Anything is hopeless when you are near - Phillip

Dag: En lørdag aften
Vejr: Vindstille, en smule køligt og skyfrit
Tid: Omkring elleve tiden
Årstid: Efterår
Påklædning: Et par sorte cowboy bukser, en grå t-shirt og en sort åbensåtende læderjakke, og et par sorte sko. (Håret er redt stramt tilbage). Og under tøjet, har en et par pistoler og en kniv glemt, men det kan man jo ikke se.. sådan lige.

__________________________________________________

Han stoppede op kort og vendte sig mod udgangen da det begyndte at vrimle ud med folk, og han gik nogen skridt tilbage og lænede sig op af den gamle motorcykel, han var kørt der hen på. Han smilede kort og skoddet den smøg han havde stået og babbet på imens han havde ventet på menneskerne der stormede ud, skrigende piger, fnisende piger.. mennesker der var så overgiret det gav en kvalme. Hans øjne søgte bare i mængden og prøvede at finde hende, kvinden.. den unge narkoman, der nu skulle lade livet pga. en meget stor gæld inden for stoffer.. men sådan var det, hvis man ikke kunne betale.. så måtte man jo betale med livet.. tja.. William stilte ikke spørgsmål han fulgte bare orderende. Han havde lært hendes billed uden ad, og ville let kunne kende hende, og når han så så hende.. ville han følge efter hende.. et sted væk fra alle menneskerne, og så ville han trække hende til side, gøre det kort og godt, og så brænde liget som han for det meste gjorde. Der var ikke så meget andet i det end det.
Han sukkede dybt.. det havde været en lang dag.. der heldigvis snart var ovre, han havde spurgte lidt rundt omkring.. og havde fundet ud af hvor hun boede men da hun ikke havde været hjemme, havde han fundet ud af at hun var her.. han kunne selvfølgelig også havde ventet på hende der hjemme.. men det var spild af tid.. at vente.. han kunne gøre det af med hende inden hun nåede hjem.. på ingen tid.
Han ånede dybt ud og kærtegnede kort maskinen, den havde nu været ham en god og trofast ven.. hmm.. Han tændte så bare en ny smøg og ventede.. der var mange mennesker.. måske skulle hun også lige have atografter og alt sådan noget pis.. jaja.. hvis det skulle være hendes sidste glæde inden hun døde så skulle hun da også have lov til det.. sikke en omgang bræk altså.

Phillip så mod himlen, mørk men skyfri og stjernerne tindrede mod ham. Han smilede lidt for sig selv... det var smukt, selvom det var koldt og han stod uden trøje på... men det havde været varmt på scenen. Det havde været en fin aften, det hele var gået som det skulle, og han kunne tage hjem til sin nye lejlighed. Tanken bød ham voldsomt imod.. koldt, klamt, og upersonligt... Han sukkede og strøg en hånd gennem sit hår der endte i hans nakke som han let kløede sig i. Han lagde sin bas i sin taske, og stilte den fra sig inden han hev en trøje over hovedet, bandt et sort tørklæde om sin hals og trak sin sorte jakke over skuldrende og vinkede til de andre "Jeg smutter" sagde han mildt. Drengene vinkede til ham, optaget af groupier og andre ting Phillip ikke ville blande sig i.
Han svang tasken over skulderen, og fandt et par solbriller frem. Det var mørkt udenfor, så de var overflødige, men han ville nu helst nå væk fra stedet inden der nogen opdagede ham. Han kunne bedst lide at snige sig væk uden at blive opdaget. Han listede ud af bagdøren, orienterede sig kort før han gik videre. Han var bestemt ikke kendt i området, så han anede faktisk ikke hvor han skulle gå hen, så han gik langt mere forsigtigt end egentlig ment. En masse menneskers stemmer nåede ham mens han gik, men han fortsatte så anonymt som muligt. Det var begyndt at tynde ud i menneskemængderne, det måtte jo tyde på at de fleste var borte. Han smilede stille for sig selv, rettede på remmen over sin skulder og fortsatte sin gang mod den lejlighed han havde lejet inde i byen.. Aterswell.. særpræget navn.

William sukkede stille og lukkede kort øjnene og tog et dybt hiv igen og pustede røgen ud. Sådan stod han i lidt tid inden han slukkede smøgen og satte sig op på motorcyklen og trak hjelmen overhovedet og satte nøglen i tændingen.
Han fik så øje på en pige i mængden, det var hende. Hurtigt fik han startet motorcyklen og ventede bare på hun ville gå lidt mere.. så han var på længere afstand af hende. Da hun så satte sig ind i en bil sammen med en veninde. Hvis man ikke havde nogen penge til at betale sin gæld, hvordan i helved havde man så penge til en koncert.. eller måske var hun her slet ikke for at høre musik, bare for at sælge mere af sit pis.. Det kunne gøre ham sur, meget sur. Han brød sig ikke om narkomaner og ikke om stoffer, selv om han selv var alkoholikere.. men det var et mindre problem, næste stadie ville være stoffer, men aldrig om han ville gøre det.
Han gassede så op og slap bremsen og kørte meget langsomt frem af, og fulgte bilen, til den var kørt ud på vejen, og han satte lidt op i tempo.
Da de var kommet lidt væk fra mængden satte han farten og og fulgte bare bilen, til et rødt lys, hvor han blev nød til at stoppe.. fandens.. nå.. så måtte han snuppe hende sener, han gad ikke og køre og jagte hende når han ikke vidste.. hvilken vej de kørte. Han holdte ind til siden foran en cafe og trak hjelmen af, imens han overvejede om han skulle tage hjem nu, eller om han skulle drikke en kop kaffe og bare vente.

Phillip så på sit ur, det var temmelig sent..Han prajede en taxa og satte sig ind "øhm.. jeg skal til.... æh.." mumlede han og fumlede efter et papir han havde adressen stående på. Han rakte det til chaufføren og han nikkede bare let. Han lænede sig tilbage, lænede nakken mod sit hovedlæn, og gabte let. En lur var vældig tillokkende, men ligenu ville han egentlig bare gerne hjem og så...
Han kom i tanke om at der lå en lille café under hans lejlighedskompleks, eller var en del af det... han overvejede om der stadig var åbent. Langt foran accelererede en motorcykel, og han så kort efter den mørke skygge. Spøjst... der var ligesom noget... nej, der var nok ikke noget. Han lænede panden mod ruden og betragtede de mørke gader, da taxaen pludselig stoppede op og mimrede at de var fremme. Phillip rakte ham pengene og steg ud, og så efter den da taxaen kørte væk. Det værste, absolut værste ved at flytte så meget var ensomheden, groupies... var der masser af, men Phillip var mere interesseret i ægte venskaber end folk der bare hungrede efter... 5 minutters 'fame'.Han så på cafeen der endnu havde åbent, og overvejede det... varm kakao var bestemt ikke at kimse af... Noget fangede hans blik ud af øjenkrogen, en bevægelse. Der stod en mand med motorcykel hjelm på, ved siden af hans motorcykel, naturligvis. Han betragtede ham et par sekunder, var der ikke... nej, nu måtte han holde op.. han kunne jo ikke gå rundt og tro at han kendte alle motorcyklister i verden. Han gik hen til cafeen, og gik indenfor. Varmen der omsluttede ham fik ham nærmest til at synke sammen på gulvet.. så rart var det. Han gik op til skranken og tog hurtigt sine solbriller af... det var lidt dumt at have solbriller på indenfor. "Hej.." sagde han venligt til pigen bag skranken "jeg skal bare have en varm kakao.." mumlede han venligt og lagde pengene på disken og vendte sig lidt om. Udenfor stod motorcyklisten stadig... Han rynkede sine øjenbryn og skubbede sine solbriller op i håret... Han kunne ikke se meget, men manden havde taget sin hjelm af..
Han betragtede ham så godt det nu kunne lade sig gøre.. der var altså noget ved det mørke hår, næsen... øjnene.. Phillip havde rakt ud efter sin kakao, og havde den i hånden da Han så ham ordentligt igennem vinduet.
Det var som om hans verden brød sammen, tiden stoppede, han lagde ikke mærke til at koppen gled fra ham og glasset smadrede højlydt mod gulvet mens den varme kakao sprøjtede til alle sider.. Pigen bag ham forsøgte at komme i kontakt med ham, men han stod bare og stirrede, kunne ikke slippe ham med øjnene. Han begyndte at gå, mekanisk..Hen til døren som han åbnede og gik ud. Han stoppede lige udenfor.. han kunne se ham nu, det var ham.. han kunne se ham ordentligt.. hvorfor..? Hvordan? "William?" hviskede han hæst, plettet med kakaostænk på bukserne, og solbriller i håret der fik det til at stritte hid og did.

William sukkede stille, og gik i gang med at låse motorcyklen.. jov en kop kaffe kunne ikke være helt slemt, bare lige side en times tid og nyde.. lidt stilhed.. lidt ro til sindet, og så kunne han jo altid gøre.. arbejdet færdig i nat, eller bare.. en anden dag, det hastede jo heller ikke, han ville bare gerne have det overstået.. han var allerede træt af det.. men hvad fanden skulle han ellers lave? Han var jo ikke god til så meget andet, end at slå ihjel, og han gad ikke at være tjener på en eller anden åndsvag restaurant og gå rundt hele dagen og høre på lort fra en masse.. klamme mennesker.. han kunne slet ikke overskue det! Føj.
Han vendte sig og hang hjælmen på krogen og lynede sin jakke ned, inden han fandt sin pung frem, og lagde den i baglommen.. kun kaffe.. ingen alkohol.. åh hvis bare han dog kunne overholde det.. hmm.. men hvad med.. kaffe.. og alkohol, åh forfanden, siden hvornår var han lige bleven afhæning af noget så latterligt.. det måtte til at stoppe, men ikke i nat, så klarede han sig aldrig. Han vendte sig om i det en stemme nåede ham og han gik forskrækket et skridt tilbage.. ved.. ved det.. syn.
han spærrede øjnene op og stoppede helt med at trække vejret i de få sekunder.. som synes at være som flere år. Han stod der bare.. og kiggede på ham.. og kiggede.
Ind til hans hjerne til sidst slog igennem og han fik sig selv tvunget til at gengælde hilsen, "Hej.. Phi.. hmmhm" sagde han, men han kunne ikke rigtig få udtalt hans navn så han hostede bare kort i stedet for oh håbede ikke den.. at.. han.. han lagde mærke til det.
Han kunne dog ikke lade være med at grine lidt af sig selv.. sikke dog en mærkelig drøm. Han rømmede sig så og sagde, "Godaften Phillip.. sig mig.. hvad helved laver du her?" sagde han og smilede venligt til ham.. han blev nød til at tage sig lidt sammen, og være stærk.. det gik ikke at bryde sammen i tåre og gå hen og slynge sig om halsen på ham, og skrige at han aldrig måtte gå igen.. nej.. ikke mere af det nu, nogen måtte.. være den voksne.

Phillip betragtede Williams reaktion...mindst ligeså overrasket, hvis ikke mere forskrækket. Han tog sine solbriller ud af sit hår, og en lavine af mørkebrunt pandehår væltede ned i hans øjne, og han måtte stryge det væk.. han drejede sine solbriller lidt mellem sine hænder, og sank.. og smilede så lidt prøvende til ham. Han betragtede hans ansigt, han virkede træt.. måske var han træt? Hvad mon han havde lavet.. siden... sidst..
Han lagde mærke til hans lille latter, og blev en kende usikker.. var der noget galt? Han vågnede dog lidt op af sine mange tanker da han endelig svarede.. Hvad han lavede der... "Jeg.." han måtte rømme sig lidt, hans stemme var hæs og han var stadig slået lidt ud af det pludselige møde med.. ham. "Jeg har lige spillet koncert" sagde han og bankede let på tasken hvori bassen stadig var, og smilede lidt forsigtigt til ham. Han pegede op på lejligheden på 1. sal "og så bor jeg der...lige nu" sagde han. Han vendte sig mod ham igen.. han ville umådeligt gerne give ham et kram, men han vidst eikke om han måtte... han burde nok lade være, de var jo... de havde ikke set hinande længe. Han gik et par skridt tættere på "hvad med dig? Hvad laver du her?" spurgte han oprigtigt, det undrede ham lidt.. af alle steder i verden var de tørnet sammen her... her? Ved en lille bitte kaffebar.
Åh hvor var han pæn... aldrig havde han set mere voksen ud, selvom der stadig var noget drengerøv over ham.. det charmerende glimt i øjet... men lige nu var han stadig slået ud af mødet... det var tydeligt nok, han så nok ligesådan ud selv.

William sukkede bare indvendig, og havde lyst til at slå sig selv i hovedet over det han fik sagt.. hvorfor spurgte han om det, det var total irrelevant hvorfor Phillip var her.. det vigtigste var at han var.. og hvis han ikke havde glemt.. William hel, kunne han måske få mulighed for at bede om tilgivelse.. og på et eller andet punkt få.. tingene gjordt godt imellem dem igen, og så kunne de måske blive venner igen? Det var selvfølgelig bare ønske tænkning.. William var jo ikke hjerteløs.. han ville give sit liv op for Phillip.. Og han ville give sin højre arm for at få lov at være hans ven igen, selv om det nok ville være på lavere plan end hvad de var van til.. For de ville nok ikke.. lige kunne snakke om.. følelser, damer.. og alt det der.. kærlighed. Phillip havde været den første William havde fortalt.. den gang han havde fundet ud af han var til fyre også.. og han havde ligesom.. hjulpet ham lidt.. med alt det.. og det var nok sådan noget de ikke ville kunne.. gøre så meget i længere.. alt var bare.. smulered væk mellem Williams hænder.. og det Phillip.. langsomt forsvandt.. han havde selvfølgelige ikke lagt mærke til de.t. før han var væk.. og så var det for sent. Han sukkede langsomt og smilede lidt.
"Nårh.. så det var dig.. " sagde han stille og smilede lidt, "Jeg.. kørte lige forbi stedet på vej her over.. du ved.." mumlede han og ville jo ikke lige.. fortælle Phillip at han lige var ude for at dræber et par mennesker.. og ikke var i humør til det så han tog lige en kaffe først.. han ville bare lide lige så sindsygt langt ude som han havde været den gang.. men det var ikke sandt for William havde ændret sig.. han slog ikke ihjel for sjovt længere.. det gad han ikke.. og han gik ikke rundt og voldtog folk.. nix.. faktisk så vidste han ikke om han havde sex, det troede han ikke.. han kunne ikke huske at have haft sex med andre end Phillip de sidste seks år.. men det kunne nok ikke passe.. kunne det? hm.
"Bor du her.. i Aterswell? Hvor har du været.. sådan siden.. Underland du ved?" sagde han kort og kløede sig i håret, og lod sine øjne glide op og ned af Phillip.. englen var selvfølgelig lige så smuk som han altid havde været.. og lige så ung som han plejede, ikke et år var lagt til hans udsende.. og William måtte.. kæmpe for ikke at række ud efter ham.. og stryge ham over håret, kysse ham på kinden.. og bare.. holde ham tæt ind til sig.. men nej! Nej.
"Åh jeg bor her.. og så fik jeg lige løst til en kaffe.." sagde han roligt.. "Du var måske også.. derinde.. vil du med ind.. måske kan vi snakke lidt?" sagde han kort, og smilede.. han lod igen sine øjne glide op og ned af Phillip, det så ud til at han.. havde spilt et eller andet på sine bukser.. kaffe, kakoe? Måske havde han.. fået travlt.. eller ja.. bare fået øje på William.. hmm.. nå så måtte han købe noget nyt til ham.

Phillip foldede sine solbriller sammen og stak dem i jakkelommen, hvis han vred for meget i dem så ville de gå i stykker. Han havde... savnet ham sådan.. og så stod han bare der og var genert, det var ikke ligefrem hvad han ville have valgt at være hvis det nu havde været et valg han kunne have taget.
Han nikkede da William sagde han havde set ham... eller måske set ham flygtigt.. "Ja?" sagde han da han fik forklaringen på hvad William lavede der... Phillip kunne jo heller ikke udtale sig om kaffen.. eller kakaoen... eller the, eller hvad William drak derindefra, det kunne jo være det var godt, han havde ikke nået at smage noget af det han havde hældt det ud over sig selv istedet.
Han trak på skuldrende og sukkede, og stak sine hænder i sine lommer "lidt over det hele... du ved.. vi har spillet ret mange steder, så vi flytter hele tiden.. jeg har opdaget at jeg ikke har nået at pakke mine flyttekasser ud flere gange, men jeg regner med... at blive her" sagde han så og smilede til ham. "Eller du ved... have fast bolig her.. så kan jeg altid flyve frem og tilbage" forklarede han, og fik pludselig lidt dårlig samvittighed over bare at stå der og ævle om sig selv. "Hv-hvad med dig?" sagde hurtigt, han ville langt hellere snakke om William end om sig selv.
"Bor du her?.." sagde han og så sig omkring...lige.. her? "Æh.." sagde han så da William tilbød at de kunne drikke kaffe sammen.. han så lidt pinligt ned af sig selv "Jeg har lige været derinde, men jeg... jeg spildte ligesom... ja.." sagde han og gjorde en håndbevægelse mod sine bukser, og grinede lidt pinligt "Men jeg vil godt med ind, hvis du kan holde mig ud?" sagde han og så på ham... han kunne ikke få øjnene fra ham, fra de mørkebrune øjne.. Han kunne drukne i dem, drukne... Han vågnede hurtigt og smilede til ham.

William smilede bare og lyttede til Phillip.. han kunne lytte til den stemme i alt evighed, bare lukke øjnene og stå og lytte.. den var så rolig.. og blid og.. åh forhelved, han blev nød til at tage sig lidt sammen.. For Phillips skyld, han kunne ikke.. udstille ham for mere nu, han havde været igennem nok, desuden kunne han være gift nu eller sådan noget? Måske.
William nikkede bare.. Phillip blev her.. måske ville han løbe ind i ham.. ofte så? Hvordan skulle.. han dog få det til at fungere, de blev nok nød til at tale ud på et tidspunkt.. lade facaden falde og bare.. fortælle, hvad de nu havde på hjertet, alt.. det hele skulle ud, og William ville vide.. hvis Phillip løg for ham, det skulle han ikke få lov til nej.. han ville høre sandheden, præcis hvad han følte, og så skulle Phillip nok få en sandhed tilbage.
"Det lyder da fint, vidste slet ikke.. at du havde så meget med musik at gøre.. hmm, men det er jo også længe siden.. " sagde han stille og smilede lidt forsigtigt.. jov han kunne godt huske at Phillip.. havde spillet musik eller sådan noget, men ikke at han var.. så god.. og med i et, vidst meget kendt band, men det var jo bare godt for ham.. ja så havde han nok en kæreste eller noget, hvilke piger drømte ikke om en flot musikere? Hm. William var godt nok ikke en pige.. eller interessered sig så meget for lige netop det.. men han drømte om Phillip, altid.
"Ja altså ikke lige her.. men i Aterswell.. ude i.. slumkvateret" sagde han hurtigt og smilede lidt forsigtigt, "Men jeg havde planer om at flytte.. jeg savner lidt.. et stort hus, og skoven.. du ved som min gamle hytte" sagde han roligt og sukkede stille og lukkede kort øjnene og snuste bare ind.. han lugtede lige så.. godt.. som altid.. åh hvilken himmelsk duft.. hvordan han kunne holde sig selv tilbage, anede han ikke.
William nikkede bare og smilede, "Måske du heller vil hjem og skifte bukser.. jeg kan godt følge dig.. hjem hvis det er, så kan du måske give en kop kaffe i stedet for.." sagde han stille og smilede lidt forsigtigt, han vidste jo ikke lige hvordan Phillip ville have det med at.. være sammen med William, alene og sådan.. men han skulle nok opføre sig ordenligt.. det ville han sværge på.
"Jeg kan altid holde dig ud.. Phillip.. det ved du godt.. jeg vil heller være sammen med dig i fem minutter end med alle andre et helt liv.." hviskede han blidt, og smilede forsigtigt til ham, han ville ikke.. sige for meget, men Phillip fortjente at få at vide hvor meget han betød.. altid.. hvor vigtig og dejlig han var.

Phillips spørgsmål brændte, han ville så gerne vide hvordan han havde det, hvad han havde lavet, hvad han lavede nu? Om der var en and.. Han stoppede sine tanker. Med vilje.. han ville ikke vide det sidsteHvis han havde nogen så... så, ja så var det godt nok, hvis han ikke havde... Phillip skød tankerne fra sig og koncentrerede sig om William istedetfor, ville suge hvert et indtryk til sig i tilfælde af de ikke sås igen før om en evighed.. Han trak på skuldrende "det... det var også bare en besættelse, jeg har spillet... altid, også dengang i Underland, mens jeg skatede... jeg skater stadig, men du ved... min bas.. jeg havde altid troet jeg skulle være forsker" mumlede han og strøg over tasken med et ømt blik i øjnene.. det var den samme som dengang, det skulle være den, han kunne ikke med andre. Han nikkede til det sidste han sagde, det var længe siden..
Han nikkede da han forklarede hvor han boede, og lagde hovedet på skrå "du har aldrig rigtig været til storbyen, i hvertfald ikke når det gælder et sted du kunne være i fred" sagde han drillende, og smilede til ham.
"Men der var da også hyggeligt.." tilføjede han så stille, han havde godt kunnet lide Williams hytte i skoven, bedre end den lejlighed han havde haft indrettet til.... ja.. med blod, og lænker og glasskår.. han rørte fraværende ved sin ryg. Men han vågnede hurtigt da han spurgte om han ville give en kop kaffe hjemme...... Han havde det skidt med at skulle undskylde sig... med papkasser.. når det var William, ville han allerhelst sige ja til det hele. Han ville ikke have han gik. "Jeg bor lige over kaffebaren" sagde han og smilede skævt "Så så langt behøver du ikke følge mig, men... så skulle vi måske have kaffe med fra baren for jeg roder og har papkasser over det hele!" busede han ud, inden han nåede at opfatte at han stod og fortalte hvor rodet han var... oh skam og pinlighed. Han smilede undskyldene, og trak på skuldrende.
Phillip kunne ikke lade være med at blive blød i knæene, han vidste ikke om William vidste hvad det gjorde ved ham, men han smilede varmt til ham "du ved det er gengældt.." mumlede han så lidt lavere, og strøg noget hår væk fra sit ansigt. Han gjorde en let bevægelse mod kaffebaren "Papkasser og kaffe, eller stole og kaffe?" grinede han så. Han ville lade William om at bestemme, mest fordi han ikke ville overtræde hans grænser, for han vidste nok at han var velkommen i hans lejlighed, men om han gad sidde på stole blandt papkasser var måske for meget at forlange af en man havde haft... havde... ja...

William smilede lidt og kiggede Phillip i øjnene i lidt tid men måtte så tvinge sig selv til at se væk, han ville jo heller ikke skræmme ham væk.. nu når han endelig havde fået en chance for at tale lidt med ham.. Han anede ikke hvornår han ville se Phillip igen.. men nåh ja de havde jo al evighed, de var ikke helt usandsynligt at de stødte ind i hinanden idag.. han håbede bare de måske kunne.. få snakket et eller andet igennem, eller udveksle.. numre.. eller bare et eller andet! Så de kunne ses igen.. også efter i dag, om så det var som venner eller bare.. to voksne mennesker, der delte en fortid, og nu bare sad og hyggede snakkede lidt.. han ville give alt for at bare at få lov til at side og kigge på Phillip.. ord var ligegyldig for ham.. men nu kunne Phillip jo heller ikke lige læse tanker eller noget så smart, så de blev nok nød til at tale.. ellers ville han måske opleve det akavet.. selv om William.. nej.. han ville ikke engang havde svært ved det hvis ikke han kunne se ind i Phillips hoved.. han ville bare kigge på ham.. hele tiden.. og bare være.. glad.. for at han overhovedet fik lov. Phillip kunne have været sur, han kunne have givet ham fingeren og gået sin vej, men det gjorde han ikke.. den lille engel tilgav alt for let.. og William skulle vidst til at i knæ hvis han skulle fortjene noget som helst af det.
William smilede bare og nikkede så, han kunne godt forstå ham, William havde jo også et svagt punkt for musikken, selv om han var holdt op med at spille fra længe siden.. ja.. seks år siden. hm. Han fik dog opfattet Phillips blik.. bare han dog ville kigge på William på den måde.. åh.. åh hvor han savnede ham.. hvis han kunne ændre alt.. gøre alt om igen.. han ville være den sødeste engel i verden! Det kunne han love.. det kunne han sværge på.
William grinede bare kort, "Nej.. jeg tror bedst jeg kan lide du ved.. ude i det fri.. væk fra alt larmen, og sådan.. " Sagde han kort, og ville have sagt at han ville beder kunne lide det hvis han nu havde haft en at bo med.. men han ville ikke have medlidenhed eller sådan noget af Phillip, desuden gad han ikke ind på emnet.. kæreste, eller noget i den stil. William havde ingen andre, han havde.. flirtet lidt omkring med Millicent, men hun havde brændt ham af.. to gange nu, så han kunne vel godt kalde hende et.. hmm nej, han ville være priviligeret og ikke bruge grimme ord, men han ville da sige at han aldrig havde tænkt sig at se hende igen, aldrig.
Han kiggede op igen og tænkte sig lidt om, "Nårh.. ja okay.. hmm ved du hvad.. jeg tror jeg har en ide.. " sagde han kort og smilede lidt. "Hvad med at du går op.. med dit udstyr og det.. og får skiftet bukser, så går jeg ind og bestiller imens, og så finder vi et hyggeligt hjørne hvor vi kan snakke i fred?" sagde han blidt og smilede til Phillip, "Hvad kunne du godt tænke dig?" sagde han blidt og så på ham. Han valgte at lade være med at svare på det andet.. det gjorde undt bare at tænke på det.. han ville hmm.. nej han ville ikke tænke over det! Phillip og ham.. sammen.. det måtte være fortid.. det kunne det kun være.. Hah, hvordan skulle han nogen sinde.. få værdighed nok til at få Phillip tilbage, han var så højt oppe.. han ikke kunne nå.. om han så stod på stylter.. og han ville ligge på knæ i flere dage uden det ville nytte noget.. nej det han havde gjordt mod ham.. det var hans egen skyld, og nu måtte han leve med det knuste hjerte resten af sit.. uduelige elendige liv.

Phillip fik godt øje på de mørke brune øjne, brugte den tid William spenderede på at finde hans blik til selv at fordybe sig... men han vågnede da han kiggede væk og indså at det blev akavet bare at stå der og se hinanden dybt i øjnene.... det var fjollet. Phillip havde fuldstændig glemt at William kunne se ind i hans tanker, at han var en stor åben bog.. det lå ham slet ikke på sinde at tænke over det, så tanker fløj hulter til bulter som de plejede.
Phillip nikkede smilende, enspænder William.. ligeså social, ligeså meget fastholdt han kravet om at være for sig selv.. det var nok også sundt, Phillip kunne lære af den slags, han havde ingen grænse, til sidst stod det ham ud af halsen og så gik han bare... han var stadig lige dårlig til at løse konflikter, det nemmeste var simpelthen at gå sin vej. "Det er også rart.." medgav han, og lyttede da William fortalte ham sin ide. Han smilede og nikkede til den, det lød ikke dumt.. "Lad os gøre det, det tager min højst fem minutter" sagde han roligt, og glemte alt om at alt hans ragelse lå pakket ned i kasser over det hele oppe i den lille lejlighed... skidt pyt, han skulle nok finde noget.
Han lagde mærke til at WIlliam var faldet hen i tanker og stod... Han blev næsten skræmt af hvor dystert og sammenbidt han pludselig virkede, totalt afskåret.. sunket ned i sit eget dyb.. Han huskede på dengang han havde været deprimeret i den første vampyr periode.. hvor trist han havde været.. selvmord.. Phillip stod hurtigt helt henne ved ham og lagde en hånd på hans skulder, og forsøgte at fange hans blik.
Han gav hans skulder et klem "kakao.." sagde han så og smilede til ham, inden han slap ham. "Ellers er jeg som en hamster i et hjul... resten af natten.." tilføjede han så mumlende og kunne have kappet tungen af sig selv, mens han gik over mod døren til opgangen "jeg kommer ned om lidt" sagde han og så kort over på ham da han bakkede ind gennem døren.

William smilede lidt og havde intet problem med af følge med i Phillips tanker, selv om han ikke rigtig lagde mærke til han gjorde det, han var for fanget i sine egen til at koncentrere sig alt for meget om Phillips også, det var nok også bedst han fik dem for sig selv, alt andet ville også være synd.. selv om Phillip aldrig havde.. været sådan rigtig sur over Williams evne, selv om han nok burde det.. William ville selv havde det af helved til hvis nogen bare sådan.. trængte ind i hans sind.. det var hans private hule.. men tja.. han kunne ikke gøre for det, tiden hvor han havde kunnet styre det var ovre, han havde ingen kontrol over sine evner, de bankede bare igennem når de havde lyst til.. dog skete det mest i vrede eller når han blev lidt for fuld.. så mistede han selvkontrollen.. men ikke sammen med Phillip, han havde prøvet det en gang.. og det havde været det mest.. smerte fulde øjeblik i hans liv.. at såre Phillip så dybt.. den dag i skoven.. som ny født vampyr.. Phillip havde bare været på det forkert sted på det forkerte tidspunkt.. men han var bleven tilgivet.. og ja.. han ville bare gerne ligge det bag sig.. ud.. væk med det. slut.
"Der er i orden, du tager dig bare din tid.. jeg venter derinde.." sagde han blidt og smilede høfligt til Phillip.. åh det var rart.. bare at.. snakke, selv om han bare ville... helt andre ting, men sådan blev det ikke den dag.. sådan blev det nok aldrig, så han måtte bare sætte pris på at Phillip overhovedet gad.. se ham igen, gad snakke med ham.. og han var lykkelig for det.. de få minutter han fik med Phillip kunne bringe et smil frem på hans læber for flere dage.. åh.. Phillip.
Han vendte dog tilbage til virkeligheden da Phillip stod tæt på.. alt for tæt på, og han vendte hurtigt hovedet mod ham og så ham ind i øjnene, måtte spænde alle muskler for at stå fast og ikke læne sig frem.. og give ham det kys der nok ville give ham et lussing tilbage.. åh. Han kunne dog ikke helt, styre sine bevægelser, og hans hånd sitrede let da han løftede den, han gik efter ansigtet, kinden.. bare et let strøg.. men han spændte bare hårde og lod sine fingre løbe kort over hans arm, inden han knugede hånden til en knytnæve og lod den falde ned langs siden. "Okay.. kakao.." sagde han stille og smilede til ham da han gik.
Han åbnede så døren til cafeen og gik op til skranken, hvor de havde fået ryddet Phillips rod op.
Han fik hurtig en fuld opmærksomhed fra en af de unge tøser bag kassen, og med et charmerende smil, undskyldte han for Phillip og betalte det smadrede glas, og fik bestilt en kakao til ham.. og.. hmm.. "Irish Coffee.. men ssh.. " hviskede han stille, Phillip behøvede ikke at vide at William var bleven.. alkoholikere, man han blev simpelhen nød til at have noget til nerverne lige nu.. ellers blev han sindsyg.
Han fandt sig så et lille bord i hjørnet hvor de kunne snakke uforstyrret, og lod bare sine øjne glide over servitricen der kom ned med en bakke og stilte en kaffe foran William og en kakao på den tomme plads foran ham..
Pludeslig slog det ham.. hvad hvis.. Phillip ikke kom.. igen?!

Et flygtigt smil gled over Phillips ansigt, den lille berøring på sin arm brændte.. på en god måde, men det varmede som om det skulle varme til evigtid, William havde altid været så varm, Phillip var iskold.. Et kort nik til Williams forsikring om at han nok skulle vente på ham, og så løb han op af trapperne til første sal. Han skyndte sig ind, lagde bassen fra sig, og så sig om.. Et øjeblik sortnede det lidt for ham, og han satte sig ned... han havde ikke sovet så godt på det seneste, og mødet... med William overrumplede ham en smule. Han smilede langsomt for sig selv... han kunne ikke rigtig stoppe det, selvom det irriterede ham lidt, der var da ikke noget at smille fjollet af, der var tragedier over det hele... Men han kunne ikke lade være, han var bare...glad... lykkelig et øjeblik.
Han rejste sig hurtigt, han havde ikke tid til at sidde der...Han rodede igennem et par kasser før det endelig lykkedes ham at finde noget... bare ikke lige det han søgte.. Han stirrede med gru på de løse baggy jeans... aj det kunne han simpelthen ikke! Han kunne idet mindste være lidt pæn. De røg henover hans højre skulder, og han fortsatte igennem kasserne til han endelig fandt et par bukser, smuttede ud af dem han havde på, og trak de andre på plads. Han lagde alle de andre overflødige ting fra sig, og gik så endelig ned i sin jakke, mørkegrå bukser, mørkeblå t-shirt, og sort jakke. Han gik ind på cafeen, og sendte pigen i kassen et undskyldene smil, før han så sig om efter William. Han sad ovre i et hjørne. Phillip fortsatte derhen, der var heldigvis ikke så mange om aftenen... det var jo også sent.
Han placerede sig i stolen overfor ham "jeg håber ikke her var optaget" drillede han let, og så kort på kakaoen foran ham.. for mindre end ti minutter siden havde han lige hældt sådan en ud over sig... flot.
Han lagde sine lange fingre om det varme krus og sank lidt sammen som om kruset tog alle hans kræfter og nød varmen til fulde... Inden han så lidt op og fangede Williams blik "Hvad har du så lavet? Hvordan går det?" spurgte han, oprigtigt interesseret.. han ville bare snakke... bare høre lidt om ham.. Han tog forsigtigt en tår af den brandvarme væske og måtte indse den skulle have tid til at trække.

William sukkede blidt og lagde bare hovedet lidt tilbage og tænkte det igennem.. nej Phillip ville ikke bare.. skride vel? Han kunne jo rende ind i ham.. en anden dag og så var han løbet tør for forklaringer, desuden hvis han ikke gad snakke med William så havde han da sagt det.. havde han ikke? Jov.. Phillip var altid ærlig, ham kunne man godt stole på.
Hans ansigt lyste så bare op i et smil da han så ham komme gående ind af døren og over til ham, han rejste sig kort op, men satte sig så bare hurtigt igen da Phillip satte sig.
"Mhmm.. nej" sagde han bare stille, men vidste ikke helt om han skulle svare på det spørgsmål.. hvis William ville have selvskab, så fik han det.. alt der skulle til var et frækt blik og et charmerende smil.. men han det ønskede han ikke.. han ville heller tilbringe sine.. få minutter sammen med Phillip end nogen anden i hele verden. De betød intet og han betød alt.
"Hmm jeg har ikke lavet så meget.. har bare.. ja.. du ved boet lidt sammen med min datter i Frankrig, men hun hader mig vidst, og så flyttede jeg igen efter noget tid, Maria mente at det nok også var bedst, hun kunne godt lide at være alene mor, åbenbart.. og tja.. vi elsker jo ikke hinanden eller har noget.. som helst.. overhovedet, så det ville bare været.. et helved at bo der alligevel, så det jo fint nok.. Så flyttede jeg her til, og her har jeg boet i et måned eller to" sagde han bare stille og smilede lidt, han vidste ikke om Phillip kunne huske.. alt det med at han havde en datter og sådan noget, men han var ret sikker på han havde fortalt ham det engang.. men det var også lige meget, Elisabeth ville ikke se ham mere, og det ville Maria åbenbart heller ikke, men det måtte de også selv om.. han var heller ikke lige.. bestemt til at leve et normalt familie liv.. den samme dag, dag ud og dag ind.. nej det var bestemt ikke tiltalende, han ville bare ende op på den lukkede afdeling eller noget.

Phillip smilede skævt af Williams gentleman... gener... eller hvad man skulle kalde det, nu var han jo ikke en pige så han behøvede jo egentlig ikke at rejse sig. Men han var nu alligevel glad for det, også selvom det måske kun var ham der grinede af det.. som den eneste med sær humor. Phillip blev meget stille da William talte om hans datter... han havde aldrig set hende, kun hørt om hende... lidt om hende. Han kunne slet ikke forestille sig det... en lille pige, med Williams brune øjne, og mørke hår og... nej, hun lignede vel også moren? Det var nok en køn unge... eller, hun var vel efterhånden temmelig stor? Han nikkede langsomt da han smilede til ham og afsluttede.. Han bemærkede at William heller ikke havde boet der helt så længe... han troede han havde boet der meget længere.. "det lyder som om det har været.. hektisk?" mumlede han stille, og betragtede ham for at se hvordan han reagerede, inden han tog en lille tår mere af sin nu lidt mere tempererede kakao.
Phillip var lidt bekymret for William, for på trods af hans smil, virkede han bestemt ikke glad.. det nagede Phillip rigtig meget, folk omkring ham skulle helst være glade og tilfredse.. og hvis der ikke var det, sad det som en gnavende bekymring i ham. Men han turde nu alligevel ikke spørge.. sæt nu der ikke var noget galt? "Så nu bor du her... hvorfor her? Hvad arbejder du med?" sourgte han nysgerrigt, og tog endnu en tår af den varme kako... han havde bemærket Williams kop med noget i han ikke helt kunne bestemme... caffe latte? Cappuccino? Var det ikke sådan noget med skum på toppen? Han lod tanken fare, og koncentrerede sig om ham... Han tillod sig at lade sin jakke glide af, da han var ved at få et mildt hedeslag...

William så ned i sin kaffe, og smagte lidt på den, et par gange.. den dejlige smag af alkohol.. det beroligede ham næsten allerede.. det var.. utroligt at være afhæning af noget, det det gjorde ved kroppen.. men det kunne han ikke fortælle Phillip om, han kendte nok ikke til det, han hverken røg eller var alkoholikere, det var kun William der var fanget i det mareridt.. nå han skulle jo også stoppe.. hmm.. imorgen.
Han så bare op på Phillip igen og smilede varmt til ham, han blev jo bekymret.. når han blev bekymret! En ond cirkel.. men han ville ikke finde sig i at Phillip ikke havde det godt, lige meget hvor meget William så end skulle lide, så skulle Phillip være lykkelig.. altid.
"Tja.. det har været lidt.. op og ned, men tror det hele er fint nu, jeg har det okay med det, hun er ni år nu.. jeg har aldrig rigtig været der i hendes opvækst, så jeg forstår godt hvordan hun har det, selv om det nok bliver værre i teenagere årene, hun tilgiver mig nok aldrig.. men tjaa.. jeg har det fint, jeg har aldrig bedt efter en datter.." sagde han roligt og sukkede stille, han holdte sig så kort for munden. "Undskyld jeg sider bare her og lukkere alle mine problemer ud.. mmhmm.. jeg vil hellere høre om dig, fortæl.. hvordan har du det?" sagde han blidt. Og fulgte så Phillips eksempel med at tage jakken af, og trak sin læderjakke af og hængte den over stole ryggen.
Han så kort ned da han spurgte hvad han arbejdede med, "Ikke.. så.. meget.." sagde han stille og havde ikke helt lyst til at uddybe det, han satte bare kruset mod læberne og drak sig lidt mod til sig. "Jeg kan godt lide byen.." sagde han så bare stille og sendte ham et lidt forsigtigt smil.
Nej det var klart han ikke var glad, han havde ikke være glad siden Phillip og han selv.. var.. gået fra hinanden? Han var bare sådan lidt et.. spøgelse, der svævede rundt.. og ja.. han drømte om ham hver nat, og han tænkte på ham hver dag, han ville aldrig komme over ham, det havde han i hvert fald troet, og det var ikke sket endnu.. men bare det at han aldrig troede han ville se ham igen, og nu sad han der.. den smukke lille engel.. nej han ville helt sikkert få mareridt i nat.

Phillip så på ham, og blev lidt glad da han smilede varmt til ham. Så var der alligevel lidt glæde, det hele var ikke skidt.. det var godt. Et lyspunkt i tilværelsen.. det var det folk havde brug for! Også William. Og ham selv.. selvom hans fokus og glæde tit skiftede over små ting.. Han så på ham med en hvis ømhed... han ville gerne tage hans hånd og give den et klem, give ham et håb om at det ikke var så slemt som det lød.. Men det var jo kun William der vidste hvor slemt det var, Phillip kunne jo kun gætte. Han nikkede til det han sagde "nej.. det har du ikke" sagde han så stille, lidt for at opmundtre ham. Phillip kunne ikke forestille sig at have børn..men han var jo også homoseksuel.. børn var nok ikke en gode han kom til at nyde, desuden.. var han ret ung... men det var William jo også?
Han så overrasket på ham da han bad ham fortælle om sig selv, og blev pludselig en smule akavet.. "æh.." startede han "Du må gerne snakke om dine problemer?" sagde han så, fiskede lidt efter at han ville fortælle mere så han selv slap, han syntedes ikke der var noget interessant at fortælle.. "Fint... fint du ved.. jeg er lidt træt for tiden" sagde han, og fandt en teske, som han rørte rundt i kakaoen for at opløse pulveret i bunden inden han stak skeen i munden og så på ham, mens han lyttede. Han rystede lidt på hovedet da han ikke rigtigt forklarede sit job, mens han stadig lyttede aktivt.. Han nikkede og smilede tilbage til ham "her virker også hyggeligt" mumlede han med skeen i munden, og tog den ud så han kunne snakke ordentligt "men jeg er elendig til at finde rundt her.." grinede han så lidt, og lænede sig på sin hånd, og hvilede sin arm mod bordet, og tegnede lidt på dugen med sin pegefinger på den anden hånd, og tog så fat om bordkanten. "Jeg har altså savnet dig.." sagde han så, og vidste godt det var vældig fy at snakke om, men det havde han, han havde jo været hans bedste ven... de havde været tættere end... end noget Phillip havde oplevet, selv før William bekendte hvordan han havde det, og Phillip forelskede sig hovedkulds og... Phillip kvalte tankerne for at høre hvad William sagde til det.

William smilede lidt og så på Phillip med et blidt blik.. som om at hvis han stirrede for meget på ham ville han.. skade ham på en måde.. han måtte være forsigtig, tale med en blid stemme, kigge ømt, og ja.. ikke røre ved ham. Han var bange for at.. en forkert ting kunne få alt til at briste.. og det måtte det ikke.. nu havde han lige fået ham.. her.. tilbage.. på ubestemt tid, selv om de godt nok kun sad og snakkede, men Phillip skulle ikke opmuntres til at gå.. før, bare fordi William ikke kunne være en gentleman, det gjaldt om at holde tungen lige i munden.
Han smilede kort og havde egentlig ikke lyst til at snakke mere om det.. hvad var det også for et emne, han ville meget hellere.. høre om Phillip, havde han fået nogen børn, nogen kærester? Bleven gift.. men han blev så hurtig bekræftet i.. ingen børn.. det var underligt.. William havde faktisk altid troet at Phillip var biseksuel, han havde da været til piger på et tidspunkt? Måske havde han bare gjordt op med sig selv.. at det ikke var noget værd.. det handlede vel ikke ude lukkende om hvad man tændte på.. gjorde det? Naah.
William smilede bare og nikkede, "Jeg vil meget hellere høre om dig" sagde han blidt og sendte ham et ømt smil. Men blev så lidt trist ved det næste han sagde.. hvordan skulle det.. hvad betød det? "Hvad mener du.. er der noget galt, Phillip?" sagde han stille og lænede sig opmærksomt ind over bordet, han ville vide alt.. hvad var der dog sket? Phillip.. var ikke en person der fortjente dårlige.. ting.. han var en person der fortjente at være lykkelig, og leve et fredlig liv.. med en der holdte af ham og elskede ham, som han fortjente.
"Jeg kan godt.. give dig en rundvisning, hvis det er.. det ringer bare, også hvis du fare vild.. jeg vil.. eh.. ja du ved, hjælpe" sagde han blidt, og tøvede på det sidste fordi han skulle have sagt ' jeg vil altid være der for dig' men da det ikke helt passede ind og ville gøre det.. akavet måtte han vælge om i sidste øjeblik så det blev ikke så godt... desværre.
Han betragtede så bare Phillip og kunne ikke lade være med at smile lidt meget i det, alt hvad han gjorde.. bare den måde han sad på.. det var så.. betagende.. han var så smuk, så dejlig.. så sød.. åh det var slet ikke til at beskrive.. alt i William.. længdes efter Phillip, der var ingen tvivl nej.. Phillip var hans eneste ene, sådan havde det altid været, sådan ville det altid være.. og der var bare ikke en skid han kunne gøre ved det. For han ville jo aldrig blive hans igen.
Han blev trukket ud af sine tanker da Phillip sagde noget og lænede sig bare tilbage væk fra ham og så tøvende væk, og nikkede kort, prøvede at skjule sig, ville ikke vise ham sine følelser.. alt det der blev trukket frem.. savn, kærlighed, forelskelse, svigt, sårbarhed, lyst.. alt.. han kunne ikke side der og se såret ud.. det gik ikke. "Jeg eh.. jeg har også savnet dig Phillip, det er længe siden.. og ja, det er godt at se dig igen, at se du har det godt og sådan" sagde han forsigtig og prøvede at rede den.. så det Phillip havde sagt ikke kom ud på den måde det skulle.. men at det hurtigt blev til noget venskabeligt.. i stedet for det alt for intime. Han så forsigtigt op og smilede lidt falsk inden han hurtigt gemte sig bag kaffekoppen og drak lidt af den.

Phillip så på ham og grinede lidt, han var slet ikke ligeså påpasselig som William, højst inde for berørings grænser.. Der var han langt mere forsigtig end med hvad han lukkede ud af alle sine tanker.. men det vidste WIlliam godt... han vidste godt han havde en svær slags tourettes syndrom... eller hvad man skulle kalde det, et eller andet havde han altså.. DAMP måske?
Han skød tankerne fra sig, mærkeligt emne.. mærkelige tanker. Selvfølgelig, William var høflig og ville spørge ind til Phillip, han havde bare ikke oplevet så meget... eller... jo, selvfølgelig de der småting.. han havde haft nogen vilde koncerter hvor han havde troet han kunne flyve uden sine vinger, engang imellem hvor han havde siddet ude bagved i det mørkeste hjørne han kunne finde og bare.. Han lukkede øjnene i nogen sekunder... shh...
Han blev lidt overrasket over den pludselige bekymring, og William der lænede sig frem mod ham. Han kunne svagt ane duften af dæmon, og måtte folde sine hænder pænt for ikke at række ud trække ham hen og dufte til ham, men det var også lidt sært... "Nej der er ... d-der er ikke noget galt" skyndte han sig at sige. Phillip sov som regel tungt, men han havde været plaget af mareridt.. mange af dem.. så mange at han ikke havde sovet i noget tid, og først faldt i søvn hen af morgenen hvor han ikke kunne mere. Men det holdt han for sig selv. Det var ikke noget han skulle bekymre William med overhovedet. Han smilede beroligende til ham "det er ikke noget" sagde han og tog en stor tår af sin kakao, så han nær havde fået den galt i halsen. Han nikkede hurtigt da han tilbød at give ham en rundtur en dag "Ja? Det ville være rart.. så ved jeg hvem jeg skal ringe til.." grinede han, og satte glasset fra sig.
Phillip pillede let ved sit glas og smilede til ham, selvom han blev lidt mut ved svaret, men han kunne skjule det teatertimerne på gymnasiet havde ikke været forgæves... det var ikke det han ville høre, men han bestemte jo ikke over hvad folk sagde, da slet ikke William.. William var sin egen.. "I lige måde" sagde han og smilede til ham.

William smilede kort og så lidt på ham.. Phillip havde da ikke damp? Helt ærligt altså, han var den mest nede på jorden person han havde mødt, stille rolig, blid og sød.. altid imødekommende og venlig, han var så.. sød som noget menneske kunne være.. åh ha.. Kunne han for fanden ikke bare stoppe med at tænke på ham på den måde, og bare.. venner.. de skulle være venner nu, hvorfor var det dog så svært.
William så opmærksomt op og smilede blidt til ham, han kunne altså ikke lyve for William, og det vidste han godt, han havde bare glemt det. "Phillip.. " sagde han blidt og rakte over og tog hans hånd og lagde den mellem sine og så lidt ned på deres hænder.. hmm, han nussede blidt hans håndryg og legede lidt med hans fingre. "Det er jeg ked af at høre.. hvad er det for nogen mareridt?" spurgte han blidt og gav hans hånd et blidt klem. "Jeg.. jeg vil gerne side.. og holde din hånd hele natten.. imens du sover.. så du ved at der ikke sker noget, jeg passer på dig.." hviskede han stille, selv om.. det at William ville få lov til det, var total urealistisk, men han var ligeglad med hvor skørt det lød, han ville bare ikke have.. at Phillip led under noget, overhovedet, lige meget hvor tosset det så var, han ville bare gerne være der for Phillip, i al den tid han ikke havde været der.. han skyldte ham noget.
"Selvfølgelige.." sagde han blidt og kiggede bekymret på Phillip da han.. vist havde såret ham.. for helved da også. Han knugede hans hånd og kiggede op og fangede hans blik. "Jeg har også savnet dig Phillip rigtig meget.. " hviskede han stille og tog hans hånd op og kyssede den let inden han slap ham helt igen. Og så ned, og håbede..

Phillip rodede lidt med sit krus... var bange for at han havde skabt pinlig stilhed... for helvede altså.. Han så dog lidt op da William tog hans hånd,, og så så på hånden.. Så så han på ham, fuldstændig forvirret.. han havde da ikke... En grå farve gled over hans ansigt eller måske bare bleg, næsten samme farve som hans øjne, eller nok ikke så gennemtrængende endda.. og han så ned. "Det glemte jeg.." mumlede han for sig selv.. hvad skulle han nu sige..? Han sad der, og kunne se lige igennem ham.. og han kunne ikke engang.. Han kunne i hvertfald godt gemme det hvis han ville!
Han så lidt på deres hænder igen, og han fik fat i en af hans fingre og gav den et blidt klem.. Han så dog fortsat ned i bordet, følte sig lidt som en skidt engel at han sad der og tanker og William... som kunne se dem alle.. "Jeg kan ikke huske dem.." sagde han så, lidt undvigende, men også ærligt.. Han ville helst ikke fortælle ham om det, han ville ikke have at han bekymrede sig.. Han så lidt overrasket på ham og hævede sine øjenbryn.. han kunne ikke lade være med at smile lidt af hans tilbud "tak, du er sød.. det er sødt af dig.." sagde han og tænkte lidt over det.. men det var udelukket, William kunne ikke sidde på hans sofa hele natten uden at sove, med Phillip.. ængstelig og mareridtsagtig, det gik slet ikke..
Han så stadig på ham da han sagde det, og såbetragteede hans bekymrede blik "du må ikke læse dem.." sagde han så, en smule ynkeligt, men han kunne ikke gøre for det, hvis han kunne stoppe ham, så gjorde han det.
Han rødmede over hele hovedet da han kyssede ham på hånden...erh.. og blev lidt småakavet igen, han lænede sig ind over bordet og strøg let noget hår væk fra hans ansigt, strejfede kort hans kind, mere turde han ikke... han var bange for at hvis han rørte ved ham, ville han ikke være istand til at stoppe sig selv, derfor var det langt bedre at stoppe mens legen var god. Han satte sig ned igen, og tænkte "selv hvis du skulle overvåge min søvn, så har jeg ingen seng endnu, jeg sover på min sofa" sagde han og kørte en hånd gennem sit hår "og du skal jo også sove" sagde han så... selvom han basically bare sagde sine tanker højt, men hellere det end William læste dem.

William smilede blidt til ham, og vidste godt.. det at tage hans hånd, var at bryde alle grænser, og det var jo bare et spørgsmål om knald eller fald.. og han måtte jo bare krydse fingre, for han.. kunne jo se på Phillip af det var det han havde brug, om så det var William eller en anden.. Også selv om han ikke ville indrømme det.. men han lignede en der virkelig godt kunne bruge et ordenligt kram.. åh.. den søde lille engel altså.
"Undskyld" hviskede han blidt, og så ned i bordet, det var jo ikke med vilje, han gjorde det ikke med vilje.. men Phillip burde heller ikke side der og lyve over for ham, når han sad og var så ærlig.. og bare snakkede løs om sine følelser.. så skulle han ikke side.. og.. ja.. lyve for ham, han fortjente noget ærlighed til gengæld, men nu var det jo også Phillip.. og han ville aldrig sige noget højt der kunne få nogen som helst dårlig betydning for andre, så på den måde var han meget glad for han kunne se Phillip i øjnene med et kort blik og vide alt.. det var nogen gange bare nemmere.
William smilede forsigtig ved den blide berøring og så ham kort i øjnene.. hvis han så bare kunne.. kidnappe ham og.. åh forhelved da.
"Hmm.. jeg har en seng.. så nu har du intet valg.." grinede han bare og smilede, "Er du færdig med den der.. ?" sagde han og hentydet til at de skulle hjem til William nu, så han kunne passe på Phillip hele natten.. det ville han rigtig gerne.

Phillip skævede til ham og rystede på hovedet "ikke undskylde" bad han "jeg er den der sidder og lyver... og jeg er ovenikøbet den der skal prøve at leve udenfor de syv dødssynder..." mumlede han og trak på skuldrende.. eller det skulle han ikke... men han havde fået privilegiet til at blive engel fordi han var god.. eller det havde de sagt.. William havde sagt det.. og så burde man vel også forsøge at undgå så mange dødssynder som muligt.
Han var egentlig heller ikke særlig religiøs..
Han så lidt overrasket på ham da han bare sagde at han ikke havde noget valg.. Phillip blev lidt paf, hvad? Hvad skulle de? Skulle han sove i Williams seng? Et par ilinger rendte ned af ryggen på ham, både behagelige og nogen der gav ham gåsehud.. Han så kort ned i sin kop "ja den er småtom.." sagde han, der var kun grumsede rester tilbage i koppen.
Han nikkede mod Williams glas "Færdig?" smilede han så blidt til ham og lagde hovedet på skrå.. og betragtede ham lidt.. han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til at sove hos William.. han ville gerne, men... hvad nu hvis han generede ham? Hvad nu hvis han vågnede mange gange i løbet af natten, og havde mareridtene eller.. "Er du helt sikker..?" spurgte han så lidt tøvende, han ville i hvertfald heller ikke trænge sig på.

William smilede bare kort og rystede på hovedet, "Det behøver du ikke.. de har jeg aldrig gjordt" sagde han roligt og smilede blidt til Phillip, han behøvede jo ikke være nogen saint for at være engel.. nogen vampyere og dæmoner, var jo også venlige og imødekommende, selv om de ikke burde være det.. og andre engle ondskabsfulde og.. ja.. så det gjorde lige meget.. for William synes han bare Phillip skulle være den han havde lyst til at være, det betød noget.. ikke hvad alle andre fortalte ham hvad han skulle være.
"Bare rolig, jeg skal nok opføre mig ordenligt Phillip, du sover i sengen og jeg sider i en stol ved siden af og holder øje med dig.." sagde han blidt og smilede, han ville ikke.. gøre ham bange, eller få ham til at tro at nu skulle de rigtig hjem og hygge sig i Williams seng, for det var ikke sådan ment.. han ville gerne hjælpe Phillip, med alle hans problemer.. alt.. det var da det mindste han kunne gøre for ham.
"Godt så går vi, og ja jeg er færdig" sagde han roligt og rejste sig og tog sin jakke på og lagde nogen penge på bordet som betalte for dem begge to og gik om til Phillip og hjalp ham op og skubbede hans stol ind under bordet, og tog hans jakke fra rygstykket og gav ham den og skubbede ham blidt mod døren med en hånd i ryggen på ham. "Helt sikker.. Jeg vil rigtig gerne.. passe på dig i nat" sagde han blidt, "Og holde alt det uhyggelige på afstand, så godt jeg kan" sagde han blidt og åbnede døren for Phillip og slap ham så og gik hen til motorcyklen, og fik den låst op og tændt, inden han forsigtigt tog Phillips hånd og rakte ham en hjelm. "Prøvet det før?" spurgte han blidt, og ville jo helst ikke.. skræmme livet at Phillip.. men det var bare så meget hurtigere end alt andet, nemmere og billigere.