Hjerternes Fest ~ Millicent

Tid: 18:55
Start sted: Millicents lejlighed
Efterfølgende sted: Beskrives sener i teksten
Detager: Millicent Cooper & Stephen Samson

En sort bil rullede op foran lejlighederne i Aterswells centrum. En by der kunne byde på mere end blot amerikansk storby. Sneen lå som et tyndt fint lag ud over de mørke hustage og i villa kvarterende benyttede de borgerlige folk sig også af egen dør. Noget dem i lejlighederne forsøgte at efterligne med deres egne små diskret julekrense med klokker og røde sløjfer. Stephen kastede et blik på de kreative dørudsmykninger mens han lage det ene trappetrin efter det andet under sig. Målet var Millicents Coppers dør.
Navneskiltet hilste ham næsten hjemmeligt i møde, da han endelig nåde op på etagen, trådte hen til døren og pressede en finger mod dørklokken. I dagens andledning, et julebal sammen med en del andre musik guruer, havde han tvunget sig ned i en klassisk smoking. Formsyet og det hele, men det var også specielt denne gang. Første gang med en ledsager! Det var store sager. Ikke noget der skete hver dag og selvom aftenen var noget han generelt havde set frem til med spænding, var der alligevel noget der satte skår i Stephens glæde. Andy. Han var ikke sikker på om han skulle med, men han ville blive overrasket hvis det ikke var tilfælde. Hvis han var der, kunne Stephen sagtens love at han ikke ville slappe helt af og næsten ville gå på tær hele aftenen. Anstrængende men så hellere det frem for så meget andet.

I entreen stod en kasse af pap, og med stor fed Spritmarker var Stephens navn skrevet hen over.
Millicent have de sidste par dage, været en flittig gæst i diverse supermarkeder og varehuse der lå inde med et jule sortiment, og havde efterhånden fået købt en del ting og pynt , som hun skulle have fragtet over til Stephens og pynte op med.Der skulle være hyggeligt og julet, når det var der de skulle holde jul sammen...for første gang.
Hos sig selv havdet nogle kugler med lys i fundet vej til vinduerne og et par enkelte nisser var det da også blevet til.
De sidste dage, var gået så enormt langsomt....og hun glædede sig som sindsyg til at være sammen med Stephen igen.
Hun havde lånt den mest bedårende musegrå kjole, i Lavender dynastiet. En der var let i stoffet og med små fine blonder som stropper og ved brystudskæringen.Der var drysset ' sølv støv' ud over den, og den endte i et lille bølgende vandfald , omkring hendes ankler .Den lignede en blandning mellem en prinsesse fra gamle dage, en elver kjole og en elegant oscarløber dress.Alt i alt smuk.
Håret var sat op i store bløde krøller i nakken og de hvide fjer øreringe var det eneste accesorie hun havde taget på.
Less is more, og i dette tilfælde virkede det.Makeuppen var holdt i grå sort til øjnene og en svag pink på læberne.
Men....da det ringede på hendes dør...satte hun lige lidt ekstra pynt i håret, så da hun åbnede døren og smilede til Stephen, have hun et rødt hårbånd på, hvor et par rensdyr jule gevir pænt strittede op som atenner.
" Glædelig jul " strålede hendes øjne da hun så ham.

Det første Stephen gjorde var at glo dumt på Millicent, da hun dukkede op og lignede en der ikke helt kunne afgøre med sig selv om det skulle være det ene eller andet. "Jamen god jul." Kom der endeligt frem, før han rystede uforstående på hoved og trak hende ind til sig for at plante et julekys på hendes læber hvilke hans straks fortrød og trak sig tilbage. "Du før først kys når du har det stads af læberne." Kysset blev flyttet til Millicents pande hvor der ikke så ud til at være noget på, men man kunne aldrig vide.
"Er du klar eller ..." Han stoppede bræt op og pegede så anklagende på papkassen. "Hvad er det?" Ha vendte blikket mod Millicent og havde en mistanke i baghoved. Hvis det var julepynt, som han næsten forventede det var, så kunne det godt være han sagde at han selv tog sig af at udsmykke lejligheden. Der ville jo ikke være andet tilbage en julestads! De skulle tydeligvis have en lille samtale når de havde været til det bal.

Hans udtryk var uvurderlig , han lignede en der bare ikke troede sine øjne da han så på Millicent og det julede hårbånd." Too much?" Drillede hun og løftede en hånd op g klappede et par gange på sit røde gevir.Hun blev halet ind til et kys, et kys der efter hendes mening var lige som at få en sne bold ned at ryggen- altsår da det blev afbrudt way to soon.Hun kunne havde stået der og kysse ham hele aftenen, uden at blive træt af det.Nu fik hun istedet et i panden." Ej helt ærligt, vil du ikke kysse mig fordi jeg har en lille smule farve på læberne? Hmmm det bliver en lang aften Mr. Samson. " sagde hun og sendte ham et stædigt blik.Hun var ret sikker på at samtlige piger og kvinder til det bal , ville have læbestift og gloss i alle regnbuens farver...og hendes rosa var så diskret så det var jo ingenting.Da hun ikke havde tænkt sig at fjerne noget...kunne hun sige at hun var klar.Imens hun kom i en jakke og fangede sin taske, kastede hun et blik på kassen og igen på Stephen.Han så mildest talt forrygende ud, og hun fik et lille sus i maven.
Tænk at hun virkelig var med ham...på alle leder og kanter sammen med ham.Hun ville være den mest heldige pige til festen.
" Årh..det bare lidt pynt jeg lige faldt over ...du ved til din lejlighed" hun sendte et stort smil, gennede ham ud af døren og fik låst af.

Et sidste bekymret blik blev sendt efter papkassen, før Stephen trådte ud af lejligheden og ventede på Millicent var klar. "Det er ikke farven, men ..." Han stod lidt og fiskede efter ordne. Hvad det hed på kvindesprog vidste han ikke helt, men det var ikke noget han kunne lide lide. "Det er glat og klistret." Endte det så ud med, stærkt usikker på om det nu var noget hun overhoved forstod. Millicent ville sikkert bryde ud i latter i samme øjeblik hun fandt ud af hvad det handlede omkring, men der var ikke rigtig noget at gøre ved det.
Bilens varme var ikke helt forsvundet, så efter at have tændt varmen i sæderne skulle det nok gå. Der var et stykke vej ud til feststedet, især når man kom inde fra midtbyen men så var det et held at hun havde været klar. Skrækhistorierne gik jo. Kvinder kunne tage menneskeliv foran deres spejle.
Fordi det var et julebal skulle det også være i de rette omgivelser, så efter tyve minutters kørsel fra byens skilt lå der for enden af en allé med nøgne træer, et gammelt vinslot som man kunne finde et i Frankrig. Bygningens murer var lavet at mørke sten og lignede sig selv som det var blevet bygget i syttenhundredetallet, men alt var alligevel tip top renoveret. Når stedet skulle bruges som både hotel og til fester, så duede det ikke at der kom vind og sne ind af utætte vinduer.

" glat og klistret?" Ja...hun fik så nogle assosiationer som hun helt klart ikke skulle, så hun lo af hans ord, selv om det nok var af en anden årsag."Ja...det er da utroligt hvad man skal...finde sig i." Hendes øjne var latter milde og hun forsatte da også på vej til hans bil." bare rolig...jeg skal nok holde dig fra mine læber hele aftenen....its a promise" sluttede hun.
Ja ja...hun kunne jo også bare lade vær med at friske den op, når den efterhånden forduftede af sig selv, men det ville hun først beslutte sig for senere.
Køreturen var behagelig og hun nød det at have ham ved sin side.Længere var den ikke.
Skræmmende egenlig, at et par dage uden andet end enkelte hilsner kunne få hende til at savne ham.Og næsten blive trist.NÆSTEN! Hun kunne undvære ham i to år, hvis det skulle være, bildte hun sig selv ind.Arh...måske ikke, men to dage DET skulle hun bare kunne.

" Wow...Stephen...se lige" stønnede hun med blikket fastsvejset til ruden, da slottet dukkede op.
" Det kunne du godt havde sagt" lød det fra en meget imponeret Millicent.Han havde jo deltaget flere gange før, så han vidste hvad det handlede om.Det var smukt...alene ude fra var det ...perfekt.Glæden steg inden i, og hun kunne næsten ikke vent.

For enden af den store trappe, stod en tjener klar til at modtage bilnøglerne , g parkerer for Stephen, så de var frit stille til at gå inden for.

Efter at have sat bilen steg Stephen ud og ventede pænt på at Millicent også kom ud, før han tog hende under armen. "Det er forskellige steder, sidste år var det på et hotel inde i byen, der var så meget lys at man blev fuldstændig blændet inden man kom ind." Han grinede kort for sig selv mens billederne af hans sidste gallafest dukkede op. Nico havde af den ene eller anden grund haft solbriller i bilen, så dem havde han gået med rundt hele aften og havde joket løs omkring lyset. Så meget at der til sidst ikke var en eneste af dem der var sjove.
Bilnøglerne blev givet til tjeneren ved indgangen, før de fortsatte ind på den anden side, hvor de kunne hænge deres overtøj og få et nummer. Så skulle garderobevagterne - eller hvad sådan nogle nu en gang hed - nok passe på det. Belysningen var heldigvis ikke særlig skarp, hvilke nok blev hjulpet godt på vej af de mørke paneler der var i hvert eneste rum i hele bygningen. Efter at være gået igennem en gang nåde de frem til festlokalet hvor d fik stukket et par velkomst drink i hånden og vist hen til bordplanen. "Jeg tror vi spiser der henne." Stephen pegede på et par store dobbeltdøre hvor der foran lå en rød løber og en fotograf stod allerede foran stativet og knipsede billeder. "Så frem med modelsmilet."

" oh...nå sådan, jamen så er det jo en første gang for både du og jeg" rundede hun det af.
Med en arm viklet lidt ind i Stephen , forcerede de tapper, personale og blev belønnet med en drink.Millicent skyndte sig at drikke nogle mundfulde, inden Stephen måske huskede at alkohol ikke var gunstigt for hende og Virus, ikke i almindelige mængder.
" Han lyder sjov....lidt som en stor glad dreng , Nico....har livet altid været godt imod ham?" Hun håbede det.Det var en rar tanke at ikke alle skulle slæbe rundt på en masse lorte minder, men at nogen faktisk levede et fint liv...på alle kanter og fronter.
" uh...har du set...der er rød løber fremme, mon der kommer nogen der er noget ved musiken?" teasede hun og tog en dyb vejrtrækning.
Ja...det var meget anderledes at være her i privat regi, hun blev helt nervøs, men hurtigt fandt hun ud af at trække på den professionelle side af hende, så da det var deres tur til at indtage løberen og få Stephen i avisen, lænede hun sig diskret ind mod ham, i en position hun vidste ville klæde ' et billed' og kastede et lille hemmeligheds fuld smil af sig.Ingen tvivl om at det ville sidde lige i kassen af dem begge.
De fik lov at gå videre...og en person henvendte sig til Stephen...han var nok journalist.
" Mr. Samson...skal de optræde i aften, eller bare slappe af og nyde det hele?" Spurgte han først, og fyrede så endnu et af.." Hvad går de og arbejder på for tiden, hører vi snart nyt fra dem og deres band?" Dernæst lod han blikket glide over Millicent, en smule forundret..." de har en date med i dag, må vi spørge hvem kvinden er?" Rundede ham af.

Et lille smil hængte på Stephens mundviger mens de stod foran kameraet. Millicent klarede det med maner og efter at have rettet sig ind efter hendes instrukser gik det også helt godt til fotografen syntentes at have fået nok. På det tidspunkt var Stephen klar til at komme videre og måske kante sig uden om journalisterne der var klar lige på den anden side inden de gik ind hvor de i fred og ro kunne spise. Alle de inviteret gæster, uden nogle andre end de ansatte på slottet, men sådan gik det ikke.
Høfligt vendte Stephen sig imod den fremmed mand og gav ham et kort smil. "Det ved man jo ikke." Der var ingen grund til at fortælle det til nogle, heller ikke Millicent eller offentligheden. "Det skal i nok, jeg har lige haft et par uventet brud i planlægningen, men i det næste år skal i nok få noget." En kort pause og så kom forhåbentligt det sidste spørgsmål. "Millicent Cooper, i har nok set hende andre steder også."

Journalistens lille båndoptager kørte på livet løs, og ham nikkede i ny og næ, imens Stephen forklarede.
Og jov...han havde genkendt hende...hun var Mclavenders nye trademark, og hvad mere interessant var, også den model der var hyret af Marc , direktøren der blev slået ihjel til sin egen fest, hvor kun denne Cooper og en antaget gerningsmand var tilstede.
" Selvfølgelig Sir...hvor kende de Miss. Cooper fra? " lod han regnen forsætte.
" Sover i sammen?" Lød det lidt mere spidst....
Inden han pludselig drejde fokus og stirrede på Millicent..." Sidste store arrangement døde deres ledsager, hvordan tror de det går i aften Miss.Cooper?" Spurgte han med et meget særligt glimt i hans øjne.

Nej, strømmen var ikke færdig. Det var sikkert også for naivt at tro. "Vi mødtes for noget tid siden." Lød svaret en smugle kort for hoved, mens han gjorde klar til at de skulle videre. Da næste spørgsmål kom, sendte han et hvast blik til journalisten. Det var intet han skulle spørge eller interessere sig for i følge Stephen der 'hankede' op i Millicent for at gå videre. Det passede med at det sidste nærgående spørgsmål kom fra journalisten som ikke var specielt ønsket hos Stephen. "Det kommer til at gå fint. Jeg håber de nyder deres aften, glædelig jul." Lige så kunstigt som juleslik kunne være, lige så kunstigt var Stephens smil da han drejede rundt og trak sin ledsager med sig.
"Nærgående idiot." Mumlede han mens han trådte ind i spisesalen der var fyldt med store runde borde. Ud fra bordplanen kunne han nogenlunde huske hvor de skulle sidde og guidede dem hen på plads. Pludselig var der kommet to ting at frygte. Det ene var Andy og det andet var journalisten. Hvad han fortrak vidste han snart ikke.

Millicent holdte sig i baggrunden, og lod Stephen besvare journalisten.
Det var interessant at se ham i den rolle, og stadig en smule underligt at hendes kæreste var kendt.Tilvændningsperioden var ikke ovre endnu.
Millicents smil størknede en smule...hvad skete der lige for manden? Journalisten var helt klart på vej ned at en helt forkert stig, og hvordan fanden kunne han vide...og huske det med Mark?
Æv! Imponeret over Stephens måde af tackle det hele på, blev hun halet afsted og nåede lige at sende et noget utilfreds blik til journalisten " Mitch Mitchell" stod der på hans pressekort....det var måske en lovlig grund til at være skide sur, tænkte hun sarkastisk og svade Stephen " Tak for redningen, nu håber jeg ikke han vil bringe noget af det i avisen....for din skyld" - og så koncentrerede hun sig om lokalet og de smukke runde borde.Det lignede meget noget fra en film, fine hvide brokade duge.Store lysestsger med otte levende lys tronede på hvert et bord.Guld dæktallerkener og meget elegant pynt." wow...hvor er det smukt" hviskede hun til Stephen, og var lige ved at kysse hans kind, men huskede sin gloss på læberne, så hun undlod.
" tak" henvendte hun sig til Stephen og tog plads ved stolen han henviste hende.
" Spændende hvem der ellers kommer" lød det muntret.Hun havde set et par andre
kendte musikkere, men ingen af Stephens drenge, endnu

Mens de sad og ventede på at andre der skulle sidde ved bordet kom, brugte Stephen tiden til at spekulere lidt i hvorfor journalisten havde været så interesseret i at høre mere omkring Millicent. "Hvad skete der efter døden på ham din gamle ledsager?" Han søgte Millicents øjne, men slap dem kort efter da den første ankom til bordet. Han vendte hoved og smilede mod vedkommende som var en ældre kvinde med let grående hår. "Vi kan snakke om det senere." Blev vendt mod hans partner, før han vendte sig mod kvinden der satte sig ved hans anden side.
"Det er lang tid siden Stephen." Begyndte hun og kastede et blik hen mod Millicent. "Goddag, jeg hedder Alicia, gammel bekendt til din partner." Alicia rakte hånden frem for at trygge den.

Millicent sad og talte bestikket.Det var første gang hun sad og skulle dinerer ved et bord hvor opdækningen var så...fin.
" Undskyld hvad?...nåå...hmm, ja politiet ankom og da jeg endelig slap derfra, stod William og ventede ved min lejlighed.Han ville sikre sig jeg kom godt hjem" mere kunne hun ikke nå at uddybe, før den næste gæst ankom.
Millicent smilede til den noget ældre dame, og kunne så erfare at hun og Stephen kendte hinanden.Hvor fra mon? Nysgerigheden kriblede i hendes mave, det var en ny og meget spændende følelse at blive placeret midt på Stephens banehalvdel, i et spil hun intet kendte til.
Hun rakte sin hånd frem for at give et håndtryk.." Millicent...Millicent Walker, god aften" hilste hun og en herre stemme afbrød.En jovial lidt rundhovedet mand, omkring en halvtreds år, ville Millicent gætte på.Hun genkendte ham dog med et, som jazz saxofonisten Tim Bartholdy, og han rakte en stor lap frem til Stephen.." Sampson...godt at se dig knægt.Den sidste symfoni...den sad sku lige i skuret" roste han anerkendende og så så på damerne.
" Alicia...skøn som altid, hvor heldig jeg skal have fornøjelsen af dit selvskab , hele aftenen.Den første dans tilhører mig" småsnakkede han muntret og så så fra Stephen til Millicent.
Han hilste..og Millicent præsenterede sig.
" Hvad....er hun din hende her, Sampson?" Spurgte han, ikke uden en vis forundring.
stephen plejede ikke at tage damer med.

Da endnu en ven kom, rejste Stephen sig op. "Hey! Lang tid siden." Han gav Tim et knus og klappede ham venskabeligt på ryggen. "Ja, hun er min, kan du ikke se halsbåndet?" Drillede han og satte sig ned ved siden af Millicent. "Sådan håber jeg det fortsætter." Han sendte et stort smil til sin parter. "Jeg er glad for at du kunne lide den sidste, for det kunne jeg ikke. Nico var den der stod bag udgivelsen. Han tog mine noder." Stephen trak på skulderende og hilste efterfølgende på et par andre der kom til bordet. Ligesom de første to kendte han også de følgende, men ikke nær så godt. Det mente han heller ikke han absolut burde. Det var ligesom til en enorm familiefest, nogle kendte man, andre havde man kun lige hilst kort på.
Da snakken var i gang omkring bordet vente Stephen sig imod Millicent. "Efter hovedretten og desserten smutter jeg, scenen venter." Der var ikke den store nødvendighed i at sige det til hende, men hun ville sikkert gerne for hun kendte ingen. Så var hun forberedt og kunne måske lige få sig nogle bekendtskaber med i håndtasken.

Humoren i bemærkningen med halsbåndet skinnede fint igennem, så der var ingen grund til sure miner.Havde hun kendt de andre, ville hun helt sikkert have fyret en kæk retur bemærkning af, men lige nu lod hun Stephen skrabe stikkene hjem, imnes hun selv bare lo en smule.
Halsbånd? Sikke en morsom tanke, hun var ret sikker på det ikke lige var en leg Stephen ville føre ud i virkeligheden, men åbenbart var tanken ikke helt fremmed alligevel, siden den blev luftet i form af en joke nu.
Ðe var nu seks mennesker ved bordet, Stephen sad imellem Alicia og Millicent og på den anden side af Millicent , skulle Tim sidde.
Han underholdte fint med en ferie tur i den afrikanske jungle, hvor nogle igler havde suget sig fast under en svømmetur.Millicent var lutter øre, og mordede sig, selv om hun allerede mistænkte Tim for at ligge en del til sin fortælling.
Tjenerne begyndte at nærme sig , med store guld look alike fade, hvor portionsanretninger var arrangeret til hver enkel.
Ved lyden af stephens bløde stemme, lænede hun sig mod ham og nikkede .
Så han skulle altsår optræde efter alt.
Hendes glæde boblede allerede....hun så ham jo al al for sjældent folde sig ud, så nu måtte hun endelig få et indblik i kunstneren Stephen Sampson.
" Det glæder jeg mig til " hviskede hun og var - igen- faretruende tæt på at plante et glosseret kys på hans kind
, men undlod og overholdte hans regler.
Hun havde næsten lyst til at rejse sig og skovle maden ned i gabet på folk.

Forretten fik ben at gå på og forlod kort efter bordet ved hjælp af effektive tjenere. Snakken fortsatte rundt ved borende der nogle steder var blevet plettet lidt på grund af maden og nogle klodset vindrikkere. "Nå Millicent, hvad laver du så udover at være Stephens lille puppy?" Brød Tim ind og lænede sig mod hende, efter at have haft en længere snak med sin anden bordpartner om hvorvidt jazz og blues var forskelligt.
"Jeg har hørt at du skulle være model?" Han var tydeligvis ikke sikker på at det var korrekt, men hvis det var tilfælde kunne han godt misunde Stephen en smugle. Det var ikke hver dag man fik sig en model, med mindre man hed Nico og direkte var på jagt efter kvinder. Det var han jo altid, det vidste alle til selskabet.

Millicent var på mirakøs vis nået gennem forretten, HELE forretten uden at spilde eller vælte noget.Måske der var en gud efter alt?
Hun nippede meget langsomt til vinen, så den skulle holde længere og løftede et øjenbryn, ved Tims lille bemærkning ' jeg har hørt' .
Hun smilede og irettesatte blidt..." Arh....vi kan vist nok blive enige om at jeg ikke er ligeså lodden som en hund" lo hun og gav ham ellers ret.." Ja...det er nu sandt nok.Mclavender har hyret mig til som en slags cover girl, så det er deres kreationer jeg fremviser, og så enkelte opgaver for andre firmaer" forklarede hun.
Det var jo fint nok hvis folk så småt begyndte at genkende hende, det var jo den langsigtede plan, så hun kunne promoverer sine møbler...om en hundrede år, tænkte hun lidt utålmodigt.
Nico....tænkte hun nu ikke på som en skørte jæger, mere som en meget glad stor dreng, af en eller anden årsag.Sikkert fordi han ikke anede hvor han skulle sætte sine hænder- for at trøste- dengang han blev overladt med Millicent og Stephen talte med Andy.

Tim lyttede opmærksomt på hvad Millicent havde at sige. "Så nu skal du pynte i Stephens næste musikvideo?" Spurgte han og tilføejde drillende; "Med eller uden tøj?" Det var muligvis lidt grænseoverskridende når de knap kendte hinanden, men det var ikke svært at se på Tim at han mente det for sjov, for han var dårlig til at skjule sådan nogle ting og der lå et smil tværs over hans ansigt. "Men jeg er altså lidt nysgerrig." Det var noget der havde naget ham i gennem den første ret. "Er dig og Stephen bare venner?" De havde ikke gnubbet sig op af hinanden som mange andre kærestepar men Stephen var heller ikke typen, i følge det Tim kendte ham.
Efter en pause på omkring tyve minutter kom hovedretten ind og blev serveret lige så effektivt som forretten var blevet. Det var ikke noget vildt prangende og flot, men alligevel noget der var værnet om, det kunne man se på pyntet der var vældig detaljeret.

Han fik hende kun til at le.
" Ved du hvad, det har aldrig været på tale, og jeg tror ikke han vil finde ideen god" klukkede hun " men hvis han ønskede det, så hjalp jeg naturligvis ham....med eller uden tøj" gav hun igen.Stemningen omkring det lille bord var rigtig god.Alle var engageret i samtaler og der ar blevet løsnet en smule op for det formelle allerede, godt hjulpet på vej af at de andre kendte hinanden i forejen.
Millicent lænede sig lidt ind mod Tim, der gerne ville vide om Stephen og hun var kærester eller venner.Hun kunne give ham sin forret i den gale hals og oplyse at hun ventede Stephens barn, men den skulle slet ikke ud i aften....oplysningen.
Så hun bekæmpede ild med ild...og hviskede istedet.." ikke med mindre han giver alle sine veninder halsbånd på?" Hendes stemme var blød og lidt drillende, det var efter alt et lidt personligt spørgsmål, som hun mente Stephen havde hivet udtryk for.Men...måske havde de andre heller ikke opfanget at hun var hans kæreste.Den tanke irriterede hende en lille smule.

Tim nikkede indforstående og i store nik. "Javel ja, jamen så håber jeg at i holder sammen." Han gav hende et kort smil før han vendte sig mod sin mad og sin anden partner som han kastede sig ud i en snak med Stephen som pænt havde ventet på at de havde hvisket færdig brød ind. "Den der papkasse." Der var ingen tvivl om at den havde rumsteret voldsomt rundt i hans tanker. "Hvornår har du tænkt dig at løfte indholdet ud og ... bombe min lejlighed til?" Det var noget han gerne ville have overstået hurtigst muligt og enten blev det set eller meget snart og på meget kort tid. Tanken om nisser og engle som legede rundt i hans bolig var ikke en tanke han plejede at have og han syntes derfor den ikke ligefrem var velkommen.
"Er det nødvendigt at tømme hele kassen, kan vi ikke bare sætte lidt op hist og her og så sige at det er nok?" Forsøgte han sig efterfølgende med. Han syntes kassen havde set meget stor ud og hvis ikke den var fyldt med vat, så var der sikkert også en masse ting der nede. Det betød meget i lejlighed og ... bare tanken fik ham næsten til at gyse. Lokalet var ellers varmt nok, så det skulle bestemt ikke være problemet.

Hun fik leveret et " Tak" i mangel på en sjov eller klog replik til Tim og så gled det helt naturæigt ud- og videre med samtalen.
Millicent måtte ikke kysse, men Stephen havde ikke sagt noget om at holde i hånd.
Så nede under bordet, fiskede hun efter hans, meget diskret men bare for lige at få et ' fix' af ham...det gav hende ro og en dejlig følelse.
" Kassen?... Jamen...den skal da tømmes og tingene op så hurtigt som muligt, så bi kan få glæde af dem.Så må jeg jo bare pakke Ally med, og snuppe et par overnatninger hos dig i ny og næ.
" hun så ikke problemet, det var jo ren jule idyl.
" Jeg tænkte at jeg skulle smide tøjet i din næste video?" Drillede hun efter inspiration fra Tim, og havde hun fanget hans hånd før, ville hun kærtegne den ,der nede i skjul...under bordet.Hånden.

Stephens hånd tog vel imod Millicents hånd. Han gav den et klem men hans ansigt syntes ikke at være helt så beroligende. "Åh gud." Han sukkede højlydt, før han lænede sig ind over hende og lod sine læber glide hen over hendes kind og så hen mod hendes ører. "Lad det blive en hemmelighed men ja, det har mig og Nico snakket om de sidste par dage." Hviskede han og sluttede med et kort kys og et klem ved hånden. Derefter slap han hende og lænede sig ind mod sin mad. Da han havde gjort det ville Stephen sikkert kunne høre en latter på den anden side. Det var Tim der diskret havde fulgt med i det lille optrin. Godt nok kunne han ikke se deres hænder, men det betød ikke at han ikke kunne se hvad der var i mellem dem.

Hendes noget selvsikre attitude, begyndte at blegne da Stephen hviskede i hendes øre.
Hvad pokker? Ej, det kunne jo ikke passe? Havde alle drukket eller måske røget noget de ikke kunne tåle.
Hun mærkede hendes krop steg et par grader, og kinderne lige så, og det eneste hun kunne finde på at svare var.." jeg smider ikke tøjet foran Nico" og så en smule fåret ud.
Da Stephen slap hendes hånd, fandt hun hurtigt sin vin igen...og da hun drak,kunne hun høre Tim grine.For real? Havde han fulgt med.Det var da ærlig talt en smule pinligt.
Nogle gange ærgede hun sig over man ikke fik en kvindelig sidemand, for mænd var så....indforstået.
" Han mener det ikke" mumlede hun til Tim og håbede at hun ikke tog fejl omkring det.
Alicia henvendte sig til Stephen og indledte en konversation..." nå Stephen.....jeg skulle hilse dig fra min datter, du ved....lægen Charlott.Hun var ret misundelig da hun hørte jeg skulle feste med dig i dag"

Det tvivlede Tim ikke på. Han havde aldrig set Stephen i den slags humør og regnede heller ikke med at han nogensinde kom i det, for offentligt havde han altid virket som en person hvis kærlighed kun var serveret til musikken så det overraskede lidt at han havde fundet en partner. Alligevel sagde han: "Han ser nu ud til at være ret vild med dig og så ved man aldrig hvad der sker."
På den anden side af Millicent kastede Stephen sig igen ud i en samtale med Alicia. "Jamen hils endelig igen." Udbrød han med et smil. "Går det godt med hende?" Interessen for denne Charlotte han hørte meget sjældent om var så godt som ikke eksisterende, men han valgte at være høflig og interessere sig for emnet. Der var ikke nogle der havde sagt at han skulle lave et resume af samtalen sener på aften og hvis han alligevel skulle det, så kunne han forhåbentligt undskylde med at han var for fuld til at huske det, eller noget i den stil. "Har hun ikke fundet en kæreste endnu?" Endnu et høflighedspørgsmål.