Darling - Phillip

//Jule morgen. d 25 //

William strakte sig lidt og gabte højt.. åh.. han var træt.. hvad var klokken.. mhmm.. hvad dag var det.. han bevægede sig lidt, og mærkede så Phillip der lå klods op af ham.. han smilede lidt og krammede det lille pus tætter ind til sig og snusede ind ved hans hår.. så dejlig han var altså. Hmm... nå ja.. det var jo jul! Åh.. men klokken var sikkert tideligt, og han var træt.. men.. men det var jul, så nu skulle de op! Og Phillip skulle pakke sine gaver op.. alle sine gaver! Hæh. "Phillip!" hviskede han stille intenst.. hæh.. nu skulle de op. Han åbnede øjnene og kravlede langsomt ud af sengen og vaklede ud på toilettet og pjaskede lidt vandt i ansigtet, før han gik ind i soveværelset og trak i nogen under bukser og trænings bukser. Så satte han sig på sengen og strøg Phillip blidt over håret, "Godmorgen skat.. kom op.. det er jul.." hviskede han stille og bøjede sig ned og kyssede ham på panden. Han sukkede stille og smilede så lidt lumsk og trak dynene halvt af Phillip så hans overkrop kom til syne, og kilede ham drillende i siderne og grinede stille imens.. sådan kunne man jo også vække ham ik?

Phillip sov som en sten, klinet til Williams ryg.. så havde han det allerbedst.. eller hvis han sov i hans arme selvfølgelig, så var det da også iorden. Han vågnede ikke engang da William begyndte at rumstere rundt og hviske hans navn intenst. Han havde altid været alment kendt for at sove som en sten, fuldkommen uvækkelig. Han stod ikke bare op, og han blev ikke bare vækket. Det var en lang proces.
Han sov stadig da William kom tilbage, vågnede end ikke da han strøg ham over håret, hviskede ham i øret, kyssede ham.. mmhm. Han mærkede end ikke at dynen blev trukket af ham. Han vågnede dog da William begyndte at kilde ham, først lidt sløvt, klynkende, forsøgte at værge sig for Williams kilden. "neej.." pev han, og vred sig. "William!" forsøgte han morgenhæst og måtte sætte sig op, med det vildeste morgenhår og søvn i øjnene "lad mig være, hvad er der? Hvor brænder det?" pev han og forsøgte at komme væk fra de kildene hænder. Han forsøgte at slå ham med puden, men det gik ikke så godt.
Til sidst gav han op og kravlede ind under dynen, med røven i vejret og alting, ligeglad han ville ikke kildes, han skulle jo lige vågne.. han var ikke vågen... "Jeg sover..." mumlede han indefra gåsedunet "hvad er klokken overhovedet?" spurgte han.. iih William..morgenfrisk som altid.

William kunne ikke lade være med at grine da Phillip begyndte at pive.. helt ærligt altså! Kunne han ikke bare lige stå op nå! Så de kunne gå nedenunder! Og pakke gaver op! Så Phillip kunne åbne gaver! Og så kunne de nyde deres færdig indrettet stue.. som havde taget dem ti år i går aftes! Ih! Phillip altså.. så kunne han jo lige så godt løbe en tur.. men ikke idag.. for idag ville han lige.. med Phillip.. og Elisabeth kom idag! Åh gud altså! Kunne han så komme op! "Phillip! Det er jul ! kom nu altså!" sagde han lidt skuffet.. hvordan kunne han være ligeglad.. hvor var det indre barn.. ih.. han skulle op nu! Om han så skulle kilde ham ud af sengen nå! "Phillip.. kom så op nå!" sagde han lidt mere bestemt, og rakte ud og klappede ham i røven da han kravlede ind under dynene igen. Han hoppede kort lidt i sengen.. ih! Inden han trak dynen af Phillip igen, og hoppede ud af sengen, så trak han Phillip op og svang ham over skulderen og bar ham ned af trappen.. så måtte han jo gøre det på den hårde måde.. og der var jo sne.. uden for.. "Ni! Klokken er ni!" mumlede han bare, og gik hen til en af vinduerne i stuen, sådan en der gik helt fra gulvet og op som en dør.. bare af glas.. og åbnede den, og bar Phillip uden for, og bukkede sig ned.. og så tabte han ham.. lige der.. i sneen.. hæh.. åh nu fik han skæld ud.. hmm.. nå ja.. så måtte han jo tag det med.. mon ikke han kunne charmere ham til.. mhmm.. "Godmorgen blev der sagt.." grinede han bare og gik inden for og stilte sig i dør åbningen imens Phillip rodede lidt rundt for at komme på benene.

Phillip protesterede lavmældt med lyde nede fra dynen af.. ville ikke op! Forstod han da ikke det altså? Gaverne kunne jo vente lidt ikke? Han kunne jo knap nok se dem med alt den søvn i øjnene altså.. De havde knoklet til klokken lort fordi de skulle have færdigindrettet stuen og Phillip var øm i ryggen, selvom han ikke sagde det for det var William nok også efter al den slæben.
Han klynkede da han klappede ham i røven "Hold op! Den er øm efter al den sex.." grinede han lidt, og forsøgte at krybe længere ind under dynen, men forgæves, for William hoppede og dansede.. for helvede.. kunne han ikke have været lidt mere... sovehjerte agtig? Mmhm? "Hvorfor skal alt gå efter dit hoved.." ynkede han, og mærkede dynen forsvinde "William.." sagde han anklagende, og fik et chok da han hev ham op af sengen og blev kastet over hans skulder som en sæk kartofler. "William!" protesterede han lidt højere "Hold op! Sæt mig ned, jeg skal nok.. må jeg ikke gå i bad først? Lad være!" hylede han. Han vidste godt hvad han havde i vente, eller.. han troede først han skulle under den kolde bruser, men William slæbte ham hele vejen nedenunder og.. udenfor!
Phillip gøs da kulden ramte hans tynde hud, og skreg op da William tabte ham i sneen! Argh! Han kom dog hurtigt på benene, for det var så koldt at han ikke kunne ligge eller stå i det i flere sekunder uden at fryse tæer eller røven af! Han samlede dog noget sne, i sine hænder da han rejste sig og skyndte sig ind, ved at puffe William væk "Din... uuuH!" hvæsede han, og trak ud i hans bukser og lod den halvopløste snebold dumpe lige ned i hans boksershorts "morgen.." mumlede han så, og skyndte sig ovenpå, inden han fik en tur mere i sneen, det ville han altså ikke! Men hævnen var sød! Hæh!
Han smilede kort for sig selv, og gik ud og pjaskede vand i ansigtet, og friskede sig lidt op.

William betragtede ham bare med et lidt flabet smil og sukkede stille da han blev skubbet væk, "Fordi jeg bestemmer.." mumlede han bare, da Phillip stilte det spørgsmål, var han.. ih! Han kunne ikke holde det her ud.. Kunne Phillip ikke snart forstå det! Han var født til at ligge nederst! Og han han ikke kunne lide det, så skulle han nok ikke være bleven kærester med William, for William var født til at ligge øverst.. bum. Hans øjne stirrede frem for sig da Phillip.. fuck! Han stak hånden ned i sine bukser og fik rester af den ikke smeltet is op og smed det ud i sneen inden han begyndte at råbe.. hans øjne isnede af vrede, og.. midt i det hele fik han væltede en vase med blomster i, hvilket fik ham til at skrige endnu mere.. det her.. han.. ! Han kunne ikke! Argh! Han gik med hurtige skridt ud i køkkenet og fandt en køkken kniv frem, og gik ud i gangen og tog sko på, inden han gik ud af hoved døren og smækkede den i bag sig, helt oppe i det røde felt. Kort tid efter kunne man høre en motor starte, William på motorcykel i bar overkrop og trænings bukser og en stor kniv i hånden.. og så var han væk.
En time efter knagede døren da William åbnede den, rød og blå over det hele, af kulde, og stadig meget let klædt på. Han stilte sine sko, og gik langsomt ud i køkkenet og smed den blodige kniv i vasken, inden han gik ind i stuen, hvor han havde smadret en vase, og lod sig falde ned på sofaen, og lukkede øjnene hårdt i.. han ville have grædt.. men han havde ikke tænkt sig at lade Phillip se det.. med.. det var nok.. det her.. det her var nok.

Det isnede kort ned af ryggen på Phillip da han skreg, det lød lige lidt for... skræmmende. Han forstod at han var gået over stregen, og fortrød selvfølgelig med det samme.. åh nej altså, og de havde lige fået gjort tingene gode igen. Han blev stående deroppe da han hørte døren smække.. var han.. han var gået. Han kunne mærke hvordan hjertet sank i livet på det. Han havde hørt vasen smadre.. åh gud altså.
Han gik nedenunder og samlede skårene sammen, tørte op efter vandet, og støvsugede de små skår op... så der var pænt.. igen. Så gik han ovenpå og tog tøj på da han hørte William komme ind igen. Lyden af metal strejfede ham flygtigt. Metal mod metal.. Han gik forsigtigt nedenunder, uden at lave for meget postyr, kiggede først i køkkenet.. hvor han ikke kunne se nogen.. men han kunne se noget i vasken. Han gik lidt tættere på og stivnede... hvad end William havde lavet var det gået ud over en eller anden uskyldig, der nok havde bødet med sit liv. Phillip følte sig ekstremt skyldig.. han havde været med til at forårsage det, åh nej..Han trykkede sine hænder mod sine tindinger et øjeblik.. åh nej altså... og William..Han skulle jo ikke have ladet det gå ud over en eller anden uskyldig han skulle jo... det var jo Phillips skyld, ikke alle andres. Han tændte for vandet, lod det løbe ned over klingen og fik det vasket af, dog uden at røre ved det. Inden han slukkede og vendte sig mod stuen. Han gik forsigtigt derind, meget forsigtigt... og fik øje på ham i sofaen... blå af kulde. Han samlede noget op i forbifarten, to ting faktisk, og lod sig glide ned på knæ bag sofaens armlæn så man lige kunne se toppen af hans hår og hans grå øjne.. Han lod forsigtigt et tæppe glide op over kanten og ned ved siden af William "undskyld.. det var ikke min mening at gøre dig ked af det" hviskede han forsigtigt. Han vred sine hænder lidt, og bed sig i læben og så lidt ned... det var så svært at sige de rigtige ting, han ville bare ikke have at han led, han skulle nok være sød nu. Sød altid! Han fingerede lidt ved den pakke han sad med i hånden og lod så den glide ned over armlænet ved siden af ham "den er til dig.." hviskede han stille og betragtede han lidt.

William sukkede stille og gemte bare sit ansigt i sine arme hvis der nu alligevel skulle komme nogen tåre, han havde det ikke særlig godt, han kunne ikke finde ud af hvorfor.. fordi Phillip havde gjordt ham vred, fordi han havde taget de menneskers liv.. og så lige jule aften.. eller om det var fordi han frøs. For han lå virkelig og rystede og var blå.. han var ikke særlig god til kulde, faktisk afskyede ham vinteren, han var et sommerbarn. William fulgte Phillips bevægelser.. ude fra køkkenet, og hans tanker.. og håbede virkelig han ikke lagde mærke til kniven.. han skulle have lagt den et andet sted.. men Phillip han gav sig bare til at vaske den af.. åh gud altså, han skulle bare blande sig uden om skulle han.. og lige nu skulle han bare.. passe på.. han vidste ikke, men hans vrede udbrud var aldrig til at stole på.. han var farlig. William så ikke op da Phillip kom ind og.. gik rundt om ham og satte sig, men hans øre var skarpe og han fulgte hver eneste af hans bevægelser, han truede dog ikke røre på sig, så da tæppet faldt ned ved siden af ham, trak han det ikke over sig, selv om han gerne ville.. han var bare.. bange.. for at gøre.. slemt værre. Han sukkede stille da Phillip sagde undskyld.. han havde jo ikke gjordt noget forkert.. "Phillip.." hviskede han stille.. åh for helved da.. han hadet at være uvenner med ham.. hmm. Han sukkede lidt da han fik en gave eller sådan noget, og tog fat om den og skubbede den ned fra sofaen, ikke fordi han ikke ville have den.. det ville han gerne.. men.. det var bare ikke lige bestikkelse han havde brug for for at få det beder, han havde brug for Phillip. Han skubbede sig selv lidt op og tog fat om Phillips håndled og trak ham rundt om Sofaen og op i sengen, ind under sig, så Phillip ligesom var fanget.. og trak så tæppet op over dem.. åh gud han frøs.. og Phillip var så varm. "Jeg vil bare have dig.." mumlede han stille og lagde sit ansigt mod hans varme hals.. mhmm. "Undskyld.. at jeg blev sur.. jeg kan bare godt lide at bestemme.. og du skal ligge nederest.." brummede han bare.. lidt som et barn der ville have sin vilje.. men sådan var han nu ja.. sådan.

Phillip blev siddene på sine knæ og betragtede Williams ansigt.. eller så meget som han kunne se af ham der bag ved sofakanten. Han så på tæppet der bare blev liggende.. han rørte det ikke.. Phillip rykkede lidt uroligt på sig, men blev siddene, og så på William.. han brød sig ikke om at han var sur på ham, ville han ikke nok.. Han så på gaven da han skubbede den ned på gulvet, og sank lidt i sine skuldre.. han vidste ikke hvad han skulle stille op, han ville jo bare gøre ham glad, men han ville ikke tage chancen og røre ved William hvis han var vred.. og så måske gøre ham vredere. Han så lidt ned på sine hænder og sukkede stille. da William tog fat i dem. Han så hurtigt på ham, og måtte rejse sig idet han trak i ham så han endte oppe i sofaen under ham.
Han betragtede ham og lagde sig villigt ned på ryggen, så han var fanget under William. Han var kold, og Phillips små hår på arme og ben og specielt i nakken rejste sig som følge af den gåsehud han fik. Han var ret glad for at William trak tæppet hen over sig... dem.. "Jeg er her.." hviskede han forsigtigt, og lagde sin nakke lidt tilbage så han bedre kunne komme til.
Han nikkede svagt "Jeg ved det godt.. Det er okay" hviskede han blidt, og rykkede sig lidt så han kunne trykke et lille kys mod Williams kind."Jeg skal nok ligge nederst" lovede han og smilede svagt og kyssede ham forsigtigt på kinden igen. Han puttede sig lidt... det var faktisk rart.. at gemme sig der sammen med William. "Min.." hviskede han og gemte sig ved hans skulder.

William sukkede stille og rykkede også lidt på sig så at hele hans vægt ikke maste Phillip under sig, han var jo bare.. en dreng.. og William havde jern skelet, han var farlig, Phillip kunne dø! Så han sørgede for at bære sin egen vægt med armene, det gik, i hvert fald for lidt tid, og så måtte de jo ligge sig på siderne bag efter.. men Phillip kom ikke op og ligge ikke mere nu.. det var en dårlig ide, slut med den leg, det skabte for meget splid.. og gjorde William underlig. "Mhmm.." hviskede han stille og rykkede lidt på sig igen så han kunne ligge sin kind mod det øverste af Phillips bryst, lige under hagen.. ah der var dejligt.. og han var varm, han kunne godt lige låne lidt af hans varme.. så kunne gaverne altså vente, det vigtigste var vel at de var venner. "Phillip.." sagde han så stille og sukkede og smilede kort. "Eh.. der er en anden grund til jeg.. er lidt.. eh.. ved siden af mig selv.. også.." sagde han stille og trak sig lidt væk fra ham så han kunne se han ansigt og trak noget op fra lommen af sine bukser og lagde det på Phillips bryst.. et kort.. med en lille hilsen.. fra en fra fortiden, han vidste ikke hvad han skulle reagere han kunne ikke finde ud af hvad budskabet var med det.. om det var for at være ond, eller om det var ment.. oprindeligt godt, men hvis han skulle gætte ville han gætte på det ikke var ment godt.

Phillip lod ham ligge sin kind mod hans beystkasse, og sukkede stille. Ham rørte sig ikke ud af flækken, han behøvede ikke. Der var heller ikke så mange steder at gøre det... så han affandt sig helt fint med at blive liggende der. William var så ubehageligt kold... det brød han sig ikke meget om, han ville gerne passe på ham, gøre ham glad.. måske skulle han gå lidt rundt på listesko... være så sød og ryddelig som muligt for at holde deres fred lidt.. så de ikke behøvede være sure på hinanden, det var så opslidene et eller andet sted... han ville meget hellere kysse, og kramme, snakke, og putte.. og have sex.. Og lave ting sammen, som da de tog ud og sejlede! Det var sjovt. Han lyttede til hans suk, og så lidt ned, så meget William lie tillod det, han lå jo et ret centralt sted under hans hage så han kunne ikke bøje hovedet så meget. "Hvad er det?" hviskede han blidt, og lod ham trække sig lidt væk, men betragtede ham med de vågne grå øjne.
"Hvad?" mumlede han spørgende og satte sig lidt op, såhan kunne se ham ordentligt, og derefter ned på... noget der lignede et brev.. eller.. et postkort. "Hvem er det fra?" mumlede han og samlede det op, og foldede det ud og læste indholdet. Hvert et ord gav genlyd i hans hoved til han læste de sidste bogstaver. Matthew Connor. Phillip blegnede så meget at han lignede lagnerne på sengen. Han skubbede sig op, helt op og sidde før han rakte William brevet igen "Det er til dig.." sagde han bare udtryksløst. Det var i hvertfald ikke til ham. Han ville ikke have det, ville ikke have noget som helst med det at gøre, bare det at han havde rørt det, gjorde hele hans indre til et kæmpe oprør. Hvorfor havde han skrevet? Hvorfor... hvorfor ville han forstyrre freden? Kunne han ikke bare.. leve sit liv, i sus og dus med en eller anden... skulle han gøre sig husket? Bemærket? Var det sidste ord ikke sagt? I hvertfald mellem dem. Nej, brevet var til William. Ikke til ham. Phillip rejste sig og gik ud i køkkenet og vendte tilbage til den der vask, hvor han ikke var blevet færdig med kniven og nogen af de andre ting der skulle til vask. Det gik han så igang med, at skylle af og sætte i opvaskeren. Faktisk var han ikke så vred.. eller jo det var han, men det gik hurtigt over i at han blev ked af det. Han græd ikke, han bed bare sine tænder så hårdt sammen at hans kæber knasede, mens han skrubbede tallerkenen lidt ekstra... Matthew var jo ikke hvem som helst til Phillip, de var jo nær blevet forlovet... Phillip havde elsket Matthew så intenst, at han havde været villig til at opgive sin menneskelighed, for at kunne være sammen med ham for altid. Men Matthew var en travl mand... et enormt tøj firma.. ingen tid, når han kom hjem sov Phillip.. og når Phillip stod op var han væk.. de sås aldrig.. de lavede aldrig noget...
Phillip slog arrigt til vasken og tørte sig i ansigtet med varme og våde fingre og støttede lidt til vasken.

William så lidt på ham og blev hurtigt lidt bekymret da han blev bleg, "Hey.. Phillip.." mumlede han stille og rækte ud efter ham og strøg ham forsigtig over håret, "Det behøver jo ikke at mene noget.. måske savner han os bare.." sagde han stille og så ned.. han vidste ikke hvordan hen selv havde det med det.. han ville bare ønske Matthew aldrig havde sendt det skide brev.. hvorfor skabe splid nu? Efter seks år.. og hvordan havde han i det hele taget fundet dem? Det var lidt uhyggeligt.. pludselig følte han sig meget overvåget.. hmm.. han blev nød til at komme i bunds i den her sag.. bortset fra der ikke havde stået nogen afsender på brevet.. satans.. men noget skulle han nok finde ud af! Han rykkede sig lidt tilbage da Phillip sagde det var til ha, han rystede lidt på hovedet. "Nej det os begge to.. der står vores navne i Phillip.." sagde han bare, han gad ikke være alene med det her! Det var lige så meget Phillips skyld som hans egen.. han fik ikke lov til det der.. William var jo også frustreret! Han så efter Phillip da han rejste sig og gik ud.. nå. Han rejste sig selv, og tog tæppet med sig og slæbte det efter sig ud i køkkenet ud til Phillip som stod og ryddet op. Han gik hen og tog tingene ud af hænderne på ham og stilte det på bordet, og lagde armene om ham og trak ham helt ind til ham og holdte ham fat.. hvis han nu skulle blive hysterisk. "Phillip.. kan vi ikke bare.. ligge det væk.. og ikke tænkte på ham.." sagde han stille.. han ville ikke have at.. at deres jul blev ødelagt.. at noget blev ødelagt.. men han blev alligevel trist ved Phillips tanker... elskede han stadig Matthew? Åh..
Han så ned og gav et klynk fra sig.. stille.. åh.. han sukkede stille. "Du elsker ham stadig.." brummede han stille og slap ham så og gik et par skridt tilbage.. han stod lidt imellem at skælde Phillip ud og råbe af ham, eller begynde og tude og lege såret hund.. hm

Phillip ville ikke savnes, ikke af ham. Han ville ikke høre om fortiden, han ville glemme den. Eller.. han ville glemme det dårlige, og holde fast ved de gode minder.. ved mødet med William, venskabet til ham, Gossie, og også til Matthew, men han var ikke klar til at mindes sådan noget! Ikke nu! Ikke midt i... og de var lige flyttet sammen, han ville gerne have fred, han ville gerne... bare have at deres hjem forblev helligt for fortidens ekspader.. i hvertfald for en stund, mens de faldt til.
Han svarede ham ikke, han ville ikke have det. Hvis Matthew ville holde kontakt med William, og William havde det på samme måde, var det fint, han ville bare ikke have noget med det at gøre.
Han lukkede sine øjne da William trak ham ind til sig, og gav et opgivende suk fra sig og lagde sine arme om ham og gemte sig ved hans brystkasse, mens han lyttede. Han nikkede, det havde han ret i... ignorere det. Ignorere brevet. Fokusere på at det var godt nu.. Han så overrasket op da han trak sig væk, og måtte slippe ham. Han rystede på hovedet da William sagde at han stadig elskede ham... nej, det var noget vrøvl. "William.. jeg elskede ham.. der er forskel" hviskede han "På nu, og da.." tilføjede han. Han kunne godt huske på kirkens toilet hvor William havde været, hvor han havde fortalt ham hvordan han havde det med ham.. hvordan Phillips hjerte havde sprunget et slag over, og han havde rødmet... William havde forklaret ham sine egne følelser, beskrevet dem i detaljer, og Phillip havde ikke kunnet holde det ud, han havde været bange... nok mest fordi det allerede der skrantede mellem ham og Matthew. Efter han forlod kirken havde han jo indset hvordan det stod til, hvor meget han egentlig holdt af William.. at han elskede ham. Og så var han død!
Han så stædigt på ham, og gik hen og lagde armene om ham igen. "Jeg elsker dig, ingen andre end dig" forklarede han med ansigtet klistret til Williams brystkasse. Han måtte ikke være såret.. og da slet ikke nu hvor han det ikke var sandt! Han var jo ikke forelsket i Matthew.. han var forelsket i William.

William sukkede dybt, og prøvede at få vreden til at lette igen, han havde ikke tænkt sig at råbe mere, han ville ikke.. men hvis Phillip stadig.. så kunne han fanme bare skride ud og finde Matthew og leve et skide lykkeligt liv med ham! Hvorfor havde han overhovedet valgt William til at starte med.. bare fordi Matthew ikke havde tid til ham! Det var fanme den værste undskyldning han nogen sinde havde hørt! At han havde spildt sin kærlighed på ham.. og hvis han så havde løjet.. al den tid.. åh gud altså! Det var så fustrende.. åh han hadet ham, Matthew.. han hadet Matthew! Og alligevel kunne han ikke andet end at savne ham, og blive dybt rørt ved brevet.. lige nu.. han elskede ham sikkert lige så højt som Phillip.. bare ikke.. på samme måde! Og hvis William ikke kunne få ham.. så skulle Phillip heller ikke! Det her.. han ville ikke.. han ville ikke have Matthew ind i sit liv igen.. det var hans skyld.. at alt faldt fra hinanden i starten! Åh.. satans. Han så op på Phillip da han begyndte at tale og rystede bare lidt på hovedet for sig selv, men han kunne jo ikke lukke Phillips tanker ude.. og.. åh.. han elskede jo også ham! Mere end noget andet! "Phillip.." hviskede han stille og lænede sig ind med læberne mod hans pande, og lagde langsomt armene om ham. "Jeg vil ikke have.. at han.. skal komme afsted med det her.. at ødelægge alting.. skal vi ikke bare glemme ham.. " sagde han stille og slap Phillip og gik ind i stuen og hentede brevet og gik hen til brændeovnen og åbnede lågen og smed brevet ind.. så.. ud af deres liv.. væk.

Phillip holdt fast i William. Han havde aldrig fortalt William hvorfor han og Matthew var splittet op. Han vidste ikke hvad William ville tro, hvis han sagde det... det med kirken.. de ensomme dage, aftener, nætter hvor han havde siddet komplet alene.. Ikke engang et opkald, intet. Sådan en ensomhed skulle intet menneske føle, ikke hvis det stod til Phillip. Det værste var da William døde, der havde det hele praktisk talt været ligemeget, han og Matthew havde skændtes hver gang han var hjemme, det var opslidende.. til sidst havde den bedste ide været at tage væk som den oprindelige plan havde været.. Til London.
Han sukkede langsomt da han mærkede Williams læber mod sin pande.. det tolkede han lidt som en slags forening.. bare lidt i hvertfald. Hvor stor fortiden end var, så var den ikke stor nok til at overrumple deres lykke nu. Det skulle Phillip nok sørge for. Han nikkede stille da William spurgte om de skulle glemme det. Han slap ham stille da han gik ind i stuen. Han fulgte med, og standsede i døråbningen og betragtede hans ryg. Han gik stille hen bag ham og rørte hans ryg...
"Jeg tror det er det rigtige at gøre.." hviskede han til ham, og kærtegnede hans skulderblade.. men mon ikke det ville blive bedre? Ikke at blande fortid og nutid sammen.. Han elskede William, og han ville ikke tilbage til Frankrig, for at blive venner med Matthew.. hvad godt ville der komme ud af det?

William sukkede stille og så op på Phillip og nikkede.. han gad ikke tænke på det.. den gang.. i kirken.. det var noget han havde lagt bag sig.. han huskede det dårligt nu.. med vilje.. han havde skubbet minderne ud af sit hovede, så de var utrolig omtåget.. og når Phillip tænkte på det.. så kom det hele tilbage, og det skulle det ikke.. han ville kun huske det gode.. og alligevel hang han lidt fast ved det med at Phillip havde skændes med Matthew.. det var jo.. det som Phillip og William gjorde nu.. åh gud.. nej det skulle ikke ødelægges. "Fra nu af.. skal vi ikke skændes mere.. og hvis nogen af os starter.. så skal vi have sex. Det er straffen.." sagde han så hurtigt og rejste sig og vendte ryggen til brændeovnen. "Hey.." sagde han så og løftede Phillips hoved op, så han fulgte med, og rettede hans blik mod sit eget. "Jeg skylder.. sex.." sagde han stille og smilede så forsigtigt til Phillip, "Glem alt andet.. nu det kun dig og mig.. for altid.. mhmm.." sagde han stille og løftede så Phillip op og bar ham tilbage til sofaen hvor han pressede ham ned i den og lagde sin ind over ham, og pressede sine læber hårdt og længsels fuldt mod hans.. nu skulle alt andet være lige meget.. Phillip var den eneste der betød noget! Og nu skulle de genforenes.. med fantastisk sex.. og bag efter skulle de pakke gaver op, og være glade.. og så kom Elisabeth sener til aftens mad.. det skullle nok blive en hyggelig aften.. men først. Han tog fat i Phillips t-shirt og trak den overhovedet op ham og smed den på gulvet.. og sendte ham et drillende frækt blik.. som han håbede ville bringe lidt rødmen frem i Phillips kinder.. og det der uskyldige.. tændte frække blik.. mhmm.. kom med det.

Phillip rystede på hovedet, han var enig, de skulle ikke skændes. "Nej, vi skændes ikke mere nu je... hvad?" begyndte han, men kortede sin afbrydelse af da William fastlagde en straf for at skændes. Han åbnede munden, men lukkede den så igen. Han havde ikke rigtig noget at protestere med, det lød... mærkeligt... det var en mærkelig ide, men det var stadig meget godt tænkt. Han trak lidt tøvende på smilebåndet, da William sagde han skyldte sex.Han nikkede stille "Ja.. du gør.." mumlede han så til svar. Han nikkede "ja.. bare dig og mig" hviskede han til svar, og mærkede hvordan gulvet forsvandt under hans fødder. Han lagde armene om Williams nakke, og sine ben om hans hofter. Han lod sig glide ned i sofaen og gengældte hans sultne kys. Han sukkede længselsfuldt mod hans læber og lod ham trække hans t-shirt af. Han så efter sin t-shirt, og derefter på William. Han rødmede svagt ved det drillende blik, han kunne gøre det meget værre, det vidste Phillip godt... Han trak ham ned til sig "ikke drille" klynkede han, og lagde sin hånd om hans nakke og lænede sig frem og kyssede ham langsomt på halsen, op til kæben, og slikkede ham under øret, og smilede lidt. Han holdt virkelig inderligt af William, selvomd et var en lidt fjollet ide det med at skulle have sex hver gang de havde skændtes. Men måske havde William fat i noget, det ville måske hjælpe.... Det var i hvertfald værd at prøve.
Han kørte sin frie hånd nedover hans bare overkrop til hans buksekant og trak lidt ned i hans træningsbukser.

William grinede bare lidt da han så Phillips ansigt.. åh ja.. sex! Det var ikke løsningen på alt.. men mellem Phillip og William, ville det sikkert være en ret god genforenig.. desuden så var sex med Phillip altid så.. utrolig lækkert! Det ville løse mange problemer.. "Så hver gang.. jeg bliver ked af det eller sur.. så kan du godt give dig til at smide tøjet.. og omvendt.." sagde han drillende, det skulle nok for en af dem til at stoppe op og.. køle ned.. og så ville de få tankerne væk fra.. alt det dårlige.. og så kunne den snakke om det bag efter.. stille og roligt.. imens de løgne sammen.. og hvis det gik galt igen, skulle de bare have noget mere sex! Det var perfekt.. mhmm det var i hvert fald mega dejligt! "Mhmm.." brummede han bare og smilede lidt da Phillip begyndte at klynke, "Så.. klynke dyr.. hvis du skal sige sådan.. så kan jeg gøre det meget værre.." sagde han drillende, og lod sine fingre glide ned langs Phillips sider og killede ham lidt.. en stille trussel.. hæh.. Han lod sine læber udforske hans hals.. hans bryst.. det hele.. men mest hans læber.. mhmm han smagte bare så skide godt! Han sukkede lidt og hjalp så Phillip med sine bukser.. og trak sine under bukser ned også.. fuck it.. han ville bare have Phillip nu! Forspil.. det kunne de have bag efter.. hæh. Han åbnede Phillips bukser også og trak også dem ned, sammen med hans underbukser og kiggede ned.. jovjov.. fræk det var han da. Han smilede lidt og kiggede op på ham igen, og ind i hans øjne, "Så fandens sexet du er.." hviskede han stille.. drillende.. og kyssede ham.. så igen.. åh!

Phillip smilede stille da han forklarede ham hvad han skulle gøre hvis det skete at William blev vred. Han nikkede "i lige måde, af med klunset hvis jeg går i spåner.." grinede han stille, og kyssede ham kort. Han rødmede lidt mere da han kaldte ham for et klynke dyr, og gispede da hakildede ham og vred sig lidt under William "Nejnej! Stop stop stop!" peb han og trak vejret dybt da William besluttede sig for at kysse ham over hele hans hals, skulderparti, brystkasse.. "mmhm.." hviskede han stille. Han lod ham trække hans bukser af, og sparkede dem væk, et eller andet ukendt sted hen... han var ligeglad, han var mere interesseret i William.
Han så kort på hans ansigt og derefter ned af sig selv og William som han selv gjorde og rødmede "Mine øjne.." hviskede han og greb hans hage og fik ham til at se ham i øjenene "er her oppe..." grinede han stille, og betragtede Williams smukke mærke øjne. Han fik dog ikke lov til at tale så meget, for William kysede ham igen. Han lukkede sine øjne på klem, og lagde sine hænder om Williams nakke, kørte en hånd gennem hans hår, og lagde sine ben bedre til rette, sine lår mod Williams hofter.. hans bare hud..
"Du er så smuk.." hviskede han stakåndet mod hans læber "og så utilgiveligt lækker..." hviskede han så, og kyssede ham så igen intenst.. længselsfuldt..

William smilede bare lidt drillende, "Hvis man kunne have sex i eller på et juletræ.. så havde jeg sikkert taget dig der.." grinede han bare lidt drillende.. haha! En ting var sikkert, de skulle have sex på flyglet i dag.. så hver gang han spillede så.. mhmm.. Phillip over det hele.. aj det var nok en dårlig ide.. så fik han bare lyst til ham hver gang han spillede, og så fik han jo aldrig spillet.. øv. "du piver.." drillede han bare og kyssede nappede ham lidt i halsen.. hæh. Han rettede modvilligt blikket mod Phillip og smilede frækt.. "Mhmm de er smukke.. dine øjne.." sagde han bare og kyssede ham igen, "Men du ser altså også ret godt ud dernede.." sagde han så også flabet og lod Phillip ligge sig beder til rette, så det var nemt at trænge op i ham.. lækkert.. frækt.. åh! Han sukkede lidt da Phillip mente han var smuk, "Mhm.. stop.." brummede han bare, det gad han ikke lige nu.. tsk! "Ja og du er satans fræk.. og jeg er liderlig.." sagde han bare drillende og trængte så op i ham og stønnede højt. Han fandt Phillips læber igen og brummede højt og begyndte og bevæge sig imens han kyssede ham.. intenst.. mere mere mere.. åh Phillip altså, hvordan kunne nogen være så satans fræk.. og lækker og alting, det var slet ikke fair! Mhmmm.

Phillip grinede da William truede med et juletræ "Helt ærligt, ville du selv synes det var sjovt med en grangren i måsen?" mumlede han smilende. "Neeej.." forsøgte han, og nød nappene i halsen og sukkede. Han rødmede og bed sig lidt i læben "vær' søøød, ti stille og tag mig!" hviskede han og kærtegnede ham i nakken, og smilede skævt til ham.
Han smilede lidt da han bad ham stoppe "ja-a" gispede han i det øjeblik han trængte op i ham. Han stønnede halvhøjt, og kyssede ham intenst tilbage, og lagde sine ben bedre omkring hans hofter og fulgte hans bevægelser. Han kørte sine hænder nedover hans skuldre og ryg, kort ned på hans lænd og sider, kærtegnede kort hans røv inden han kørte sine hænder langsomt op over hans sider igen og stoppede ved hans skuldre og holdt fast i ham.
Han nød at ligge der.. under William, kunne betragte hans fantastiske krop, hans øjne, det frække smil.. åh. Han stønnede igen og trykkede sin krop mod ham, og sine læber mod hans bløde.. læber.. mhm..
Han var glad for at der var fred i lejren igen.. at de på trods af Matthews brev ikke var faldet helt fra hinanden, og så på juledag, åh gud altså.. Han trykkede sig kun tættere på ham.. mmhm. Han ville ikke være uvenner med ham igen, aldrig! Han skulle nok smide tøjet næste gang.. det lovede han sig selv.

William smilede lidt da de ligesom.. havde fået vejret igen, efter de begge to var kommet.. åh.. det havde været godt.. mhmm, og nu var de venner igen, ja sex hjalp helt klart, om dem der sagde noget andet de løj. "Mhmm.. " brummede han stille og kyssede Phillips på halsen, inden han langsomt trak sig ud, og satte sig op. Han trak i sine underbukser og trænings bukser igen, og smilede lidt, "Vi er total fucked op.. Phillip.." sagde han bare ærligt og satte sig igen, og trak Phillip op på sit skød, og puttede ham ind til sig. "Åh.. for fanden.." mumlede han bare og fandt Phillips læber og kyssede ham blidt igen.. til helved med det.. de elskede hinanden, og hvad så hvis de havde et virkelig mærkelig forhold, det var lige meget.. for de elskede hinanden.. og kærlighed.. det var jo det vigtigste.. ik? mhm.
Han slap ham forsigtigt og så ned på gulvet hvor Phillips gave stadig lå, og samlede den op, samtidig med han lagde tæppet over Phillip.. så han ikke sad og følte sig så nøgen.. det var synd. Han smilede lidt, "Nå.. var den her til mig?" sagde han så og smilede stort til Phillip.. han var lidt ked af han havde skubbet gaven væk.. men han havde bare lige haft brug for Phillip der.. og ikke gaven.. men han ville heller ikke gøre ham ked af det.. så nu måtte han bare smile, hvad end det nu var.. dog.. hvis det var noget frækt.. arh. Han trak sløjfen forsigtigt af og så lidt på Phillip.. hmm.

Phillip gav et lille suk fra sig da William trak sig ud, og fik sat sig lidt op... han rakte ud og fik fat i sine boksershorts og trak i dem, og nåede lige at trække sine bukser op over røven da William trak ham ned på sit skød "Fucked..?" gentog han stille, han forstod det ikke helt.. han syntedes at hvis flere forhold måske gjorde som dem, ville de måske også opleve at det gav pote, de var jo venner nu.. ikke sandt? Han trykkede sig forsigtigt ind til ham og måtte løfte hovedet lidt da han kyssede ham, og gengældte det lidt forsigtigt. Han syntedes ikke de var fucked.. han.. han var glad for at de prøvede på forskellige løsninger.. det var da ikke fucked?
Han lænede sig bare ind til ham, nej.. ikke mere nu, de var sammen, og de elskede hinanden, og Phillip var ligeglad med hvor fucked det end var! Bum. Han så hurtigt op da William samlede gaven op, opmærksom nu..Han nikkede og smilede kort til ham. Jep.. den var til ham. Han sad stille mens han bandt sløjfen op og bed sig kort i læben, han anede ikke hvad William ville tænke.. Men han havde været den eneste han skulle købe gave til..og han vidste jo at han elskede... den slags.. så.. Men han var stadig nervøs for reaktionen.. ville han bryde sig om det..?

William så lidt på ham og rystede lidt på hovedet, "det var ikke sådan jeg mente det Phillip.." sagde han stille og kyssede ham i panden.. åh jov de var så.. alt det lort de havde været igennem.. hvis de ikke var.. hvem var så? Men det gjorde jo ikke noget.. for han kunne jo godt lide det ik.. ikke alt det dårlige der var sket, men det havde næsten altid ført til noget godt.. så.. han kunne godt lide det faktisk.. Og.. Phillip.. han var den eneste ene nu.. utroligt nok.. nej.. nej.. det havde han altid været.. altid.. og.. han elskede han så ufattelig højt.. åh.. "Jeg ville ønske du kunne høre mine tanker lige nu.." sagde han bare med et smil, "Jeg elsker dig.. mere end du kan forstille dig.." sagde han så stille, for at give ham et hint til hvad han sad og tænkte på. Han så lidt på pakken igen og smilede stort og så op på Phillip, "Tak.. det er fantastisk.. det er smukt.. tak.." sagde han bare og smilede stadig, inden han faktisk pakkede gaven op.. men selvfølgelig havde han set det først.. i Phillips hoved.. men det gjorde ikke noget.. ikke længere.. for han havde holdt det hemmeligt for ham i lang tid nu.. og nu skulle den jo alligevel åbnes.. og det havde jo stadig været en overraskelse. Han tog jakkesættet ud og så lidt på det.. åh det var flot. "Mhmm.. jeg ville helt klart se rigtig fræk ud i det her.. tror du ikke.." sagde han lidt drillende og blinkede frækt til Phillip og smilede så igen. "Tak skat.. du er.. herlig.." sagde han stille og så ham ind i øjnene og kyssede ham så hurtigt på læberne.

Phillip så spørgende på ham, og nød det lille kys i pande. "Nej okay... undskyld" hviskede han stille , og smilede lidt forsigtigt til ham. Han smilede lidt mere da han sagde det med at kunne læse tanker, det kunne Phillip også godt tænke sig indimellem.. så følte han sig lidt på bar bund når William bare kunne læse alt hvad der gik gennem hans hoved, men han anede ikke hvad der foregik hos William.. på trods af at han var meget udtryksfuld.. heldigvis for Phillip, han ville dø, hvis William ikke viste sine følelser. Så ville han ikke ane sine levende råd, om hvad han tænkte eller hvordan han havde det. Han rødmede lidt "Jeg elsker også dig.." sagde han lidt genert, det var lidt akavet.. med gaven og det hele, men Phillip var så lettet over at William var glad for det.. ja han havde nok afsløret det "Undskyld.." sagde han og grinede stille og kløede sig lidt i nakken.
Han grinede, og satte sig op på sine knæ og trak forsigtigt jakken op og holdt den op foran William "tjo.. den skulle nok kunne hjælpe på det" drillede han kærligt, og lagde den pænt ned igen, og lænede sig frem og kyssede ham på næsen, og fik et kys på læberne til svar. "Mmh.." mumlede han stille og smilede. "Jeg er glad for du kan bruge den" sagde han så og satte sig ned igen.

William trak vejret dybt og så op på ham og rystede lidt på hovedet af ham, "Hold op med det.." brummede han, "Og hvis du gør det igen, så hiver jeg tøjet af dig!" sagde han bare, altså det med at undskylde.. det måtte han ikke mere nu, slut på det.. tsk. William så lidt på ham da det søde smil kom frem igen, og han lyste lidt op.. det var godt.. tankerne skulle over på noget hyggeligt nu.. noget der var sjovt og stille og roligt.. gaver! Han grinede bare lidt igen og rystede på hovedet af ham.. med eller uden jakkesæt, jov.. det ville nok ikke ændre så meget på det, han var jo stadig pivfræk.. hæh. "Stop så.." brummede han bare da Phillip sagde undskyld igen, og lagde jakkesættet til side og tvang ham ned i sofaen igen og hev bukserne af ham, og underbuskerne også, "Næste gang brænder jeg altså dit tøj.." grinede han bare og lagde sig ned ved siden af ham og lagde bare tæppet over dem, så Phillip havde lidt at gemme sig under.. stakkel.. men så kunne han bare lære at lade være med at undskylde hele tiden, over ingen ting altså. "Så.. " brummede han bare og holdte Phillip nede og smilede frækt til ham, "Det kunne da ellers være hyggeligt at ligge sådan her hele dagen, men du skal også have en gave.." sagde han blidt og lænede sig ned over ham, og trykkede et vådt drillende.. frækt kys mod Phillips læber, og lod sine fingre danse pirrende ned over hans bryst, mave, og sider.. mhmm.. så dejlig blød.. kunne de ikke bare ligge der.. alligevel.. ih.