Darling - Phillip

William smilede forsigtigt, men han var glad, glad for at Phillip nød det sådan.. så meget som han selv gjorde, selv biddet.. det var helt underligt.. at Phillip godt kunne lide det, det var så nyt, men også frækt! Hvis det ikke skete for tit altså, men han havde ikke taget særlig meget af Phillips blod, for han skulle ligesom.. være i stand til at spise sin kage.. og sin is bagefter jo! Han sukkede dybt da Phillip.. og han selv kom.. åh... han gav et højt støn fra sig og trak Phillip helt tæt ind til sig og lå lidt.. mærkede de små efterskælv.. trak vejret dybt mod Phillips hals, da han mærkede hvordan hans hjerte begyndte langsomt at slå igen, "Mhmm du.." mumlede han stille, og kunne mærke hvordan tingene ændrede sig.. huden der blev varm igen, og øjnene der sitrede lidt da de skiftede farve, og så til sidst hugtænderne der gled op under tandkødet.. til han var en helt normal dæmon igen ja! Han sukkede stille og nød Phillips tanke, mere end noget andet. "Mhmm og jeg er den lykkeligste dæmon.. jeg elsker dig højre end nogen anden i hele verden, og jeg vil altid elske dig lige så højt som nu" hviskede han stille og trak sig langsomt ud igen, og væltede om på ryggen.. og fandt sit tøj, som han møvede sig i, og knappede skjorten igen. Han satte sig op og trak Phillip op til sig, som lovede.. skulle han jo bære ham, men han lod ham lige trække i tøjet først.. t-shirt lagde dog henne ved bordet. Han rejste sig med Phillip i sine arme og gik tilbage til bordet hvor han satte ham ned gav ham hans t-shirt og fandt et tæppe han lagde over hans ben. "Jeg skal lige hente nooooget" sagde han drillende og gik ned af en sti.. et par minutter sener kom han tilbage med to store fade i hånden, et med to flotte kager på, og to isdesserter, og varm kakao, og så en med en masse frygt på, jordbær og melon og den slags lækkerier! Han satte fadende på bordet og satte sig ned over for Phillip, "Så er der dessert" drillede han.. som om frieriet havde været forret og sexen hovedret.. hæh.

Phillip nød at ligge helt tæt op af William.. Han snusede duften af ham helt ned i lungerne, knugede ham en lille smule, lukkede sine øjne og trykkede sit ansigt mod hans hals. Han kunne mærke Williams hud blive varm under hans fingre, og smilede stille. Det var nogen underlige skift han kunne lave.. "Jeg elsker dig sådan.." hviskede han, og kærtegnede hans hår. Hans hænder var stadig bundne.. Han smilede ved hans ord "mmhm.. du ved da også altid lige hvad du skal sige.." drillede han lavmældt, men han smilede over hele ansigtet "jeg elsker også dig.. altid, hele tiden.." mumlede han stille. Han sukkede da han trak sig ud og tumlede lidt rundt efter sit tøj, og satte sig op. Han fandt sine underbukser og sine shorts, men havde kun held med at trække underbukserne op men kunne ikke lukke shortsene, med bundne hænder "William lidt hjæ.." begyndte han, men han nåede ikke så langt før han bar ham over til bordet. Han grinede lidt "hallå nok.." sagde han og sad og kiggede lidt på t-shirten.. ja den kunne han da slet ikke få på. Han så efter ham og trak sine ben lidt op til sig. Han var faktisk begyndt at lede efter en kniv da William kom tilbage med kage og alt muligt andet snask. Han grinede lidt "jeg ved ikke om du har tænkt dig at made mig?" sagde han og holdt sine hænder frem. "Lidt hjælp?" mumlede han så og grinede "jeg kunne ikke finde en kniv, men det er jo også sjældent man spiser kage med en kniv.." indrømmede han så.

William kunne ikke lade være med at grine af Phillip.. aj.. det så bare så.. sjovt ud! "Undskyld" grinede han og gik over til ham for at befri hans hænder fra det røde stof, og puttede det tilbage i lommen, man vidste aldrig hvornår man fik brug for at binde Phillip igen! "Her nu skal jeg hjælpe dig lille skat" hviskede han stille og gav ham hans t-shirt på, og smilede lidt inden han rakte ham en sko, og stilte kakaoen foran ham, "Mhmm du er sød er du" sagde han stille og lænede sig frem og kyssede ham. Han spiste selv sin kage og lidt af isen, men så sulten var han altså heller ikke, og så lige et par jordbær, men midt i det hele ringede hans telefon. "Hallo" mumlede han da han havde fået den op til øret. "Kommer du nu??" sagde han forvirret og smilede så lidt, "Er du her nu?" sagde han så og rejste sig hurtigt, "Bliv!" sagde han beodrende til Phillip, idet han bevægede sig ned mod porten, og lagde telefonene tilbage i lommen. Han lukkede den op og hilste på en ældre dame, ikke så gammel rigtig, men.. gammel ja.. i forhold til ham og Phillip i hvert fald. "Jeg er glad for du kunne komme" sagde han roligt og smilede venligt til hende. "Er han her?" sagde hun stille, hun virkede lidt ved siden af sig selv, men det var også en stor mundfuld.. det hele.. men han havde også givet hende tid til at overveje tilbudet og tid til at finde ud af hvordan hun havde med det med det hele.. men hun havde selvfølgelig fundet frem til at hun gerne ville se Phillip.. ja.. som han også havde regnet med. "Ja.. nu skal jeg lige hente ham" sagde han roligt og gik tilbage til bordet. "Hej.." sagde han blidt og trak Phillip på benene, "Der er en her.. som gerne vil møde dig.. og nu må du ikke slå mig ihjel vel.. men jeg synes bare.. at det var det rigtige at gøre.. det er godt at have en.. familie.. bestemt når vi skal giftes og alt muligt.. kom" sagde han roligt og tog Phillips hånd og trak ham med ned til porten hvor damen ventede. "Hej" sagde han roligt og slap Phillips hånd og skubbede ham over mod.. hans mor. Inden William vende sig og gik tilbage.. det var nok bedst lige at give dem.. noget tid.. alene.

Phillip grinede selv lidt af det.. og rystede på hovedet "det er iorden" sagde han og sendte ham et skævt smil. Han fandt en kage gaffel og spiste noget af sin kage sådan lidt.. tænksomt, mens han sad og kiggede på haven. Han så spørgende på William da hans telefon ringede, og så en smule anklagende "arbejde..? Når vi er på ferie?" spurgte han stille og sukkede. Men eftersom snakken ligesom.. eskalerede, så han mere mærkværdig ud i hovedet "hvem er det?" spurgte han undrende, og lagde kagegaflen fra sig, og så efter ham.. "Men Wil.." han tav da William bad ham blive og blev siddende... Han sank lidt ned i tanker... det var et underligt telefon opkald, hvem kom? Han lukkede sine bukser, som han ikke havde fået gjort, fjernede det værste græs fra sit hår..så han så bare.. nogenlunde ud.Han så på William da han kom tilbage "hvem var det?" spurgte han undrende "hej.." sagde han lidt desorienteret og blev trukket på benene. Han så underligt på ham "hvad snakker du om?" spurgte han og fulgte med, var det Williams familie der var kommet? Phillip blegnede, men han lignede jo en der lige var blevet rullet i græsset! Han fik øje på en skikkelse i porten da de nærmede sig, han kunne ikke så godt se hende med det samme, det var først da de var kommet helt derhen at Phillip genkendte hende, og hans skridt blev langsomme.. han tumlede et par skridt fremad da William slap ham med et skub i ryggen og vendte om. Og så stod de ellers bare der og stirrede på hinanden som om det var totalt uvirkeligt. Phillips mor Aurora Engel lagde en hånd over sin mund mens tårerne glitrede i de mørke øjenvipper "Så var det sandt..." hviskede hun. Phillip forstod slet ikke at hun kunne stå der, at hun havde troet på den historie Williiam måtte have stukket hende, hun havde jo begravet ham! Han bemærkede at han græd, at tårerne silede i jævne strømme nedover hans ansigt. "Jeg flår ham.." hvæsede han kort, og tørrede arrigt tårerne væk. Det kunne han selvfølgelig ikke finde på, men William kunne idet mindste... han kunne da... have sagt noget! Den lille kvinde foran Phillip var trådt et skridt frem og havde rakt ud og rørte ved ham, der undslap hende et lille hulk, og det kunne Phillip slet ikke holde ud. Han trådte helt hen til hende og lagde armene om hende og trak hende ind til sig, knugede hende så han kunne mærke hendes ånde mod sit kraveben.. han var jo nok lidt højere end hende.. "Mor.. min mor.." hviskede han grådkvalt "undskyld undskyld undskyld.." hviskede han snøftende, og hun rystede på hovedet.. hvad skulle han sige? Hvordan skulle han forklare det..? Hvad fanden havde William tænkt sig! Phillips mor tænkte åbenbart slet ikke så meget over det, hun stod bare, mærkede sin søn i levende live foran sig, i kød og blod, varm og han lignede sig selv fuldstændig..

William vidste godt det var en enormt sats det hele, men han havde bare ikke kunnet lade være, han havde vidst hvor meget Phillip savnede hende, han havde set det i hans tanker, i hans minder.. i alt, og han var selv bleven rørt ved det, han syntes ikke det kunne være rigtigt.. at de ikke måtte se hinanden, bare fordi Phillip var stædig.. ja men så var han jo bleven nød til at gå bag hans ryg, hvis han havde spurgt om lov havde han jo aldrig fået lov vel. Han havde taget der ned for ca. 3 uger siden, banket på hendes dør, nævnt Phillips navn, og så var han bleven lukket ind.. hun havde grædt meget og ikke troet ham en meter, men han havde vist hende hvad han kunne, og til sidst havde hun troet ham, men hun ville se Phillip før hun var sikker.. og det havde William sagt at hun godt måtte.. selvfølgelig måtte hun det, og det kunne han slet ikke benægte hende, så nu blev det altså sådan.. og Phillip ville jo.. blive glad for det, det vidste han.. han savnede hende. Han satte sig på stolen lidt og drak et glas vin for sig selv, inden han ryddet op og fik det hele til at se ud.. som om de aldrig have været der. Han satte sig dog igen, ville helst ikke forstyrre dem. Han fandt Phillip gennem tankerne, og smilede lidt, han mærkede det hele, og fik selv lidt tåre i øjnene.. og tørte dem hurtigt væk.. hm. * hun ved det hele Phillip, og hun tror på det.. du skal ikke være bekymret.. men bare tag jer den tid i skal have.. og undskyld.. jeg gjorde det kun fordi jeg elsker dig.. vi ses* han rejste sig og gik hen mod huset hvor han gik ind og satte sig i stueen og tændte for tvet.. hm, han havde sin telefon på sig.. og Phillip skulle jo bare tænke hans navn så stod han der, klar til at holde om ham.. dem begge to hvis det skulle være.. han havde allerede holdt om hans mor, de var da bleven meget gode venner ik? Han kunne i hvert fald godt lide hende.. og hun virkede som en god mor.. og Phillip elskede hende jo.. så lidt god måtte hun jo være.

Phillip og hans mor stod der længe.. Hun var stadig forundret, bange for at han måske skulle glide væk mellem hendes fingre igen. Og han hadede sig selv for at have blevet væk.. når han kunne være kommet tilbage når som helst, når han fra begyndelsen kunne have fortalt hende at han levede. Han hørte Williams ord i sit hoved.. runge som hvis det havde været hans egne tanker, men det var det ikke, det var Williams ord, Williams stemme. Han lukkede øjnene lidt mens han trak vejret dybt *Tak... kommer snart, jeg elsker også dig for fanden..* tænkte han.. han kunne ikke sende William tanken som William kunne, men han vidste at William kunne læse det. "Undskyld mor, det var ikke min mening, det ville aldrig have været sådan hvis jeg havde taget mig sammen lidt før" hviskede han. Hun rystede på hovedet "det gør ikke noget, det der betyder noget er at du stadig er her, at jeg ikke har mistet dig endnu.. det var det allerværste, at skulle overleve sit eget barn" hviskede hun og knugede ham lidt for tæt så han knap kunne få vejret. Hun var en pæn dame hans mor, men han kunne sagtens se ændringerne fra dengang til nu.. det mørkebrune hår som lignede Phillips var begyndt at gråne, det glatte ansigt havde fået en smule rynker, og de blå øjne havde noget melankolsk over sig.. det sidste tog han nok på sig som byrde.. "Så du ved alting.. absolut alt?" spurgte han og betragtede hendes ansigt da han havde trukket sig lidt baglæns. Hun nikkede og smilede skælvende til ham "det er underligt.. det er det stadig.. men han er sød.. din William, han er en god dreng selvom i har fået nogen underlige gaver af skæbnen" mumlede hun og så kort tænksomt ind i haven. "Men jeg er så glad på jeres vegne, tænk.. min søn lever, og jeg får en svigersøn" hun grinede "Så kan man vidst ikke være mere heldig!". Phillip trak lidt på smilebåndet. De snakkede om højt og lavt, øst og vest og alt hvad de kunne komme på. Der var jo gået en rum tid siden de sidst havde set hinanden. Phillip forlangte at høre om hun var okay, om alt gik godt med arbejdet, og om hun var i økonomiske vanskeligheder. Hun afslog på det bestemteste og grinede højlydt af ham som om han var åndsvag ud over alle grænser... men det måtte han jo også være eftersom han spurgte om den slags når han nu rent faktisk kunne være død.. Da samtalen endelig ebbede lidt mod enden gav han hende et knus igen og trak vejret dybt "kan vi ikke.. ses igen inden jeg skal tilbage?" hun nikkede, og kyssede ham i panden. "Så tager jeg William med..næste gang... så i kan hilse ordentligt på hinanden.." sagde han og smilede skævt til hende. Hun grinede bare "jamen det har vi gjort, men vi kan selvfølgelig gøre det igen" drillede hun, og kærtegnede hans kind. "Pas nu på dig selv, og på William.. så ses vi snart" sagde hun blidt og vinkede til ham da hun gik igen. Phillip blev stående tilbage, betragtede hende så længe hun kunne ses. Så sank han lidt sammen op af porten som om han var en ballon al luften var gået ud af... han trak vejret dybt og usammenhængende et par gange mens han smagte på verden nu.. nu hvor han havde en mor igen og var blevet forlovet. Den smagte omtåget. Han rejste sig, og gik tilbage til huset hvor William var.. han trykkede blidt døren op. Han lukkede den bag sig og gik ind til William og så kort på tv'et. "Hvad ser du?" spurgte han stille, inden han gled ned og sidde foran stolen, med ryggen halvt mod armlænet og halvt mod Williams ben. Han lænede hovedet mod Williams knæ og betragtede skærmen foran sig "Hun kan godt lide dig.." sagde han så, og smilede lidt for sig selv... ikke at hans mor var typen der ikke brød sig om folk.. men hun var kræsen. Han drejede hovedet lidt "og jeg elsker dig.. stadig.. ligeså højt som før" sagde han roligt og sendte ham et smil.

William smilede lidt da Phillip svarede ham i tankerne, og slog så bare fra så de kunne få lidt fred, han behøvede jo ikke vide alt.. desuden hvis han gjorde kunne han altid finde det senere.. hæh. Han skiftede bare over på nyhederne og lænede sig tilbage og kiggede imens han ventede på Phillip ville skrive en sms eller kalde på ham, han havde ladet døren stå åben så han kunne nok også godt finde derhen hvis det skulle være. Han kiggede op da han hørte skridt og smilede så da Phillip kom ind, han så lidt.. færdig og træt ud.. og hans øjne var røde.. og så var der stadig lidt græs.. hist og her.. nuurh.. søde lille Phillip. "Hej" hviskede han blidt "Eh bare nyhederne" mumlede han og havde ikke lige regnet med at det var det Phillip ville sige.. han havde nærmer regnet med en lussing eller sådan noget. "Skal du slet ikke slå mig?" grinede han og trak ham tæt ind til dig og kyssede ham blidt på kinden, "Mhmm.. jeg kan også godt lide hende" sagde han blidt og smilede bare lidt.. søde lille Phillip. Han grinede så, "mhmm det er jeg glad for.. for du er jo min" sagde han stille og lænede sig ned og trykkede sine læber mod hans, han slap hans læber lidt efter og rykkede sig tilbage, "Okay kom så" sagde han blidt og slukkede for tv'et, inden han rejste sig og løftede Phillip op i sine arme, og forlod huset og haven.. folk kiggede lidt men han var ligeglad, han havde jo fået besked på at bære ham hjem, ik? Eller i hvert fald hen til bilen.. hæh. "Nu skal vi hjem og slappe af.. det har været noget af en dag" sagde han roligt og gik hen langs havenen med sin engel i sine arme, bilen holdte heldigvis ikke så langt væk, og han nåede hurtigt derhen, hjalp Phillip ind på sæddet og satte sig selv ind bag rettet, og trillede så hjem af.. i lidt mere end et trillende tempo.. hæh.

Phillip rystede på hovedet "jeg slår ikke.. så tit.." sagde han og sendte ham et skævt smil. Han havde vidst aldrig... eller jo det havde han faktisk. Han havde i hvertfald sparket ham et halv ømt sted engang.. men det var i selvforsvar! Og det var længe siden.. bum. Han smiledelidt da han sagde at han selv udtrykte at han brød sig om hans mor.. det var godt. Så kunne han tillade sig at tage hende med til bryllup i hvertfald. Han brummede lidt da William kyssede ham og smilede lidt "og du min.." mumlede han og trykkede ham på næsen efter at han havde sluppet hans læber. Det var dejligt.. lidt.. tungt måske at se sin mor igen, men det gik nok over på et tidspunkt, han havde jo en evighed... det havde hun så til gengæld ikke. Han grublede lidt over det, men blev afbrudt af endnu et kys. Han sendte ham et lille smil, og ville rejse sig, men William syntedes åbenbart ikke han kunne gå, hvilket resulterede i en lille latter fra Phillip... Men han var jo skrupforkælet i forvejen. Han nikkede til ham, det lød som en ret god ide... han var nok ikke den eneste der kunne have brug for at slappe lidt af. "Mmhm.. så kan vi hygge os.." mumlede han og strakte sig lidt og kyssede ham på hagen. Han lod sig sætte ind i bilen og trak selen på, og satte sig ordentlig til rette da William kom ind, og satte den igang. Phillip lænede sig lidt tilbage og så ud af forruden. Der gik ikke så lang tid.. måske var der kun tale om minutter før han faldt i søvn. Han vågnede først da de var hjemme og bilen stoppede. Han så sig lidt desorienteret omkring "er vi hjemme..?" hviskede han og gabte, inden han gned sig i øjnene og fumlede lidt efter håndtaget til at komme ud af bilen. Han fik selen op og gled udenfor i aftenluften der stadig var lun. Han var faktisk blevet lidt brun, og havde fået lidt fregner på næsen.. man kunne så nærmest ikke se dem før man stak hele hovedet op i spejlet havde Phillip fundet ud af. Han smilede lidt til William der kom ud af bilen og gik et par skridt frem så han stod foran ham med ryggen til, og trak så lidt op i sin t-shirt "er jeg grøn på ryggen?" spurgte han, det var mest for at vide om han skulle gå i bad..Eller om han kunne sætte sig til at falde i søvn på William et eller andet sted i huset.

William smilede bare nej.. Phillip var ikke den voldige type, men han havde faktisk regnet med mere fra ham, måske et møgfald eller sådan noget.. men han fik bare kram og kys.. hm? Nå jaja. Det kunne han nu egentlig også bedst lidt hvis han skulle vælge. "Mhmm det kan vi" mumlede han til den sovende Phillip, og sukkede dybt da de var hjemme og Phillip vågnede lidt op, han stod ud af bilen og låste den, tog Phillips hånd og gik med ham op til huset, om til døren. Han stoppede op og kiggede lidt på hans ryg og grinede så, "Yearh.. skal jeg vaske dig?" grinede han og bøjede sig ned og samlede Phillip op ved at tage om hans ben og løfte ham op overhovedet og over skulderene. "Jeg fik lige en sjov ide" grinede han.. kunne godt være de var trætte.. men William blev aldrig for træt til at lege! Næh. Han tog ham med hen til poolen, og kastede ham i.. ups?" Hov undskyld.. jeg snublede.." grinede han og sparkede sine sko i og hoppede i efter Philllip og fangede ham under vandet trak ham med op og ind til sig... mhmm! Han trak hans trøje overhovedet på ham, og åbnede hans bukser.. hovsa? Han skubbede ham op mod muren/kanten og pressede sine læber mod hans.. ah. Men blev aldrig for træt til sex. jo.

Phillip trak lidt på smilebåndet og grinede "du må ikke trykke mig så hårdt mod græsset!" drillede han. Sandheden var at han jo havde nydt det, så.. lidt græsstriber på ryggen gjorde nok ikke så meget. "Tja.. det kan du vel godt" mumlede han og vendte sig om mod ham og fik et lille chok da han samlede ham op. Han grinede "argh, William nej!" grinede han og sprællede lidt i hans arme. Han kunne godt mærke hvor de var på vej hen "neeeej!" grinede han og mærkede hvordan han slap taget, og vandet lukkede sig over hans hoved. Han spruttede lidt da han kom op til overfladen og plaskede rundt. "Du er vidst blevet rigtig glad for den pool hva?" grinede han og sprøjtede vand efter ham "ja det gjorde du vel.." han himlede med øjnene og smilede skævt og klipsede sin bæltetaske af som havde siddet om hans skulder, og smed den op på bredden og kom ud af sine sko. Han fik dog et lille chok da han selv hoppede i, og plaskede lidt på ham da han trak ham op til sig "William! Du giver mig hjertestop!" grinede han, og lod ham tage t-shirten.. den var alligevel ikke særlig nem at svømme i. Han smilede lidt da han mærkede kanten mod sin ryg og lagde armene om nakken på ham og benene om hans talje og gengældte hans kys. Han trykkede sig ind til ham og lyttede lidt til de små bølger der kom i vandet, William måtte kunne bunde.. desuden.. ville han så ikke synke til bunds på grund af metallet i skelettet? Han knappede hans skjorte op , og kastede den op på land og spandt kælent.. hæh!

William grinede lidt og rystede på hovedet så vandet sprøjtede til alle sider, "Mhmm jeg kan godt lide den.. der bor en vandhund i den.." hviskede han drillende og kyssede ham under øret og.. på halsen, og lod sine fingre glide over der hvor han havde bidt Phillip tideligere, men der var helt fint, hans blod havde healet det pænt, der var kun et lille ar oven i dem han før havde givet ham, hm. "Mhmm det gjorde jeg" hviskede han stille og dykkede ned under vandet grinende og trak Phillips sko og sokker af.. efterfulgt at shorts og underbukser.. tøj skulle man jo ikke have på sådan et sted her vel? hæh. Han kom op igen og trykkede sine læber mod hans, "Mhmm undskyld.. og i lige måde" grinede han og tog Phillips hånd og trykkede den mod Williams hjerte, der igen var holdt op med at banke.. døde hjerte.. der gik i stykker hele tiden. Hæh. Resten af vampyr halløjet var fulgt med, men han var ligeglad, og han havde desuden ikke tænkt sig at bide Phillip mere i nat, det måtte vente til en anden dag.. den lille mus altså. "Mhmm.. skal vi ikke lige.. lege?" brummede han drillende og fik sine bukser af og lod dem ligge i vandet.. et sted, og så underbukserne, inden han trak Phillips ben rundt om sig igen og krammede ham tæt ind til sig, "Frækkert.." hviskede han stille og trykkede sine læber mod hans igen.

//We all know what's gonna happen noooow, hjem!//

Phillip slæbte kufferter og alt muligt andet med ind i huset. Han stønnede udmattet og smed skoene i indgangen, så han ikke også skulle støvsuge. "Hjem, kære hjem!" grinede han og slæbte kufferterne med op. Han fik øje på William der kom ind, han var også blevet lidt brun! Det klædte ham.. Han åbnede kufferterne og gik igang med at pakke ud og smide det ind i skabe og i vaskekurve og ud over det hele til han var færdig. De havde også været forbi hans mor inden de tog afsted, og Phillip var blevet klippet! Hæh! Det hele var så godt! Han rendte nedenunder igen efter alting var blevet ordnet med lynets hast! Han havde haft sådan et overskud de sidste par dage! Hvorfra vidste han ikke... men det havde han altså. Og det passede ham da også okay. Han gik hen og lagde armene om William bagfra "mmhm.." brummede han glad mod hans ryg og så lidt op på hans brune nakke.. og stilte sig kort på tæer og kyssede ham lige der.. bum! Han skulle ordne nogen ting, men han havde ferie... sommerferie! Hurra! "Jeg har så meget energi.." mumlede han mod Williams ryg, og fulgte med hvor han gik hen "har du også det?" spurgte han og lod sine fingre glide ind under hans trøje, og smilede skævt! uuh..

William steg ud af bilen og fulgte efter Phillip ind i huset, og stillede sine sko på plads inden han fortsatte videre ind i huset og oven på med sine ting, begyndte at pakke ud, fik det hele på plads og til vask ligesom Phillip, og mumlede så et eller andet, inden han gik nedenunder og ud i køkkenet, og åbnede køleskabet, der var ingen mad.. men sprut var der nok af, så han tog sig den frihed at lave sig selv en drink. "Vi skal have handlet ind!" råbte han til Phillip som han troede var oven på stadig, men så stod han lige pludselig og krammede ham.. "Nå hej med dig" grinede han og hældte noget cola op i glasset med isterninger og rom, "tørstig?" spurgte han roligt og stillede glasset fra sig imens han vendte sig om og bukkede sig over Phillip og kyssede ham på læberne. "Mhmm hvad?" sagde han og grinede så bare, "Jamen så du en tur lille skat.." grinede han bare og satte tingene på plads, han kørte sine solbriller ned foran øjnene for de ellers havde siddet i panden imens han havde været inden for, inden han gik ud og satte sig ved søen ved en af de små runde borde, i de bløde stole.. åh det var rart.. lige der midt i solen!

Phillip så på hans rom og cola, rynkede lidt på næsen og rystede så på hovedet. Nej han var faktisk ikke tørstig "Ellers tak" sagde han og nød det kys han fik. Han trak på skuldrende.. han kunne vel godt løbe en tur.. det gjorde William da så tit, hvor svært var det måske? Hæh! Han slap ham og lod ham gå udenfor, og fulgte med hen til døren og smilede lidt til ham "jeg kommer igen om lidt så, vi ses" sagde han smilende og løb ovenpå og fandt noget han kunne løbe i.. han var jo ikke særlig rutineret.. overhovedet ikke faktisk, så det måtte bare blive til en af Williams sweatshirts og så havde han selv nogen.. træningsbukser af ukendt oprindelse.. jaja, det gik an. "Elsker dig, hejhej!" råbte han og smuttede ud af hoveddøren. Der gik en time.. så gik der en til... og så endnu en.. tre i alt før han var tilbage. Fuldkommen svedig, men stadig rimelig energisk. "Halløj" sagde han da han kom ind af døren og steg ud af sine sko, og trak sweatshirten af og gik ovenpå "skal du have noget med til vask?" spurgte han halvhøjt så William kunne høre ham, hvor end han så var.. Phillip ville lige sætte vasketøjet over, måske støvsuge.. ordne det sidste rod, og så i bad! Superoverskudsagtig ovenpå verdens længste løbetur. Han smilede for sig selv, han var faktisk løbet hele vejen ind til byen hvor han var stoppet op af bar overraskelse... han var overhovedet ikke træt... ikke engang i nærheden!

William så lidt efter Phillip der åbenbart havde taget Williams joke seriøst.. nånå, jamen han måtte da også gerne løbe en tur hvis han havde lyst "Yearh.. pas nu på du ikke flader" mumlede han bare.. uheldige lille Phillip der hele tiden snublede eller kom galt afsted. Han så efter ham da han smuttede ud af døren "Hejhej.. elsker også dig" mumlede han til den lukkede dør, og lukkede så øjnene lidt tog noget sol til sig og drak sin drink, det var dejligt.. gad vide hvorfor Phillip var kommet i så godt humør.. men det var nok bare det hele.. forlovelsen.. mødet med hans mor og sådan, men det var rart nok, Phillip var dejlig når han var i så godt humør! Han ventede lidt, forventede måske lidt at Phillip ville komme tilbage lige om lidt med en forstuvet fod eller sådan noget, men han kom ikke tilbage og William begyndte at undre sig lidt.. hm? 
Han gik ind og satte kruset i opvasken, og gik så ned til hans hygge stueen hvor han fandt bogen frem igen, og gav sig til at læse, han blev så optaget han ikke rigtig lagde mærke til at tiden gik så hurtigt som den gjorde.. han så op da døren smækkede og nogen råbte hej. Han rejste sig op og lagde bogen på plads, og kiggede på sit ur.. hold da op!.. Hvad fanden havde han gang i? han gik ud af stueen og fulgte lyden af Phillips stemme oven på hvor han stod og tog sit tøj af, han kiggede lidt på ham, og rystede så på hovedet.. nej.. nej det.. "Hvad har du lavet? hvor har du været henne, hvorfor har du været så lang tid væk?" sagde han stille og kiggede på Phillip der fløj rundt.. og ikke kunne stå stille i mere end få sekunder af gangen, "Hallååå?" brummede han og gik over og tog fat om Phillips skuldere og kiggede på ham, "Er du slet ikke træt? Har du løbet i al den tid.." hviskede han stille, "Måske skulle du slappe lidt af skat?" hviskede han og kærtegnede blidt hans kind.. hold da fast for en energi bombe.. havde han drukket 60 red bull eller hvad??

Phillip tullede lidt rundt oppe i værelset og samlede vasketøj sammen! Ja han skulle lige sætte det over.. måske kunne han ovenikøbet nå at hænge det ud inden det blev mørkt? For mørkt.. det skulle jo tørre i sollys. Han hørte godt William komme ind og fortsatte med alle de der småting.. der var meget der kunne laves i sådan et stort hus! Måske skulle han alligevel støvsuge.. hmm. "Hm?" mumlede han ukoncentreret, og mærkede William tage fat om hans skuldre og stoppede op og så på ham. "Træt? Næh.. ikke rigtig.. det kommer nok senere" sagde han og smilede til ham. "Ja, jeg løb faktisk temmelig langt... men så tænkte jeg at jeg nok var nød til at vende om, ellers endte jeg vel bare ude i havet.." grinede han. Han så lidt på ham da han spurgte om det ikke var en god ide at slappe lidt af, og så lidt ned på vasketøjet han havde i armene "mmhm.. jo.. måske" mumlede han tøvende og så lidt undskyldende på ham.. det var ikke meningen at han ville gøre ham bekymret eller noget "må jeg sætte vasketøjet over først? Og jeg skal lige i bad.." tilføjede han så, for han var svedig og ulækker... "Så skal jeg nok slappe af, det lover jeg" sagde han højtideligt og fik en arm fri af vasketøjet og rakte ud så han kunne ae ham blidt på maven. "Jeg ville gerne kramme dig, men jeg lugter.." mumlede han lidt forlegent og smilede lidt til ham.

William hævede et øjenbryn og nikkede så bare.. hmm okay så.. han havde det vel fint, han havde jo også lov til at være i godt humør ikke? Selvfølgelig havde han det, det var bare.. underligt.. med den løbe tur.. syntes William.. mærkeligt.. nå ja.. men okay så. "Det må du ikke gøre igen" sagde han bare bestemt.. altså han måtte godt løbe, men ikke så langt! Og ikke blive væk så længe, det kunne han altså ikke lide, "Ellers bliver jeg bekymret" sagde han bare og kiggede lidt på Phillip og rystede så på hovedet, "Her kom med det.. og gå så i bad med dig" sagde han roligt og tog vasket tøjet fra ham og gik mod døren for at gå ned i vaske rummet med det hele.. ihh Phillip altså. "Mhmm kom og kram mig lidt bag efter" hviskede han og forsvandt ud af døren og ned med tøjet, og fik sat en vask over, han gik så ind i stueen og satte sig og tændte for tv'et og kiggede lidt fraværrende på det imens han ventede på Phillip, han vendte sig om da han hørte ham på trappen. "Hvad vil du have til aftensmad skat? Så køre jeg lige ud og handler nemlig.." sagde han roligt og vendte sig lidt mod ham.. mhmm lækkerbisken!

Phillip rystede lidt på hovedet som i og med at han forstod at han ikke måtte "undskyld.." sagde han forsigtigt, og nikkede til at William blev bekymret.. det var da klart, det ville han også selv være blevet, det havde han ikke tænkt over. Det havde bare været så let, han var ikke blevet træt, han var knap nok blevet forpustet.. han var dog blevet forpustet og svedig til sidst, men han havde jo også løbet temmelig langt. "Men.." begyndte han "William.. jeg kan altså.. men.." forsøgte han, men William gik bare med vasketøjet.. iih. Han sukkede og gjorde en opgivende bevægelse med skuldrende. Phillip smuttede i bad i mellemtiden mens William satte tøj over og så tv. Bagefter tørte han sig og trak i nogen underbukser og et par bukser og en løs t-shirt inden han trippede ned i stuen mens han tørrede sit hår.. Han så over på ham "skal jeg ikke tage med?" spurgte han så og smilede lidt, mens han gik ind til ham og lænede sig ind over sofaens ryglæn "mmhm.." mumlede han og bøjede sig frem og trykkede sine læber mod hans "ved du hvad.. jeg er faktisk ikke særlig sulten.. skal vi ikke bare lave noget nemt?" sagde han og lagde en hånd i Williams hår og snoede de brune lokker om sine fingre.. det føltedes rart under hans hånd.. mmhm. Han lænede kinden mod ryglænet og betragtede ham stille "du.. er det bare min mor der skal med til brylluppet?" hviskede han lavmældt.. egentlig havde de jo slet ikke fastsat en dato.. men det behøvede de vel heller ikke endnu de havde jo ikke travlt. Phillip havde ikke travlt. Men han ville bare gerne... høre om William havde tænkt på sin egen familie?

Han smilede lidt, "Vi kan måske løbe en tur sammen en anden gang.." hviskede han stille, en kort tur.. ja.. så Phillip ikke blev væk, det kunne måske også være meget hyggeligt.. at lave sådan nogen ting sammen, som William godt kunne lide.. ja! Han kiggede lidt og smilede gengældte blidt kysset, "Mhmm det må du da gerne" sagde han roligt, og rejste sig og slukkede for tv'et så kunne de tage ud og handle. Han vendte sig mod ham og nikkede så bare, "Tjoov.. det kan vi godt..  men vi skal alligevel handle ind til imorgen.. og de andre dage.." sagde han stille og gik ud og trak i jakke og sko. Han så op og kiggede på ham ved hans spørgsmål.. han vidste godt hvad han mente med det.. hans familie.. åh gud.. dog. "Hmm kunne godt være jeg skulle give min bror et kald? Jeg skal vil have en forlover.." brummede han og smilede lidt.. William havde også venner, han var venner med stort set alle på arbejdet.. og så kendte han nogen andre.. fra fortiden, som helt sikkert gerne ville med.. han havde faktisk også en pænt stor familie.. det var lidt.. ja. "Jeg har både forældre, søskende, kusiner og fætre.. onkler og tanter.. du siger bare til så invitere vi dem alle sammen og.. nå ja.. så har jeg også en datter.." drillede han og kyssede Phillip i håret, inden han tog hans hånd og trak ham med ud til bilen. så.

Phillip smilede og nikkede "det kunne være hyggeligt!" sagde han og rettede sig op og lænede sig mod sofaen, og betragtede ham mens han rejste sig for at tage overtøj på. Han kløede sig kort i nakken,William skulle jo ikke tage nogen med han ikke ville have med, men Phillip syntedes bare det.. var en god ide.. at han tog nogen med som han kendte, og som kendte ham.. nogen som holdt rigtig meget af ham, ligesom Phillip. Selvom Phillip ikke kendte noget som helst til Williams familie det måtte han erkende, og han havde jo også kun selv sin mor, så det var ikke mange han kunne tage med. Eller.. han havde selvfølgelig også nogen af dem fra bandet, et par kammerater fra skolen.. måske.. han rødmede, det var ikke sikkert.. hm. Han lyste lidt op da han sagde han skulle have en forlover og smilede til ham "du tager bare dem med du bedst kan lide, når du nu har så mange, så kan du jo vælge!" drillede han og gik nød kysset i håret og hoppede kort i et par sko inden han lod sig trække med udenfor. Han missede kort mod solen.. den var meget skarp idag.. var den ikke? Han lod sig dog ikke mærke med det, men gik med ham ud i bilen, og mærkede hvordan den startede. Det var sjovt at gå fra Ferrarien til det her.. noget underligt noget.. Men Phillip kunne nu også godt lide den der.. den var mere lydløs. Han så lidt ud af vinduet mens William kørte, og steg ud da han drejede ind på parkeringspladsen. Han missede kort mod solen igen og gik så hen til William. "Hvad har du lyst til?" spurgte han, og hentydede til madsituationen.. det var underligt, han havde ikke drukket en dråbe hele dagen, og heller ikke spist siden den morgen... han var hverken sulten eller tørstig.

William smilede lidt og nikkede bare, han kunne godt invitere sin familie, han så dem ikke så tit, så det var måske på tide at bringe dem sammen, og hvad var bedre end et bryllup, men så blev de jo næsten nød til at holde det i frankrig? Eller måske blive gift her og så holde bryllups festen i frankrig, det kunne de jo sagtens, så bare holde en hyggelig lille fest for familien.. det lød rart, han syntes også det var hyggeligere med en lille fest, end en stor en med gang i den, hvor man skulle vise hvor mange penge man havde.. nej.. det handlede jo om to mennesker der elskede hinanden mere end alt andet på jorden.. det var rent kærlighed.. så kunne de holde en Hollywood fest en anden dag. Han kiggede lidt på ham og nikkede bare, "Mhmm bare du er der så er jeg glad" sagde han roligt og smilede drillende.. det ville blive lidt af et mærkeligt bryllup hvis Phillip ikke var med.. hæh. Han låste bilen og gik med ind i supermarket, puttede nogen ting i kurven lidt af det hele, så de kunne overleve et par dage, og så gik de ud til bilen igen og kørte hjem. Der hjemme satte han det hele i køleskabet og gik i gang med at lave omeletter til ham og Phillip, det skulle jo bare være noget nemt noget havde Phillip sagt, og det var jo sådan set bare en forret så det fyldte ikke så meget, det var fint nok, William havde fået en sandwich tideligere så han var heller ikke så sulten. han skænkede noget mælk op i to glas og stillede dem på køkken bordet, der hvor der også var barstole, så de kunne spise i køkkenet.. det var meget hyggeligt en gang imellem når det bare var dem to.. det var lidt ensomt at side inde ved det store bor at spise sammen.. måske skulle de snart holde en fest eller sådna noget? Være lidt sociale.. det trængte de til. Han satte maden på bordet og tog fat om livet på Phillip og bar ham hen til bordet og grinede lidt, "Så spis så lidt.. det er en ordre.. jeg kan ikke have du går og sulter.. desuden skal man altså havde noget mad når man løber så langt.." sagde han roligt og satte sig ned ved siden af Phillip og drak lidt mælk, og begyndte at spise.

Phillip så på William og grinede lidt "Det skal jeg nok.." sagde han. Det ville da også blive et underligt bryllup.. hvem end der skulle vie dem ville tro William var tosset og skizofren. Han gik med ham rundt inde i supermarkedet, hjalp ham med at finde nogen småting, for derefter at tage hjem igen. Han tullede ind i huset igen med en indkøbspose i armene, han satte den hvor William havde sat sin, og satte sig på bordet og så lidt på ham "er der noget jeg kan hjælpe med?" spurgte han stille. Men William virkede som om han havde alting under kontrol.. han var også den der var bedst til at lave mad, så Phillip trådte altid villigt til siden når William gik i køkkenet.. Phillip kunne koge pasta. Det var han så også god til!
Han gled ned fra bordet og skævede ud... den sol der.. Hm. Nå, det blev vel bedre. Måske var det bare ham der var lidt lysfølsom? Hm.. Han fik et lille chok da William greb ham om livet og bar ham hen til bordet og grinede lidt "Jajaja.. jeg skal nok.. jeg sulter ikke, du fodrer mig jo!" drillede han og satte sig ned. Han sad lidt og kiggede på omeletten. Et øjeblik begreb han ikke at han spiste den slags.. hvad var det for en underlig tanke? Han grinede lidt af sig selv, og rystede på hovedet, han var nok lidt ved siden af sig selv.. det var nok jetlag. Han samlede sin gaffel op og spiste en bid.. og en til... Han drak noget mælk.. så lidt på vinduerne.. Egentlig bed han ikke mærke i at han knap nok spiste, eller drak noget. Han havde skubbet glasset fra sig efter en enkelt tår... Pludselig bemærkede han at William mere eller mindre var færdig og han knap nok havde spist noget! Argh.. han tog en bid mere, og følte sig.. stopmæt.. nærmest kvalm. Han trykkede gaflen ned i den bløde masse... skubbede den langsomt hen af tallerkenen og så lidt tilbage igen, som et barn der ikke helt vidste... hvad han skulle stille op med den. "Tak for mad" sagde han så og smilede. Han havde dårlig samvittighed over at han hverken havde kunnet færdiggøre det ene.. eller det andet. Han samlede tallerkenerne sammen da William også var færdig, og lod hans glas stå, men tog sit eget med så han kunne hælde mælken ud. Han håbede ikke William havde bemærket noget "Tror du der kommer nogen film i aften?" spurgte han for at distrahere sig selv, og William mens han ryttede af, og stilte i opvaskeren.

William kiggede op.. og stirrede på ham.. betragtede ham.. imens han lignede en med.. spiseforstyrelse.. og.. alt muligt andet, hvad helved var der galt med ham? "Jeg er ikke dum Phillip" sagde han bare stille, da Phillip tænkte på at William ikke havde bemærket noget, eller at han håbede han ikke havde bemærket noget. "Du bør altså spise noget skat.. jeg kan ikke lide det.. du er ikke ved at få en eller anden spiseforstyrelse vel? For det tror jeg ikke jeg har tænkt mig at finde mig i.. om jeg så skal fodre dig med en tang.." sagde han stille og gik hen til ham og lagde armene om ham og trak ham ind til sig og kiggede ham lidt i øjnene.. "du.." hviskede han stille og fik det lidt dårligt.. han vidste ikke hvorfor.. han fik det bare skidt.. psykisk.. måske var der noget galt.. måske havde de begge to fået en eller anden sygdom dernede? Måske var det bedst at tage til lægen imorgen, "Måske har vi.. fået et eller andet.. jeg synes i hvert fald du skal tage til lægen imorgen.. og blive tjekket.. for en sikkerheds skyld.." sagde han roligt.. måske var det mad forgiftning.. sådan var det nogen gange, når man var i udlandet.. hm. 
Han tog hans hånd og trak ham med ind i stuen og satte sig ned, og trak Phillip med ned, så han lagde op af William, han tændte for tv'et "Måske" sagde han roligt og kiggede lidt efter film.. hm. "du er helt kold skat.. fryser du?" hviskede han blidt og tog fat om et tæppe og trak det op over Phillip.. lille mus altså.. nu måtte han ikke blive syg da. "Måske har du fået influenza.." mumlede han stille for sig selv.

Phillip bed sig hårdt i underlæben og rystede på hovedet "Nej, det ved jeg godt.." sagde han stille.. det var ikke nemt at snyde en der kunne læse tanker.. "Jeg er bare ikke sulten, jeg ville ikke have at du skulle bekymre dig.." mumlede han og kløede sig i nakken og lænede ryggen mod køkkenbordet. Han lagde stille armene om ham "Jeg har ikke nogen spiseforstyrrelse" sagde han lidt fornærmet, han var altså ikke nogen trettenårig pige! Men det var måske også en smule fornærmende mod trettenårige piger.. Hm.. undskyld. Han sukkede "Jeg har altså ikke nogen spiseforstyrrelse, jeg er bare ikke særlig sulten.." mumlede han undskyldende. Det var ikke fair overfor William, det var synd for ham, han skulle ikke gå og bekymre sig hudløs. Han trykkede sig lidt tættere ind til ham for at berolige ham lidt. Han trak på skuldrende.. hvad skulle de have fået? William var mere eller mindre udødelig, og kunne knap nok mærke man skød ham i skulderen.. en virus? Den kunne da ikke få has på ham.. Phillip selv havde ikke lidt af noget af den slags de sidste.. mange år, men det kunne måske ikke udelukkes..? Han var ikke samme race som William, de havde forskellige svagheder.. måske var Phillips immunforsvar bare ikke ligeså stærkt. Han lod sig trække med ind i stuen "Ja.. måske er det bedst.." hviskede han med hensyn til lægen.. ikke at han havde den store lyst til det. Men det var nok mest fornuftigt. Han gled ned til ham på sofaen og kravlede helt ind til ham og lukkede sine øjne lidt. Han så overrasket på ham, og lod sin ene hånd glide op af sin arm "nå.. ja.. det er jeg da vidst også.." sagde han overrasket. Det var noget nyt til gengæld. Phillip var en lille brændeovn, han var stædige 38 grader og varm hele året rundt ligegyldigt om han så sad i sneen. "Måske er det sådan noget.. jeg ved det ikke" sagde han og trak på skuldrende. Han puttede sig lidt i tæppet og krøb ned til William "mmhm.. varm mig.." mumlede han og krøb sammen. Han var faktisk lidt træt nu.. se! Der kom det! Hah.. så var den altså ikke helt gal, måske var det alligevel influenza.. nå, men det måtte han jo så også overkomme. "Du skal ikke bekymre dig skat, det er sikkert ingenting, hvis det er værre imorgen må vi tage til lægen" sagde han for at give ham lidt ro i sindet, selvom han regnede med at han ville være ligeså frisk den følgende dag som tidligere.

William smilede undskyldene til ham, selv hvis han ikke havde læst hans tanker havde han godt set at Phillip ikke have spist noget, han var jo ikke duuuum vel. "Mhmm.." mumlede han stille og lukkede øjnene lidt og kiggede lidt på tv'et "Her du må godt se noget.. jeg tror jeg går i seng.. jeg har det underligt.." sagde han stille og skubbede sig op af sofaen og erstattede sig med en pude Phillip kunne side op ad, "Godnat skat, vi ses imorgen ikke" sagde han blidt og bøjede sig ned og kyssede ham på kinden, inden han gik oven på. Han tog et bad og gik så ind og trak underbukser på, inden han gik hen til den lille altan og satte sig i en stol derude, røg en smøg.. gik tilbage til badeværelset for at børste tænder.. han stod der lidt.. hvad helved var det for noget underligt nok? Hvorfor havde han det så dårligt lige pludselig.. eller nej ikke lige pludselig.. han havde haft det mærkeligt hele dagen.. hmm nå ja måske skulle det bare soves på.. det håbede han, han  gik tilbage til sengen og lagde sig ned på puden, men uden at tage dyne på, han havde det varmt.. hmm, der var varmt over det hele. Han sukkede lidt og rullede om på siden, prøvede at falde i søvn.