Hjerternes Fest ~ Millicent

"2013." Bekræftede han, tydeligvis ikke voldsom vild med idéen. Han kastede et kort blik på hende, før han så lage sine arme omkring Millicent og trak hende ind til sig som en anden krammebamse. Om Stephen virkelig var træt, måtte han have været, for han var hurtigt helt bevidstløs. Jul var pludselig blevet utrolig energikrævende.

Den følgende morgen, var lysten til at springe op og spise morgenmad forladt et eller andet sted, så for en gang skyld blev han hængende i sengen, stadig med armene omkring Millicent, hvis hun ikke havde fjernet dem. Først da det begyndte at gøre ondt, trak han den nederste til sig og lod den diskret glide hen over hendes kind og derefter kæbeben som han fulgte med både finger og øjne. Han blev ved med at kærtegne hendes ansigt til hun før eller siden vågnede og hvis hun sov for længe, ville han bare udnytte at hun havde lukket øjne og glo dumt.

Med en stemme der næsten lød overbevisende, kyssede hun hans mund og hviskede ud i mørket til ham.
" Det er snart nytår...vent og se" og så lod hun sig give hen til søvnen og drømmeland, trygt placeret i Stephens favn.Hvor hun helst ville være.

Blide strøg gled over hendes kind, og Millicent strækte sig imens at der blev rullet op til de blågrå øjne.Hun mumlede et " godmorgen" imens hun nød at han ikke var over alle bjerge , som han oftest var om morgenen.
" ligger du og venter på det bliver 2013?" Drillede hun og lid en hånd glide fra hans hals ned over hans bryst.Måske burde de indføre at de skulle have sex hver dag i 2013? Bare fordi det var ...sundt?

Stephen kiggede ind i Millicents øjne og kunne ikke undgå og tænke på hvor ømt og sygeligt sødt det måtte se ud, men så var det godt at ingen behøvede at kigge på dem. "Jeg glæder mig som et lille barn." Bekræftede han og strakte sig mageligt og i lang tid. "Er du sikker på at vi ikke er i år 2013 nu?" Han skævede hen til hende med et håb gemt i øjne. Det kunne jo være hun forbarmede sig over ham og hvis hun kom med sit forslag om sex hver dag, var han med på den, selvom han nok først ville sidde og tænke lidt. Det var ikke godt for hans image bare at indvillige i det.
Hvis ikke, hvis hun holdte fast i sin egen regel, ville han luske ud på badeværelset og få noget tøj på, for så at lave noget mad.

Hun kildede ham under armen, da han strakte sig, og kom op at sidde.
" Nej skat, så ville det sku virkelig havde en meget dårlig nytårsaften...eller måske en meget god en? Mange promiller til mig- for jeg kan da slet ikke erindre den!" Satte hun ham på plads.
Og selv om tanken var fristende, at elske med ham hverdag og konstant, ville hun nu ikke ligge planer om de.Mænd var.....anderledes.Hvor kvinders kærlighed voksede og groede sig større , når man udviste store følelser og havde hyppig sex med den sammen, reagerede mænd omvendt, ikke? De begyndte at kede sig....nyhedes interesse fordampede som chokolade i Millicents glade hænder, og efter noget tid begyndte de at røv kede sig med den samme partner.
Sååå der skulle nye boller på suppen....afholdenhedsboller, og hvis de var udsolgte og derfor blev for svære at serverer, så i det mindste reserveringsboller.
"Jeg laver te!" Lød det derfor blot og hun startede imens han var i bad.Nogle håndværkere lå i ovnen, men så længe der ingen postbud var i sengen, gik det nu nok.
Inden hun selv kom i bad og fik trukket i en sort kjole med rødt bælte og røde tynde strømper..fik hun spurgt " Har vi nogle planer i dag? Ellers er der et lille arrangement på mclavender vi kan deltage i...men..kun hvis vi gider?"

Badet var hurtig og kort, Stephen var ude på ingen tid med hår der som altid kunne sammenlignes med noget fra en person der netop havde fået en god gang strøm igennem kroppen. Han kastede et blik ind i ovnen og derefter næsten et forfærdet blik på Millicent. "Er du sulten?" Han trak en t-shirt over hoved og hankede op i bukserne. Derefter gik turen mellem køleskabet og spisebordet der var klemt ind i et hjørne af det lille køkken. Efter både juice, smør og ost var på plads, slog Stephen sig ned og ventede på serveringen.
"Hvad mener du med at vi kan deltage i det, det er dig der er hans model, ikke mig." Han kastede et vurderende blik hen over hende. "Men nej, jeg skal lige ringe til de gamle, men ellers intet." Hvis ikke hun havde taget plads overfor, ville han svinge sine fødder op på stolen. "Men hvad handler det McLavender halløj om?"

" Jeg har spise...lidt...imens du var i bad" det var på en måde rigtigt nok, hun havde ds spist en gullerod og et stykke rittersport, så lidt havde hun spist.
Millicent gik i gang med at serverer for Stephen , hældte et glas mælk op til sig selv og lænede sig mageligt op af køkkenbordet, imens hun fortalte lidt om sammenkommesten.
" Ja Ja,dukkedreng....men invitationen sagde med ledsager, så derfor er du også tilladt entre" hun smilede drillende " Hvis altsår du tror du kan styre dig blandt et helt rum fuld af flitte modeller.Mange af pigerne var mere slanke...eller måske tynde end Millicent.Ihvertfald havde de dårligt røv eller barm, så på den måde var hun faktisk en af dem der skildte sig en smule ud, og 'Lavender havde taget en chance ved at satse på hende.Men det havde åbenbart fivet pote, for bestillingerne var begyndt at vælte ind, og de havde hendes navn på som første pririotet.
Hun satte glasset fra sig."Det er en uformel Christmas meet and greet.E lille hyggelig soire hvor der er lidt let anretning og drinks, musik og en masse kendisser inden for alle sider af brancen og så deres dejlige påhæng" fedtede hun for ham.

Ligefrem fest. Den havde han alligevel ikke set komme, men Stephen var klar på det. "Fint, skal bare have noget og spise og er det med fint kluns?" Han kiggede kort på hende, før han ivrigt kastede sig over maden som hurtigt fik ben at gå på. "Bare sig hvornår det er, så skal jeg nok være klar på det tidspunkt." Mens han drak af teen, forsvandt han ud fra køkkenet, fandt Millicents blad og kastede det ind til hende i køkkenet. "Jeg skal nok tage opvasken sener." Så forsvandt Stephen igen, ud i stuen hvor han sad ved klaveret og trykkede ivrigt løs.
Pludselig fik han en fantastisk tanke og sprang op fra klaveret og kiggede efter Millicent. "Skal vi ikke gentage aftenen fra da vi kom hjem fra mit juletam tam?" Et stort smil var skudt frem imens han ivrigt nikkede i et forsøg på at påvirke hendes svar. Han kunne meget godt lide den aften og det kunne da umuligt være den sidste.

" arh...sådan en smule fint...men ikke det helt vilde.hmmhvad du vil af bukser og en skjorte er fint...ej, ved du hvad? Du må tage lige hvad du vil på, fordi du er så lækker i det hele"
Hun mente det.Hun var ikke stor fan af man skulle følge etikette,kun hvis man selv lystede, ellers skulle der være plads til mangfoldighed og så rebeller.
" Det er kl 17... Så der er god tid"
Millicent tog en ekstra kop te, med ind i stuen og udover sit blad, nappede hun Stephens pc med, og googlede barnevogne for at sammenligne priser.
" eh...hvad siger du?" Hun så op..." Nååå den dag med juleballet....hmmm jo da skat.Det synes jeg er en dejlig ide.Du har ingen ide om hvor meget jeg har savnet det! Jeg rænker næsten ikke på andet! Skal det være nu?" Hun satte commen væk.
Og sendte ham et drillende blik..." det var da den aften med fløjten ik? Du ved...hvor du spillede for mig!"

Først kunne man se tydelig glæde. Ikke så meget fordi han måtte, men fordi hun så ud til at bøje sig, men han fik en lang næse da hun snakkede om fløjte. Han kiggede misfornøjet på hende. "Nej, ikke det, men hvis du gerne vil, så kan jeg da godt." Han forlod klaveret og fandt efter lide roderi sin fløjte som han satte for læberne og begyndte at fløjte nogle små melodier. Samtidig satte han sig ved siden af den forlovet. Han sluttede af med en lystig melodi, der lå i den helt anden ende af hvad han egentligt mente. Han havde sådan lige håbet på at han var kommet igennem.

Millicent hyggede sig, på alle måder.Det var da en herlig ting at drille ham lidt.Stephen var så godt som altid meget sikker på det hele, så en smule røg var kun sundt for ham.Udover det,selv om han gav hende sin egen medicin tur, var det jo altid en fornøjelse at hære ham spille.
Tonerne gik da i hvert fald igennem.
" Tak for den dejlige musik.." Komplimenterede hun og var helt alvorlig at syne.
" Det var da en pragtfuld ide du der fik....respekt" lød det og Millicent klappede ham på skuldrene.Stephen var en tålmodig mand og det var en smule sjovt at se hvor lang hun kunne få ham til at føje sig.

"Jamen det var da så lidt." Svarede han en smugle tørt og tydeligvis utilfreds med ikke at have opnået hvad han ønskede. Han kiggede op på hende og sukkede derefter højlydt. "Du har det rigtig sjovt." Kom han frem til og stak en hånd op i håret. Han overvejede at spørge om det stadig var tilladt bare at kysse, men opgav det og valgte i stedet for at overveje om der overhoved var nogle mulighed for at han kunne få hende ned med nakken på den ene eller anden måde. Han tvivlede alvorligt på det, selvom hun ofte var nem at få i saksen, men måske skulle han bare afpresse og tænke alternativt.

Millicent slog smut med øjnene og gav ham ret " Pragtfuldt...du har gjort mig så lykkelig."
Hun smilede og gav et ekstra lag " der er virkelig ingenting jeg mangler....overhovedet"
Hun rykkede sig dog tæt på ham, helt ond skulle hun jo ikke forstille at være.Desuden var hun stadig kun en meget forelsket pige...med behov hun udsatte,men lidt kunne de vel?
Hun lagde forsigtigt en enkelt finger under hans hage,drejede han ansigt og så ham nogle sekunder i øjnene ...inden hun lukkede sine egne og satte læberne mod hans.
Først et par bløde varme kys, men det tredie kom ved et uheld til at være mere sanseligt,da hendes tungespids legesygt kælede først for hans underlæbe og bagefter gled ned bagved den.

Stephen var mildt sagt begejstret da Millicent begyndte på mund til mund metoden og sad velvilligt som model for hendes læber. Da hun kom ud for et lille uheld, kunne han næsten have gjort et hop af begejstring. Lige et sekund mere fik de lov, før han med et fast greb i hendes talje, satte hende op på sit skød så de lettere kunne fortsætte deres forhenværende. Hvis ikke Millicent lige skulle noget, så skulle han nok blive hængende på sin post rasten af dagen. Så måtte de vente til en anden god gang med det der model halløj. Let julefrokerst.
En pludselig idé sprang op i hoved på Stephen, der netop havde fundet ud af hvordan han kunne afpresse Millicent. Måske var det at gå ind i løvens gab, men hvis han var forsigtig skulle det nok gå, de havde efterhånden også lært at tackle familie problemer. De havde ikke brug for nogle psykolog til det.

Var der noget så sødt som forbuden frugt? Ligenu havde Millicent gjort Stephen til netop det, og hans kys efterlod markante reaktioner i hendes krop.Smagen af ham....at lirke sin tunge ind i hans mund,lade spidsen føle og smage ham var strengt forbudt af den enkle årsag, det ele kunne løbe ud af kontrol.
Da hun mærkede et par stærke hænder i sin talje og hun kort efter sad oven på Stephen, vidste hun allerede at den ville blive svært.Hun pressede sig en smule mere ind mod ham, bryst mod bryst og gav en lille pivende lyd,da hun lod tungen finde dybere ind i hans mund efter mere ' sukker'.
At afpresse sin forlovede...deeet var da ikke en adfærd for en engel? Han var heldig Millicent var uvidende om hans små listige tanker.

Det måtte bestemt være et godt tegn at Millicent sådan tryggede sig op af ham og Stephen reagerede derfor hurtigt ved at låse sine arme omkring hende for at holde fast. Hun skulle ikke tro at hun bare kunne komme væk uden videre. Han lod hende ikke komme ind lige med det samme, men hun kæmpede 'pænt' videre, uden at bruge kneb, så lod han hende komme igennem til sidst. Hvis hun fortsatte, ville han også lege lidt med hendes lynlås, bare for at se hvordan reaktionen ville blive. Hun skulle ikke nødvendigvis smide tøjet, men han ville bestemt ikke have noget imod det. Det var sikkert også på tide at han fik et par afklædte billeder af hende, nu havde han jo stået model til det.
Det ville Stephen huske til om aftenen!

Hun blev ved og havde svært ved at skælne resten af stuen med et.
Kun Stephen eksisterede i hendes bevidsthed og han løb gennem hendes krop og sind, imens hun fik lov til at føle ham med sin tunge.
Da Stephen begyndte at lege med lynlåsen, kom hun dog en smule til besindelse , måske fordi hun vidst at fik hun det ikke stoppet nu, ville hun komme til at fortabe sig i ham, miste kontrollen og ikke kunne holde sin ' afholdenhed' som hun efterhånden var begyndt at se som en nødvendighed.
Havde hun ikke været med barn, havde hun sikkert taget det endnu længere ud, og indlagt nogle pauser på hele dage, bare for at....savnet....kom lidt i fokus.Betydningen blev mere klar, hvilke rolle de hver især havde i hinandens liv.
Hun lænede sig det sidste stykke,så også panden kunne hvile mod hans skulder.
Hun måtte stoppe disse tanker.....
Hendes lynlås gav sig lidt.

Stephen så det ikke selv som en nødvendighed, mere som en leg. Millicent ville ikke og hvad sjovere kunne der være i så at prøve det? I følge ham selv var der ikke meget, men det var kun for sjov og han skulle da nok holde fingrende væk, ville forsøge, hvis hun virkelig bad om det. Men hun forsøgte endnu ikke fysisk, så han kørte den længere ud, bare en lille smugle, før han stoppede og kiggede på hende.
"Er det dine kollegaer der kommer med til den fest eller er det for enhver model i byen?" Han lænede sig helt tilbage mod ryglænet af sofaen, men stadig med sine hænder plantet på hendes ryg, men ikke med et greb i lynlåsen. Uanset om det var med eller uden alle, så lød det til at blive et kæmpe brag. Denne McLavender virkede til at være en stor mand inden for modeverdnen og muligvis havde Stephen hørt om ham før.

Hun trak igen vejret, en smule mere ukompliceret for det blev ganske vidst heftigt påvirket af Stephens kys g leg med kjolen.Men han stoppede og gav hende lov til at...tænke igen.
Hun trak sig ud fra ham....væk, men blev dog siddende.
" Hmm...jeg tror det er for de ansatte hos ham, og så de nære samarbejdspartnere, så der er nok også mange udefra vil jeg tro." Hun trak på skuldrene.
Millicent havde et par veninder og venner bland modellerne, lysmændene og fotograferne...men 98% kendte hun ikke af dem der kom, så meget socialiserede hun nu eller ikke, og efter hun var stoppet da William jog hende ud af Le Diamante, så var hendes kontakt flade blevet mindre.
Måske den skulle genopnes, på en eller anden måde.....så hun ikke endte med a drive Stephen til vanvid, ved at rende i røven på ham.

Ikke så mange udefra! Det lød betryggende. Stephen trak lidt i smilebåndet, men gjorde ikke antydning til hverken at ville gøre noget. Hænderne blev hvor de var og ligeså bene. "Så hvor mange vil du skyde på?" Spurgte han videre. Han var stadig usikker på om det var fint nok bare at trække en habit udenover eller om det blev nødvendigt med slips og pudset sko. Han kunne forhåbentligt charmere sig ind, hvis der var dresscode. "Er det formelt?" Måske var det bare lettere at spørge ligeud.

Et lille smil, da han ikke gjore mine til at ville slippe hende fri.
Hun blev siddende, i den forstilling at hun godt kunne have mast sig ud af hans greb, hvis det var en bloody hensigt, men det var det nu ikke.
" Det er ikke formelt nej....det skulle være afslappet og en god afrundning på året der gik.
" øjnene løb over Stephen...." Du kan have på hvad du vil, du behøver ikke skifte? Jeg er dog nød til at tage en enkel men lidt smart kjole på, det ville nok skuffe hvis jeg kom i en jumpsuit, når jeg nu ligesom repræsenterer modebilledet" lo hun stille, og tænkte at hun sku egenlig godt kunne finde på det.Millicent var dybest set ikke fan af model verdenen, og de anorektiske modeller der oftest blev brugt.Det var på mange måder en usund verden...selv om hendes egen trang til opkast ydsprang af andre ting.
" ' 3 jukedag' skal jeg på hospitalet....bare en...standart undersøgelse hvor de tjekker Virus og ser om alt er okay" hun pauserede ..." Jeg har haft to andre aftaler, som jeg desværre ikke....nåede....så øhm den her bliver den første"

"To!" Udbrød Stephen pludselig højrystet og var næsten sprunget op af sofaen. "Hvorfor?" Han kneb straks mistænksomt øjne sammen og kiggede fast på hende. Han kunne lige forstille sig det værste og var også klar på det. "Er det ham du har lavet en aftale med?" Det var ikke svært at høre at han ikke brød sig om noget af hans.
Grebet omkring Millicents ryg, var forsvundet. Hans hænder lå dog stadig på hende.

Millicent blev helt forskrækket over hans reaktion.Stephen var altid så...rolig ellers.
Hun startede forsigtig.." Jooo...der er jo faste ridspunkter i en graviditet man undersøges på, men der ..kom bare noget på tværs..begge dage jeg fik, såå nu skal jeg altsår den 27... Det er ren rutine og du behøver slet ikke bekymrer dig om at tage med" hun smilede og forsøgte få ham til at falde ned.
Hun lænede sig frem og gned kort sin næse mod hans.." Alt er i orden, skat...du skal ikke være bekymret"
Så så Millicent lidt lost ud..." ham? Hvem ham Stephen?? Hadrian eller hvad"

Stephen lyttede efter, men det beroligende ikke hans 'dårlige nerver'. "Hvorfor kunne du ikke det komme til de forrige to?" Forlangte han at vide. Armene der før havde ligget omkring hende skubbede hende ned til siden. Hurtigt var han oppe at stå for at finde sin telefon. "Jeg tager med dig og sikre du kommer frem." Han lage godt med tryk på de sidste ord, før han ringede sine forældre op og snakkede kort med dem omkring nytårsaften.
Da han var tilbage igen, gik han i gang med at rode rundt i stuen. "Du snakkede om at du vil have en drik der kunne få dig til at leve evigt, han skulle bare lave nogle eksperimenter på dig." Vrissede han irriteret og fortsatte med at rode nodepapir igennem.

Hun væltede ned i et par puder, og kom hurtigt op at sidde normalt i sofaen.
" Stephen....der var....arbejde....og indkøb....jeg udsatte dem jo bare lidt, og jeg skal nok møde til den næste tid" forsikrede hun ham.
Hendes kæbe røg ned, da han trods hendes ord gav besked om han tog med, det var ikke planen.
Men hun havde to muligheder, hun kunne tale ham fra den eller huske forkert vedrørende tidspunket.Det var mere..,,HVIS der nu var...et eller andet....så ville hun ikke bryde sammen foran ham, hun ville...sunde sig og selv fortælle Stephen det, ikke en læge.

Hun surmulede derfor lidt, imens han talte i telefon.
Han virkede en kende rasteløs, lidt som en tiger i et bur , og hun sad så stille det var muligt.
Han vrissede og hun kneb øjnene lidt sammen...han var virkelig vred.
Millicent rejste sig og bevægede sig langsomt over til ham.Nærmest som var han et dyr man ikke ville gøre ophidset.
Hun forsøgte møve sig ind i hans favn, og uanset om det lykkedes eller ej, ville hun forklare med en spinkel røst.." Thomas....vampyren Thomas ville hjælpe mig med den mikstur....ham der skulle lave tests på mig, hedder Hadrian og det er ikke dem, Stephen....det er en helt almindelig læge på et hospital." Hun så ind i hans øjne...." Øhh...det kan jeg vel godt...selv om det er et barn af en engel?" Hun lagde en hånd på sin panden, det havde hun jo ikke lige spekuleret over.
Kunne hun bruge almindelige læger?

Et meget let kys blev placeret på Millicents pande, fra Stephens læber der knap nok rørte hende i farten. Hun havde ramt rigtigt hvad angik hans rastløshed og derfor var det heller ikke muligt for ham at slappe af og slå armene om hende.
"Nej, det ved jeg godt, men var det dem der skulle bruge din tid de to andre gange?" Hvis Millicent forklarede at det var indkøb og arbejde, ville hans underkæbe falde ned på gulvet. Det kunne slet ikke harmoner i hans hoved, at hun vragede sin unge for sådan nogle hverdags ting. Hun skulle være utrolig spændt på hvad dagen ville byde, ikke interesseret i arbejde og mad.
"Du kan godt tage et normalt hospital." Han fandt de papir han søgte, stakkede dem og placerede dem på stuebordet, der hurtigt blev fyldt op, som han kæmpede sig igennem de bunker Millicent havde lagt væk på grund af julepynten. "Vingerne kommer først sener, hvis de overhoved kommer. Jeg håber ungen får lov til at springe den oplevelse over." Det var ikke sjovt og ligesom en hver anden engel, kunne Stephen godt huske den gang han først skulle have sine vinger ud ... eller noget af det. Han var gået i gulvet.