Darling look at me... start remember now - Stefan

Gæst

Dato: Dagen efter udskrivelsen fra hospitalet
Vejr: Det støvregner lidt, men det er nok omkring de 19-20 grader så ikke koldt
Årstid: Sommer
Tid: omkring elleve tiden om aften
Påklædning: http://www.i.thefashionisto.com/ama/2010/10/chicodoesgq0.jpg + matchene sorte bukser og italienske sko.
________________________________________________________________________________________________________

Hvorfor havde han ikke ringet? Hvorfor havde han ikke sagt noget? Hvor var han når han ikke var hjemme, og hvem var han sammen med? Spørgsmålene og bekymringerne hobede sig op, og de drev Alias langsomt til vanvid, der var gået en nat.. og der var gået endnu en nat.. og han havde stadig ikke set eller hørt fra Stefan. Han kom altid hjem, og når han ikke var hjemme, vidste Alias jo godt hvor han var.. men han kom alligevel altid hjem, altid. Normalt ville han nok mene at han bare var lidt paranoid, Stefan havde det sikkert fint, han havde nok bare brug for lidt tid.. alene, ligesom før hvor han bare tog hjem når han ikke kunne holde Alias ud længerer.. det ville bare ikke gøre noget, hvis han lige fortalte ham hvor han var.
Han sukkede dybt, da støvnegeren begyndt at falde, det var så.. trist, og det trykkede på hans humør mere end normal.. for han kunne godt lide regn, det gjorde han kunne være ude om dagen, om aften, stå tideliger op, solen ødelagde hans lange dage, og gjorde tiden uden Stefan længerer, han hadet sommer.. det var noget pjat.
Han slog kraven op på sin jakke og holdte øje med vejen, efter et sted at søge ly, han havde ikke planlagt regnene, han havde tænkt sig at jage i nat.. i sommer natten, hvor der var varmt, men han selv, iskold.. han var så sulten, og når Stefan var væk var det en oplagt mulighed at jage, for når Stefan var der.. det var næsten umuligt, og han ville nu helst være mæt i hans selvskab, han brød sig stadig ikke om at tage så meget blod fra ham, at gøre ham så svag. Han sukkede stille, da lyset fra et neon skilt skinnede ham i ansigtet, "The Bloody Moon" med store tygge bogstaver.. Han havde hørt om stedet med aldrig været det.. men han kendte nok til det til aldrig at ville sætte foden sådan et sted.. det var dumt.. det var rigtig dumt.. men lige nu, havde han bare ingen selvstændighed, han gik direkte mod skiltet, og kiggede kort på den dør mand som åbenbart skulle holde forkert gæster ude. Han blev ansæt, fra top til tå.. Alias tøj stil passede næppe ind sådan et sted, men manden nikkede blot og lukkede ham ind uden et ord.. ja Alias kunne vel være en eller anden mafia konge, på vej til en stor forretnings aftale, men det var da det sidste på jorden han var på vej til. Han skulle bare have.. et eller andet at drikke, og vente på regnen holdte op, med lidt held ville han måske få lidt varme, måske var han kold.. men han var ikke iskold hele tiden.

Gæst

Stefan havde ikke sovet i næste 24 timer nu, han havde vandret forvirret rundt for at finde ud af hvor han befandt sig, alting var uhyggeligt anderledes og han huskede knap nok noget som helst fra de seneste dage. Det var som om der manglede noget, noget der havde betydning. Han burde nok stoppe med at drikke så meget, han var jo endt på hospitalet af det. Men det blev altså ikke i aften, Han vidste hvor han var henne eller .. ja, han vidste hvad land det var og sådan. Det havde freaket ham ret meget ud og nu trængte han bare til at drikke det hele lidt væk, så måtte han finde ud af hvad han gjorde i morgen.

Han var derfor endt på den nærmeste bar, club og fik nasset sig til et par drinks og var allerede godt fuld. Han sad i baren og havde en arm om en blond pige, med store blå øjne og en fin lille nipset krop. Egentlig ikke typen han normalt gik efter, de var oftest alt for .. tøset til ham. Men et en gangs knald, kunne vel ikke gøre noget, så fik han forhåbeligt også lov til at overnatte hos hende. Han smilede et charmerende og beruset smil, som pigen fortalte om et eller andet hun havde oplevet i går. Det var lige før at han glemte at han var langt .. langt væk hjemmefra. Ja Alkohollen var sku altid hans ven og en nem flugt vej fra det hele, det var rart. Han trak pigen lidt tættere indtil sig og hun grinte lidt og lagde sin hånd i hans hår.

Gæst

Alias kiggede sig lidt omkring i den snævre gadrobe, ikke at han et sekund ville overveje at lade sin tuesinde kroner dyre jakke hænge der, aldrig. Så han beholdte jakken på som han trådte ind i clubben. Han sukkede blidt da en sværm af mennesker mødte ham, og han slog hurtigt blikket ned, selv om det nok ikke ville hjælpe på den unødig opmærksom som han tiltrak. Han begyndte at bevæge sig igennem flokken, prøvede at gøre sig så lidt bemærkede som muligt, men menneskerne her var fulde.. og påvirkende, ja af alt muligt lort, og deres grænser var fucked op, så de stirrede bare.. ikke engang om de kunne gemme det en smule, så det ikke var så åbenlyst, nej de stirrede bare. De modigste ville tage kontakt, og de mest fulde ville vælte ind i ham og tiltrække sig en masse opmærksomhed, med dårlige scorebemærkninger og åndsvage tilbud. Og der var ikke en skid han kunne gøre ved det. Til sidst fik han sig møvet op til baren og bestilte en øl, bare i flasken, han havde alligevel ikke tænkt sig at drikke den, og han gad ikke side med et gennemsigtigt krus fyldt med øl.. hvor intet forsvandt, de næste timer.. minutter? Imens adskillige øjne ned stirrede ham fra alle hjørner. Han vendte sig om i baren for at finde et bord.. lidt væk fra mængden, ved vinduet hvor han kunne holde øje med vejret. Og det var så der han fik øje på ham.. Stefan. Hvad fanden i helved! Hvad havde han gang i! Var det det han havde rendt og lavet de sidste to dage... firtet rundt med alle byens piger.. og så uden at sige så meget som et ord! Hvad fuck. Nå men det skulle han fandme ikke slippe så nemt fra. Alias stilte hurtigt øllen fra sig, og gik med tunge skridt over med Stefan, og hans lille veninde, imens raseriret væltede op i ham. "Stefan!" kaldte han.. med høj stemme. Den.. den... åh!!!. Han gik hen og stilte sig op foran ham, og ned stirrede ham med det ondeste blik han kunne finde. Han gav hurtigt pigen et dræber blik og kiggede så igen på Stefan. "Havde du tænkt dig at sige noget?! Eller ventede du bare på jeg selv ville finde ud af det..." sagde han højt, næsten råbende, så der langsomt blev stilhed over alt i klubben.. og nu stirrede alle på Alias, hver og en.

Gæst

Stefan så meget forskrækket på den velklædte mand der begyndte at råbe af ham, Han slap pigen, som hurtigt var flygtet, da hun tydligvis ikke ville have problemer. Han veg sig væk fra ham og prøvede at fremstamme ord "Je-Jeg tror du har fat i den forkerte Stefan, jeg ved ikke en gang hvem du er?!" sagde han så forvirret og begyndte så at grine lidt akavet for at lette den pressede stemning der pludseligt var blevet lagt hen over ham. Han kiggede lidt rundt på de stirrende blikke, men vendte igen blikket på manden. Han rejste sig op og tog hænderne op foran sig, for at vise at han ikke ville gøre noget og at det måtte være en misforståelse "Jeg undskylder meget" sagde han så og begyndte at gå mod udgangen, uden at se sig tilbage. Hvad fanden var det for en mærkelig fyr, så velklædt og .. flot. Ja, han ville sku ønske han kendte ham .. og dog, ikke hvis han var så sur på ham. Han virkede godt nok ude af den og meget .. meget vred, det havde nærmest lynet ud af hans øjne. Han tog sig lidt til hovedet, da en svag hovedpine pressede sig frem. Han havde haft en svag hovedpine der konstant kom frem en gang i mellem lige siden hospitalet. Det var ufatteligt belastende og det hjalp ikke en gang at drikke det væk. Men han havde andre problemer lige nu, nu havde fyren jo skræmt hans udkårne væk, så nu skulle han finde sig en ny han kunne score, for at få et sted at sove. Hvor belastende altså.

Gæst

Alias stirrede fustreret på Stefan, var det virkelig rigtig? Var han bleven droppet? Bare sådan.. ikke et ord? Hvad havde han gjordt.. var det hævn? Var den endelig kommet til ham, Stefans psykiske hævn? Nej det ville han aldrig gøre? Ville han. Hans øjne blev spilede op da Stefan talte.. måske var han fuld men nu måtte han fandme lige tage sig sammen, han skulle ikke gå nogen stedet før Alias havde fået en forklaring, eller i det mindste et ordenligt afslag! "STEFAN!" Råbte han efter ham, og indhentede ham nemt, han gik ind foran ham og spærrede vejen for ham, vejen ud. Han fik ikke lov til at gå, næh, det skulle være her, med publikum til, han vidste hvor meget Stefan ville hade det, og det kunne måske fremprovokere en forklaring. Han var ligeglad med de stirrende blik, han var vred og såret, og han forstod det ikke.. forstod det slet ikke. "Du skal ikke vende ryggen til mig, hvem tror du at du er?!" sagde han så højt at murene rungede, han fandt sig ikke i det.. Stefan vidst godt hvem han lagde sig ud med.. at han overhovedet turde.. han kunne bare droppe det, og det skulle være nu. "Forklar.. NU!" Skældte han og stirrede ham stift ind i øjnene.

Gæst

Det gav et sæt i Stefan da hans navn blev råbt igennem lokalet og fyren atter stod foran ham, med et gnistrende blik. Han så ham ind i øjnene med et skræmt og forvirret blik "Je-Jeg ved virkeligt ikke hvem du er! Please stop med at skælde mig ud!!" Sagde han så frusteret "Jeg ved ikke hvad jeg skal forklare?! .. Jeg kender dig ikke, jeg undskylder meget hvis jeg har en identisk tvilling eller sådan noget!" sagde han så og holdte hænderne som et skjold foran sig. Han var bange for at fyren ville slå ham eller sådan noget. Han kiggede igen nervøst og pinligt gjort rundt på folk, der stirrede på dem som var det et fjernsyn "Jeg har virkeligt ikke overskud til det der nu! Jeg er endt i et fremmed land og jeg kender ingen her og jeg aner ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, så please lad mig nu gå!" sagde han så og tog sig til sit hoved, hvor hovedpinen igen bredte sig. Aldrig havde han oplevet noget mere mærkeligt og frustrerende end det her "Lad mig gå" sagde han så med en mindre hævet stemme og ventede på at fyren skulle fjerne sig fra udgangen så han kunne få lov at forlade baren, inden at folk begyndte at filme og tage billeder, det her var åbenbart det mest dramatiske der var sket i meget lang tid på den her bar eller hvad?! Han ned og undgik fyrens øjne, det var ubehageligt, for det virkede virkeligt som om at han var sur på lige præcis ham og at han var sikker i sin sag .. at det ikke bare var en misforståelse, men han havde altså aldrig set ham før.

Gæst

Alias stirrede stift på Stefan, imens han ventede på en forklaring, bare nogen få ord, det slut? Det var bare det han skulle sige, han ville bare høre det fra hans læber.. bare nogen få ord, kunne han ikke gøre det? For alt det de havde haft? Eller villa han køre sin psykiske terre helt ud. Han sukkede dybt da Stefan begyndte at ævle om han ikke vidste hvem han var igen, var han komplet idiot? Troede han at Alias ville bekymre sig om hvad folk ville tænke fordi det fik ham til at ligne mr. bad guy? Helt ærligt altså, han var så ligeglad. Han gik et truende skridt frem mod ham. "Stop det.. stop det nu!" sagde han advarende, "Du er så fuld af løgn, er det virkelig sådan du vil ende det? Ved bare at skride og ikke sige en skid til mig? Er du bleven sindsyg, eller har du bare altid være kold og kynisk? Var det hele et stort skuespil for dig.. alting? Og du synes ikke engang du kan give mig en forklaring, eller det er du måske for højt hævet til?!!!!!" Råbte han op, imens det begyndt at presse på inden i med følelserne. "Jeg er ligeglad med dem, ok? Hold op med at kigge på dem, du ved sgu da godt jeg er ligeglad.." sagde han surt og løftede hånden og stak Stefan en hård lussing. "Så fucking ligeglad!!!" råbte han og skubbede Stefan tilbage mod døren, fik den åbnet og skubbede ham ud af døren og smækkede den i bag sig. Der var alligevel nogen ting han ikke have lyst til at råbe op omkring.. foran dem.
"Er det virkelig sådan du vil ha' det? Så skal du få det sådan.. prinsesse.. alt hvad vi har! Det er slut.. slut for altid, og du skal ikke komme kravlende tilbage... høre du Stefan.. slut, fuldstændig slut, skrid så ud og find dig en billig kælling.. og ha' dig et pisse fedt liv!" sagde han vredt, med det sidste blev alligevel med mere knækkende stemme, og hans øjne stirrede smertefuldt og bebrejende på ham.

Gæst

Stefan kiggede på ham og slog ud med armene, opgivende "hvad er det jeg har gjort! Jeg ved jo ikke hvem du er, stop med at skælde mig ud!!!" råbte han så og kneb øjnene i, det var næsten som om at luften blev hevet ud af ham, som slaget ramte ham. Han tog sig til kinden og så på ham. Stadig med det samme forvirrede blik " .. Hvad fanden har du gang i?!?" spurgte han så og han kunne mærke hvordan hovedpinen blev værre, hvad fanden skete der her?! Alting var så forvirrende .. åh gud! Hvad snakkede han om?! For helved hvor ville han ønske han huskede noget! Han prøvede at gøre modstand, men han nåede ikke rigtig at reagere før han var udenfor "Jeg ved jo for helved ikke en gang hvad du hedder!!" råbte han så opgivende og gled ned og side på jorden, på trods af at den var helt fugtig af regn "Jeg vil bare hjem okay!" sagde han så og fik tåre i øjnene. Han kunne slet ikke bære det, han følte sig totalt fortabt og det hjalp ikke at der stod en fremmed fyr og skældte ham ud og slog ham for noget han ikke vidste noget om! Han gemte sit ansigt og håbede at fyren gik sin vej nu, så han kunne være i fred og få styr på alt det rod han selv havde. Han havde ingen penge og han kendte ikke nogen her, han havde jo altid boet i Deploratus, så hvorfor skulle han kende nogen som helst i Aterswell?!

Gæst

Alias skulle lige til at vende ryggen til ham og gå, han ville ikke høre på mere nu, det var en stor løgn, hvorfor lod han som om han ikke kendte ham? Det var åndsvagt, hvad ville han havde ud af det? Men da Stefan satte sig ned på jorden og begyndte at tude.. det kunne han altså ikke bære, det pjok på jorden.. det kunne han ikke gå væk fra. Dørmanden der havde betragtede det hele lignede en der skulle til at gribe ind, men Alias sendte ham et meget stramt og advarende blik, og det fik ham til at holde tilbage lidt endnu. "Stefan forhelved.." sagde han stille, og vendte sig helt om mod ham igen og gik ned på hug foran ham. Var det muligt han havde drukket sin hjerne ud og glemt alt? Nej det var simpelhen for langt ude.. men måske? Måske skulle han bare sove.. og så imorgen? Var det muligt? han sukkede stille. "Hvor meget har du fået at drikke?" spurgte han stille med en blid tone, vreden var med et væk, han kunne ikke klare når han græd, det vidste han jo godt.. det var.. åh hvor det gjorde undt. Var det overhovedet muligt at Stefan havde fået et eller andet slag i hoved og mistede sin hukommelse, led han af hukommelse tab? Hvad fanden var der galt med ham.. forhelved. "Men du kan jo ikke engang huske mig.." sagde han stille og sukkede. "Okay.. okay.. jeg tager dig med hjem.. til VORES hjem.. og så skal du sove.. og så skal du fandme også undskylde imorgen.." sagde han en lille smule bittert. "Og hold så op med at tude, du ved jeg hader når du gør det" sagde han stille og tog fat om hans over arme og løftede ham og op stå. "Du er åndsvag.. ved du godt det.. du var stoppede med at drikke... men det kan du vel ikke huske.. så åndsvag... fortæl mig hvad du KAN huske.. ok?" sagde han så og tog ham under armen og begyndte så at slæbe ham med sig ned af gaden.. utroligt.. hvordan kærlighed kunne få en til at se i gennem fingre med så meget.. åh hvor var han træt af det.. træt af alt, han ville bare have sin Stefan, og et kys.. og et kram, og.. det her var forfærendeligt!

// Bliv ved med at svare.. går ikke i seng endnu (; //

Gæst

Stefan snøftede og så op på fyren, der pludseligt var blevet .. blid? Han fattede ikke noget, han kendte ham jo stadig ikke. Han turde næsten ikke sige at han altså ikke kendte ham igen. Så han svarede istedet på hans spørgsmål "Ikke mere end hvad jeg ellers plejer at gøre" sagde han så lidt mumlene, men klart nok til at man kunne høre det. Han lod sig komme op og stå, han nikkede lidt og så lidt ned. Måske havde han ret? Måske skulle han bare sove også var alting som det skulle være? For alting var absolut ikke som det skulle være i hvert fald! Han tørrede sine tåre med ærmet og lod sig blive slæbt med, nu fik han da i det mindste et sted at sove "Jeg kan ... huske at jeg var ude at gå også tabte jeg min iPod .. Jeg var på vej til Patronia, men der var så langt .. jeg gik derfor ind i et forladt hus .. også husker jeg .. ikke rigtigt mere .. det er bare sort nærmest .. jeg ved ikke en gang hvordan jeg er endt her?" sagde han så og lukkede kort øjnene, som prøvede han at huske, bare et eller andet. Men det var som om at det bare var sort, helt sort "Og jeg husker ikke at jeg var stoppet med at drikke? .. jeg har drukket siden .. siden lang tid" sagde han så og kiggede kort, undskyldende og forvirrende på ham. Han kiggede sig kort tilbage hvor dørmanden kiggede efter dem, men derefter rystede svagt på hovedet og så væk, som tænkte han at Stefan nok bare havde været en fulderik der havde drukket det meste væk. Men han var jo ikke en gang særligt fuld jo!

Gæst

Alias sukkede blidt, ikke mere end han plagede? Det var i hvert fald en løgn.. hvorfor blev han ved med at lyve? Han forstod det ikke, man kunne ikke bare sådan glemme.. alting? Sit liv.. forhelved. Han stoppede forvirret op da Stefan begyndte og forklare og vendte sig mod ham. Forladt hus.. fuck shit? Det var jo præcis.. der hvor de havde mødtes første gang... så alt.. alt med Alias var væk? Hvorfor, hvordan? Hvor.. hvem..... Det løb ham koldt ned af ryggen. "Hvad har du lavet de sidste to dage, hvor har du været, hvem har du snakket med?!" sprugte han desperat. Han havde på fornemmelsen at det her.. ikke bare gik væk imorgen, og at det ikke var nogen dårlig joke. "Du stoppede da du.. eh.. " sagde han.. og skulle til at fortælle ham om blodet og at han drak af ham.. men hvis han ikke engang kunne huske deres første møde, vidste han så overhovedet noget om.. vampyrer? Var alt væk.. åh gud.. han kunne ikke fortælle ham en skid så.. han kunne ikke gøre noget.. nej vent.. åh jov.. han kunne gøre noget.. finde den idiot der havde gjordt det her! Det var fandme ikke tilfældigt at alt var bleven fjernet lige præcis til den dag.. umuligt. Vreden piblede op i ham igen, hvem havde taget hans elskede Stefan fra ham? Og hvorfor.
"Vi tager hjem nu, og så bliver du ædru." sagde han bittert, og slap Stefan få at få fat i en taxi, han åbnede døren og skubbede ham ind og satte sig så ind i den anden side, gav deres adresse på chafføren og lukkede øjnene.. han blev nød til at overveje.. alt.. han kunne ikke bare.. han måtte ikke tale over sig.. det var nok bedst Stefan ikke vidste noget om deres forhold, eller vampyerer.. eller noget som helst før.. alt var bleven.. en smule beder, og han var ædru.. og snaksalig. Han havde nok mere brug for omsorg end at blive skræmt fra vid og snas nu. "Jeg hedder Alias, og jeg er din bofælle" sagde han stille. Andet kunne han ikke få ud.. det gjorde undt bare at præcentere sig.

Gæst

Stefan tog sig igen til hovedet "det ved jeg ikke, Jeg kan jo ikke huske det siger jeg jo!" sagde han så lidt irriteret over at han skulle gentage sig igen, det var jo mindst tyvende gang han havde sagt at han intet kunne huske. Han sukkede dybt og nikkede "okay .. okay det nok bedst" sagde han så og havde næsten svært ved at følge med i Aliases tempo, det var som om at han havde travlt eller virkeligt genre ville hjem i hvert fald. Han lagde hovedet tilbage da han kom ind på det bløde taxa sæde. Han tænkte kort da han sagde han var hans bofælle, ja det passede nok meget godt .. godt så, så han havde altså et sted at bo, han kiggede på ham, for lige at se hvordan hans bofælle åbenbart så ud "Alias .. " sagde han så, som var det første gang han havde hørt navnet "når .. så har jeg i det mindste et sted at bo" mumlede han så og så ud af vinduet. Han lagde hånden for sin mund og gabte før hans øjne føltes tungere og tungere af taxaens blide vuggen og byen der susede forbi ude på den anden side af ruden. Han faldt derefter i søvn, i håb om at alting .. var på plads når han en gang vågnede. Måske var det bare en underlig drøm? Måske var han faldet i søvn i det forladte hus? Måske eksisterede Aterswell slet ikke ... eller Alias?

Gæst

Alias sukkede bare, intet.. intet at gå efter, hvor helved skulle han starte? Han rystede på hovedet, han kunne ikke holde til det, hvis han skulle til at.. fortælle Stefan alt.. det kunne han ikke.. måske.. måske var det nu.. nu han skulle tage væk.. måske var det bare? NEJ! gud hvor han dog håbede at Stefan bare vågnede imorgen og var sig selv.. selv om han jo godt vidste at det ikke ville ske.. hvad skulle han dog gøre. Han stirrede på Stefan og hvæste stille af ham. "Lad være med at sige mit navn på den måde!" sagde han surt, det var.. forfærndeligt at høre på.. men der var intet han kunne gøre ved det.. hans Stefan.. nej han kunne ikke bare forlade ham nu, han var helt alene i hele verden, han havde brug for en ven.. og Alias blev nød til at finde ud af hvem.. der havde gjordt det.. Stefan havde ingen fjender, men Alias derimod havde et dusin, så det var nok en eller anden idiot der ville.. have noget? Hvad fanden ville de have.. åh hvor var han dog træt af sit evige liv nogen gange.. og sin forelskelse i Stefan.. det var kun til besvær.. nu havde han så gjordt det igen, Stefan var kommet til skade, dog mentalt den her gang.. men det var næsten værre. Han kiggede på ham da Stefan faldte i søvn. Da taxien stoppede bar han Stefan ud af den, og holdte ham tæt ind til sig. Op af trapperne og ind i lejliheden, ind i soveværelset som der kun var et af.. hvad skulle han dog sige. Han kigge på deres dobbel seng.. ja.. det.. det måtte han finde ud af. Han lagde Stefan ned på sengen og trak hans tøj af.. lagde dynene over ham og kyssede ham blidt på panden. "Jeg elsker dig.. godnat.." hviskede han stille og så forsvandt han.. ud i natten, på jagt, inden solen stod op.

Gæst

Stefan glippede med øjnene til det sidste af aften solen, han gned hænderne ned over sit ansigt og sukkede træt, før han åbnede øjnene helt og blev mødt af det fremmede rum. Han satte sig hurtigt op .. det var ikke en drøm. Han så rundt og fik øje på få ting han huskede .. var det hans ting? Han mærkede hvordan det knurrede sig sammen indeni ham. Han sank og svang benene udover kanten af sengen. Han kiggede ned af sig selv, hvor han kun var iført underbukser. Han boede her jo, Alias havde da sagt de var bofæller. Han rejste sig op og gik hen til vinduet, hvor det sidste stykke sol allerede var ved at være væk. Han sukkede og tog sig til hovedet, forfærdelige hovedpine. Han begav sig ud på badeværelset og kiggede på sig selv. Han spillede så øjnene op ved synet af først sin hals og derefter brystkasse. Han lod hurtigt fingrende finde frem til arene og det var som om det gav ham små stød i fingrene og det trak sig sammen inden i ham igen "Åh gud .. Hvad er .. hvordan" sagde han forbavset til sig selv og sank. Hvad fanden var det? Hvordan havde han fået dem? Han bukkede sig ned og skyllede sit ansigtet i koldt vand, hvorefter han kiggede sig i spejlet igen, men de var der stadig. Han kørte hånden igennem sit hår og lænede sig op ad de kolde klinker på toilettet og åndede dybt ud. Slap af, rolig, det kan være Alias har en forklaring på det... forhåbentligt.

Gæst

Alias åbnede døren ind til lejligheden lige så snart solen var væk og månen tornede sig frem på natte himlen. Han lyttede sig frem til Stefan, han vidste hvor han var. Han gik hen til køkkenet og tog et glas ud, der var mad.. der var ting og sager, Stefan spiste jo, det var mærkeligt.. at have et køkken med andet en skarpe knive og glas til alkohol. Han sukkede stille og hældte vand op i glasset til Stefan og stilte det frem på bordet, han havde vel tømmermænd, eller han havde måske sovet hele dagen, sovet dem væk? Det håbede han lidt, for han gad ikke have ham til at brække sig ud over hele lejligheden, det kunne godt være det var deres, men det var stadig Alias der havde betalt for den, Stefan havde jo ikke så mange penge, og dem han fik dem brugte han hurtigt. Han gik så hen mod toilettet, og stoppede op i dørkarmen. "Godmorgen sk.. eh.. Stefan.." mumlede han da han skulle til at kalde ham skat.. men den gik jo ligesom ikke mere.. bofæller, ingen kys, ingen kram.. ingen sex afhæning Stefan der angreb ham.. åh.. han savnede ham allerede, det var som.. var der en million kilometer mellem dem, men han var jo lige der.. og Alias kunne bare ikke.. nå ham. Han blev så lidt stille da han så arene.. hvilket Stefan havde meget fokus på nu.. hvad skulle han sige? Det var nok bedst han ikke sagde noget.. bildte ham noget ind, han kunne ikke.. sige.. noget. "Er der noget galt?" spurgte han stille og kiggede op og ned af ham, men tog sig selv i at smile frækt og et følelsesløs udtryk spredte sig over hans ansigt og han sukkede dybt. "Hvordan har du det?"

Gæst

Det gav et lille sæt i Stefan da han hørte Alias i døren "Godmorgen .. eller .. ja" sagde han så og rettede sig lidt op. Han skjulte sin krop lidt med armene .. okay, det føltes altså underligt at stå der halvnøgen overfor en.. han på en måde ikke kendte "Nej .. jeg har det faktisk ret skidt .. ikke fysisk .. men psykisk .. min hoved føles tungt og det som om jeg mangler en del af mig selv" sukkede han så "Jeg ved ikke en gang hvor jeg har de her ar fra?" sagde han så og tårene pressede sig frem i hans øjne igen. Han snøftede hurtigt og tørrede sine øjne "Jeg har det fint" mumlede han så og gik hurtigt forbi ham og ind på soveværelset, hvor han satte sig på sengen. Han fandt sin mobil i bukserne på hans lomme, den var gået død for strøm. Han lagde den på sengebordet og rejste sig igen, for at gå hen i skabet og finde noget tøj. Det var hans tøj .. så måtte det jo passe. Han trak sig selv i noget tøj og mærkede så den velkendte kvalmen efter at man havde drukket. Øv, Han skulle bare lige have lidt vand, så gik det over. Han gik ud i køkkenet hvor der allerede stod et glas vand klart. Han kiggede lidt på det, men tog så et nyt glas og puttede vand i. Det var nok bare Alias der havde glemt sit vand på bordet. Han drak glasset med vand og stillede så koppen ned i vasken ".. Alias?" spurgte han så, højt nok til at han kunne høre det i et af de andre rum i lejligheden.

Gæst

Alias stirrede tomt ud i luften, imens Stefan talte, han prøvede at bevare roen, men det Stefan sagde.. åh det gjorde så undt. Han kiggede op da han troede Stefan ville til at råbe af ham, han forstod det godt, nogen skulle han jo give skylden, og den mest oplagte og eneste i nærheden var jo Alias, og så var det helt sikkert også hans skyld alligevel. Han sukkede stille, men så begyndte Stefan at græde.. ikke hvad han havde forventet.. jamen forhelved, nej han kunne ikke holde til det her, det var der jo ingen af dem der kunne. "Stefan.." prøvede han stille, men Stefan blev fustrederet og så skred han. Alias blev stående lidt i dørkarmen, han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. Han kiggede først op da hans navn blev kaldt fra en af de andre rum. Han så sig om som han stadig stod i dørkarmen til toilettet. Han gik hen til Stefan i køkkennet/stuen, og lagde sine arme rundt om ham og trak ham helt tæt ind til sig, ligeglad med hvordan han ville reagerer på det, han havde brug for tryghed og kærlighed, og Alias måtte bare tage sig sammen og så.. fortælle ham det, det var også dumt at holde ham hen i blinde. "Så.. pus.." hviskede han stille og kyssede ham i panden, "Jeg passer på dig.." prøvede han trøstende, og krammede ham tætter ind til sig og nussede ham blidt i håret og på ryggen.

Gæst

Stefan blev først en smule overrasket over det .. pludselige kram, der langt fra var et venskabeligt kram. Han havde først lyst til at vige sig væk og spørge hvad fanden han havde gang i. Men så trak det sig sammen indeni ham, som var det et velkendt kram, noget han havde prøvet før og det gjorde at han blev stående i hans favn. Han kneb øjnene i da han sagde han ville passe på ham og var tæt på at græde, men han holdte det inde, han ville ikke græde mere lige nu, det skulle jo nok ordne sig .. ikke? Han åbnede dog øjnene og vred sig forsigtigt ud af hans greb og kiggede lidt forvirret på ham. Hvad var det her nu, nussen og kys i panden? Gjorde bofæller det? Han sagde dog ikke noget til det, da han følte det var akavet nok i forevejen "Ka-Kan du ikke fortælle mig hvordan jeg er kommet her? Fortæl mig alt om det her .. jeg forstår ingenting" sagde han så og kiggede ham i øjnene med et bedende blik. Han havde brug for noget at holde fast i, for følte knap nok han kunne kende sig selv lige nu og det var mere end frustrende.

Gæst

Alias smilede blidt og lagde sin hage mod Stefan skulder og nød bare krammet så længe det vare, han kunne ikke lade være, han havde jo savnet ham.. godt nok var det tog dage, men han havde ikke fået noget kys eller kram, i de to dage, og han vidste ikke hvor længe der ville gå før han fik et kys af Stefan igen.. han havde brug for det, brug for at være tæt på ham. Han sukkede blidt da Stefan rev sig løs, han forstod det jo godt, når Stefan troede de var bofæller og han på samme tid var fremmed for ham.. hvorfor havde han overhovedet sagt det? Forhelved. "Jov.. jov det kan jeg godt.. kom.." sagde han forsigtigt og tog fat om Stefans hånd og trak ham med hen og ned og side i sofaen, han satte sig tæt på ham så det blev en smule mere intimt, og så blev han ved med at holde hans hånd i sin.. det føltes rart, med en smule omsorg. "Ehm.. du.. flyttede her til sammen med mig, fordi vi sådan.. ligesom, er sammen.. og har boet sammen rimlig længe nu, sådan du ved.. som kærester og sådan.. " sagde han stille og skar ansigt ved ordet kærester, han brød sig ikke om at bruge det men der var ligesom ikke så meget andet han kunne gøre nu end bare at fortælle sandheden, så måtte Stefan tage det som han ville, han var dog stadig lidt bekymret for alt det med den overnaturlige verden, det ville tage noget tid at forklare. "Hvad med at jeg viser dig det hele.. " hviskede han stille, og rejste sig op og gik hen i køkkenet og åbnede en skuffe hvor han tog en tilfældig køkkenkniv op og gik så hen til Stefan og tog fat om hans håndled og slæbte ham ind i soveværelset. "Men husk vi har naboerer nu, så lad være med at larme.. for meget.. ok skat?" sagde han bare total upåvirket af den mærkelige station, Han smed Stefan ned på sengen, og gik hen til skabet som han åbnede og hev et ræb ud. "Nå skal vi starte ved vores første møde.." sagde han og smilede så drillende.. måske kunne han alligevel få noget godt ud af det her.. bare for sjovt selvfølelige, han havde jo ikke tænkt sig at skære Stefan op engang til, han ville bare demostrerer det.. for sjovt. Han gik hen til sengen og skubbede Stefan helt ned og ligge, lagde kniven ved siden af sig på sengen og tog fat om hans håndled som han holdte stramt fast, da Stefan nok heeeeeeeelt sikkert ville forsøge at gøre modstand på nuværende tidspunkt.. men han bandt ham bare fast med rebenen og fast til sengen stramt, så han hænder og arme blev udstrak over hans hoved. "Hmm.. hvordan var det nu.." mumlede han stille og smilede, imens han satte sig overskrævs på Stefan.

Gæst

Stefan så ned på deres hænder og derefter op i hans øjne, kærester?! Aj! Stefan kunne slet ikke finde ud af at have kærester jo og da slet ikke hvor han nåede at flytte sammen med personen?! Han kiggede lidt ned, for lige at sive det ind, selvom det var svært, han kendte ham jo slet ikke? Det gjorde han da ikke? Havde de så også haft sex? omg hvorfor huskede han ikke det! Han så ikke op, selvom Alias rejste sig, hvordan ville han vise ham det? Havde han en video eller hvad? Han så så op igen da han derefter blev trukket med ind i soveværelset, han kiggede så på kniven i hans hånd "Hey, Hvad skal du bruge den der til?!" spurgte han så og gik så et skridt væk fra ham, da han sagde han ikke skulle larme "Alias, Hvad har du gang i?" spurgte han så og skulle til at rejse sig da han fandt reb frem, han skulle for alt i verden ikke være med til noget hvor der var reb med og en kniv! Han nåede det dog ikke rigtig før Alias var over ham og tog fat i hans håndled. Han begyndte at vride sig "Arh Alias stop! Slip mig for helved!" sagde han så desperat og det virkede næsten håbløst, for to sekunder efter var han bundet fast til sengen. Han vred sig lidt "Det er ikke sjovt, stop så!" sagde han så og så op på ham. Han kneb øjnene i, da det atter trak sig sammen indeni ham og det hele virkede et kort split sekundt bekendt "Please .. ikke brug kniven" bad han så og vendte hovedet, han turde næsten ikke kigge.

Gæst

Alias grinede bare da Stefan endelig begyndte at gøre modstand.. åh han havde savnet den lille kæmpende knægt, med den store kæft, så sød.. men han manglede stadig lidt af sine provokerende bemærkninger, men det kunne han nok godt få tvunget frem i ham igen. Han smilede bare og sad lidt og stirrede på ham, da han lukkede øjne og vendte ansigtet væk. "Søde.. du skal kigge.. ellers er der ingen mening i at vise dig det.. vel?" sagde han bare og lænede sig ned over ham og tog fat om hans ansigt og drejede det mod sig, "slap af.. jeg skal nok.. prøve at være sød..ok?" sagde han stille og kyssede ham blidt på læberne.. åh.. det var så forkert og så rart, han kunne ikke finde på at skære Stefan op engang til.. kunne han? Han begyndte at knappe Stefans skjorte op og rev den af ham, med hjælp af kniven, han kunne altid få en ny. Han betragtede hans overkrop lidt.. der var så meget.. så mange fucking ar, og han havde skabt dem alle sammen, hvor skulle han dog begynde? "Hmmm.." Sagde han forsigtigt.. "Nårh jov.. se på mig.." hviskede han stille og bøjede sig helt ned over ham så han var meget.. meget tæt på hans ansigt. Han lukkede kort øjnene i og åbnede dem så langsomt igen, men nu var der ild i dem, en orange stræk gnistrende ild.. af sult, og han smilede let og hans sylespidse hjørnetænder kom til syne i smilet, der blev en smule ondskabsfuldt, fordi han lod sig rive lidt med. "Hmm.." hviskede han stille og tog fat om skaftet på kniven og lagde den ind mod Stefans hals som en alt for streng trussel, selv om han aldrig ville drømme om at gøre ham fortræd. Han bøjede sig ned over hans hals og lod sine små fugtige kys danse sig vej op over hans hals, til han nåede hans øre. "Kan du huske.. noget? Anything?" hviskede han blidt.

Gæst

Stefan skar en grimasse da han kyssede ham, hvor vovede han .. argh! Han kunne stadig ikke helt finde ud af om han skulle tro ham, tro på om de var kærester .. for samtidigt havde han ikke andet at tro på end hvad Alias sagde? "Sød?! Du har bundet mig fast for helved!" sagde han så skarpt og hev lidt i sine hænder, i et sølle forsøg på at komme fri. Han vred sig lidt da han begyndte at tage skjorten af ham, hvorpå at han endte med at rive den af, Det var så den trøje. Han kiggede på ham med rynkede bryn, men det utilfredse ansigtsudtryk, blev hurtigt udskiftet med et par skræmte øjne, som først stirrede ind i hans øjne, hvorpå at ende ned på hans tænder, det hele snørede sig sammen og han lukkede øjnene af den ubehagelige fornemmelse der atter hobede sig op i ham "Stop det! Gå væk fra mig dit uhyre!" sagde han så og blev dog tav da kniven blev sat imod hans strube og han prøvede ikke at trække vejret for dybt, selvom hans hjerte galoperede af sted "N-nej .. jeg husker ikke noget " sagde han så stille og lod sine øjne forblive lukket "Slip mig så fri" sagde han så skarpt og var helt anspændt i kroppen. Han huskede i hvert fald ikke at han havde prøvet det her før, gudskelov for det!

Gæst

Alias rystede på hovedet af ham.. det var så underligt.. ikke at blive kysset igen, det var.. det smertede, i kroppen, og der var ikke en skid han kunne gøre ved det. Han havde bare lyst til at ligge sig ned oven på Stefan og kramme sig ind til ham.. selv om det ligeså langsomt begyndte at gå op for Alias.. at han havde mistet Stefan på en meget smertefuld måde.. psykisk.. og han ville bare have sin Stefan tilbage, på den ene eller den anden måde, inden han kom til at savne ham alt for meget. "Stefan.." hviskede han stille ind mod hans øre og kyssede ham blidt lige under øret. "Jeg bliver nød til at gøre det.. for at få dig til at huske.. " Hviskede han stille, "Det var det du bad mig om.. at hjælpe dig.." hviskede han og lænede sig tilbage og kyssede ham på læberne, hårdt og længselsfuldt, stadig med kniven for hans hals, så han ikke kunne høre meget andet end at lade sig kysse, selv om Alias ville ønske at kysset blev gengældt. "Mhmm.. " hviskede han stille og slap hans læber og ført langsomt kniven ned over hans overkrop, til det fine lyserøde ar formet til et a på hans bryst. "Dine ar.. det første du fik, det her på dit bryst, formed som et A, det står for Alias.. altså at du tilhøre mig.." sagde han stille og lod bare kniven glide helt stille igennem såret, så det sprækkede huden op og blodet begyndte at vælte ud, han havde ikke skåret særlig dybt, forhold til første gang men alligevel sådan at det blødte rimlig meget. Han bøjede sig ned og lagde læberne mod såret og sugede så til.

Gæst

Stefan kneb øjnene i og tvang sig selv til at ligge stille, på trods af at han ikke brød sig særligt meget om det .. i andre situationer havde han nok nydt det, Alias var jo møg lækker og et kys var helt sikkert noget han nød som regel, men han havde svært ved at tro på alt det Alias sagde og gjorde, det virkede så langt væk fra det liv han havde? "Alias .. er du sikker på at det hjælper" sagde han så stille og prøvede at bevare roen, prøvede at få sig selv til at tro at det måske hjalp, men for helved, hvordan fanden skulle han kunne det, det var jo absurd det her, han ville da havde husket vis.. "Argh! Hvad fanden laver du!" sagde han så forskrækket over at han blev skåret i, åbenbart igen, afbrudt midt i sine tanker og slog øjnene op, det trak sig sammen indeni ham, den samme snart velkendte følelse han havde haft før. Han vred sig "Stop det!" protesterede han, men blev kort tav da han begyndte at suge.. suge hans blod?! Han rev i rebene "Hjælp! Stop det!" råbte han så desperat og kunne slet ikke .. for tanken ind i hovedet, at han drak hans blod. Han bevægede sine ben og prøvede at ligge så uroligt som muligt "Lad mit blod være!" råbte han så, lige glad om naboerne hørte dem, det ville være et held hvis de gjorde, så de kunne komme og rede ham fra her!

Gæst

Alias kiggede op kort for at se på Stefan. "Stefan.. sshh.. " sagde han og prøvede at berolige den ivrige dreng. Han lod sin tunge glide gennem såret, og det healede hurtigt igen, og blev til det normale ar han havde haft før.. som han altid ville have. "Jeg har ikke tænkt mig at skære dem alle sammen op okay, sådan det var det.. og jeg regner med at der ingen klokker ringer hos dig.. hmm" sagde han stille og smed kniven for sig og bøjede sig ned over ham. "Nå men så må vi vel prøve noget andet.. " sagde han stille og kyssede ham hurtigt på kinden, "Du er det dejligste menneske jeg nogen sinde har mødt.. " hviskede han stille og kyssede ham blidt på læberne. "Har du ondt i hovedet skat? Trang efter noget du ikke helt ved hvad er.. ?" spurgte han stille og smilede lidt, blod og sex.. han vidste godt Stefan var afhængig, og han vidste godt hvad der kunne hjælpe lige nu.. men om han kunne få Stefan til at drikke.. jov mon ikke? Hvis han nu bare overbeviste ham lidt først. "Kys mig.. " hviskede han stille og pressede sine læber lidt hårde mod Stefan. "Mmhmm jeg har sådan savnet dig.. " hviskede han stille og lagde sine hænder mod hans brystkasse og kærtegnede ham blidt.

» Visit Death - Stefan
» Do it now, remember it later! xD (Rock n' roll søgning)
» Back in town, a time to remember //Millicent//
» Let's start over!
» Darling - Phillip