ikke af det. Han havde gjort det samme hvis han havde et våben. "Jamen så held og lykke i byen" sagde han "men hvis du finder indgagen så lad for din egen skyld være med at gå der ned"

Hun nikkede lidt overraskede, "... tak" sagde hun en smule forvirret, "og ... øhm ..." hun tøvede lidt, "tak for pengene ..."

"Du har vidst mere brug for dem.." han så sig omkring i huset ".. bor du her?"

Hun tøvede igen og kiggede sig omkring, "... hvorfor?" spurgte hun, ikke sikker på hun havde lyst til at svare på det.

"Det virker bare som et dårligt sted at bo. Jeg ville ikke være her" sagde han og så rundt "det må være muligt at finde noget bedre"

Hun trak på skuldrene, "måske" sagde hun, "men jeg ved ikke, hvor det skulle være ...".

Azreal nikkede. Han rystede lidt på hovedet, det var ikke godt at tale for længe med elvere. "Jeg tager hjem." sagde han og gik mod udgangen. Han stoppede op et øjeblik.. "jeg håber du finder din familie" sagde han så og forlod huset.

Hun så efter ham, men sagde ikke noget.

//out//

//out//