Darling - Phillip

Phillip så bekymret på ham og rykkede sig lidt så han kunne komme op. Han håbede ikke at han havde smittet ham.. "Nat.." hviskede han stille og så efter ham da han gik.Phillip rullede sig sammen og lå og lyttede.. alt virkede.. så lydt. Han kunne høre alt muligt! Han lagde puden over sit hoved og klynkede stille. Han fjernede den igen og skævede mod trappen der førte op til deres soveværelse.. Måske skulle han forsøge at overtale William til at tage med til lægen, bare for.. en sikkerheds skyld ikke? Så kunne de begge lige blive tjekket. Han lagde sig ned igen og lukkede øjnene... forsøgte at sove. Men det kunne han ikke. Han vendte og drejede sig længe. Der gik en rum tid.. et par timer faktisk før han faldt i søvn og drømte de underligste drømme. Han vågnede med et ryk nogen timer senere og så sig omkring.. han kunne svagt ane morgenlyset udenfor.. og krøb lidt sammen.. det virkede så skarpt! Han mærkede en jagende smerte i mellemgulvet og gav en lavmældt stønnen fra sig bøjede sig ned over sofaen, og bed tænderne sammen.. åh alt gjorde ondt! Åh.. Han mærkede en overvældene kvalme.. og rejste sig så godt det nu gik med alt det der.. Han løb ud på toilettet faldt på knæ og tømte alt.. alt hvad han havde af indhold i maven.. føj. Han lænede kinden mod brættet og sukkede. Han havde en jagende og utålmodig smerte i maven... som hvis han ikke havde spist i flere dage. Han peb lidt.. "Hold op.." hviskede han og rystede sit hoved lidt. Og rejste sig lidt vaklende. Han så sig i spejlet og gik et skridt baglæns i overraskelse, mens han... stirrede på sig selv i den glatte overflade. Han lignede sig selv, men der var noget.. forandret.. der var noget anderledes ved det.. Han rørte fraværende ved sin kind, han.. var han yngre? Nej.. men noget var anderledes.. Fregnerne han havde fået på ferien i Frankrig var borte, faktisk var den brune farve borte..erstattet.. han var ligbleg. Han rystede på hovedet, han måtte være træt.. ja han var træt.. det var bare de mareridt der.. Han pjaskede lidt vand i hovedet. Men smerten i maven var rigtig nok... Han gik ud og ned til sofaen igen og holdt lidt om sin mave mens han lå under tæppet så han undgik solen.. hans hjerte slog trægt.. det føltedes som om det slog vildt langsomt! Måske var det der smerten kom fra? faktisk syntedes han de kom alle vejne fra... det var foruroligende.. Han rejste sig og trak i noget tøj. Han var nok nød til at køre op til nattevagten.. og blive tjekket, der var noget galt.. ravruskende forkert. Han stoppede op og så lidt på William inde på værelset og blev øm i blikket.. Han nænnede ikke at vække ham, han kunne køre selv.. bare ikke.. Williams nye bil. Han snuppede nøglerne og listede ud efter at have fået tøj på og satte sig ned i bilen. Han havde selvfølgelig skrevet en seddel og lagt den på hans natbord.

William vågnede op hen af formiddagen og stod op, han så lidt forvirret omkring.. han plejede da altid at være den første til at vågne? Altid faktisk.. og der var ingen Phillip i sengen, han sukkede stille og kravlede ud af sengen og redte den, da han fik øje på den lille siddel på bordet og kiggede på den.. hmm så havde han haft ret.. Phillip var syg jo. Han havde sikkert fået et eller andet underligt.. influenza eller sådan noget. Han sukkede lidt og fandt sin telefon frem og skrev til ham

Phillip havde været hos vagtlægen der virkede nok så forundret. "Der er noget galt med mig.." havde han hvisket.. men her var en menneskelæge. Han tog puls, blodprøver, tjekkede syn og hørelse, spurgte til hans færden, hans vaner, hvad han havde spist, osv. Han sank stille og rokkede lidt uroligt frem og tilbage mens lægen tjekkede det hele. "Tja, altså.. din puls er meget lav.. jeg kan give dig nogen piller, men du må vente lidt på resten af resultaterne.." brummede lægen. Det var højst besynderligt, han havde aldrig set noget lignende. Hvad Phillip ikke vidste var at hans krop forsøgte at overleve den dødelige cocktail der var blevet blandet for nylig. Heldigvis var den bare ikke bukket under endnu. Han takkede, og forlod klinikken... tog pillerne.. han følte sig ikke en skid bedre tilpas. Han satte sig ind i bilen og trådte blidt på speederen. Han havde ikke set sms'en, og nu var solen oppe! Han slog solskærmen ned, fandt et par af Williams solbriller og trak sin hætte op over hovedet.. åh hvor den brændte. Han trillede langsomt ind i indkørslen til deres hus... blev siddende i skyggen af træerne.. han ville ikke ud i lyset. Han havde ikke tid til at spekulere over hvor underlig den sygdom var.. selvom et nagede ham. Han steg ud og bekæmpede endnu en krampe i maven.. han havde forsøgt at spise... men det duede slet ikke.. han kastede bare op med det samme.. pillerne skulle hjælpe. Han kom ikke langt før de også røg op... for fanden! Og sol også! Han løb bare ind og smækkede døren efter sig så væggen nær havde givet efter, og stirrede forskrækket på døren. Men nu var han inde.. nu var han i sikkerhed. Han gik diskret uden om alle solstrålerne og ud i køkkenet og stod der i fem minutter hvor han bare stirrede på køleskabet... men hans mave var tavs.. ikke engang en krampe. Han sukkede og vendte om og gik forsigtigt hen mod haven. Han holdt sig dog lidt på afstand.. sol og... hans udseende.. "H.. hej.." fik han lavt frem.. og så ud på Williams hår som han lige kunne ane over stolens ryg "jeg går op og ligger mig, jeg.. har det ikke så godt" forklarede han sådan lidt.. diskret.. han var vel nød til... lige.. Han trådte forsigtigt hen i døren, skærmede sig lidt mod lyset, og kærtegnede hurtigt Williams hår, brændte sig selvfølgelig og skyndte sig ind igen... Han forstod det ikke.. han forstod ingenting.. han gik ovenpå og trak alle gardiner for, og så sig om i det kølige mørke og tog tøjet af og krøb op under dynen.. der blev ikke varmt så han trak den helt op over sit hoved.. Han lagde bekymret en hånd over venstre del af brystkassen... dump................ dump.... han sank stille, og krøllede sig sammen.

William kiggede op da Phillip larmede helt vildt, og han vendte sig mod ham.. åh gud dog.. han var jo helt bleg.. og hans øjne var helt.. uderlige.. han var helt mærkelig! Og han lugtede.. underligt.. aj nejnej. Han rejste sig også med det samme, og gik efter Phillip der så ud til ikke at kunne tåle solen, hvad fanden? "Hvad sagde lægen!" brodrede han at vide da Phillip havde lagt sig under dynene, han gik hen og satte sig på sengen kanten og strøg Phillip blidt over håret, "lille skat altså.. hvad sker der dog.." mumlede han stille.. han havde det stadig dårligt.. der var ikke gået over i nat.. det hele gjorde ham skidt tilpas.. det med Phillip, måske fordi han godt vidste hvad der var galt med ham.. men ikke kunne lide at tænke på det.. det var åndsvagt. Han trak sin t skjorte af og kravlede ned til Phillip under dynene, "skat du er iskold.." hviskede han stille og trak ham ind til sig og krammede ham tæt, prøvede at få lidt varme i ham.. men han var.. det hele var så underligt, hans hjerte.. hvad var det for noget! Han sukkede stille og puttede ham ind til sig, trak hans ansigt ind til sin hals, og strøg ham over ryggen, han var ligeglad, han ville ligge der hele dagen hvis det skulle være, "Hvor gør det undt henne.. fortæl mig det?" hviskede han stille, og strøg Phillip over håret og trak så så lidt tilbage og løftede hans ansigt, "Det er jo fuldstændig umuligt det her.." hviskede han stille og kiggede lidt ind i Phillips øjne imens de.. de.. ja de havde.. en anden farve.. og han kunne ligesom godt bare indse det nu.. han vidste godt hvad der var galt med Phillip.. FUCK! 
Han sukkede langsomt og lagde en hånd mod Phillips hjerte og mærkede efter.. meget.. meget.. langsomt, "gør det undt i halsen.. er du sulten?" hviskede han stille, og kiggede lidt på ham.. bekymret.. han havde ikke lyst til at dele siden viden.. Phillip ville.. nej det var så synd.. åh gud, men det var da ikke muligt vel? Var det.. åh gud.. men det var det jo.. for det skete jo lige der.. lige der. "Åh Phillip min skat.." hviskede han stille og løftede hans hage igen, og tvang ham lidt til at åbne munden, og kiggede lidt på hans tandkød.. hmm. Han vendte ham så om på ryggen og lagde sig oven på ham, og tog hans håndled og holdt ham fast, "vil du lige.. prøve at komme fri.. uden at ødelægge mig.. måske?" hviskede han stille "kom så.. prøv.." sagde han stille og lænede sig ned og kyssede ham i panden.. fandens også.

"Tag piller.." svarede han fra dynen. Det var det lægen havde sagt.. "Og vent.." tilføjede han så og krøb længere ned under dynen. Han ville ikke have William så på ham, han så underlig ud.. han var syg.. han ville ikke have det. Han mumlede bare nede fra dynen.. "Jeg ved det godt.." mumlede han og mærkede Williams varme arme omkring sig og trygheden.. selvom der var noget galt. Han sank og sank igen. Hans mave trak sig sammen som et hult tomrum og han bed tænderne sammen og klynkede stille.. det gjorde jo ondt over det hele! I tænderne! I maven! I hovedet! I øjnene! I brystkassen! Alle steder! Men han sagde det ikke, han rystede bare på hovedet, håbede det gik over... snart. Han mærkede hvordan han blev trukket tættere på.. Fik øje på Williams hals. Phillips halvlukkede øjne åbnede sig snart... med fornyet interesse. Han stirrede lidt... han kunne høre det.. han kunne høre... Williams puls.. Han åbnede munden... men lukkede den hurtigt igen.. hvad skulle han sige? Skat, er din puls ikke lidt høj idag? Han skar en grimasse og mærkede Williams hånd stryge hans hår væk og fik øje på hans ansigt og forsøgte at trække sit ansigt til sig "nej, ikke.. nej.." forsøgte han, og lukkede sine øjne lidt så William ikke kunne se det.. han selv havde set tidligere i bakspejlet der nær havde fået ham til at køre galt. Hans øjne var ikke grå, de var gule.. eller på vej til det.. først havde det været lidt udvandet... lidt.. utydeligt, som hvis han havde fået noget i øjet der tilfældigvis var farvet gult. Men det var blevet værre... mere intenst hen af dagen. Han fik trukket en pude for ansigtet og mærkede Williams hånd mod sin brystkasse.. mod sit hjerte.. den langsomme dunken derinde.. som Phillip frygtede holdt op. "Nej jeg er ikke sulten.." mumlede han fra puden og i det samme jog smerten igennem ham igen, og han foldede sig lidt sammen så William måtte trække sin hånd til sig "Hvorfor spørger du? Jeg vil bare gerne lige.. jeg vil bare gerne.." han vidste ikke hvad han skulle sige, han ville bare gerne være lidt i fred og sunde sig lidt... måske fik han det bedre. "Hvorfor siger du det der...?" spurgte han bag puden som blev taget fra ham og William der igen greb ham om ansigtet "hold op" bad han, og stirrede lidt på ham.. hvad var der med ham! "Hvorfor er du så mærkelig, stop så!" klynkede han, det gjorde ham jo bekymret.. bange og usikker han vidste noget Phillip ikke vidste. Han fik nok da William åbnede hans mund, var han nu også blevet tandlæge eller hvad, og sprællede lidt halvhjertet. "Umpf.." lød det fra ham da han vendte ham om og så ham i øjnene "Hvad snakker du om?!" sagde han vredt "du skal ikke kysse mig! du skal holde op, og fortælle mig hvad i alverden det er du laver!" hvæsede han iltert, skræmt for vid og sans, han kunne ikke lide blikket i Williams øjne. Han kunne ikke lide de ord der kom ud af hans mund.. komme fri.. ødelægge ham.. Han så kort ned af ham og trak så lidt i sine håndled.. der skete ikke så meget "av av, du strammer!" sagde han og trak sine hænder til sig uden de store vanskeligheder og skubbede ham så i brystkassen, så han nær var røget ud af sengen.. Phillip stivnede lidt.. "Undskyld... undskyld, jeg.. jeg skubbede ikke særlig hårdt.. jeg.." Han sank ned og sidde på sine knæ på sengen og mærkede tårerne stige op i sine øjne "jeg ved jo ikke hvad der er galt.." hulkede han, og mærkede de varme tårer løbe ned over sine kinder.. de var heldigvis stadig klare, og Phillips hjerte bankede endnu... men hvor længe anede han ikke. "Hvis du ved noget så sig det så jeg kan sige det til lægen!" klynkede han, og slog hånden ned i madrassen.. hvilket han selvfølgelig ikke skulle have gjort for den gik lige igennem. Han trak sig forskrækket tilbage at han røg ned fra sengen, han trak sig baglæns hen til væggen og stirrede på sengen... turde ikke se på sine hænder.. turde ikke se sig i spejlet.. turde slet ikke røre ved William hvis han gjorde ham fortræd. Han mærkede endnu et jag og krummede sig sammen i smerte.

William lyttede, både til Phillips tanker og til hvad det var han sagde.. piller. piller mod hvad? Havde de fundet ud af hvad der var galt måske, at han havde feber, hvad troede de, hvorfor fanden havde de ikke indlagt ham, det var sgu da underligt? Nå ja, de vidste jo heller ikke en skid, det kunne ikke finde ud af noget, den eneste der vidste noget var William.. og han vidste det her ikke var særlig godt.. hvordan i alverden det så end var sket, men.. nu var det altså sket, nu måtte han lige finde en måde at.. tackle det på.. argh.. tiden gik og det blev jo kun værre! Han kiggede lidt på ham, mhmm han forstod det godt.. at det gjorde undt alle de steder der.. han kiggede lidt på ham og trak vejret roligt, Han bemærkede godt Phillips omtanke om sin puls.. han forstod det nu, han rystede så bare på hovedet af ham, "nej du er bare sulten" brummede han som svar og så lidt ned af sig selv, "Phillip.." hviskede han blidt.. "ssh.. slap af.." hviskede han, og prøvede at være lidt mere blid.. okay han havde nok ikke være særlig sød men han behøvede da ikke side der og hvæse af ham.. tsk.. William kunne sagtens være stærkere en Phillip, det krævede bare lidt samarbejde med kroppen, der selv plejede at vælge hvornår den ville være vampyr og hvornår den ville være dæmon.. hm. Og lige nu kunne Phillps krop ikke finde ud af hvorfor den ikke måtte være engel længere.. og det forstod William heller ikke, der var da ingen der havde bidt ham? Og gjordt ham udødelig.. det skete jo ikke på den her måde jo.. det var fuldstændig absurd! "Skat jeg" sagde han forsigtigt men så fik han et hårdt skub og han røg ned i enden af sengen.. men han havde jo også lidt forventet noget i den stil, dog måtte han lige side lidt og få pusten tilbage.. åh gud dog.. det lille myr altså. Han så op og rystede på hovedet "Jeg tror desværre ikke der er nogen læge der kan hjælpe os med det her.. jeg er så ked af det Phillip.. jeg er bange for det hele er min skyld.." hviskede han stille og kiggede på Phillip der kravlede over og fik et anfald mere.. han var sulten. Han rejste sig og gik over til ham og samlede ham op.. han var jo ikke bleven tungere vel. Han tog ham med tilbage til sengen og lagde han forsigtigt ned, og lagde sig ned ved siden ad og trak dynene halvt op over Phillip, trak ham helt ind til sig og sukkede lidt, "Så nu skal du lige.. " hviskede han stille "lig stille.. og slap helt af.." mumlede han, "så skal jeg nok fortælle dig det.." lovede han og strøg Phillip over håret, "Jeg elsker dig min lille skat.." mumlede han og så ned på ham "Du har ingen ide om hvor smuk du er lige nu.. " sukkede han så og blev ved med at stirre på ham.. det var jo helt.. vildt.. det hele var for vildt.. det var så underligt. Han måtte heller se om han ikke kunne.. skifte.. så kunne Phillip selv se på lighederne, han anstrengte sig lidt, og sukkede da hans hjerte til sidst gik i stå, og han blev kold.. så han havde samme temperatur som Phillip, hans øjne skiftede farve og hans tændkød vibarede, "Se.. nu ligner vi hinanden.." hviskede han stille og trykkede Phillip ind til sig, fordi han var bange for han skulle fare op og blive hysterisk og.. ja.. men han græd og han kunne slet ikke tage det.. men lige nu var det godt de var det samme.. så kunne han holde ham fast.. og holde øje med ham.. han kunne ikke løbe fra William når han var sådan her. "Ikke gærde.." hviskede han og trak hans ansigt op og kyssede ham blidt på læberne, "det ordner sig.. jeg skal nok.. finde på noget.. men indtil der.. så har du nogen.. smerter vi lige skal have ordnet.. Phillip.. du er sulten.." hviskede han stille, "Og det er ikke efter menneskeføde.." hviskede han så og kyssede ham på kinden, og holdte ham bare fast i sine arme.

Phillip skammede sig lidt over sin opførsel, men det var altså ikke.. særlig rart at blive holdt udenfor. "Undskyld" hviskede han bedende, han kunne jo ikke.. ikke styre noget. Phillips krop var døende, men den kæmpede åbenbart stædigt for han var ikke gået over til den anden side endnu... det var kun det fysiske og så nogen andre småting der afslørede ham... men det vidste han jo ikke, han vidste jo kun at der var noget helt galt.. hvis hjerte slog måske så langsomt, hva? "Du er da ikke skyld i noget.." mumlede han stille mod sine knæ og forsøgte at tørre sine øjne, hvad det så end var, kunne William da ikke tage skylden for det. Det måtte han ikke, sådan var det bare. Han mærkede hvordanWilliam samlede ham op og blev lagt ned i sengen igen. Han skævede til dynen.. den hjalp ikke særlig meget.. men den var meget rar at have. Han krøb ind til William da han trak ham ind til sig, og lyttede. Han trykkede panden mod hans brystkasse og forsøgte at gøre som han sagde slappe af... det var sværere end det måske lød. Han trak vejret dybt og snøftede stille "Jeg elsker også dig, det ved du.. over alt på jorden" hviskede han, og kom til at grine lidt halvhjertet da William fortalte ham at han var smuk og rystede på hovedet, havde han set ham? Han lignede jo... han vidste ikke hvad han lignede. Han så lidt op på ham og bemærkede det sirrende blik, og sænkede sit igen.. Et øjeblik efter mærkede Phillip Williams varme hud blive kold og han gøs lidt. "William du er helt kol..." han gik i stå og så lidt op på ham igen, det var tydeligt at han havde skiftet.. det gjorde han jo engang imellem... men... Phillip stirrede lidt på sine hænder der lå på Williams brystkasse, hudfarven matchede Williams ganske fint.. faktisk overraskende lig hinanden. De lignede hinanden.. Det var begyndt at gå op for ham hvad der var i røre og han rystede langsomt på hovedet.. han ville ikke dø igen, han ville ikke! Og han ville ikke... suge folks blod, han ville ikke undvære solen, det ville han altså ikke! Der kom et lille halvkvalt piv fra ham og så gemte han sig ved Williams brystkasse igen "Hjælp mig.." græd han stille.. han vidste slet ikke hvad han skulle stille op... Ændringen fra menneske til engel havde ændret ham lidt, hvad ville det her ikke gøre ved ham? Han trak vejret lidt skælvende og mærkede Williams  hånd under sin hage og så på ham.. han nød det lille kys, selvom han  følte sig ækel. Han havde aldrig tænkt på William som ækel når han var vampyr, men.. sig selv... og det han var nød til at gøre... Nej. Han nikkede langsomt.. Han ville helst tro på ham, William kunne måske finde en løsning.. ellers.. ja, han måtte selv ligge hjernen i blød. Han løb dog ingen vejne, han blev liggende og klynkede engang imellem når smerterne var værst. William havde sagt du er sulten mindst hundrede gange, men først der lagde Phillip mærke til det og så hurtigt på ham "Jeg.. jeg skal nok finde en løsning.." hviskede han.. han skulle nok.. finde på noget, med sin nye madsituation. Tårerne stoppede dog lidt efter... han fik lov at ligge der.. og putte, det gjorde ham godt at vide at William var der.. at han vidste hvad det var. Hvis han havde været alene med det... Han gøs, hvad kunne der så ikke have været sket? Han så på ham og lagde godt mærke til at han holdt fast, så det ikke ville blive nemt for Phillip at give sig i kast med at komme løs. Men William var jo også vampyr til fingerspidserne når han skiftede, Phillip befandt sig i et grænseland, mellem livet og døden, så hans vampyriske evner havde nok ikke samme effekt endnu.. Han skubbede sig lidt op så han kunne ligge med ansigtet ud for Williams. Han betragtede de røde øjne der genspejlede hans egne.. Han trak vejret dybt og gned dem kort.. gul... hvorfor gul? Hvorfor så gule? De lignede svovl! Eller rav.. måske nærmere. "Jeg må være uhyggelig at se på.." mumlede han stille og sendte ham et lille smil og gned sig kort i øjnene som hvis han kunne få det til at gå væk af det... Det skulle nok gå, det skulle det. Han skulle bare lige.. ovenpå.. Havde rystet chokket af sig. Han var glad for William ikke var bange for ham, eftersom han selv kendte til det.. havde været det længere, og var det i sin grad også mere end Phillip eftersom Phillip ikke var færdigudviklet. Han fugtede kort sine læber inden han trykkede dem mod Williams "Undskyld.. for skubbet... og fordi jeg vrissede af dig.." hviskede han stille,og løftede sin hånd så han kunne kærtegne hans kind.

William kunne godt mærke hvordan Phillip panikkede, og han forstod det godt, han skulle bare vide.. William havde været noget af et rod da han lige var bleven forvandlet, han havde følt sig så alene, og så hjælpeløs.. og så var han bare gået rundt, og havde grædt hele tiden.. selvmordet havde været hans løsning, hans løsning tilbage til livet, nej han havde aldrig rigtig brudt sig om at være vampyr. Han skulle bare sørge for at Phillip ikke følte sig alene, og fortælle ham at de nok skulle klare det her.. sammen.. der måtte være en eller anden løsning på det, selv om den måske var svær at finde.. så skulle han nok finde den, lige meget hvad. "Mhmm det skal jeg nok.." hviskede han stille og strøg hans tåre væk og kyssede ham blidt under øjet.. åh den lille mus altså.. hvorfor lige ham? Hvorfor skulle han til at igennem det! Det var så uretfærdigt, så heller at William blev mærkelig igen, og Phillip slap for alt det her.. åh gud altså. "vi finder en løsning sammen.." hviskede han blidt og trykkede ham ind til sig.. Phillip blev heldigvis liggende, han havde ikke lyst til at slås med ham, eller jagte ham rundt ind til han fik fat i ham.. hm. Han kiggede lidt på ham og grinede så da han sagde han var uhyggelig. "Se der tager du så fejl.. du er noget af det smukkeste.." hviskede han stille og kørtegnede hans kind imens han fast holdte hans øjne, "jeg nogen sinde har set.." mumlede han stille og bøjede sig ned og trykkede sine læber mod hans.. åh, han slap ham forsigitgt.. se det var problemet.. ikke engang sådan der, fandt William Phillip afstødened.. eller grim.. han var jo guddommelig.. det her var en syg form for sygdom.. en der fik en til at hungre efter blod.. imens man blev til  verdens smukkeste væsen, hurtigste og stærkeste.. hm.. aj han kunne da ikke få lov til at blive stærkere end William.. nonsens! "Det gør ikke noget.." hviskede han blidt og gengældte hans blide kys.. mhmm. "Men Phillip.. du er altså sulten.." hviskede han stille, og kiggede lidt mere alvorligt på ham, "Og for at tænke klart kan det godt være du bliver nød til at spise lidt nu.." sagde han blidt og trykkede sine læber mod hans igen.. mhmm.. kunne de ikke bare ligge der.. og kysse.. i stedet for.. ihh.

Phillip kunne ikke høre Williams puls længere, det måtte vel være fordi hans hjerte var stoppet. Det var underligt at det sådan.. slog.. indimellem, som om det ikke ville give op. Han trak vejret stille mens han kyssede ham under øjet, forsøgte at blive ved med at slappe af, det var nok meget godt at han ikke spændte så meget, sendte sin allerede hårdt arbejdende krop på overarbejde. Hvor længe mon han havde? Var der en tidsfrist? Han sank stille og nikkede.. ja, de kunne vel finde ud af noget.. der måtte være nogen der vidste noget om forvandlingen.. nok til at kunne stoppe det inden det tog over. Han rødmede svagt, det var ikke meget han kunne præstere med den der hvide farve, men lidt.. han kunne lidt endnu. Der var bare stadig ingen varme.."Du er sød.. pas på jeg ikke spiser dig.." drillede han lidt.. han kunne vel ligeså godt lave lidt sjov med det.. ikke sandt? Få det bedste ud af det, selvom det var noget værre noget.. Han undertrykte endnu et jag, det var dog utroligt så utålmodig den der hungren blev! Han nød kysset.. det kunne han stadig få!Der var ikke noget.. ændret mellem dem.. andet end at Phillip var lidt underlig, men hvornår var han ikke det? Han brummede stille "og for sengen.. undskyld.." mumlede han.. han havde jo ligesom ødelagt madrassen..Han så på ham, og hans øjne flakkede lidt, undgik at se ham for meget i øjnene... "Jeg skal nok.." mumlede han, han havde en plan der gik ud på at der ikke skulle ske nogen noget.. men han skulle udenfor... han skuttede sig ved ideen.. han havde ikke lyst til at gå udenfor "Har vi en paraply?" spurgte han stille, de der.. fornemme damer havde jo gået med paraply engang for nogen hundrede år siden over deres hoveder for at undgå at få sol.. Phillip kunne jo bare kombinere det med langærmede bluser og lange bukser.. han havde det jo ikke varmt alligevel. Han lukkede sine øjne lidt da William kyssede ham igen! Mmhm.. "Mmhm.." mumlede ha.. han vidste godt han var nød til at indtage... blod for at få ro over sin krop og kontrol over den der hunger.. der jagede ham. Han sukkede stille, og krøb ud af Williams arme og gik hen til skabet og hev noget tøj ud og trak det på. Sådan.. lange sorte bukser, langærmet hvid trøje og en sort hættetrøje ud over.. det skulle nok holde solen lidt ude "ved du hvor jeg har lagt mine solbriller?" spurgte han stille.

William smilede forsigtigt til ham, prøvede ikke at panikke selv, selv om hans hjerne arbejde på højplan.. hvad nu hvis.. nej.. men hvad nu hvis at han.. nej.. argh! Hvorfor var der ingen løsning, eller hvorfor skulle den være så fucking svær at finde.. han måtte tale med nogen.. ringe rundt.. han havde kontakter, ellers så ringede han fanme til Matthew ligeglad.. han vidste at han ville hjælpe, han stod i gæld til William og William stod i gæld til ham.. underlig kærlighed.. der sådan var mellem en skaber og dens afkom.. men William holdte aldrig op med at nære stærke følelser til en mand han helst ville glemme.. føj. Han sukkede lidt og kiggede på ham og rystede på hovedet.. det var ikke noget at joke med.. bestemt ikke lige nu.. for faktisk var det lige præcis det William havde tænkt sig at Phillip skulle.. nemlig bide ham. "hey.." mumlede han stille og fulgte ham.. "Hvor tror du at du skal hen hva?" sagde han og rejste sig efter Phillip der begyndte at fjolle rundt.. han satte sig på sengen og smilede lidt, "så du tror du skal ud og jage?" mumlede han og kunne ikke lade være med at grine.. aj nu måtte han lige.. det kunne man ikke bare gøre.. slet ikke som nyfødt! Overhovedet ikke.. der var sådan en lille ting der hed blod rush.. og det gjorde at det var.. meget.. meget svært at stoppe når først man var gået i gang.. lige nu kunne Phillip ligge hele byen øde. "Hey du skal ingen stæder.." hviskede han stille og rejste sig og gik hen og lagde armene om ham, idet han selv skiftede tilbage til.. dæmon yearh. Han kyssede ham i håret, "Nu du fjollet.. det kan du slet ikke.. du har ikke lært noget endnu.." hviskede han stille. "Prøv lige.. at tænk tilbage.. kan du huske hvordan jeg var.. den gang jeg boede i jeres kælder.." hviskede han og smilede lidt.. det måtte have været et helved for de to kærlighedsfugle, ligesom det havde været for William.

Phillip ventede på om William kunne huske hvor han havde lagt sine solbriller eller ej. Han så på ham da han grinede af ham "Jeg skal ikke ud og jage" sagde han og rynkede på næsen, hvad troede William han var, en tiger? Nej, han havde en plan. En plan der ikke gik udover nogen... forhåbentlig lige foreløbig. Han havde det dårligt med det... og han kunne da også sagtens.. jage, men han ville ikke. "Men.. jeg skal jo ud.. jeg skal jo.." begyndte han da William kom hen til ham igen, og nød kysset i håret. "Jamen.. jeg har da været ude en gang idag?" sagde han stille.. der var da ikke sket noget.. han havde haft det dårligt, havde knap nok kunne tænke på andet. Han havde det stadig dårligt, så det var vel intet problem? Han så lidt ned i gulvet.. jo.. han kunne godt huske da William boede i kælderen, det havde været trist, han havde set meget lidt til ham, Matthew havde syntedes det var en dårlig ide at han gik derned, det eneste tidspunkt William var kommet derop var engang han ledte efter Matthew og fandt Phillip istedet. Og William havde forsøgt at bide ham til udklædningsballet.. Han så lidt på ham.. det havde været synd for ham, Phillip forstod godt hvad han havde gået igennem nu.. helt alene. Han lagde armene om ham og krammede ham ordentligt mens han sukkede "hvad foreslår du så, eftersom jeg ikke må gå ud?" mumlede han stille, og lyttede. Han var varm igen nu.. han havde fået den der sommerbrune farve igen.. Det var rart. Med varmen og farven og alt det andet vendte også lyden af hans puls tilbage.. som en taktfast dunken i Phillips hoved. Jo tættere på han kom, jo højere var det, jo længere væk han gik, des mindre utydeligt.. Han skævede lidt til hans ansigt.. han mente at han vidste hvad han tænkte på, og rynkede sine bryn lidt "hvis du tænker, hvad jeg tror du tænker, så gør jeg det altså ikke... tænk hvis jeg slog dig ihjel?" foruden Phillip, var William det eneste blodholdige væsen i miles omkreds. Og Phillip havde da sine facts om vampyrer, også de nye af slagsen.. de stopper ikke igen. Han rynkede på næsen og gjorde en bevægelse mod døren "så tag med.." tilbød han og kiggede på ham "hvis du er med kan du selv kontrollere jeg ikke laver ballade?" sagde han og smilede lidt.

William smilede forsigtigt til ham og rystede på hovedet af ham, "Hvad dælen har du så tænkt dig at gøre?" sagde han stille og kiggede lidt på ham, hvis han havde tænkt sig at stjæle noget fra nogen dyr.. eller køre til hospitalet og stjæle nogen blod poser så kunne han godt glemme det, "Jeg tør ikke lade dig være sammen med andre.. mennesker lige nu.." hviskede han stille og blinkede til ham, "selv om du ikke tror du kan få dig selv til det.. så.. lige pludselig så siger det altså bare klik, og så er man ikke så meget sig selv mere.." hviskede han stille og lagde hovedet på skrå, "Og det har jeg ikke lyst til du skal opleve.. det er.. ubehageligt.." sagde han stille og holdte blidt fast om Phillip, måske var han lidt stærk nu.. men William var overbevist om han godt kunne holde ham fast alligevel, han var stadig overnaturlig stræk.. og så var han af metal.. så de var nok på samme niveau nu.. hm. Han kiggede lidt på ham, da det gik op for Phillip.. han rystede på hovedet af ham og grinede lidt, "det kan du ikke.." sagde han blidt.. nej.. det var nok bedre han lige øvede sig lidt her.. desuden havde William jo så meget kontrol.. at han pænt kunne bede Phillips muskler om at stoppe.. og så kunne han jo ikke sådan rigtig blive ved. "Mhmm nej kom her.." hviskede han stille og trak Phillip ind til sig, og holdte ham fast og sendte ham et lidt intenst blik, og smilede så frækt til ham.. måske skulle han bare lige.. gøres lidt blød først.. med lidt.. nussen? hæh. "Skat.." mumlede han stille og kærtegnede ham, "Alt kan gå galt derude.. og så er jeg bange for jeg ikke kan.. kontrollere noget som helst.. bestemt ikke hvis jeg får et anfald.. herinde kan jeg godt.. kontrollere det.. så.. vi bliver altså her.." hviskede han stille og skubbede Phillip op af væggen og løftede ham op, folede hans ben om sine høfter og trykkede ham ind mod mure.. hej nu var han ikke af glas mere, nu måtte han godt være lidt.. hård.. halløj måske var det her ikke så tosset igen! Eller ja.. de kunne jo lige så godt se på de gode sider.. fantastisk sex! Han lænede sig frem og kyssede Phillip på læberne, mere intenst end før.. lod sine fingre glide op under hans trøje.. han vidste at han var mere følsom lige nu, som han kunne høre bedre.. lugter bedre.. se bedre alt det der.. så det måtte da.. gøre ham bare en lille smule.. tændt.. hva? Han smilede drillende og lod sine læber finde sin vej til hans øre og nappede ham i øreflippen, "Bid mig.." hviskede han stille og lod sin tunge glide gennem Phillips øre.

Phillip så skyldigt på ham "du må ikke se sådan på mig..." peb han "Jeg har jo ikke gjort noget endnu.." hviskede han lettere tynget af sin samvittighed. Han sukkede tungt.. William havde sikkert ret, selvom Phillip havde en ide om at han kunne kontrollere sig selv fordi han havde den samvittighed og det sindelag han havde, så hørte vampyrgenerne ikke altid efter. Den most kontrollerede vampyr Phillip nogensinde havde mødt var Matthew, men han var også 2000 år gammel. Det var et uoverskueligt tal, fuldkommen vanvittigt! Hvis det tog så lang tid.. Phillip sank stille. Han lod sig trække ind til William igen og sukkede langsomt da han så lidt op på hans ansigt og opdagede det.. intense blik. Han rødmede en smule igen, og bed sig lidt i læben .."Okay vi bliver her så.." hviskede han.. men han havde altså ikke tænkt sig at bide ham. Han mærkede væggen mod sin ryg og at William løftede ham og lagde hurtigt armene om ham og så bedende på ham "William..." sagde han, han vidste ikke helt hvad han havde tænkt sig, og han frygtede han ville snøre ham. Han gengældte hans kys, selvom de.. blev en del mere intense.. det kildede ned af hans ryg, hans krop var hurtig til at opfatte hvad der var i gære i hvertfald. Han lod sine fingre glide op i hans hår og gengældte hans kys.. lod sig rive lidt med.. åh. Han rystede på hovedet da han bad ham bide ham "Det må du ikke bede om.." klynkede han. Han havde jo lyst til det! Det var det værste! Det var som et gruppepres, fra William og fra hans egen krop! Argh! Han kom med et halvkvalt støn da han slikkede ham i øret og trykkede ham tættere på sig og fandt hans læber igen og kyssede ham lidt dybere og måske lidt.. frækkere end før. Han havde selv lagt op til det! Og han havde ingen tøj på!

William gav et dybt suk fra sig, "Mhmm" brummede han bare stille da Phillip overgav sig.. det betød også en anden ting.. Phillip skulle have noget at spise, og sådan var det altså bare.. William kunne jo ikke gå ud og slagte en eller anden og komme tilbage med blodet i en kop, desuden var han ikke sikker på at Phillip havde tænkt sig at drikke det alligevel. Han var så besværlig nu skulle han altså bare gøre som William sagde.. og være sød, og bare.. lade være med at tænke over det hvis det skulle være. Han brummede lidt og mærkede Phillips fingre i sit hår, mhmm.. de kunne da godt lege lidt.. men så skulle Phillip også gøre som han sagde, ellers gad han ikke høhøh! Aj det gad han nok godt.. men stadig. Han sukkede stille da Phillip nægtede at gøre det igen, han mærkede så kysset og sukkede lydløst og trak Phillips trøje over hans hoved.. væk med alt det tøj, det gavnede ikke nogen! Han brummede lidt, "Phillip.. du skal altså.." hvislede han stille og nappede ham lidt i halsen.. "Du har drukket mit blod før.. husker du.. det er slet ikke så slemt jo.." mumlede han stille og kyssede ham ned af halsen, og åbnede langsomt hans bukser.. hmm. "Desuden.." hviskede han stille, "Så.. kan jeg godt lide det.." brummede han og blinkede frækt til ham, inden han lænede sig frem, bed sig selv hårdt i tungen.. når han ikke gad bide så måtte William jo give ham et tilbud han vidste han ikke kunne afslå.. Han pressede sine læber mod Phillips og spredte let hans læber ad og fandt hans tunge.. så Phillip kunne smagte blodet.. så.. nu var der vidst ingen vej tilbage.. så meget selvkontrol havde ingen nyfødt.

Phillip rystede stædigt på hovedet! kunne han så forstå at han ikke ville nok. Han sank stille.. ja, det havde han også skammet sig lidt over, at drikke Williams blod, det var noget underligt noget, men man tænkte ikke særlig meget... når man havde sex.. eller.. Phillip gjorde ikke. Desuden havde det bare været et lille sår jo, det William talte om var at han skulle bide ham.. hvordan skulle han vide hvor han skulle bide så han ikke bed noget vigtigt over? Det her var halsen de snakkede om! Tænk hvis han knuste et eller andet.. luftrør.. eller sådan noget.. nej, det gik altså ikke. Han kyssede ham bare for at få ham til at tie stille, kunne han ikke lige.. koncentrere sig om det andet istedet for det blod der... så gik det nok nemmere. Alt sammen. Han fik øjenkontakt med ham da han sagde at han kunne lide det og derefter blinkede.. Han så kort ned.. "William.." mumlede han lidt sukkende og mærkede han lænede sig tættere på og måtte tie stille eftersom han kyssede ham igen.. William behøvede knap nok røre hans tunge han havde fornemmet det.. allerede før Williams læber havde ramt hans. Han strammede ubevidst grebet om hans nakke. Åh.. åh.. Den krævende hunger steg.. lyden af pulsen steg samtidigt til et sammensurium i hans hoved. Phillip betragtede sultent hans ansigt og trak så sine læber lidt til sig... med en lille.. tilfreds lyd.. det var selvfølgelig ikke nok, overhovedet ikke. Phillip havde allerede mistet grebet, nu handlede han på instinkter. Han trak en hånd ud af hans hår og satte den på væggen bag sig og trykkede til, så William røg baglæns.. ned på sengen. Ja det var meget bedre! Han smilede kort til ham og mærkede en snurren i overmunden smagen af sit eget blod... følelsen som hvis man havde tabt en tand.. det havde han bare ikke, han havde fået to nye. Han bøjede sig nedover ham og trykkede kort sine læber mod hans.. ganske kærligt faktisk, selvom han var langt fra pædagogisk rækkevidde. Han fortsatte kyssene nedover hans hage, så ham kort i øjnene før han forsvand ned til hans hals. Han behøvede ikke nogen mærker eller ansivsninger han vidste præcis hvor han skulle hen. Han kyssede ham ømt på siden af halsen, satte neglene i hans skuldre og lod sine tænder synke igennem den bløde hud... så den varme strøm flød ud på hans tunge, ned gennem hans hals. Han lukkede øjnene åh det var himmelsk... han kunne ikke beskrive det med ord.

William smilede lidt.. hvorfor skulle han også være så stædig altså.. nu skulle han bare lige slappe af lidt.. spise lidt.. mad.. og så var han frisk igen! Det var jo nemt som en leg.. og s kunne de gå ud og undersøge hvad det var for noget det her, finde nogen der kunne hjælpe og sådan, så nu måtte Phillip godt ligeee.. tage sig lidt sammen nå. Han sukkede stille "Phillip" brummede han bare tilbage og smilede lidt drillende da han slap hans læber, han kunne godt høre ham, mhmm så var der vidst ingen vej tilbage. Han kiggede lidt forvirret op da han blev skubbet bagover ned i sengen, hvorfor nu det? Han skulle ikke tro han kunne komme der og bestemme alt bare fordi han var meget stræk.. det var bare surt at William var stærkere hva? Haha. Han kiggede lidt op på ham og smilede blidt, ja det her var jo svært for ham i forvejen, så han kunne lige så godt bare prøve og holde kæft, og vente.. Phillip skulle nok gøre det nu, han kunne læse det.. i hans tanker.. se hvor han var på vej hen. Han kørte blidt sine hænder op af hans ryg, ned i hans bukser.. og en anden op i hans hår, og sukkede stille, hjalp ham ved at strække halsen lidt og slappede af.. det var nemmere, det gjorde mere rundt hvis han anstrengte sig.. fx kæmpede imod eller skreg. Han mærkede så hvordan Phillips tænder gled ind i hans hud, og han trak vejret dybt.. av. Han sukkede og nussede ham blidt op af ryggen igen og holdte fast om hans hår, klar til at rive ham væk når han syntes han havde fået nok.

Phillip trak vejret dybt.. nød fornemmelsen af det varme blod, smagen af jern. Han lagde blidt sin hånd på den anden side af hans hals, kærtegnede huden der med langsomme strøg med fingerspidserne. Han glemte tid.. og rum.. alting flød sammen for ham, og han strammede bare biddet. Der var så meget blod.. det smagte guddommeligt. Han kunne ikke stoppe igen, det var klart en undervurdering af det hele at han havde troet han havde overtaget over vampyrgenet. Han trak vejret tungt mod hans hals og lukkede sine øjne. Til sidst kunne han dog mærke at William strammede grebet om hans hår, og mærkede hvordan hans kræfter svigtede ham eftersom William nok brugte sine evner for at få ham til at slippe.. Det gjorde han også, slap, og lod sit hoved trække bagover, mens han langsomt kom lidt til sig selv igen.. groggy ovenpå.. det hele. Han blev hvor han var, mens han ventede på William gav ham sin førlighed tilbage, sin kontrol over muskler og diverse. Da han endelig slap lod han sit hoved falde på plads og støttede sine knæ lidt på sengen "Du snød mig.." hviskede han hæst og fangede Williams blik. Han vidste at han så bedre ud, han kunne mærke det i sine årer.. i cellerne, der nærmest var blevet fornyede. Selv hans hjerte bankede lidt hurtigere. Det var han glad for, det betød tid.. tid var vigtigt for ham lige nu. Han så på sårene på Williams hals... Han så undskyldende på ham, det havde ikke været med vilje, han ville jo gerne være stoppet... det var jo hele pointen i det. At han skulle bevise han kunne.. selv. Han sukkede bare og lænede sig ned til ham "Er du okay?" spurgte han stille og lyttede.. han kunne høre hans hjerte.. han så måske bare lidt bleg ud "Du må ikke lade mig tage så meget.." mumlede han forsigtigt og strøg ham ned over hans nøgne brystkasse.

William blev langsomt mere og mere slap i kroppen, han slap også Phillip til sidst og lod bare sine arme læge ned langsomt kroppen, imens han ventede, han sukkede stille, da det begyndte at flimre lidt for øjnene og så tvang han langsomt Phillip væk, med kontrol over hans sind.. han lukkede øjnene lidt "Mhmm.. jeg kan nogen tricks.." hviskede han stille, det var anstrengende at tale.. Phillip havde ret han havde ladet ham tage lidt for meget.. han var bare meget svær at sige nej til.. hele tiden.. han ville gerne give ham det hele, men så var der jo bare ikke så meget af ham selv tilbage.. hmm. "Jaja jeg har det fint.. jeg skal bare lige ligge lidt" hviskede han blidt og bevægede let sin arm og lagde den mod Phillips baghoved og trak ham helt ned til sig, det sidste stykke så deres læber mødtes, "Jaja.." brummede han bare og kyssede ham blidt mod de kolde læber.. hmm.. Han åbnede forsigtigt øjnene og kiggede lidt på ham, "skønhed.. " mumlede han stille og strøg ham over kinden, inden han lod sin hånd glide ned langs siden igen.. det var anstrengene.. øv. "Du må godt gå.. på opdagelse.. eller noget.. jeg skal bare lige ligge her lidt" hviskede han stille og smilede forsigtigt.

Phillip så lidt bekymret på William, det var ikke helt nemt at være så utilregnelig.. han kunne ikke selv styre noget, kunne ikke kontrollere det.. Han sukkede stille, og kløede sig lidt i nakken. Han nød det lille kys og betragtede hans ansigt under sig.. han blev ved med at have et lidt bekymret udtryk i ansigtet, og rystede kort på hovedet, selvom han nød det lille kærtegn. Han nikkede langsomt.. det burde han nok.. og lade William hvile.. det var tarveligt.. øv, åh så tarveligt.. af ham selv. Han tyggede lidt på sin underlæbe inden han så rejste sig langsomt. "Jeg henter noget vand til dig!" sagde han så, og forsvandt nedenunder i fuld fart. Han blev stående i køkkenet og svajede lidt.. uh.. det skulle han lige vende sig til. Han hældte noget vand op i et glas og forsvandt ovenpå til William med det. Han satte det forsigtigt ved siden af ham.. og kiggede kort lidt på ham. Det var begyndt at blive mørkere udenfor.. dog ikke helt endnu.... men snart. "Jeg går ikke så langt.." sagde han så og smilede til ham, og fandt hans mobil til ham inden han gik tilbage til sengen og lagde den hos ham "Ring.. hvis der er noget, eller ingenting.. bare.. ring, okay?" sagde han forsigtigt og lænede sig frem og trykkede sine læber mod hans, bare lige..et par sekunder. Sådan.. Han smilede kort til ham inden han forsvandt nedenunder, fandt noget tøj og vovede sig udenfor.. alle de dufte der var derude var som et slag i ansigtet, og det tog ham noget tid at frasortere de fleste og organisere andre i sit system.. desuden skræmte det ham lidt. Det gik så stærkt.. han frygtede han kun havde kort tid tilbage. Han lagde bekymret en hånd over sin venstre side af sin brystkasse, og så sig om. Han skævede mod huset.. egentlig.. så burde han skaffe en ny madras.. Han overvejede det.. han var jo mæt.. hvor meget skade kunne han gøre? Han skævede mod skoven.. det ville ikke tage særlig lang tid. Han fugtede sine læber..bare lige kort ikke?
Han var væk inden der var nogen der kunne have talt til 3. Og væk i ca. en time. Det havde ikke ligefrem været nemt.. hvis han havde syntedes Williams puls havde lydt højt, så havde han ikke hørt hundrede menneskers puls.. på samme tid, i et stort indkøbscenter. Han var blevet så forvirret at han havde gemt sig på toilettet i mindst tyve minutter før han havde vovet sig ud. Og da havde han måttet løbe op til den sengetøjsafdeling der var. Han var nervøs, og hvis han havde kunnet svede, så havde han gjort det. Han bestilte nervøst en ny madras af en ung pige, der smilede roligt til ham, og alt hvad han havde lyst til var at sætte tænderne i halsen på hende. Så til sidst undskyldte han sig med at han havde det dårligt, og skyndte sig derfra, efter at have bestilt at madrassen skulle blive afleveret derhjemme. Han nåede inden for døren og lukkede den lidt blidere bag sig end sidst. Han stod og trak vejret dybt.. Det føltedes ikke nødvendigt, men han var bange for at holde op.. "William?" spurgte han blidt og gik ovenpå for at finde ham.

William sukkede stille og kiggede kort op, "Jeg har det fint skat.. slap af.." mumlede han stille og betragtede Phillip der farede rundt.. han havde jo ikke brækket et ben eller sådan noget vel, han kunne jo lige så godt være bloddoner.. det var han nok også på en måde lige nu. Han smilede lidt, "Jaja.. hyg dig" hviskede han roligt.. faktisk ville han havet ønsket at Phillip var blevet.. men med alt den energi han havde kunne han nok ikke sidde stille særlig længe af gangen, derfor ville han helst ikke spørge ham.. det var synd.. han savnede ham allerede. Han vendte sig om i sengen og lagde sig bare lidt.. lige der.. han var træt, og sulten, men han kunne ikke rejse sig, i hvert fald ikke endnu, så til sidst kravlede han op til puden, smed resterne af tøjet, undtaget undertøjet, og trak dynene ind over sig. Han faldte hurtigt i søvn, og så sov han.. dybt. Også da Phillip kaldte hans navn og larmede på trappen sov han videre, han havde en god drøm.. og han lå godt, desuden var hans krop så træt at han ikke kunne andet end bare at.. sove.

"William..?" kaldte han blidere, åh nej.. Han løb ovenpå og var nær hoppet på ham da han fornemmede at han trak vejret.. henne fra døren! Han gik forsigtigt nærmere og sneg sig så op i sengen, helt forsigtigt og krøb lidt forsigtigt ned bag ham. Han trak sin overtrøje af, men beholdt resten på da han huskede han jo ikke blev varm. Han snusede ham blidt i nakken.. åh han duftede godt! Han puttede sig ind til hans ryg og lå og så på hans hår.. han kunne ikke sove, det havde han indset, men derfor kunne han jo godt ligge der lidt.. ikke? Han lå og tænkte, prøvede også sin evne af engang eller to.. på sig selv dog, ikke på William, han skulle have lov at sove. Han syntedes han kunne se billederne bedre, lyden var bedre også! Det var som at skifte et gammelt fjernsyn ud med et nyt. Det smilede han lidt af... men spejlbilledet... Han kunne lige akkurat se sig selv i øjnene henover skulderen på William i deres spejl på værelset. Han krøb lidt sammen.. det var ikke ham det der... De gule øjne stirrede igen i det blege ansigt. Han trak prøvende i sit hår.. det var vidst ikke brunt mere.. det var vidst sort. Så det var smukt.. Han skævede kort til William. Var det her bedre? Ville det være bedre hvis han var... Han så lidt på sine fingre og sank. En udødelig, blodsugende, evigt smuk vampyr? Han skævede til spejlet.. Man vænnede sig vel til det. Skævede derefter til William og fik dårlig samvittighed.. han ville ikke kunne leve af ham, heller ikke nogen andre. Det ville han simpelthen ikke. Og han ville ikke dø.. være kold, og død, ingen hjertelyd, ingen puls, ingenting.. det lød så uhyggeligt. Selvom William kunne gøre det uden at han egentlig bed mærke i det... han sukkede stille og gemte sit ansigt mod Williams nakke, der i hans bløde hår.

William sov bare, han mærkede dog godt da Phillip kravlede ned til ham, og langsomt vendte hans sig om og lagde sine arme om den lille kolde mus.. hvis da bare hun kunne varme ham lidt.. han overvejede Phillips tanker lidt.. nej han ville bestemt heller ikke bryde sig om hvis Phillip skulle blive ved med at være sådan der.. det var.. uhyggeligt.. men det var ikke noget han ikke kunne lære at leve med selvfølgelig, han brød sig bare mest om ham som en sød lille.. svag.. engel ja. Han fandt hans læber og kyssede ham blidt, "Hej" mumlede han stille og trak ham tættere ind til sig, trak dynene op over ham og puttede sig med ham.. de kunne godt ligge der lidt, ligge og hygge.. det måtte de godt.. bare lige ind til William havde fået krafterne tilbage. "Mhmm du kan drikke blod fra dyr, jeg skal nok hjælpe dig.. ind til vi finder ud af hvordan vi får dig.. tilbage igen.. det skal nok ordne sig" hviskede han blidt og strøg Phillip over håret. "Ind til da ville jeg ikke have noget imod et lille strip show.." sagde han drillende og kiggede forventningsfuldt på Phillip.. sex.. mhmm.

Phillip puttede mens han lyttede til Williams vejrtrækning.. Han trykkede sig ind til hans brystkasse da han lagde armene om ham og smilede svagt. Han lukkede sine øjne lidt da han kyssede ham, og gengældte det "Mmhm.." svarede han og nød at komme tættere på William.. det var selvfølgelig også meget rart at han ikke havde noget tøj på! Han lod en hånd snige sig om på hans ryg, og nussede ham langsomt på lænden.. og lidt op af ryggen. "Hej.." mumlede han så til svar og nød dynen og William og putte! Mmhm! Han nussede ham tankefuldt.. Og trak på skuldrende.. Han nød at blive strøget over håret, og grinede da William drillede ham, og så lidt på ham, og mødte hans forventningsfulde blik og rystede så på hovedet "Det kan du da ikke holde til?" grinede han drillende, og sneg sine fingre ned på hans brystkasse og mave og nussede ham. Han bed sig skævt og læben og lod sit blik søge nedover hans krop. "Rawr.." drillede han og skubbede ham om på ryggen.. neeeej, se hvor nemt det var blevet! Det var altid besværligt at rokere rundt på William fordi han var så tung på grund af det der skelet og alting.. "Men man kan selvfølgelig sige du ikke behøver lave det store arbejde.. når du ligger dernede" drillede han og blinkede til ham inden han lænede sig nedover ham og trykkede et længselsfuldt kys mod hans læber, og så et lillebitte drillende støn, og slikkede ham på underlæben, inden han rettede sig op og skævede drillende til ham inden han trak t-shirt af, og lagde den på sengen, og satte knæene i madrassen, hævede sig lige præcis nok til at kunne knappe sine bukser op og lyne ned og.. læne sig lidt frem vrikke lidt drillende med måsen før han rak lidt ned i sine bukser.. dog ikke heeeelt.. ned.

William smilede bare lidt, ja han var godt nok lidt udkørt.. men det havde været godt at sove lidt, det hjalp, han skulle bare have noget mad, og noget rom! Så kørte det hele igen, det vidste han, og han kunne vel skifte til sit.. andet jeg.. så kunne de også være oppe hele natten sammen hvis det var, men han blev bare så sulten.. når han skiftede.. efter noget andet.. og han tænkte det måske ikke var så godt at gå ud og jage sammen med Phillip.. eller de kunne de nok godt, med dyr.. men det brød han sig jo ikke så meget om.. og han ville helst ikke se Phillip slå nogen mennesker ihjel, han vidste ikke om han kunne klare det billed inde i hovedet.. og han kunne nok heller ikke få Phillip overtalt til det.. ikke engang hvis det var en morder eller en pædofil.. hmm. Han lod sig dreje rundt og sukkede lidt, han kunne godt lide hans nussen, det var dejligt, "Aldrig for træt til et godt strip show.." sagde han drillende og holdte øje med den lille kat.. søde kat! Han kiggede på ham og nød kysset.. og Phillips lille strip halløj.. han nynnede endda en fræk sang for at drille ham lidt.. det måtte han godt. "Jeg tror aldrig jeg kan blive for træt til det her.." hviskede han drillende og lod sine fingre vandre op af Phillips overkrop og kærtegnede ham blidt.. sluttede af med at hive lidt ud i underbukserne så elastikken sprang tilbage.. hæh. "Det er lidt unfair at du endelig kan holde til det hele, og så kan jeg ikke rigtig noget lige nu.. hmm.. vi må have noget frækt sex imorgen.." hviskede han stille.. lige nu skulle det være stille og rolig, ellers orkede han det ikke.. hmm. "Af med det heeeeeeleeeee" brummede han og blinkede frækt til ham.

Phillip smilede skævt, han kunne ikke rigtig rødme mere.. et sted var han glad for at det ikke var så tydeligt, et andet sted.. var han ikke vild med ideen om at hans blod flød så langsomt det ikke kunne nå ud til kinderne med det splitsekund det plejede. Han rystede på hovedet og grinede lidt "Kan du så være ordentlig.." smilede han og kom med en utilfreds brummen da han hev i hans underbuksekant.. hallå. Hans smil ændrede karakter ved Williams ord og han lænede sig ned til ham og så ham lidt i øjnene med et skælmsk smil om munden "Så må jeg jo bare være sød ved dig.. ikke? Nu hvor det er dig der er af.. glas.." hviskede han flabet og blinkede frækt til ham, inden han lod sine fingre glide ind under kanten på hans boksershorts og trak lidt i dem.. Han lagde nakken tilbage og sukkede kort med et smil "Okay okay okay" mumlede han og skubbede sig lidt bagud så han kunne stå op, ellers kunne han jo ikke få sit bukser af. Han trak dem ned, tog sig god tid, og sendte af og til William et enkelt blik, eller smil. Så vendte han sig om og trak let ned i den ene side af sine boksershorts.. så de røg lidt skævt ned... til sidst røg de dog helt ned og han trådte ud af dem..Et øjeblik stod han der bare, med ryggen til... det føltedes ikke som det altid gjorde. Han syntedes det var frygteligt at være nøgen over for.. Alle! Inklusive William. Lige nu gjorde det ham ikke noget.. faktisk ingenting.. Han sad hurtigt ovenpå William.. Det menneskelige øje ville slet ikke have opfattet hans bevægelser.. William ville måske have opdaget det lidt udtværede mellem de alt for hurtige bevægelser. Han holdt drillende Williams boksershorts op foran ham og grinede lidt inden han kastede dem ud af sengen og lænede sig ned til ham.. åh hvor var han varm..! Og indbydende. Han ville gerne undskylde lidt for at være så kold.. men William vidste jo godt han ikke gjorde det med vilje.. måske skulle han have taget et bad.. det kunne godt gøre tricket.. altså han ville blive lidt lunken. Han trykkede sine læber mod hans i et lidt frækkere kys, og kørte sine hænder nedover hans overkrop og sukkede lidt af.. fryd? Han kunne godt lide Williams krop, det havde han altid kunnet.. men lige nu tændte det også andre ting i ham som han ikke var familiær med.. det var mærkeligt, som at lære det hele forfra igen.. selvom han kendte til det. Han stemte lidt mod med sine knæ så han ikke sad direkte på William, men lod sin ene hånd køre helt ned... mellem dem.. og tog blidt fat om hans lem og bevægede sin hånd blidt frem og dernæst tilbage igen.