Hjerternes Fest ~ Millicent

Millicent kunne ikke lide at se ham så anspændt.Det var nyt at stifte bekendtskab med.
Jo, de havde taget et par enkelte ture og Stephen havde vist sig enormt stædig. Som den gang de var flygtet fra politiet og endt på et hotel.Stephen skulle have haft hendes mobil med, men havde i al virvaret ikke fået den, og Millicent ville selv tage tilbage efter den.Stephen havde virkelig modsat sig, og havde tydeligt vist at uanset hvad, så ville hun ikke får lov at tage afsted.
Var det et eller andet tilsvarende nu ? Hun afbrød en handling, en omrykering af alle hans papir og lagde hendes hånd mod Stephens kind, for et øjeblik..endnu en gang forsøgte hun at mildne hans stress.." Nej, det var ikke dem.Jeg har ikke talt med Thomas pænt længe og Hadrian heller ikke.Det skal nok komme, men det var andre aftaler der stod i vejen." Hun forsøgte fastholde hans øjne " Jeg anede ikke det ville betyde så meget" kom det som en mumlen fra Millicent.

Det var dejligt befriende at kunne følges på et normalt hospital og hos en helt normal læge.Så var der ikke nogle underlige væsen ting...engle ting...hun skulle tage højde for.Hun ville ikke pludselig begynde at hoste englefjer op.
" Det lyder godt.." Lød det lettet og hun forsøgte indfange Stephens hånd og hale ham tilbage i sofaen.
Det lignede næsten en fæstning, et skjold mod forandringer , at han var ved at genskabe af alle sine stakke af ark -systematisk.
Hun kunne ikke gøre for det...det lød bare så kært 'vingerne kommer først senere, vis de kommer' .
Hun måtte lige mærke efter en gang mere, men oplevelsen var den samme...følelsen var den samme.
Hun håbede det ville blive et lille englebarn.
Så hun så næsten bange på Stephen og hviskede " Åh? Jeg vil så gerne have en lille engel...en lille...dig."
Millicent trykkede sig ind mod Stephen, hvis hun havde fået ham i sofaen, ellers ville hun gribe fat i begge hans hænder, og nusse dem med sin tommelfinger, på det lille stykke hun ville kunne nå.
" Fik du noget lokaltbedøvende på huden,Stephen...måske man kan lindre lidt på smerten, på hele processen?"

// elsker den sidste linie i dit indlæg

Med en stak papir i hånden, stoppede Stephen og kiggede næsten trodsigt på Millicent. Det hjalp en smugle at hun ikke snakkede med sine to venner, men så forstod han slet ikke hvad der kunne være så vigtigt. "Hvilke?" Forlangte han at vide næsten før hun var blevet færdig med sætningen. Han lod papirende dumpe ned ved siden af de andre, kiggede lidt på dem og så op på partneren der var begyndt at mumle noget om betydning. "Gjorde du ikke?!" Lød det vantro fra ham. Hvis Stephen ikke huskede meget galt, havde hun dagen forinden været på den anden ende da hun havde fået det børne katalog. Millicent havde også lige fra starten af været indstillet på at få barnet og selvom hendes indstillig måske var gået op og ned, var han chokeret over at hun ikke var spændt på at komme til den første undersøgelse eller hvad det nu hed sig.

Fæstningen var færdig, nu skulle muren omkring bygges og man måtte da heller ikke glemme at bygge en voldgrav, så det kastede Stephen sig over og undgik Millicents forsøg på at få fat på ham. Det lød overaskende kært at have 'en lille dig' fra Millicents mund og uanset hvor lidt han ville, kunne Stephen ikke undgå et lille smil på læberne, men det forsvandt lige så hurtigt som det var kommet, da hun fortsatte. "Ja da, masser lokal bedøvelse." Vrængede han og smækkede nogle flere papir ovenpå sin fæstning før han gik i gang med at rode i en anden del af stuen. "Så skulle jeg gå rundt med sprøjter hele tiden?" Det ville han på ingen måde. Det var bare med at lærer det på den hårde måde, det ville give potte i sidste ende. "Lad os bare håbe det bliver et menneske." Slog han fast, ved at slå en stak noder ned på toppen af sit lille højhus.

" nogle aftaler...arbejde...det kolliderede" lød det brødbetynget fra hendes mund,der nu så alt andet end glad ud.
Stephen trak sig væk, og roede videre, det var faktisk ikke nemt at trænge ind til ham nu, hvis det muligt overhovedet ? " Du har ikke spurgt til noget af det....jeg troede ikke det betød så meget ...prsktisk...selvfølgelig betyder babyen noget, Stephen" lød det igen ganske usikkert fra hende.Ikke usikkerhed på hendes ord, men usikker på hvordan hun skulle nærme sig ham...hvordan hun kunne få ham til at falde til ro.Hendes unge alder pressede sig på, og den manglende erfaring.
Måske havde hun ubevidst undgået undersøgelsen, til hendes opkast var bare en smule under kontrol, måske var hun bange for hvad de ville sige til den del? Kunne de finde på at indlægge hende? Tvangsfodre? Hun måtte have det under kontrol, inden hun gik derop, men den del af den ville hun nu ikke belemre Stephen med.

" Cream...man kan få det som cream i dag" hun lød næsten opgivende, og slog lidt ud med armene.Stephen rasede på sin egen måde, og hun havde svært ved at se passivt på.
Hun kendte kun en måde at aflede ham på, den havde virket før...men om den gjore nu tvivlede hun på.
Millicent indfangede ham bagfra....lagde armene omkring ham og kinden mod hans ryg.
" Stephen...vil du ikke lige komme med mig...hen i sofaen eller..." Hun havde nær sagt soveværelset, men han ville med garanti stejle så.
" please.....al den uro er ikke sundt....ikke for virus, og ikke for os.....kom med mig" hun gled om foran ha, stadig med den ene arm lidt omkring hans liv, og den anden der fiskede efter en hånd at trække i.

Cream? Stephen gloede dumt på Millicent, mens han lod hende trække sig hen i sofaen, hvor han dumpede ned. "Er der opfundet cream? ... jeg føler mig gammel." Han lod sig næsten udmattet falde tilbage i sofaen og gloede lidt op i loftet, hvor han tydeligvis lå og tænkte lidt, før han så besluttede sig at holde fast i sit. "Men hvis Virus pludselig skal flygte, af den ene eller anden grund, så dur det ikke først at skal smøre ryggen ind." Måske ville det være smart de første par gange, men han holdte fast i at det ikke kunne gå i længden.

" Jeg er ret sikker på creamen VAR opfundet da du var barn, skat...måske ikke lige den lokalbedøvende, men..." Hun puffede ham ned, og lagde sig på ham, så de lå bryst mod bryst.
Istedet for at begynde at kysse løs, lige med det vums, lod hun ham være lidt eftertænksom, og resultatet af det, gjore et kedeligt indtryk.
" Flygte...mit barn vil ikke skulle flygte fra nogen eller noget.Drop det.Vi holder os ude af....alt muligt...og lever et totalt kedeligt liv,...men skønt,hyggeligt og ikke mindst sikkert liv" sagde hun halvt forfærdet.
" Tænk is der er to....en engel og en uden vinger" hun smilede stort, tilfreds med at han nu lå stille....og enda under Millicent.Hun bevægede sig lidt ,så hun lå...rigtigt....og strakte så hals , så hun kunne tigge et kys fra hans læber.

"Nej, helst ikke, men nu er der andre ude i verden end uskyldige varulve og søde engle med vinger." Hun havde blandt andet selv nogle hvis hun skulle have et eksempel eller to. Stephen forstod ikke hvorfor Millicent ikke havde indset det. Vampyrer kunne lide blod og engleblod var tit noget der var i høj kurs, så at lærer og flyve næsten med det samme man var dumpet ud af redden var for ham vigtigt. Han skulle ikke miste sit barn fordi ungen ikke kunne flyve.
"To af mig, det ville være uhyggeligt." Han brød sig ikke meget om tanken. Han ville nødig skulle kæmpe mod sin søn, om sin kone. Det ville også virke latterligt og mon ikke Millicenter var gået af mode på det tidspunkt? Nu henviste hun sikkert også mest til at hun skulle forelske sig i hans klon, men han brød sig stadig ikke lige om den idé.
Fiskesnøren fik en fisk på krogen. Den lå pænt stille, og nød det hele, til hun var færdig.
"Men du skulle til lægen i overmorgen?"

Hun fik et dumt udtryk..." Ja...jo...men det må da være muligt at leve et stille og fredeligt liv"
Hun gav ham et tvært blik.Hun kunne bare mærke at han havde lyst til at tvære Alias og sikkert også William ud i hendes ansigt.Det havde også været en meget farlig dans med de to herre.Begge havde de haft en solidt greb i Millicent, men det var i en meget farlig retning det gik og hun ville nok være blevet kvæstet, før eller siden.Selv om hun ikke var af glas , var hun et menneske af kød og blod- og ikke mindste følelser- og skulle tackles herefter.
" hmmm ja i overmorgen.Kunne du ikke tænke dig at møde mig til frokost bagefter? Så kan jeg fortælle dig alle de gode ting lægen sagde" hun smøg sin ind til ham, og havde hænderne hvilende på hans skulder, afslappet og tæt .

Stephen slap et lydløst suk ud. Millicent havde slet ikke hørt hvad han havde sagt. "Jeg tager med dig, du har også sagt jeg skulle hindre dig i at spørge hvilke køn det blev." Slog han fast og ville ikke bukke under for hendes smigeren selvom han muligvis ikke blev den eneste til at bestemme det. "Du lyder som om de kun vil sige gode ting, men lad os da håbe det. Må jeg komme op nu?" Han havde stadig sit fort at opbygge og det så slet ikke færdigt ud endnu. Der var også alt indholdet omkring. Julepesten havde udryddet alle de små søde huse, som nu skulle opbygges igen af hans stakke af håndskrevne noder. Nogle fortrak computer, men så langt var han endnu ikke kommet.
"Så du regner med at tage af sted og ikke blive?" Ingen tvivl om at Stephen gerne ville have hende hængende, men de havde også begge arbejde at tage sig af og Millicent skulle sikkert også finde ud af om hun ville sige sin lejlighed op eller hvad det skulle ende med i sidste ende.

"Okay...herligt"
Ordene var ikke helt udtalt med ægte glæde, men hun forsøgte at skjule det.Hun ville give ham en tid, en time senere, så var hun klar, og kunne sige de havde taget hende ind før tid.En lille hvid nødløgn.Håbede hun da.
Mn han havde en poine, i det med kønnet.Millicent sukkede, da hun følte hun var ved af være trængt op i en krog her.
" ja ja jeg overfalder jo nok ikke lægen" vrissede hun og flyttede sig til siden da Stephen bad om at ville op.
Millicent satte sig op og lagde armene over kors stædig som hun var var ingenting opgivet helt endnu.
"Ja...jeg forventer gode ting, gør du ikke?" Lød det mistænksomt fra hende.Mon han var inde på et spor her, det håbede hun sørme ikke
Hun blev siddende i samme stilling.Det føltes som de var midt i en lille krig, og hun kunne ikke finde ud af at tvinge en våben hvile igennem.
" Jeg bliver ikke....tror jeg da ikke.Hvad mener du vi skal?" Kastede hun bolden over til ham.
Hvor kunne han være stædig.
"Jeg tager et bad....vi skulle til det der jule noget ,eller det droppet nu?" Lød det tørt fra hende.

Angreb ved fæstningen. Stephen kiggede kort op på Millicent, før han satte sig på hug og fordelte nogle papir ud på gulvet. "Jo." Han forventede gode ting, meget. "Det ved jeg ikke, måske skal du noget." Hurtigt flyttede han rundt på nogle af papirende, fandt en blyand og begyndte at skrive sidetal. Efter det blev papirende stakket og det hele blev gentaget med nye papir.
"Nej nej, skal nok tage med til det julebal hvis du vil." Sætningen lød noget henkastet, mens han skrev til på, men da papirende var samlet rejste han sig op og stak en hånd igennem håret. "Selvfølgelig skal jeg med min nyforlovet model." Stephen grinte kort og gik hen til sofaen, hvor han lænede sig ind over Millicent. "Hvis du skal have to af mig, så må jeg jo nyde tiden hvor jeg har dig alene."
Lidt konfliktsky var man da, når man var engel og netop derfor forsøgte Stephen at undgå de skulle til at hakke videre på hinanden.

Hun så på ham.Det var muligt han ville havde fred, men det lid ikke til at blive helt nemt for dem.
For mange issues kom ivejen , hele tiden.
" jeg tager bare hjem, efter festen så" sagde hun stille og stillede et ligegyldigt ansigt op.
Hun fulgte hans arbejde, og var næsten imponeret over den sirlighed han lagde i det." Det er ikke et bal, det er en helt almindelig sammenkomst, vor der ønskes god jul og godt nytår.Der er lidt madder og drikkelse, sikkert noget musik, men folk kommer og går som de vil.Og vi bliver ikke længe, bare lige viser at jeg har være der"
Forklarede hun og så han kom nærmere.
Hun rykkede sig lidt bagud, så han kunne sætte sig.
Hun smøg sig uden om, hun havde jo også lige planlagt et bad og en net lille make over.
" du kan bare lege med dine papir...jeg vil friske mig op og gøre mig klar."
Hun klappede ham på låret, rejste sig og dappede mod badeværelset.

30 min senere....
I en tætsiddende sort kjole med lange ærmer og en manglende ryg samt et pæn dyb udskæring som et V foran, var hun klar.Håret var løst sat op med nogle nåle og en anelse casual i looket.
Make up var en smule mere mørk end hun plejede.Både omkring øjne og på læberne.Men det var jo også et aften arrangement.
Men ellers var hun stort set klar,

Det kom som en overraskelse, men på den anden side havde Stephen næsten set det og lage bare hoved tilbage og trak i smilebåndet. Det var godt folk sagde at man skulle ikke være ens for at passe godt sammen. Hvis ikke, så var de ikke kommet så langt, hvilke ville være ærligt, selvom han ærligt gerne ville have undladt nogle af de mange slagsmål.
Da Millicent kom ud, sad han hvor hun havde 'forladt' ham. Han kiggede hen på hende, lod blikket glide ned over hende og trak så igen i smilebåndet. "Du ser smuk ud." Derefter lage han igen hoved ned. Summede lidt over det ene og så det andet, før han til sidst rejste sig op og gik ind for at finde noget tøj. Det endte med at han han fandt en blazer og trak over det han havde på. Det skulle ikke være videre fint, hvilke han havde det godt med, alligevel tænkte han lige over det en ekstra gang da han igen kiggede på Millicent. "Mangler der noget?" Han slog armen ud og lod hende vurdere hans påklædning.

Først kiggede hun lidt nysgerrig igen på ham, bare for et par sekunder, for at se om der var en bagtanke eller en optakt til et eller andet? Hun kunne ikke lige se andet end et lille smil.
Stephen plejede bare ikke ligefrem at smide rundt med komplimenter, gjorde han?
Hun kiggede kort væk, men tilbage på ham igen.Antydningen af et rosa skær havde lagt sig over hendes kindben , og det var ikke en rouge der var årsagen til det.
" Tak , kjolen er fra et shoot...den er rigtig sød" et kort smil, og da Stephen dappede af for at føre sit, fandt Millicent mobil,pung og et par andre små sager og stoppede i sin taske.
Derefter trak hun nogle af de tynde strømper,der endte deres greb på låret, og denne gang blev de hæftet fast af fire små delikate stropper fra hendes lingeri, en foran på hvert lår, og en på bagsiden.
Hun stak fødderne i et par sorte høje sko, og da Stephen kom og slog ud med armene for at hun kunne tage beskik om han var propert klædt på, stak hun i et stort smil....gled ind i hans favn og lod sine hænder smutte en tur ind i hans dejlige mørke hår.
" Du mangler lige det her" lød det lavt, da Millicents læber var lige ud for hans, og hun tilbød ham et kys.

Godt der ikke skulle mere til, for at imponer sin partner. "Mentalt skønhed?" Spurgte han før han plantede sine læber på hendes. Hvis det ikke var tilfælde, kunne han ikke se hvorfor han manglede det, men det passede sikkert fint nok. Han slog armene om hende og holdte hende ind til sig et minuts tid, før han så slap. "Lad os komme af sted, hestevognen venter i garagen." Han stak sine fødder i et par sko og var så ude af døren. Efter at have låst det ene sted og låst på det andet, sad han i bilen og var klar til at køre så snart Millicent fandt sig på plads.
"Måske skulle jeg have forlangt du kunne køre bil." Blev hans tænksomme kommentar, mens gloede ud af forruden med fingrende trommende mod rettet. "Hvor er det henne?"

Efter kysset, ville Stephen modtage et dask på sin skulder, om end det ikke var et kraftigt et af slagsen."Nej...tossehoved, ikke mental skønhed....det var et kys du manglede" Millicent rullede med øjnene og blev stående der lidt tid, bare med hovedet mod hans bryst.
" Hestevogn? Nu skal du ikke lade de støvede gamle nodepapir der inspirerer dig, så alt skal tilbage til...oldtiden mr."
Med tasken i hånden, indtog hun pladsen ved siden af Stephen.Det var egenlig sjovt at der ikke engang var en lille bitte bule at se på hendes mave.Hun ville cædde med at ikke et gram havde sat sig på hendes krop, ikke af hvad hun kunne se anyway.
Hun meddelte Stephen adressen, det var i en tilstøende bygning til selve mastodont bygningen Maclavenders hoved butik, og i dagens anledning var det pyntet i guld og sølv, næsten slt interiuret.
Millicent halede Stephen med inden for.Måske der enda ville være nogen han kendte der, også musikere var blandt deres gode kundekreds. Da Millicent fik kigget lidt på omgivelserne, negyndte hun at grine.
" Jeg vil vædde med det er Gaston der har stået for indretningen, han er bøsse" iskede hun til Stephen.Og i det fjerne kunne man se en høj lyshåret mand, iført meget tætte buksernder afslørede en del mere end normalen var skik, og en smuk skjorte i satin.....hvis man lige var til en sådan i lyseblå.

Stephen følte sig lidt som det tynde øl, da han fulgte efter en noget ivrig Millicent. "Gaston?" Gentog han og smagte lidt på navnet, før han begyndte selv at små grine over navnet. Hvad han skulle sammenligne det med vidste han ikke, men fandt det umådeligt morsomt. Lidt efter fik han øje på en mand der godt kunne minde om en bøsse og spurgte Millicent omkring det. "Han har en pæn røv ..." Tilføjede han bagefter. Bare tanken om stramme bukser fik næsten Stephen til at gyse, men det måtte lide for han havde en god mulighed for at drille sin partner. Måske var det netop Gaston han skulle bruge til sin lille afpresningsplan. Det lød som en helt god idé!

Millicent vinkede tilbage, da en vel manicuret hånd viftede som et meget stolt flag, igennem luften,da Gaston vendte sig om om fik øje på hende.
" hmmm..." Lød hendes svar omkring røven...og håbede ved gud ikke Stephen også syntes at det flag der så ud til at være rejst...meget højt op....foran var pænt.
" Miiiiliiiiiceeent" skar en mørk og blød vokal gennem rummet.Stemmen stod i kontrast til Gastons ellers så fine udseende, og også de små stubbe af skæg man kunne ane , da han kom tættere på.
Gaston så nysgerrigt på Stephen, men af høflighed rakte han først ud efter hende og gav Millicent et kindkys på begge sider." darling....du ser fantastisk ud, sig mig lige....spiser du vitaminer eller?" Hun nåede ikke at svare, hvilke sikkert var helt godt.Rygtet havde det at gravide fik en helt særlig glød omkring dem og en ekstra oridinær ren hud.
" Og hvem har vi så her..." Gastons himmelblå øjne lagde sig med en stor appetit på Stephens, efter han havde tjekket ham ud fra tå til top.
Ingen tvivl om at Gaston kunne kende en interessant og lækker stykke af mand, når han var heldig nok til at møde en.

Stephen måtte ligefrem kæmpe for ikke at se dum ud, da Gaston hev sin hånd op. Det var alligevel lidt for meget af det gode. Han forstod ikke hvordan han kunne arbejde i modebranchen hvor alle gerne skulle være hetroseksuelle og kønnere end selv gud.
Den overstrømmende velkomst fra hans nye bekendtskab, var også en stor overraskelse, men når sandheden skulle frem ikke noget der videre overraskede ham. Bøsser var ofte frembrusende, især når de var så feminine, det mente Stephen, som dog aldrig ville indrømme det.
"Stephen." Lød det fra ham. Om han skulle stikke hånden frem eller hvad Gaston søgte, satte Stephen i tvivl. Så han forsøgte sig med et smil og håbede på nødhjælp fra Millicent. Det var når alt kom til alt hendes ven, hun måtte vide hvordan man tacklede ham.

Millicent sendte Stephen et ' irettesættende' blik, hans smil til Gaston var simpelt hen lidt for inviterende, og hun kendte udmærket Gaston.Når han først havde kastet sin kærlighed for nogen, så dyrkede han den nærmest skamløst.
" Stephen...velkommen til, hvor herligt du kunne agere date for Millicent, så hun ikke skulle komme alene"
Millicent ville bryde ind netop der og liiige kridte banen helt op, men Gaston løftede en finger og tyssede på hende," hyyyss .....Dina, chefen for foto afdelingen har ledt efter dig, noget med en eller anden ejer af et blad du har poseret i, ville hyre dig til at poserer i hans hjem.Jeg fangede ikke lige helt hvad det gik ud på.Måske ville han bare hyre dig? Go ask the girl" sluttede han og viftede Millicent væk.
" Jeg er straks tilbage, jeg må lige se hvad det handler om" lænede hun sig mod Stephen og hviskede, imens hun gav hans arm et lille klem.
" kom du med mig....hvad vil du drikke? Barn har alt....bare ikke en tjener der er lige så hot som dig." Gaston smile, han var godt nok lidt feminin, men ikke dum....kun hans jokes var lidt kiksede,

Stephen kunne ikke undgå at fryde sig bare en smugle over Millicents kattepine, men hun skulle nu ikke frygte noget. Han skulle nok vende tilbage til hende når aftenen var omme, måske endda før, for at holde ud bare en time med Gaston virkede som en uoverskuelig og endda umulig opgave, men han skulle nok holde et par minutter ud. "Jeg vidste ikke du blev kaldt Dina." Svarede han tilbage, før han slap hende og fulgte med hendes bekendtskab hen i baren.
"Det tvivler jeg nu på, man må da have høje standarter for at finde en bartænder der kan være sammen med en flok modeller." Hvad det egentligt var han forsøgte på, var han ikke engang selv klar over, men det lød nogenlunde kikset i hans hoved, til at det nok skulle gå. Gaston, hvis navn mindede Stephen om en gastank, ville sikkert bare finde det vældig charmerende. Det var også helt fint, for så kunne Stephen måske vække lige lidt længsel i Millicent. Det ville slet ikke gøre noget.

Millicent var ikke helt tilfreds med hverken Stephen, Gaston eller Dina.
Hun nev Stephen i armen, inden hun forlod ham.." Jeg bliver da ikke kaldt Dina? dina er vhefen for billed sektionen, søde skat.Og...opfør dig nu pænt."
Hun kunne ikke lade være med at se sig et par gange over skulderen, da hun forlod dem.
Bare Stephen nu kunne...håndterer Gaston.han var kendt blevet kendt for at kunne få selv den mest straight fyr til at tvivle på sin seksualitet.
Millicent fandt Dina, og spurgte ind til opgaven, hvem der ville hyre hende.

" Arh...hvor beskedent.Hvad må jeg byde dem på? " Gaston fik bestildt deres drinks, og lænede sig op af baren,med den ene arm, så han kunne stå direkte og se på Stephen.
" Tager jeg ikke helt fejl, så er du den berømte musiker Stephen Samson? Jeg så det med det samme, men lavede lige et sikkerheds tjek med dit navn" Gaston lod en pegefinger løbe ned af Stephens skjorte, hvor den ramte og krattede lidt på den ene knap.Han holdte nøje øje med hvilken reaktion Stephen ville have på de.

Stephen takkede høfligt ja til noget at drikke og valgte det første og bedste han lige kunne få øje på. Han tog efterfølgende imod sit glas og betragtede det lidt, i tvivl om han ville smage. "Jo, det er mig." Igen ramte tvivlen ham ved om han skulle smile og virke en smugle selvglad eller kedelig. Han søgte hen til sit glas og nippede til indholdet, der viste sig at være noget surt stads. Glasset fik knap lov til at ramme bordet, før Stephen kunne mærke trykket af en finger på en af knapperne ved skjorten. "Jeg er forlovet." Lød det en smugle køligt fra ham.
Nu måtte han endelig ikke komme for godt i gang. Måske var bagdelen flot, men det var kun for at få Millicent til at blive lidt misundelig. "Men hvad laver du så, model eller fotograf?" Lysmand var også en mulighed, men han gik ikke ud fra det. Han hældte mest til model, men kunne fotografer godt lide feminine mænd? Fortrak de ikke superman typen med masser af muskler og maskulinitet?

Gaston smilede igen og kom med en tilståelse.
" Jeg har faktisk flere af dine cd'er og...ja...nu bluver det sku lidt pinligt, men i mir arbejdsværelse har jeg et foto af dig, et manipuleret et, så du er med en tiger.Det er faktisk ret flot"
Gaston sendte ham et drillende blik " Det siger du ikke? Det er i sku allesammen" men han respekterede det lille signal , for nu og hånden røg tilbage, for nu.
Gaston fik en brilliant ide, da Stephen spurgte hvad han lavede.
" Jeg er en af de visionære i firmaet.Jeg tænker tanker og visualiserer ting.Designer og pynter op og planlægger.Jeg er lidt en luksus alt mulig mand.Kunne du ikke tænke dig et fotoshoot? Vi kunne lave nogle rimelige fede billeder?" Han bar allerede begyndt at lege med tanker.
Det med at Stephen skulle være feminin? Han havde vist ikke spejlet sig selv længe?Alt på den fyr var skingrende maskulint, hvis man spurgte Gaston....eller manden forlovede selv.

Det lød næsten for fint. Stephen vidste igen ikke helt hvad han skulle stille op med manden, der diskede op med en meget fin arbejdsstilling. "Ellers tak, jeg har nok i de billeder folk tager når jeg er ude at spille." Han forsøgte sig med et høfligt smil. Han var på nippe også til at sige at Millicent var en ganske udemærket fotograf, men undlod det. Der var ingen grund til at de billeder kom frem til offentligheden på nogle måde. Faktisk ville Stephen helst undgå det så meget som det nu kunne lade sig gøre. Det var slemt nok de lå på hans mobil.
Stephen nippede diskret til sit glas og lod blikket glide 'tilfældigt' rundt, mens han forsøgte at finde Millicent. Han havde troet at hun blev kaldt for Dina, så enten var der noget galt med hans hørelse eller Gastankens stemme.

Med Millicent i et helt andet rum, der tilstødte lokalet her, havde Stephen ikke meget held i at søge hende ud blandt alle gæsterne.
Gaston der fandt hans ide intet mindre end pragtfuld, skulle nu nok få Stephen til at se det fra samme vinkel." Jeg synes du skal overveje, du behøver ikke svar nu" han stak et visit kort til Stephen og så nu mere alvorlig ud." du burde se noget jeg har lavet, og du kan jo selv få indflydelse på hele set uppet.Jeg tænker....noget med et flygel og nogle store vilde dyr.Eventuel i sort hvidt?" Gaston håbede Stephen ville bide på krogen, eller i det mindste overveje det.
" nå...hvor kender du så Millicent fra?" Skiftede han emne, og da hun var en fælles bekendt, var det oplagt at begynde der.