efter fuldmånen (Sabrina)

vejer: solskindene og behaglig, men så snart man træder ind i skyggen falder temperaturen tydeligt
omgivelser: søen
tid: 09:45
påklædning: intet

det var dagen efter fuldmånen og Fenris følte sig mildest taget dum, han havde glemt at gemme tøj til efter fuldmåne, det er som at være den fyr som drikker sig så fuld at han falder i søvn i en busk, bortset fra at han er nøgen.
han havde overvejet at blive i ulve-form, men det ville være svært at forklare hvorfor en 150 kg ulv går gennem byen

Sabrina gik usikker gennem skoven, hun var på vej mod elverbyen, for første gang siden overfaldet af hendes by, skulle hun møde folk af sin egen slags. Hun var mærkeligt nervøs, bange for hvordan de ville reagere, om de overhovedet ville byde hende velkommen? og ville de acceptere hendes valg om at blive boende i byen, ville de overhovedet bekymre sig om, hvor hun boede? hun sukkede, det nyttede ikke at bekymre sig.

Fenris så nogle lange rifter på sine arme og ben, tydelig vis fra tænder og klør, men de ville snart lukke sig igen, men problemet var hvis de ikke blev renset, inden efter lange kampe kunne der være jord og andet skidt i sårende, som kunne give blod forgiftning (ikke særlig sandsynligt med en varulvs immunforsvar)
så han sprang i søen, det kølige vand sved først som bare pokker, men så vænede han sig til det

Sabrina sukkede, der var langt gennem skoven og for hvert skridt hun tog, følte hun sig mere og mere nervøs. Mens hun gik, hørte hun noget i nærheden, det lød som nogen der pjaskede i en sø. Hun stoppede usikkert op, huskede hvad Azreal havde sagt om ulve i skoven, men så rystede hun på hovedet af sig selv, der var ikke farlige dyr i en elverskov.

Fenris fangede en pludselig en lugt, som ikke burde være så uvendet en elver.
de elvere ville ikke angribe en varulv, og hvis personen gjorde det så var han sikker på at han kunne klare det, så han forvandlede sig til en enorm ulv (med en ryghøjde på ca. 1,5 m )
han gik op af vandet og rystede det af sig

Sabrina besluttede sig for at undersøge, hvad det var hun havde hørt og gik i retning af lyden, og derfor også af vandet. Efter at have gået lidt så hun en lille sø og en kæmpe stor ulv. Hun stoppede forskrækket op, ikke sikker på, hvad hun skulle gøre.

da Fenris så at elveren var en køn pige besluttede han at det ville være en god ide at vise at han ikke ville angribe hende, så han rullede om på ryggen, som en hund som forventede at blive kælet på maven

Sabrina så, hvad ulven gjorde og åndede lettet op, den ville ikke angribe. Hun gik forsigtigt nærmere og så fascineret på det store dyr, den var næsten for stor til at være en almindelig ulv. Hun tøvede lidt og sagde så, "... er du en varulv?", spurgte hun usikkert.

Fenris gøede bekræftende, han er en ulv på 120 kg, hvad skulle han ellers være.
han rejste og slikkede sine sår, dette blev gjort af to grunde, for det første for at rense dem for det jord som lige var kommet ind i dem og så fordi af det ville se nuttet ud.

Hun nikkede og kiggede betaget på den store ulv, den så både skræmmende og smuk ud. Selvom hun havde hørt meget om varulve, så var det første gang hun så en i virkeligheden. Det gik op for hende, at den var kommet til skade, og hun så lidt bekymret på den, "er du ok?" spurgte hun.