Darling look at me... start remember now - Stefan

Stefan blev en smule mere rolig da han tyssede på ham og fortalte ham at han ikke havde i tankerne at skære dem alle op.. hvilket havde været et helved .. der var jo mange ar. Han rystede svagt på hovedet og så ind i hans øjne da han fortalte ham at de så måtte prøve noget andet. Han åndede dybt "Ikke mere med knive .. vel?" sagde han så lidt usikkert og blev dog lidt underligt tilpas da han sagde han var det dejligste menneske han havde mødt. Det var underligt at høre fra en, man ikke kendte. Han sank da han begyndte at spørge om han savnede noget "....." han svarede ikke, men hans tavshed sagde vist alt, jo .. jo han savnede noget han ikke vidste hvad var, det var forfærdeligt. Han fugtede sine læber da han bad ham kysse ham, han tøvede kort, me da hans læber blev presset mod ham - uden en kniv for halsen. Blev han automatisk revet med, først svagt, men til sidst blev det .. mere dybt. Han mærkede den sammentrækkende, trykkende fornemmelse inden i. Han sukkede mildt i kysset, saligt. Hvor var det rart. Han blev en smule anspændt da han begyndte at kærtegne hans brystkasse, hvilket gav ham gåsehud.. det var rart. Men han havde lidt svært ved at få sig selv til at indrømme det, overfor sig selv.

Alias smilede lidt mod hans læber, da Stefan gengældte hans kys, det var da altid noget. Han lod sine fingre glide op over hans krop og hen af hans arme til hans håndled hvor han løsnede rebene, altså bandt ham fri.. første gang de havde haft sex? Han kunne knap nok huske det.. hvor, eller hvornår.. det burde være noget man huskede ikke? Men han var sikker på det var noget Stefan havde fået ham overtalt til, så han kunne ikke tage sig af førerollen lige nu. Han kyssede ham blidt på læberen inden han trak sig lidt tilbage. "Drik.. " Hviskede han stille og bøjede sig frem og bed hul i sin egen læbe da han pressede sine læber mod Stefan og skilte hans læber af med tungen, så Alias blod kunne strømme ind mellem Stefan læber, han havde ikke så mange valg.. drik eller blive drukknet, for Alias havde grebet om hans håndled og han tillod ikke at han strittede imod. Han trak sig så langsomt tilbage da hans læbe var healet og kyssede Stefan på kinden, "Beder?" hviskede han stille og begyndte at kysse ham lidt ned over halsen, bare for at hjælpe det lidt på vej.. det som han vidste var på vej inde i Stefan.. åh det ville blive.. vidunderligt.. bare ham og hans elskede. "Mmhmm.. jeg elsker dig.. " hviskede han stille mod Stefans hals, imens hans hænder vandrede ned og op af hans overkrop blidt kærtegene.

Stefan bevægede sine håndled lidt da rebene ikke længere strammede om dem, han skulle lige til at kravle væk, men blev stoppet af Aliases greb om hans håndled "Al.. " mere nåede han ikke at sige, før Aliases blodige læber dryppede ned i hans mund, hvorefter at blive presset mod hans læber i et blodfyldt kys. Han strittede lidt imod, blod, ad, blod! Han prøvede først at lade være med at synke, men da han mærkede han ikke rigtig havde noget valg, sank han til sidst. Han blev langsomt mere rolig da han mærkede at den anspændte og forfærdelige trang til noget, blev stoppet. Han slikkede sine læber rene for blod og så op på ham og lukkede øjnene i da Aliases kys vanrede sig ned over hans hals. Han mærkede hvordan det begyndte at boble i ham og hans hjerte begyndte at slå hurtigere. Han åndede tungt ud som han mærkede Aliases hænder ned over sig .. Alias, åh gud, han var .. uimodståelig, åh! Han lod sine hænder glide pirrende over hans overkrop og derefter vende det hele om, så Stefan var over ham. Han kiggede ham i øjnene med et blik der gnistrede af begær. Han satte sig så han havde et ben på hver side af ham og bøjede sig ned over ham. Kyssede ham intenst på munden, hvorefter at lade de fugtige kys vandre sig hen over hans hals, imens hans hænder udforskerede hans krop. Han kyssede ham så atter på munden og kunne overhovedet ikke styre sig, han havde aldrig følt sådan en.. kraftig lyst til en person.

Alias sukkede stille og trak sig lidt tilbage fra Stefan og kiggede ned på ham. Han vidste jo udmærket godt hvad hans blod gjorde ved ham, ud over at stille den.. trang som Stefan havde efter det, han var selvfølgelige ked af at have gjordt ham afhængig af endnu en ting, men nu når det jo ikke rigtig var så farlig, så længe Stefan kom til Alias når han havde det skidt og havde brug for det, så så han ikke nogen grund til at stoppe det misbrug som han selv havde startet. En ny følelse væltede op i ham da blodet havde taget sin form, og var begyndt at virke. han kiggede kort på Stefan for at lede efter en eller anden for genkendelse, men der var intet.. hvorfor kunne han ikke huske noget? Hans lille skat.. havde glemt ham, hvordan kunne det lades gøre.. skulle han starte alt forfra? Få ham til at forelske sig igen og alt det? Deres første kys på ny, og første gang de havde sex.. igen? han sukkede dybt, og lod sig blive vendt om af Stefan, så han lå nederst, noget Stefan burde vide han ikke heeeelt brød sig om. "Stefan.." sukkede han mildt, faktisk så havde han ikke rigtig.. lyst.. til det nu, på den måde, når Stefan ikke kunne huske ham, det var som at have sex med en fremmed, og han ville kun have sex med Stefan. Alligevel kunne han ikke lade være med at lade sig rive med et split sekund, udelukkende fordi Stefans kys var så vidunderlige, og han havde savnet ham så meget. Men så stoppede det også der. Han skubbede Stefan af sig og rejste sig hurtigt op. "Du har glemt mig.." sagde han stille, selv om Stefan nok var for langt væk til at forstå hvad han sagde, men han ville altså ikke.. ikke sådan. Han gik ud af rummet og ind i stuen hvor han smed sig på sovesofaen, hvor han havde tænkt sig at blive liggende til Stefan var falden til ro, eller gået i seng.

Stefan greb på en måde ud efter ham da han forsvandt i mellem hans hænder "A-Alias" sagde han så lidt forvirret og satte sig op og så efter ham. Han knugede hænderne og lagde sig ned i sengen igen. Kiggede op i loftet, som var blevet til en blå nattehimmel med tusinde stjerner. Han løsnede de knugede hænder og kiggede på sin egen hånd. Den strålede og det var som om at billede frossede når han bevægede den så der kom flere af hans hånd. Han lagde hånden igen og lukkede kort øjnene. Men han manglede noget, på trods af den brusende fornemmelse af .. lykke der boblede i ham.. manglede der noget. Alias. Han rejste sig op fra sengen og tog sig kort til hovedet "Alias .. hvad er det her?" spurgte han så og ville gå indtil ham i stuen "Undskyld .." mumlede han så. Men han vidste ikke helt hvad han undskyldte over. Men han vidste at Alias ikke var særligt glad lige nu og det var på grund af ham. Han nåede dog aldrig helt ind i stuen da han satte sig på gulvet, overvældet af hans blod, det var som om det var en velkendt følelse, men som alligevel var så ny, så smuk! Han satte sig op ad væggen og lukkede øjnene. Han kunne næsten mærke hvor træet til trægulvet var blevet hugget henne, hvad for en skov det var i og alle dyre lydende. Han sukkede mildt og han faldt så i søvn.

Alias vendte sig lidt på sofaen da han fik øje på Stefan der kom vaklende ind, som han stod der og klamrede sig til dørkarmen som en fordrukken mus. Han vendte øjne af ham og rakte ud efter fjernbetjeningen hvor han bare tænde for et eller andet tilfældigt program, han var ligeglad, det var bare for at aflade Stefan og hans egen opmærksomhed. Han drejede hovedet igen da han hørte et blidt bump, åbenbart var det lyden af Stefan der satte sig ned.. hans ben kunne nok ikke bære ham længerer end der til. Han sukkede irriteret og slukkede igen for fjernsynet inden han rejste sig op og gik hen for at samle Stefan op og bære ham ind i seng igen. "Bliv nu dig selv igen.. jeg savner dig.. " Sukkede han stille mod Stefan øre og lagde ham ned under dynene, trak hans bukser og strømper af ham og puttede ham blidt. Han kyssede ham på panden inden han lagde sig over i den anden side hvor han lagde sig på afstand af Stefan noget han normal ikke ville gøre, han ville nok have lagt og holdt om ham, men i nat lå han bare.. time efter time, i mørket og kiggede på den sovende Stefan, og håbede at når han vågnede, så ville han være sig selv igen.. selv om håbet blev mindre og mindre som timerne gik, og solopgangen nærmede sig.
Til sidst rejste han sig og skrev en kort seddel til Stefan som han lagde på nat bordet, han lagde nogen penge ved siden af, og så listede han ud af døren og smækkede den efter sig.
På sedlen havde han forklaret Stefan at han ikke skulle gå ud som for at drikke, altså i byen... han skulle være hjemme når solen gik ned, og han var velkommen til at gå på indkøb for pengene og få sig noget morgenmad, og han skulle under ingen omstændigheder tale med nogen.

Stefan vågnede hen over middag dagen efter og var stadig svagt påvirket af blodet, men det var slet ikke i samme omfang som inden han faldt i søvn. Han gned hænderne ned over sit ansigt og satte sig forsigtigt op. Han kiggede sig lidt omkring i rummet og sukkede træt. Han fik så øje på seddelen og læste den. Han krøllede den sammen og smed den på gulvet, han rejste sig op og gik ud i køkkenet. Han tog et glas og smækkede køkken lågen frustreret i. Han tog glasset og hældte vand i glasset og drak det hele. Han fik i sin frustration sat glasset forkert på bordet, så det gled ned på gulvet og gik i stykker. Han satte sig på hug og ville samle glassende op, men når man ikke kan styre sine handlinger helt fordi man er frusteret. Så ender man med at der kommer blod ud over det hele istedet. Han nåede kun at putte et par skår op i skraldespanden før han begyndte at tude over sine ødelagte hænder og ynklighed. Nu var der blod udover det hele og det gjorde ondt og det hele var bare lort. Han gav til sidst op og lod det hele ligge. Han fandt en pakke cigaretter frem og gik hen til vinduet. Han åbnede det og satte sig. Ligeglad med de blødende hænder, det hele var bare lige meget. Han vidste ikke en gang hvem han selv var længere og at nogen blev ked af det over ham, når han ikke en gang kunne huske personen.. Han tændte sin smøg og røg. Før han gik ind i sengen igen og faldt i søven indtil det blev mørkt.

Alias steg af bussen en time efter solnedgang og gik over vejen imod opgangen til hans og Stefans lejlighed. Et kort sekund stoppede han op og tog en dyb indånding, hvis han skulle være ærlig så ville han helst ikke der op, han havde ikke rigtig lyst.. til at se Stefan, overhovedet.. når Stefan ikke var Stefan.. og så længe han ikke kunne finde ud af hvordan og hvorfor.. så gav det bare ingen mening. Han blev simpelhen nød til at finde på noget andet nu, han måtte ind til byen.. det kunne vel ikke være så svært at finde den person der havde gjordt det her? Kunne det? Han sukkede og gik hen mod opgangen ind og op i lejligheden. Han stoppede lige inden for døren da lugten af blod mødte hans næse, og kuldegysninger for ned over hans ryg og spredte sig til resten af kroppen. "Stefan?" sagde han forsigtigt og gik ind gennem lejligheden, og fandt glassplinterne liggende på gulvet. Han sukkede stille og gik ind i soveværelset hvor Stefan lå sovende på sengen. Hvad skulle han dog stille op? Han satte sig ned og lagde en hånd mod Stefans kind og aede ham blidt. "Stefan.. Stefan vågn op.." sagde han stille og bøjede sig ned og kyssede ham blidt på læberne. "Hvorfor lugter du sådan af blod min skat? Hvad har du lavet?" spurgte han blidt, han ville helst ikke gøre ham sur, men han blev næsten nød til lige at sørge for han ikke var kommen for meget til skade.. altså mere end sædvanligt.

Stefan glippede stille med øjnene og knugede hænderne da han spurgte hvad han havde lavet, selvom det gjorde lidt ondt "Ikke noget, Det er ikke slemt" mumlede han så og så op på Alias "Jeg tabte bare glasset" sagde han så og så lidt væk. Sårene var ikke så slemme, det var bare et par blide snistår, men som alligevel blødte en del. Heldigvis var sårene holdt op med at bløde, der var bare en smule størknet blod på hans hænder "Undskyld .. Jeg ville virkeligt ønske jeg kunne huske dig ... det ville jeg virkeligt" sagde han så bedrøvet. Han havde det virkeligt dårligt med det hele. Han satte sig forsigtigt op og rejste sig efter kort tid. Han gik ind i køkkenet og fik øje på det smadre glas og blodet. Forståeligt han var bekymret. Han kiggede lidt ned på sine hænder og satte sig så på knæ og samlede skårene forsigtigt op i skraldespanden den her gang. Han tørede dråberne af blod af fra gulvet og vaskede sine hænder. Han skar dog en grimasse da det gjorde lidt ondt at få det kolde vand ned over sårene. Han håbede at han snart fik sin hukommelse tilbage, det kunne vel kun være noget midlertidigt .. et slag i hovedet han havde fået eller sådan noget. I hvert fald måtte den godt skynde sig .. det var ikke rart det her. Hvad hvis Alias slet ikke talte sandt? ...

Alias så på Stefan med et øm blik, okay måske havde han været lidt for hård ved ham, men han havde jo bare været frustret og.. ja han skulle nok prøve at være.. sød nu. "Stefan.. " prøvede han igen, lidt blidere og bøjede sig over ham for at kysse ham blidt, men da han skulle til det, rejste Stefan sig op og væk var han. Han sukkede stille og rejste sig så op og fulgte efter ham ud i køkkenet og hen til vasken. "Lad mig se.. " sagde han stille og slukkede for vandet og tog t viske stykke for at tørre Stefans fingre forsigtigt. Han kiggede lidt og vendte og drejede hans hænder i sine egne. "Hvorfor kommer du altid til skade?" sagde han stille og sukkede inden han trak ham med hen til sofaen og skubbede ham ned at side. "To sekunder.. " sagde han så stille og forsvandt kort og dukkede op igen, med en glasskål, pincet, papir, klorin, renseserviet, en benzin dunk, sytråd og en nål. Han stilte det fra sig på bordet og satte sig ned overfor Stefan. Han sukkede stille, "Okay det vil nok komme til at gøre lidt undt.. men jeg bliver nød til at fjerne splinterne i dine hænder og sy det værste sammen.. " sagde han forsigtigt. "Jeg passer på dig Stefan.. det har jeg lovet dig.. lad mig nu bare i det mindste forsøge.. " sagde han stille og bøjede sig over ham og trykkede sine læber mod hans, i et øjeblik kunne han ikke styre sig og han lagde sine arme om ham og trykkede ham ind til sig. "Du er alt for mig.. for altid.. " mumlede han stille mod hans læber. "Og jeg vil hjælpe dig.. og snart kan du huske mig igen" hviskede han, kyssede ham et langt minut og trak sig til sidst tilbage. Så tænde han lampen der stod på bordet og lagde Stefans hænder med håndfladerne ned af på sine lår og tog pincetten mellem sine fingre.

Stefan sukkede lidt opgivende, han ville ikke have hans hjælp, hvorfor var han hele tiden så sød ved ham, det var jo svært at lægge ham på køl eller fortælle ham at han altså ikke huskede ham og det var lidt mærkeligt .. at han sådan kyssede ham. Han blev dog siddende tålmodigt på sofaen.. han ville jo bare hjælpe prøvede han at huske, så han ikke blev mere frustreret. Han havde igen knuget sine hænder, det var som om at smerten hjalp ham lidt til at holde den med ro og ikke råbe af Alias eller sådan noget, selvom han følte trang til at råbe af nogen. Han holde stadig sine hænder knugede i det Aliases læber mødte hans og han nåede slet ikke rigtig at svare eller reagere helt på det Alias sagde. Alle de .. kærlige ord .. det var næsten ubærligt og strengt.. Hvordan skulle han forholde sig til det?! Han kiggede en smule flovt med små lyserøde kinder ned da Alias sagde at han ville være der for ham altid, hvad fanden skulle han svare? Han følte alt for overvældet af alt det Alias sagde til ham, at han helt valgte at lade være med at svare. Han kunne dog ikke helt lade være med at kysse ham igen da han atter kyssede ham, det føltes rart .. men var det rigtig? Hvad hvis Alias bare løj og bare udnyttede ham? Nogen mennesker kunne jo finde på sådan nogle syge ting? Han var næsten helt ved at få ignoreret den ubehagelig fornemmelse i maven og det flakkende lysglimt for hans nethinde der af og til opstod ved små situationer, lugte, berøringer eller sætninger. Han sukkede mildt da Alias slap hans læber igen og han tog hans hænder og skar en lille grimasse da han havde holdt dem knuget og han kunne se de små glasskår i de små kødsår.. okay, han havde nok ret, det så ikke pænt ud.

Alias smilede usikkert til ham, det var jo ikke fordi han nød at udsætte ham for konstant smerte.. altså.. ikke hele tiden i hvert flad, kun for sjovt, nogen gange? Men det der med at hjælpe ham med alle hans sår og ar bagefter, det var ikke lige ønske jobbet vel? Måske skulle han pakke ham ind i bobbel papir, og så bar.. køre ham rundt i en trækvogn? Han kunne da umuligt komme til skade så.. men så alligevel, Stefan kom altid til skade.. og Alias ville bare gerne lige understrege at det ikke altid var pga ham.. kun.. de fleste gange, og nogen gange var det ikke engang med vilje.. okay? Han tog en dybindånding, og gik så i gang med pincetten. "Nu må du ikke græde vel.." sagde han stille og fjernede det første stykke glasgår, det var ikke så slemt.. eller jov, det så nok sådan ud, men det var hurtigt overstået, og så skulle Stefan bare lade være med at bruge sine hænder et par dage.. hmm.. ja sikkert. Men han kunne jo heller ikke vide at Alias ikke brød sig om når Stefan græd, det havde han jo ikke lært.. ikke endnu, det havde han sgu da aldrig lært. "Kan du ikke sige noget? Du er så stille.. fortæl mig hvad du tænker på" sagde han stille, han ville gerne have Stefan til at tale, det hjalp nogen gange.. at aflede ham lidt, så gjorde det nok ikke så undt.
Han bed tænderne sammen og fjernede skår efter skår, lod dem dumpe ned i skålen. Til sidst sad han bare med to fuldstændig røde op skåret hænder.. altså helt ærligt, hvordan havde han båret sig afsted med det her? Skulle han havde et kursus i at drikke vand.. hm. "Stefan?" sagde han stille og bøjede sig frem og kyssede ham kort på kinden, holdte ansigtet ud fra hans, helt tæt på. "Det her kommer nok til at gøre en smule undt.. vil du have noget at bide i? " sagde han stille og kyssede ham igen.. lige under øret. lænede sig tilbage og tog en af renseservietterne og kiggede kort op. "fx.. mig?" sagde han og smilede drillende.. han kunne jo alligevel ikke helt lade være.. alt den charme, den måtte jo ud engang imellem.

Stefan bed tænderne sammen da han sagde han ikke skulle græde "jeg græder ikke" mumlede han så. Lidt irriteret over at han sagde det .. som om at Stefan var et eller andet barn. Han sukkede atter "Jeg ved ikke hvad jeg tænker .. jeg ved ikke hvad jeg bør tænke" sagde han så og skar en grimasse da han pillede det første skår ud. Han havde lyst til at trække sine hænder til sig, men vidste at han blev nødt til at holde ud. Han spændte lidt i kroppen og prøvede at tage det køligt, mest på grund af at han ikke ville virke svag eller sådan noget og desuden .. det var jo ingenting den smerte! Han blev afbrudt af sine tanker da Alias sagde hans navn og kyssede ham på kinden ".. Alias .. " sagde han så og blev kort lidt forvirret, noget at bide i? Han kunne ikke helt lade være med at mærke den glød der blev tændt indeni ham når Alias kyssede ham og sagde sådan nogle ting. Han blussede lidt op igen i kinderne og rystede lidt på hovedet " Nej .. Nej det går nok" sagde han så og prøvede at undgå øjenkontakt. Det gik simpelthen ikke, han kendte jo ikke manden og alt det her .. kæresteri noget .. argh! Han kunne godt bruge noget at drikke ... noget andet end vand.. noget der bedøvede tankerne lidt og fik ham til at glemme .. selvom det langt fra var det han havde brug for .. altså at glemme mere.

Alias smilede bare og nikkede så, hvis han ikke ville så skulle han da heller ikke, eller jov.. det kunne jo egentlig godt være han skulle det alligevel, selv om han ikke havde lyst.. åh hvad var det for noget? Selvfølgelige havde Stefan lyst. han lukkede øjnene kort og holdte vejret.. bare et øjeblik, i stilheden. så trak han sig lidt længere tilbage, åbnede øjnene og kiggede Stefan stift i øjnene. "Du kan jo starte på at fortælle mig hvad du tænker når du ser på mig?" sagde han roligt og smilede blidt.. det bedste han kunne, selv om det jo ikke lige frem.. nå.. nej lige meget. "Du behøver ikke at være så andspændt Stefan.. " mumlede han stille, det var ikke til at fatte at Stefan.. ikke var Stefan.. det var så mærkeligt. Men han vidste godt hvad han skulle gøre, han skulle bare lige lappe drengen sammen igen, og så var de dem der var smuttet.. for han kunne simpelhen ikke holde ud at være her.. sammen med ham.. særlig meget længerer, han måtte ud, og så måtte han finde ud af hvem fanden i helved der havde gjordt det her.. og afslutte den mands eller dames liv.. langsomt.. og smertefuldt.. og Stefan måtte gerne se på.
"Okay.. men så er det altså også din egen skyld" sagde han bare og smilede frækt, da han langsomt lod servietten ramme Stefans hånd, forsigtigt rensede han hans sår, og kiggede kun op en gang imellem. Inden han lagde den gennemblødte serviet fra sig, og tog noget tørt papir og tørrede så meget blod væk som han kunne. Og så til nålen og sy tråden, det var kun de værste sår han havde tænkt sig at sy sammen, resten kunne godt heale selv.. selv om der selvfølgelig var en hurtigere måde.. men nej.. det her var Stefans egen skyld, og det havde Alias ikke tænkt sig at hjælpe ham med. Han skulle bare have forbinding på.. og holde sig i ro.
"Gør det undt?" hviskede han stille, med et drillesygt blik i øjnene.

Stefan kiggede Alias i øjnene, men hans blik flakkede og hans så ned igen "Jeg tænker .. " begyndte han, men kunne ikke afslutte sætningen. Han havde ikke lyst til at sige hvad han tænkte, han sukkede og rystede igen lidt afvigende på hovedet, som tegn på at det var lige meget. Han åndede stille ud, for at prøve at blive lidt mindre anspændt i kroppen, men det hjalp ikke besynderligt meget. Han bed tænderne lidt sammen da han begyndte at rense sårene, det sveg.. meget. Han prøvede endnu en gang at skjule smerten i sit ansigt, men det var alligevel svært. Han åndede små lettet op da han blev færdig med at rense såret. Han så kort Alias i øjnene og mødte hans drillesyge blik, han kiggede ned "Nej" sagde han så bare køligt og det var tydeligt at han stadig var lidt sur over det der med at græde, at han nu var opsat på at det slet ikke gjorde ondt .. men Stefan var dårlig til at lyve. Han skævede dog lidt til sytråden og nålen. Han kunne ikke helt huske hvornår han sidst var blevet syet? Nogle af hans ar, lignede noget der var blevet syet sammen "Kommer det til at gøre meget ondt?" spurgte han så alligevel forsigtigt og havde aller mest lyst til bare at trække hænderne til sig og insistere på at det hele var fint nu. Men han vidste også godt at det var det bedste, han havde før prøvet at have betændelse i et sår og det var ikke særligt rart. overhovedet.

Alias smilede og så op.. hævede øjenbrynene og rystede på hovedet af ham. "Fortæl nu.. " sagde han bare som en blid opfordring, var det så svært? Jamen hvor skulle han så starte henne. "Nej okay.. jamen så fortæl mig om noget andet.. Hvad har du allermest lyst til at lave i nat.. du behøver ikke at sige noget med mig.. bare.. hvad du har allermest lyst til?" spurgte han og smilede roligt, var det ikke et meget fint sted at starte? At finde ud af hvas Stefan havde lyst til at lave, da Alias jo sådan set havde nogen planer for i aften.. han vidste ikke om det var en god ide at tage Stefan med han ville jo nødigt se ham skudt ned eller banket.. eller hvad fanden, fordi han ikke kunne.. ja huske noget, og måske var lidt.. ja.. hm. Men på den anden side? Hvor klogt ville det også være at lade ham være alene.. det ville jo næsten være endnu være.. det kunne han ikke, nej han blev nok nød til at tage ham med, så kunne de lave noget som Stefan havde lyst til at lave en af de andre dage. Han blev jo også nød til at vinde hans tillid igen, og der var nok ret lang vej.. tænk hvis han skulle få ham til at forelske sig igen? Han vidste ikke engang hvordan han gjorde det første gang.. hvordan fanden skulle han så kunne gøre det igen? Satans altså.
Han rejste sig ved Stefans ord og kig hen til køkkenet hvor han åbnede køleskabs lågen og tog en flaske rósevin frem og gik tilbage til Stefan. Stilte vinen på bordet skruede låget af og rakte ham vinene. "Jeg tror det gør lidt undt.. " sagde han og smilede skævt. "så drik lidt.." mumlede han og lænede sig frem mod ham og kyssede ham blidt på halsen.. og så engang til.. og så engang til.. til hans kys vandrede op over hans hals, nappede ham drillende i øret, kyssede ham hurtigt på munden, inden han langsomt lænede sig tilbage. Skubbede vinene helt op til Stefans mund og skubbede utålmodigt på flasken.

Stefan sad kort tænksomt "Mhh .. det ved jeg ikke helt .. drikke måske eller sådan noget" sagde han så, selvom det egentlig var løgn, det var jo nok ikke det han aller mest havde lyst til lige nu.. men alt andet virkede alt for .. ynkeligt at sige. Men jo han havde også lyst til det. Han kiggede lidt på vinen skulle til at tage ud efter den. Men Alias stoppede ham med sine kys og Stefan blev kort helt rolig i kroppen "Alia .. " skulle han til at protestere da han var lidt .. følsom der og det let kunne.. tænde ham. Men Alias hældte så vinen i munden på ham og han drak villigt, det smagte jo ikke grimt, måske hvis man ikke var vant til at drikke. Han blev dog lidt kvalt i det som Alias hældte lidt utålmodigt og der rendte lidt af den rødlige vin ned ad mundvigen. Han fik dog lidt styr på hældningen igen og den rødlige vin igen flød flydende ned i halsen på ham. Han skulle til at tage fat i flasken for at stoppe, men huskede sine sår og at det ikke ville være en god ide. Han ville faktisk ikke være fuld .. ikke lige nu, han var bange for at sige noget der ville være forkert eller gøre noget forkert. Selvom han så tit gjorde det.. han følte bare det var lidt anderledes med Alias.. Han var bange for at gøre noget der gjorde ham vred eller fik ham til at tro noget og sådan. Han havde det dårligt nok med at han ikke kunne sige at han altid ville være der for ham også .. for han vidste det ikke .. han vidste jo intet .. han kunne jo ikke huske ham for helved!

Alis grinte bare da han sagde hvad han havde lyst til. "Det ved jeg sgu ikke om det er sådan en god ide Stefan.." grinede han bare og rystede på hovedet.. at få ham fuld? Helt ærligt altså, han var jo svær nok at styre når han var ædru.. men på den anden side? der var jo andre ting han ikke helt havde overvejet, han havde kun fokuseret på at få sin elskede tilbage, ikke.. alt muligt andet, som han nok normal ville overveje. Men det her.. betød jo faktisk at han midlertidig, var fri? Ikke.. for Stefan kunne nok ikke huske noget.. men på den anden side, han ville kun ende i et stort skænderi når Stefan så fik hukommelsen tilbage. Men han havde jo selv sagt han ikke ville være have sex med ham, fordi.. men måske var det slet ikke så slemt at være utro.. aj Stop nu. Han tog en dybindånding, og trak flasken til sig, stilede den på bordet, tog noget papir op og tørrede Stefan om munden som var han et lille barn.. men det var han jo egentlig også. Han trak vejret tungt og fandt igen alvoren frem, og bandt tården fast til nålen. "Du drikker bare noget mere hvis du vil skat.." sagde han bare roligt og begyndte så at sy de største af sårene sammen, først den ene hånd. Da han var færdig bandt han den ind i en tynd bandage, så kunne Stefan stadig bruge sine hænder når smerten var gået lidt over. Så tog han den anden hånd mellem sine hænder og gjorde det samme med den, til han var helt færdig. "Godt så.. hent din jakke.. vi skal ud nu" sagde han og rejste sig, hældte lidt af benzinen ud i skålen, med en lighter tænde han den.. og langsomt forsvandt lugten af blod. Det var ikke nemt at være omgivet af den lugt hele tiden, og slet ikke når man var lidt små sulten. Så gik han ind på værelset for at skifte tøj.

Stefan skar en grimasse og prøvede at bide smerten i sig som Alias fik lappet ham sammen. Han bevægede forsigtigt sine fingre da Alias blev færdig med at sy ham sammen "Tak" mumlede han så og kiggede lidt på bandagen. Han kiggede op på ham "Hvor skal vi hen?" spurgte han så nysgerrigt og rejste sig. Han kiggede lidt ned ad sig selv, da han havde fået blod på trøjen.. det var måske ikke så smart at tage på i offentligheden. Han gik ind på soveværelset og havde kort glemt at de jo havde værelse sammen .. eftersom de ja.. .Han gik hen til sit skab og fandt en ny trøje frem, lidt akavet fordi han havde lidt svært ved at bruge sine hænder stadig uden at det gjorde ondt og trak den anden af. Han trak den nye hen over hovedet og gik så hurtigt ud af soveværelset igen så Alias kunne skifte tøj i fred. Han tog sine sko og sin jakke på og tjekkede om hans smøger var der og en lighter. Han gik så ud i køkkenet og kiggede i skabet efter noget at spise. Men endte med at tage et æble og tog en bid. Han spise sit æble imens han ventede på at Alias var klar til at de kunne gå, hvor de nu skulle hen altså. Han smed æbleskroget ud og prøvede at komme i tanke om noget Alias havde sagt lidt tidligere som han måske havde glemt at de skulle, men han kunne ikke rigtig komme i tanke om noget som helst.

Alias vendte sig da døren til soveværelset gled op og Stefan kom ind for at skifte tøj, provokerende som han var kiggede han bare på, med fuld overlæg, fordi han vidste hvad det gjorde ved Stefan. Da han gik kom han hurtigt selv i jakkesættet, hvid skjorte, sort habit, sort slips, ny poleret sko.
Han forlod soveværelset og gik hen til døren hvor han fandt sine nøgler til lejligheden og puttede dem i lommen, mærkede på lommen og pungen var der, hvilket den var, ikke fordi han behøvede at bruge penge der hvor de skulle hen.
"Le Dirmante" Sagde han roligt og kiggede kort på Stefan og smilede. "Min club.. to sekunder.." svarede han og gik tilbage til soveværelset og kom tilbage til Stefan med en sort skjorte over armen og et rødt slips. "Og du kommer ikke med ind hvis du ikke tager det her på.. " mumlede han så bare og lagde det på køkken bordet skubbede Stefan op af disken, stilte sig foran ham og lynede hans jakke ned. "Jeg skal nok hjælpe dig.." hviskede han stille og trak jakken af Stefan. Tog fat om hans t-shirt og hev den over hovedet på ham. Lænede sig ind mod ham, og trykkede sine læber hårdt mod hans, han savnede det stadig. Hans hænder lagde sig mod hans nøgne ryk og holdte ham fast i sit sikre greb.. bare et par sekunder.

Stefan havde godt bemærket Alias havde gloet på ham, det var også derfor han var skyndt sig sådan ud af rummet. Han kiggede lidt på tøjet, ham? i skjorte og slips? Han tog fat i bordkanten med sine sårede hænder da han skubbede ham op ad den og hans øjne fandt hurtigt hans i en kort forvirring også ned på lynlåsen Alias fik lynet op "Nej det behøves ikke .. Je-Jeg kan godt selv" sagde han så og sank og nåede ikke at protestere mere før Alias havde fået hevet tøjet af ham og kyssede ham og lagde hænderne om ham. Han kneb øjnene i og slap bordkanten, han var lige ved at rive sig med, men lagde så hænder forsigtigt mod hans skuldre og trak sit hoved til sig og vendte det så han ikke kyssede ham igen "Alias" sukkede han så "jeg bliver så forvirret når du gør det her .. jeg .. ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv" sagde han så og kiggede ned ad sig selv og på Aliases arme. Han rakte ud efter skjorten, men kunne ikke nå den, fordi han stod spærret af Alias. Han ville have tøj på, så blev det lettere for ham at .. ja.. afvise Alias når han rørte ved ham også kunne de komme ud af døren og ud i offentligheden hvor det blev mere besværligt for Alias at kysse på ham og sådan, regnede han i hvert fald med.

Alias smilede drillende da Stefan vendte hovedet væk og begyndte at ynke.. helt ærligt altså, det var da ikke så svært at kysse? "Hvad er du bange for?" hviskede han stille og tog fat om hans håndled og trak dem længerer om så de lagde om hans nakke i stedet for, slap dem og tog fat om Stefan og løftede ham op på bordet, spredte hans ben så let som ingen ting og stilte sig ind mellem dem, lagde sine hænder mod hans hofter og trykkede ham helt ind til sig. "Kys mig.. nu.. når jeg ber dig om det.. " sagde han stille, og kiggede på Stefan med bedene øjne, det kunne han umuligt afslå? Og hvis han gjorde, ja så kom de sgu igen steder i aften, det var ikke nogen kamp om kærlighed, det var om magt.. og når Alias bedte om noget, så havde han fandme også at gøre det, og han tog ikke et nej for et nej, sådan var det bare.. men det kunne Stefan jo ikke vide, ikke mere.. men det skulle han sgu nok lære ham, ingen tvivl der, han skulle ikke slippe så let. Fordi han ikke gad høre på hans vrøvl, slap han med den ene hånd og tog fat i Stefans bukser, med den ene hånd og lynede dem hurtigt op. Kiggede på ham og smilede frækt. "Kys mig.." hviskede han helt stille og bøjede sig ind mod ham, så det blev letter for Stefan.

Stefan skulle til at svare, da han fik ham løftet op på bordet og stillede sig i mellem hans ben og .. trak ham helt ind til sig "Jeg er ikke bange" sagde han så og sank nervøst og kunne godt mærke hvordan det langsomt blev elektrisk indeni ham, nej, nej nej! Det gik ikke, han ville ikke og han skulle ikke! Han kiggede ham kort i hans bedende øjne og var lige ved at give sig og kysse ham. Men han stod så fast og rystede svagt på sit hoved "Nej Alias" sukkede han så og undgik hans blik. Han så hurtigt ned på Aliases hånd ved hans bukser og prøvede at samle benene, men Alias stod selvfølgeligt i vejen, han tog fat i hans ene håndled for at stoppe ham med at gøre mere "Jeg vil ikke Alias, Du bestemmer ikke over mig, stop det" sagde han så protesterende og kiggede på ham igen, på hans frække smil, det gav sig i ham og igen flakkede det svagt for hans nethinde. Han så hurtigt væk igen og veg hovedet lidt tilbage for at komme lidt længere væk fra Alias "Lad os nu bare komme afsted, det her er noget pjat" sagde han så og prøvede at skifte emne og få Alias på andre tanker "Giv mig nu bare tøjet" sagde han så og rakte igen ud efter skjorten igen, men han kunne selvfølgeligt stadig ikke nå den.

Alias stirrede stift på Stefan, da han nægtede det.. hvad vent? Hvad gjorde han. Han nægtede? Åh. Det skulle han vidst ikke havde gjordt. Han trak sine hænder til sig og skubbede Stefan tilbage på bordet så han kom ned og ligge, kravlede op og satte sig overskærvs på ham så han umuligt kunne komme nogen steder, han stirrede ned på ham med et irriteret blik. "Du er skide bange er du.." hviskede han stille og så hurtigt hen på vinduet og så tilbage på Stefan, han skubbede hans tøj på gulvet, han skulle ikke have tøj på. Han kunne få lov til at være bundet nøgen, og Alias havde tænkt sig bare at kigge på.. et par timer. "Rent faktisk skat.. så bestemmer jeg over dig.. da du sådan set er min slave.." sagde han bare hårdt og kiggede stadig på ham med det der farlige onde udtryk, imens han prøvede at finde en rigtig god måde at straffe ham for det her. "Det kan godt være du ikke er dig selv.. men når du ikke adlyder skal du stadig straffes.. desværre skat.." sagde han bare og smilede så flabet, og bøjede sig ned over ham. "Jeg flytter mig ikke før du kysser mig.. og du gør det kun være for dig selv ved at nægte.. og jeg ved.. nej vent.. vi ved jo godt begge to.. at du gerne vil.." sagde han stille og holdte sig helt tæt på hans ansigt, ånede ud, og trak vejret dybt. "Du skal ingen steder.. når du ikke kan adlyde så kan jeg ikke have dig med nogen steder.. Om jeg så skal have dig lænket nøgen hele natten til sove værelset.. så skal du nok lære det.. med lidt vilje skat.." sagde han bare og kiggede ham ind i øjnene. "Men jeg skal nok finde på noget værre, hvis du ikke snart kysser mig.." sagde han bare stille og lod sin fingre glide pirrende og kærtegene op af hans nøgne overkrop.

Stefan nåede ikke rigtig at gøre nogen effektiv modstand før han lå på bordet med ham over sig "Hvor er du .. du .. unfair!" sagde han så frustreret og undgik at se rigtig på ham, han kunne ikke lide det blik .. ja han faktisk lidt bange, han hadet at føle sig som den svageste som han lå der og kunne ikke flygte. Han ville dog ikke give sig sådan lige, det flakkede for hans nethinde ved ordet slave , han var sku ikke nogens slave og han gjorde altså som det passede ham! Han vendte hovedet lidt og kiggede forsigtigt op på ham, som han var kommet tættere på "Stop det Alias" sagde han så og lukkede øjnene igen. Hans hjerte bankede afsted og han prøvede at komme i tanke om mulige måder at komme fri fra det her.. komme væk "Jeg har ikke noget at skjule, så du binder mig bare nøgen!" sagde han så spydigt, han skulle ikke have lov at få skovlen under Stefan. Ikke når han behandlede ham sådan her og troede han var hans slave! Han baskede lidt med benene så godt han kunne da han lod sine fingre glide op ad hans overkrop, han nægtede at kunne lide det eller blive tændt, han skubbede den glød der blev tændt i ham væk. Han prøvede at undgå hans indtrængende øjne, selvom det var svært at undgå dem, for de var der hver gang han åbnede sine øjne.