Hjerternes Fest ~ Millicent

Et spørgsmål var ved at tage form i hoved på Stephen, men at spørge hende om det fandt han dumt for tænk nu hvis hun stoppede! Det ville ikke godt. Så måtte han tage chancen og håbe på at Millicent vidste hvad hun havde gang i. Den tanke lå han med i lidt tid, før han begyndte at overveje om han ikke lige skulle vise hvem der var herren i huset.
Det eneste problem var at det ville ende ud med at blive enormt akavet og alle ville gerne undgå en pinlig scene, så han ventede - forsøgte - til han så mere naturligt kunne få hende væk fra sit underliv og trække trusserne af hende, mens han forsøgte at 'distraherede' hende med mund til mund metoden. Hvis det lykkes, ville han trænge ind i hende og overtage hendes rytme fra før.

Hun vidste som sådan ikke helt hvad hun havde gang i? Skulle man have en køre plan for ting som dette? I så fald, var hun bagud, for hun handlede udelukkende på intuition og ..lyst, intet andet.
På et tidspunkt, da hun lige skulle have lidt ...luft..og tjekke om Stephen var okay med det hele, blev hun halet op til hans læber.Lidt frækt,..alligevel, taget i betragtning hvad hun havde lavet kort tid forinden.Hun kyssede ham...og kunne mærke hvordan pulsen begyndte at race, da hendes tunge kunne lege med hans og en hånd begyndte at pille trusserne af.
Hun fik selv sparket dem ,det sidste stykke ud over fødderne, og skulle til at komme med en kæk bemærkning, men da gled hendes læber fra hinanden og hun blev overrasket over at mærke Stephen trænge ind med det sammen.Hun gav sig svagt og lukkede sine øjne.Hun skubbede sig mod ham...og begyndte med det samme at få en påvirket vejrtrækning, af hans bevægelser.

Lidt hurtigt måtte det jo gerne være, i følge Stephen, der mente at de kunne slappe af når de kom over firs år. Ikke et minut før. Derfor blev farten også sat op, da Millicent var med på vognen og så kørte den af sted, til han var færdig og tømt, hvilke ikke tog alverdens tid. Hun havde gjort et godt forarbejde.
"Jeg ved ikke helt om jeg skal tage det her som noget godt eller dårligt." Startede han ud, da han igen lå ned på madrassen og havde blufærdigt trukket dynen op til sine hofter. "Enten var festen ikke specielt krævende eller også var den så kedelig at du havde nok energi til at rulle anden akt af sporet med det samme." Med andre ord: Køre af sted så snart de nåede sengen. Om det var godt eller dårligt hun ikke havde gjort det i gangen, kunne være spørgsmålet til en million. Han ville nok svare nej, for da hun før ville have det op af væggen, var det udenfor og op af et summerhus. Hvor hun havde fået den idé fra, vidste Stephen endnu ikke. Det måtte være Millicent mysteriet.

" hey...ikke hele dynen" klagede hun og trak også noget over sig selv.
Det var så her rygerne tog en smøg, og da hun ikke var nede med dem, studerede hun istedet revnerne i loftet.Eller de få hun kunne se.
Hun drejede ansigtet , så hun kunne så på Stephen..." jeg håber da virkelig det er godt? Eller så ved jeg snart ikke..." Hvad fablede han om?
Så kom forklaringen...." Aarh....festen var da rigtig dejlig...helt perfekt" sendte hun afsted med et smil...der så blegnede lidt.."Hold så op med at få mig til at fremstå som et sex monster, eller jeg lover dig....100% at du ikke ser skyggen af sex før engang til næste år" mopsede hun og sk igen i dynen, så hans ene balle blev blottet og hun selv fik mere dække.ha!
Det var da ikke hende, det VAR da ham.HAN havde smidt tøjet....han havde snakket erotik....og han havde....ja, bedt hende gøre de ting...godt nok uden ord- men hun var stadig ret sikker!

Stephen små grinte, men stoppede bræt da Millicent greb hans dyne og trak den over sig. Han greb straks fat og ræv til af alle kræfter, så han til sidst kunne rulle den om sig og ligge sig på enderne. "Ingen dyne eller sex før næste år, den er fin med mig." Så smækkede han øjne i, men selvfølgelig kunne han ikke sove. Det var heller ikke derfor, selvom det gerne skulle se sådan ud. Hvis Millicent begyndte at rive, ville han ganske enkel trille ned på gulvet, hvor han ville lande blødt og trille videre hvis hun forsøgte at jagte ham.
Han ville rigtig nok gerne se hende løbe nøgen efter sig, det kunne være sjovt at se, også bare lidt af, selvom det ville være svært når han var på flugt. Måske skulle han prøve at rejse sig op. Det ville sikkert ikke gå godt, men det var sikkert hver at prøve.

" orh...du er så strid" lød det fra hende, men øjnene havde et lille skær af morskab da hun forsatte.." Ved du hvad....du er langt mere høflig ...og sød....og...dannet, når vi er i byen" lød det, " Du kan næsten beskrives galant, men når man så tager dig hjem og du får snoren af....gud fader bevare mig vel" drillede hun og svingede benene ud af sengen.Hun ville hverken trille ham på gulvet eller jagte ham, næææ hun ville klæde sig på.
Så hun snuppede el lille fin bodystocking i dueblå, og stak benene i den.Da den blev lukket fornede, med fire hægter, måtte hun træde i den, på samme måde som en badedragt.
Hun satte kursen mod køkkenet, efter chokolade og lidt frugt....og så var det snart sove tid.Dgen derpå skulle de have pyntet op....det var på tide.

Uh, Millicent var kedelig! Stephen rullede sig ud af dynen da hun var ude af dyne og kom i sine underbukser, før han trak dynen over sig og med den daffede ud i køkkenet med den omkring sine skuldre. "Så burde du måske tage mig med til flere festligheder." Forslog han og var hurtig til at redde sig et stykke chokolade i land, hvor efter han vendte rundt og lå inde i sengen da hun kom tilbage. Der ville han igen kaste sig over chokoladen. Frugten havde ingen rigtig interesse, for selvom den var sund og alt det, så kunne den ikke måle sig. Undermåler.
Efter at have spist sig igennem næsten alt chokoladen - næsten på rekord tid - stoppede, gik ud og børstede tænder og vendte kort tid efter tilbage, hvor han så ville ligge sig til at sove, hvis ikke Millicent stadig sad og åd.

Hun vendte sig om, og stoppede et stykke chokolade i munden på ham.
" Gå dog i seng...og giv mig lidt fred" drillede hun, og så ham lunte afsted igen, da han havde fået guflet lidt.
Inde i sengen...skubbede hun lidt rundt til det hele...på tallerkenen, men rørte intet.
Stephen smuttede ud, for at soignerer sig lidt, og da han vendte tilbage, ville han finde Millicent, ude som et lys.Hendes lyse hår lå bredt ud over sengen og i favnen, Stephens hovedpude.
Det havde været en udmattende dag....især istarten af en graviditet, kunne man være virkelig træt.

----------The following day-----------

"Santa Baby,
Just slip a sable under the tree
For me
Been an awful good girl
Santa Baby,
So hurry down the chimney tonight

Santa baby,
A 54 convertible too
Light blue
I'll wait up for you, dear
Santa baby,
So hurry down the chimney tonight "

Millicent havde en lang nisse i hånden, og i hendes undertøj og et par store kanin sutsko, cimsede hun rundt..legede sangerinde og nissen mikrofon....og sang med på julemelodien, imen hun vrikkede og gestikulerede på livet løs, oppe i sin sofa.
På gulvet sad hendes killing, og så på hende med meget store og undrende øjne.
Over på den anden side af gaden, stod en mand...i sit vindue- men sin morgenkaffe i hånden, han gloede på den vrikkende Millicent, i undertøj....ak ja....julen gjore sære ting ved folk,

Stephen vågnede op til sød musik. Han forstod ikke hvorfor Millicent var i gang med at synge julesange, men han slog det hen med at hun hyggede sig med at lave det ene eller det andet. Derfor blev det også lidt af en overraskelse for ham, da han havde trukket i tøjet og stod i dørkarmen til stuen, så han kunne se den dansende Millicent, der svang rundt med den stakkels nisse og havde allerede en tilskuer på første parket. "Jamen godmorgen, hvad har du spist til morgenmad?" Spurgte han da hun havde afsluttet sin morgensang. Hvis hun ville, kunne hun danse hen i hans arme, hvor hun ville få et par kys på næsen, men hun kunne også bare holde sig væk og tage den næste sang. Imens ville han så daske ud og få lavet noget mad af den ene eller anden art, mens han sendte skæve blikke til papkassen ude i entreen. Han kunne stadig ikke lide den og det ville sikkert ikke ændre sig.

Uh...hun havde slet ikke hørt at han var kommet til overfladen, og da slet ikke at han stod og tronede i stuen nu.
" Godmorgen" lød det glad, og efter et par lette trin hen ad sofaen, hoppede hun ned i hans favn og gled ind i den.Hun undlod at besvare omkring morgenmaden, da hun faktisk intet - udover,lidt juice - havde taget, me hun regnede med det var et reflektorisk et af slagsen.
Hvis han troede hun ville nøjes med at få sin næse bekysset, tog han fejl.Millicents hænder lagde sig på hans kinder, og halede ham ned til et kys og endnu et..på munden, imens mandens kaffe blev skyllet ned over for, da hun strittede med bagdelen.
" Imens du spiser, klæder jeg mig på...og pakker lidt ting.Jeg tænker at Ally og jeg tager med og bliver hos dig julen over, hvis du har lyst?" Spurgte hun og skelede ud til kassen.
Hun var rigtig i jule humør....og i dag skulle de pynte op..." vi skal også have et juletræ!"

Bjørnefælden klappede i omkring Millicent og hun fik også et par kys, men de stoppede brat op da hun begyndte at snakke om jul. Han gryntede kort og slap hende derefter. "Husk bare en bakke foran døren." Han forsvandt ud i køkkenet og gik ombord i noget mad, før han efter ti minutter havde fået spist halvdelen af hvad der var i køleskabet. Derpå vendte han sig mod gangen og trak i overtøjet, hvis Millicent var klar til at gå.
Med kassen i armene gik Stephen ned på gaden, åbnede bilen og fik sat det hele ind. også kattebakke, mad og hvad der ellers skulle til. Bag rettet blev varmen tændt og da Millicente gik turen hjem. Efter at have fået kassen slæbt op af trapperne igen, greb Stephen en guitar og nogle noder. "Du pynter op, så laver jeg musik og så kan vi købe et juletræ i morgen." Lidt af gangen mente han var absolut fair og til at overkomme. Han låste sig derpå inde på sit værelse, hvor han sad og spillede til hun blev færdig.

Lykkelig over et hele gik så glat, scoopede hun lyn børge hurtige sammen, hvad hun mente at få brug for, og satte det hele i gangen, som Stephen lidt efter lidt forflyttede til hans bil.
Selv bilens radio spillede julesange, alt var perfekt.
Hjemme hos Stephen, bredte hun et par aviser ud ved døren, just in case, selv om hun måtte indrømme at det var sjældent, det lykkedes for Ally at ramme liiige netop der, men hvis det gav Stephen en ro inden i, så kunne man jo næsten sige at de lå der for hans skyld.ja.

" Ja ja...smut du bare ind" nu havde hun resten af lejligjheden for sig selv, og det var da helt utroligt hvad hun havde formået at pakke ned i kassen.der var var Nisser,engle,julebukke og stager i alverdens former men det meste var holdt i de røde faver og i guld eller hvidt.
Da hun var færdig.....strålede Stephens lejlighed som en lille julestue...en lille jule udstilling, det var perfekt.Og hun havde kun skulle rykke rundt på nogle enkelt bunker...og samle nogle papir, ganske få gange...og det meste var forblevet i samme rum.Kun en meget lille smule var lagt ned i den nu tomme kasse.Det ville Stephen slet ikke opdage.Lige nu sov Allymissen oven i.

Stephen spillede løs på sin guitar, men stoppede da han ikke længere kunne høre lyden af Millicent der var i gang med at pynte op til julebal. Han lage den forsigtigt fra sig, som var der spioner udenfor hans dør, og åbnede døren lige så stille. Han stak næsen ud, gjorde store øjne og smækkede så døren i med et brag. Hurtigt var han henne i sin seng igen, greb guitaren og ville så spillere videre, i et forsøg på at glemme synet han havde set. Han kunne ikke lide det. Der var alt for meget, for mange nisser, engle, kaner, julemænd, for meget rødt! Det ville klart ende med traumer af de helt store størrelser.

" Hey..synes du ik-" hun så forbirret mod døren..." Stephen?"
Hun gik derover og åbnede døren, og trådte ind.
" Nåå..du sidder bare der, jeg troede du blev dårlig?" Spurgte hun og kneb øjnene lidt sammen.
Han så ikke rigtig syg eller bare dårlig ud.Faktisk så han forrygende ud...lige til at..NEJ- IKKE DET!
" kommer du ikke ud og ser hvor fint det er blevet?" Hun begyndte at fatte mistanke, og fik en snu ide.
" Virus kan godt lide det" hun smilede og samlede sine hænder på sin mave imens hun fastholdte Stephens øjne.
" Ved du godt at at den stemning moderen er i...den forplanter sig til babyen....og jeg er rigtig glad...for jul" hun greb hans hånd for at trække ham med ind i stuen, og da hun gik forrest, kunne han ikke se hendes store grin.

Stephen kiggede op som om han intet forstod. "Nej jeg tror lige jeg hop ..." Mere fik han ikke sagt før Millicent begyndte at bruge ufine tricks og kort efter tvang ham af sted. Han fik lige lagt guitaren til side, før han væltede ud af sengen og fulgte med hende ind i stuen, uden at dele hendes glæde. Der gloede han som var han faldet ned fra månen og udbrød kort efter. "Nej hvor er det fint! Jeg bliver altså nød til at komme ind til noderne igen, inden jeg glemmer melodien." Han nikkede og forsøgte at se meget overbevisende ud, mens han forsøgte at trække sig ud af hendes greb. Hvis han fik muligheden, ville han løbe ind på sit værelse, smække døren i og gribe guitaren, men hvis Millicent var med, gik det ind under dynen og gemme sig.

" ja ikke? -og når juletræet kommer ..." Væk var han...." Og vi pynter det" sagde hun til Ally..." Så bliver det helt perfekt"
Hun ilede ikke efter, men gik istedet ud og tog et bad.Aftenens ' gerninger' hang som dufte i hendes hår og på hendes krop..hvilke var hyggeligt på en måde, men derfor var et bad nu alligevel fint.Hun fandt noget undertøj, en sort Tee og et par tætte jeans og tog dem med på toilettet.Efter vask og skrub, frotte og påklædning, gik hun ud i køkkenet og satte the vand over.
Hun ville lige give ham en chance til at vende sig til det hele.Ingen Stress.
Hun med to krus og en kande the på sofa bordet, snuppede hun Stephens com, og googlede online køb af juletræer.Det tog hende kun et par klik, før hun veltilfreds sad med sin the....og ventede på Stephen skulle vove sig ud.Træet ville blive leveret den følgende morgen.På adressen.

Stephen var overrasket over at Millicent ikke straks var løbet ind efter ham, men det glædede ham. Så kunne han få lov til at spille videre. Men da han til sidst mente at have gjort det længe nok, listede han sig ud og så hende sidde lige så fredeligt i havet af julerødt og pynt. Han listede næsten hen til hende og satte sig ned. "Hvad laver du?" Han kiggede med fra siden af og så til sin store skræk at det handlede om juletræer! "Hvorfor det der?" Pep han og pegede på skærmen som om det var noget farligt. Han pressede utilfreds læberne sammen og havde næsten lyst til at ligge armene over kors, men droppede det. "Du betaler." slog han fast og rejste sig op for at hente noget mad. Kiks og ost, ligesom i Walder og Trofast.

Et lille klap på sofaen." Drikker the....kom..der er også til dig" Millicent fik travlt med at række ud efter kanden og skænke op til ham.
Da han så siden kunne man næsten beskrive hans udtryk som forfærdet.
Millicent begyndte at le.." slap nu af skat, det ER betalt" hun forstørrede billedet af træet.." Se hvor flot der er...og i morgen står det her, foran din dør...du behøver ikke løfte en finger.Det eneste vi skal er at købe noget pynt til det og er du helst fri...kan jeg gøre det alene.Så kan jeg måske også finde på en gave til dig" smilede hun og drak af sin te.
Stephen riggede til med godter til ganen, men selv var hun langt fra sulten.Sikkert et resultat af gårddagens fine menu.

Det lød næsten for godt. Stephen tænkte lidt over det og nikkede så. "Hvis jeg nu køre dig der ud, så kan du købe julegave og pynt og så ordner jeg noget med din gave." Det syntes han lød godt, især fordi han havde et par planer lige at skulle have ordnet. Han var lidt sent ude og burde sikkert have gjort det før, men hovedparten var også i hus. Sådan næsten.
Han greb sin kop og varmede fingrene, mens han kiggede lidt ud i luften, for så at drikke. Efter at have fået vædet ganen, var han klar til at køre en masse kiks og ost ned. "Skal du smage?" Han rakte en kiks frem til hende, men hvis den ikke forsvandt, ville han sætte den til livs. Efter at have brændt sig et par gange på tungen, fik han alt teen ned og gik i gang med en ny kop.

Hun tænkte hurtigt hans tilbud igennem og valget var ikke svært " Det lyder fint...et lidt vil være godt" så skulle hun heller ikke være så begrænset af hvad og hvor,eget hun fik handlet, om det fyldte og vejede meget.Ikke hvis altså de også fulgtes hjem, men det regnede hun da med.
Hun kendte sig selv godt nok til at vide, at hun hurtigt ville få mage poser at slæbe på, og med en lille Virus i maven, kunne hun godt blive hurtigt træt.
Millicent rystede på på hovedet.." Nej tak....spis du bare selv, du får brug for energien " drillede hun og spurgte så.." Hvad med din mor og far...og sin søster...skal de ikke have en julegave?"
Hun kunne da hjælpe ham, hvis det var...med at finde noget, men hun havde en ide om at Stephen ikke lige synes at der skulle udveksles gaver der.

Det havde Millicent ret i. "Vi plejer ikke at give gaver, mine forældre nogle gange, men det er efterhånden ved at være nogle år siden." Han kastede sig over den næste kiks og da den var gledet ned, kom den næste. Der var mange, lige som han bedst kunne lide det. Først da den sidste var slugt, skyllede han munden af og satte sin tallerken ud i køkkenet. "Jamen så lad os komme i tøjet." Lød det næsten højtideligt fra ham. Købe gaver kunne han og ville også gerne. Derfor gik det også meget hurtigt for ham at komme i tøjet og stå ude i gangen som en kåd lille hvalp eller hvad det nu var de var, når de sprang og hoppede når de skulle ud og gå tur.
Millicent blev sat af på gågaden, før Stephen så selv kørte ned i butikscentret. "Du ringer når jeg skal hente dig, jeg sidder sikkert på en cafe." For i modsætning til hende, mente Stephen ikke at kunne købe ind i flere timer.

Hun bar også ivrig og et par lange høje støvler blev trukket ud over de tætte jeans, og en sort jakke med bælte i livet og en hætte på , blev udvalgt til at bekæmpe kulden.
" sålænge du ikke hitter på servitricerne" sagde hun halv i sjovt.Hun kunne jo ikke så godt spærre ham inde, selv om hun måtte tilstå at hun faktisk godt kunne se det attraktive i den handling.Det var jo lige meget hvor de var..så hang folk over den mand, det kunne blive en belastning i længden.Men ja....så måtte hun jo udstede udgangsforbud.
" Jeg skal nok ringe" lød det...og afsted gik turen.
Tre gaver skulle hun finde.En hun vidste han ville live glad for, en ....anvendelig gave.
En hun håbede han ville nyde oplevelsen, sammen med hende.....og en hun slet ikke var klar over om faldt i hans smag, men hun håbede.Det var nemlig den mest personlige og en hun aldrig ville kunne give til andre end ham.
Det tog faktisk lidt over to timer- og så manglede hun stadig juletræspynten.* støn*

Efter omkring en times tid, var Stephen færdig med at handle og satte sig derfor ind på en cafe og købte noget kaffe og en kage. Det sad og han forsøgte at strække i endeligheder, før han til sidst måtte købe en ny omgang. Da han også var blevet færdig med det, rejste han sig fra bordet og tog hjem. Han ville ikke haste på Millicent, det kunne jo være hun var i gang med hans navne som hun havde nævnt, så han klaveret fik en omgang med sprøde julemelodier til han var ved at drukne i dem. Han forstod ikke det kunne tage hende så lang tid, der måtte være meget, men stadig afholdte han sig fra at ringe.
Til sidst satte han sig til at se tv med en øl i hånden og telefonen i den anden. Så var han beredt hvis hun ville ringe og han ville også kunne slå tiden ihjel, på den ene eller anden måde. Det første program blev nyhederne.

Efter at have udvalgt de smukkeste kugler, mest i guld og rød, men der var faktisk også meget andet, hvis hun skulle vristes sandheden ud. d var gennemsigtige oppustede hjerte ophæng, med tørre blomster inden i.jule figurer af glassnemænd med glimmer på, små trommer af blik, enkelte krammerhuse i gammeldags design , store skinnende guld guirlander - og til toppen af træet....en smuk fler dimenssionel glitrende stjerne i guld.
Hun stod med en hær af poser og pakker, da hun fiskede mobilen frem og tekstede Stephen.


Hun afventede besked- og Stephen.

Da beskeden endelig tiggede ind på Stephens mobil, sprang han op og med sin øl ved hånden, var han hurtig til at køre ned i byen, men stoppede brat op da han så alle de poser hun havde stående ved siden af sig. Han kørte op på siden af hende og rullede vinduet ned. "Vi har altså ikke plads til alt det der." Påpegede han og stak en finger pegende ud på alle hendes poser. "Kan du ikke bytte lidt af det der julestads?" Lød det håbefuldt fra ham, men det skete sikkert ikke, men at håbe måtte man altid.
Efter hun var kommet på plads i bilen, sikkert med alle sine poser, satte han vognen i gang og var hurtigt hjemme igen, hvor han gav en hjælpende hånd, ikke af egen fri vilje, men hun skulle ikke sige han blev en dårlig far eller noget! Han ville ikke være til last på et punkt hvor han kunne puste sig lidt op, så han tog med vilje alle de tunge poser og tog turen op af trapperne.