Undskyld, det er jeg ked af - Ozzie

Ozzie stirrede lidt frem for sig og så kort op på Sean igen, og tørrede sine øjne så han kunne se.. han kunne.. se åh hvad var der dog galt med ham! Han kunne ikke holde til det.. åh.. og Sean var så stille, havde han da ikke noget at sige til sit forsvar eller var han bare fuldstændig ligeglad.. han kunne da godt.. lige.. gøre noget.. et eller andet! Forhelved. Ozzie så i hans retning da Sean rejste sig og gik imod vinduet.. helt ærligt altså! Der var ligesom en grund til at han havde sat sig foran døren! Kunne han ikke forstå det.. det var så han ikke skulle gå jo! Han ville ikke have han gik.. han ville ikke være alene.. ikke lige nu, han kunne ikke holde til det! Ikke mere.. ikke mere.
Han svarede ham ikke, bed sig bare hårdt i læben og holdte vejret.. satans. Han kom så langsomt på benene da Sean kravlede ud af vinduet! Nej! Han ikke lov til at baile på den måde.. at forsvinde.. at løbe væk fra alle problemerne, han skulle komme her! Og sætte sig ned, og blive sidende.. og bare være.. der.. han behøvede ikke sige noget.. kunne han ikke bare side der. "Hey.." hviskede han stille og bevægede sig forsigtig over mod ham.. hvad var det.. selv om Sean lige have.. forsøgt at.. argh.. så var han stadig fuldstændig blændet af.. tiltrækning.. han.. var så vild med ham, at det gjorde så undt.. at se ham skadet.. se ham sådan.. selv om det havde været hans egen skyld.. åh han blødte jo.. åh.
"Du kan ikke bare gå.." hviskede han stille og stilte sig foran vinduet og tog fat om Seans håndled og hev i dem.. han skulle komme ind nu! Han ville ikke finde sig i det.
Han fik et kort chok ved synet af vingerne og gispede let. "Få dem væk!" skreg han bare.. han ville ikke have mere af det nu! Væk! væk væk væk!
"Og få din røv herind igen.. nu!" sagde han lidt hårdt, men stadig med tårene rendende ned af kinderne.

Sean ville helst gå.. eller han ville ikke gå.. eller jo det ville han, for der var intet i Ozzies blik der indbød til fornuftig samtale, og... Sean indså godt at det ikke ville være muligt nogensinde at kunne retfærdiggøre det han lige havde gjort.. der var ingen retfærdighed i det. Kun kolde hårde... drabelige facts.
Han så på ham der i vinduet da han kom hen til vinduet, og på hans hænder der lagde sig om hans håndled. Han trak lidt forsigtigt den hånd til sig der var fuld af blod, og støttede med den så han ikke faldt nogen steder, vingerne vejede nemlig også lidt... og kunne trække ham bagud, ikke fordi han ikke ville kunne flyve, og dermed undgå jorden.. men.... det var stadig problematisk, for Ozzie holdt fat i hans håndled, og han ville ikke trække ham med. Han havde vidst oplevet nok frygtelige ting for den dag. "Jo jeg kan..." forklarede han så diplomatisk som muligt... Han kunne gå, og han skulle gå, og Ozzie kunne ikke bare stå der og... Han hævede et øjenbryn da han bad om at få dem væk, og trak dem ind i ryggen igen med en grimasse, og lod sig glide indenfor igen "Så.. såså, de er væk nu" forsøgte han blidt... der var ingen grund til at gøre ham mere ked af det end allerede, tårerne løb jo i en lind strøm nedover hans kinder.
Han vidste ikke om han kunne tage hans ord så tæt til sig, for han græd jo.. han var såret... så han blev stående der i vindueskarmen, forrevet og blodig, præcis som Ozzie... Han rakte lidt forsigtigt ud og rørte ved hans kind, tørrede tårerne væk... så godt som han nu kunne, de blev jo ved med at komme, og trak så sin hånd til sig. Berøringer... nej, han vidste ikke hvordan Ozzie havde det med det. "Du fokuserer sådan.." mumlede han skeptisk og fangede hans blik med sit og lagde hovedet på skrå "Må jeg ikke godt..." han nikkede mod vasken "tage mine piller..?" tilføjede han så stille.

Ozzie sukkede stille og så lidt på ham.. han lignede en der var i store smerte.. han kunne ikke lide det, det gjorde ham ked af det, han måtte ikke.. se så ked af det ud.. han fik.. han fik det skidt.. Sean.. Sean. "Hold op med at se sådan på mig.." hviskede han stille og snøftede lidt og slap så forsigtigt hans håndled, han lignede stadig en der brændte sig hver gang han rørte ham.. det brød han sig ikke om, hvorfor måtte han ikke røre ved ham.. han ville gerne holde ham i hånden.. åh. "Du må ikke.." hviskede han stille og så ned, han måtte ikke gå.. selv om Sean godt kunne gå sin vej.. ja.. men Ozzie ville ikke have det, han ville ikke være alene! Det gjorde undt.. alt for undt. Ozzie trådte et skridt tilbage da Sean kom inden for.. og de gyslige vinger var væk.. godt. Han så lidt ned i gulvet og gav så et suk fra sig.. han var ikke.. bange for Sean.. han var bare.. sur på ham. Han tog så et skridt frem og slog sine arme om halsen på ham og puttede sig ind til hans nøgne bryst, han kunne ikke andet.. det var for overvældende alt sammen. Han ånede tungt ud og trak bare Sean ind til sig, han skulle ikke være bange for at røre.. han måtte godt.. Ozzie var ikke sur mere, han var bare.. ked af det. Han smilede kort ved hans berøring og fangede hans håndled.. den hånd hvor han havde skåret sig og rystede lidt på hovedet. "Jov.. hvis jeg må vaske dit sår.." mumlede han stille og så lidt op på ham, ind i hans øjne og lænede sig frem og kyssede ham blidt på næsen.. han tilgav alt for let.. men han var ligeglad.. han havde brug for Sean.. Han ville ikke være alene.. og Sean.. Sean kunne ikke gøre for det jo.. stakkels Sean. Han trak ham med hen til håndvasken og skubbede ham blidt op af den og tændte for det kolde vand, stak hans hånd ind under og sendte ham et stramt blik. Han gik ud og hentede et håndklæde og en første hjælps kasse og kom tilbage og lagde det på bordet. "Ja jeg ved det godt.. jeg kan se.." sagde han bare stille og kiggede ned.

Sean sukkede og så ned og kløede sig i nakken "undskyld.." mumlede han. Han så på ham med undren, men lod være med at sige noget til det, han blev bare stående, for hvad skulle han ellers stille op?
Han så overrasket ned på ham da han trykkede sig ind til ham.. hvorfor? Iih... Ozzie.. tosseglade lille tingest..Han lagde forsigtigt en arm om ham, den der ikke var smurt ind i blod.. han ville helst undgå at tvære det ud over det hele. Han skulle bare.. stå der lidt. Han vendte sit ansigt ind mod Ozzies hår og hals og sukkede tungt. "Nej." brummede han bare.. han ville ikke have det vasket, han skulle nok selv ordne det, det skulle Ozzie.. ikke tage sig af. Han så på ham da han trak sig lidt tilbage og så derefter kort på sin næse og brummede let igen... mmhm.. næse. Han smilede svagt til ham, bare kort og rystede på hovedet. Han var træt, udmattet, men han turde ikke andet end at sørge for at tage de der piller. Han fulgte dog med hen til vasken, og så kort op i loftet da det kolde vand strømmede ned over snittet, men fortrak ikke en mine.. han ville ikke, han skævede til ham og bemærkede blikket han sendte ham, og trak let på smilebåndet igen "Så slemt er det altså heller ikke" mumlede han og lod kort en finger glide henover såret. "Kan du se?" spurgte han overrasket da han kom tilbage og greb ham om hagen og så på de grønne øjne der fandt hans med det samme. Han lagde hovedet på skrå, og rynkede sine øjenbryn "men.. jeg forstår ikke helt,... hvordan gik det til?" hviskede han, og studerede hans øjne.. det slør der havde været over dem var væk...

Ozzie sukkede bare stille og mærkede Seans arm om sig.. kunne han ikke blive ved med det.. han skulle være sød nu, han ville ikke være hos ham hvis han ikke var sød.. nu.. "Vil du ikke være sød nu så.." hviskede han bare stille lidt tiggende, han vidste ikke hvor Sean havde sine piller henne, om han havde dem med eller hvor de var, men jov det var nok en meget god ide at han tog dem.. det der ville han helst ikke udsættes for igen.. no way.
"Jov du skal!" sagde han bare surt og tvang Seans hånd tilbage ind under vandet.. slut prut. Så kunne man bare lade være med at skære i sig selv, det var da også en åndsvag ting at gøre. Han så sig rundt efter den blodige kniv og samlede den op og smed den ned i vasken så den også blev vasket lidt. Han tog Seans finger mellem sine hænder og sukkede bare stille af ham. "Hold så op og hør efter!" sagde han bare strengt og fangede hans hånd igen og tørrede den i håndklædet og kiggede lidt på riften.. et plaster ville være for småt, han så efter førstehjælps kassen og samlede en forbinding op, og lagde en tynd en omkring Seans hånd, ikke noget stort.. bare.. for at holde alt.. beskidt.. væk fra såret så der ikke gik betændelse i eller noget. Han lukkede kassen i og smilede stort af sit værk. "Sådan.." mumlede han bare og kiggede ham op i øjnene da han tog ham om hagen.. hmpf. Han gispede let og rystede sig fri go så sig om.. fandt et af de sorte bind og hviklede det hurtigt om øjnene. "Sådan.. problem løst." mumlede han hurtigt.. han nød.. han nød faktisk at være blind igen.. det var helt rart.. så hjemmeligt.. så tryggende.. det var nok mest fordi han ikke lige.. havde fundet ud af at han faktisk kunne se.. og blev ved med det.. det var så underligt, han kunne ikke forholde sig til det. "Jeg ved det ikke.. da du brændte dig.. da jeg brændte.. det gjorde undt.." hviskede han stille og lagde sine arme omkring Seans hals og trak ham ned til sig igen. "Jeg ved det ikke.. jeg kan ikke.." hviskede han stille, og så blev bindet gennemblødt af endnu en bunke tåre. Forsigtigt trak han Sean med hen til sofaen og fik ham med ned og side, kravlede op på hans skød så han kunne side helt.. heeeelt. tæt ind til ham, og puttede sig hos ham, kunne han ikke bare få lov til at side der.. hele natten.. please? Det kunne være.. dejligt.

Sean lyttede og sukkede da han bad ham være sød nu "Jo... sød.. jeg skal nok.." mumlede han, men han kunne jo ikke.. love... han var jo i stykker, det kunne glippe, selv på trods af pillerne selvom sansyndligheden for det var lille. Han trykkede et forsigtigt kys mod hans tinding, et undskyldene et... han havde det stadig dårligt med det han havde gjort, det som.. faktisk havde slået hans familie ihjel, han huskede ikke om han havde fortalt Ozzie om det...
Han brummede utilfredst og himlede med øjnene.. han ville ikke! Han kunne selv, han var ikke... mmhm. Han blev dog stående med hånden under vandet. "Jaja.." snerrede han... han hørte efter. Uuh... han lukkede sine øjne og sukkede tungt. Han skulle opføre sig ordentligt, ikke... geare sig selv op. Han ville ikke gøre noget slemt mere. Han skar en grimasse da han tørte hans hånd, og lod ham forbinde det. Han så på kassen og stak den anden hånd i den og fandt et plaster og så på ham. Han så på ham da han rystede sig fri og sukkede og pressede ham og af væggen og begyndte at skille plasteret ad, før han duppede det lille sår på Ozzies hals. "Mmhm... stå stille." mumlede han og satte det på riften før han slap ham.
Han stirrede på det sorte stof... "Hvorfor..?" spurgte han og hev lidt ned i det og fangede hans blik med sit "Hvorfor...? Du savner jo at se?" hviskede han. Han slap ham... og nikkede så, han det havde gjort ondt.. åbenbart også på Ozzie... Ozzie...
Han lod sig trække ned til ham igen... og mærkede fugten fra stoffet, og blødte lidt op... Han lagde armene om ham og trak ham ind til sig. "Så..." hviskede han ømt, og holdt blidt om ham... Han mærkede at han trak i ham, og fulgte med og lod ham... kravle rundt som han nu ville. Sean lagde sine arme ordentligt om ham igen så han kunne.. putte.. eller noget.... Han havde stadig ikke fået sine piller.. Han sneg sin hånd ned i sin lomme og fik fat i pakken og klikkede to løs, og lagde dem på tungen. Han samlede lidt spyt.. men det var på ingen måde nok. Han skævede til Ozzie.... han havde bindet for øjnene, han puttede. Han holdt om ham med den ene arm, holdt ham bare, kærtegnede let hans arm, i mellemtiden bed han forbindingen op og bed i såret. Det gjorde ikke så meget, han kunne gøre den om igen bagefter, han skulle have de piller... så Ozzie var sikker resten af aftenen...

Ozzie sukkede lidt "Okay.." mumlede han så bare.. Sean virkede stadig som om han holdte afstand til ham, og det brød han sig ikke om.. burde det ikke være omvendt.. at Ozzie holdte afstand til Sean? Var bange eller sådan noget.. men nej.. han var ikke bange for ham.. og gjorde han det der igen, så var han ikke sikker på om han kunne holdte sig fra at slå ham.. med en stegepande.. næste gang.. og så ville han vågne op med en ordentlig omgang hovedpine, og det ville næsten være synd.. men så var det også hans egen skyld.
Ozzie vendte sig mod ham da han snerrede af ham.. nej kunne det simpelhen være nok! "Hold op med at snerre af mig!" sagde han højt, surt.. ligeglad med om naboen kunne høre det.. han gad ikke finde sig i det! Når han stod der.. og tilgav ham.. og hjalp ham.. og alt muligt.. så kunne han fanme bare.. smække op med et smil, og bide alt andet i sig han fandt sig ikke i det! Pga. den pludselige vrede, gik der igen gnister igennem ham, han vidste ikke noget om den nye underlige evne.. men den var total ude af balance, og når han bare blev.. den mindste smule vred, skød der usynlig ild ud over det hele.. som var han kok rød i ansigtet.
Han bed tænder hårdt sammen og slap Sean og lagde armene over kors, for ligesom at falde lidt ned igen.. fandens..
Ozzie gav et halvkvalt gisp fra sig da Sean skubbede ham op af væggen, og rørte ved hans hals.. det fik det til at glippe i ham. "Stop stop stop!" skreg han og satte sine hænder i Seans bryst og skubbede alt hvad han kun, "Du må ikke røre!" skreg han bare og tog sig til halsen.. aldrig røre.. aldrig mere. Han mærkede så det lille plaster og stirrede ned.. åh.. men hvordan skulle han vide det! Han ville bare ikke.. Forbandet, han lod det side.. der var ingen mening i at rive det af.
Han vendte sit hoved væk og klynkede kort.. kunne man ikke bare få lov til at grave sig slev ned i et stort sort hul. Det kunne da være rart.
"Ja.. men jeg kan ikke lide det.. Sean jeg kan ikke.. hvorfor.. jeg kan ikke.." klynkede han og lod tårene rende ned som en utæt sky.. og begyndte bare at hulke igen.. der var ingen ting der passede sammen i hans hoved længere, han trak bare vindet på plads.. han ville ikke se.. ikke lige nu.. det var sådan et dårlig tidspunkt.. han havde tid til at være glad sener.. lige nu var han bare.. fuldstændig knust.. og hans hjerte fuldstændig knust.. og.. åh.
Ozzie gav et dybt suk fra sig og lod Sean holde om sig.. han kunne ikke mere, han ville bare.. have lov til bare.. at ligge der og græde for sig selv. Han gemte sig bare ved Seans hals og hulkede bare vider imens han prøvede at holde det inde ved at bide sig selv i læben.. måske havde det være beder at være alene.. så kunne han have siddet og skreget og givet den max gas med tårende.. uden at skulle holde igen.. men på den anden side.. han ville ikke være alene.

Sean så på ham "Så hold op med at snakke til mig og koste mig omkring som var jeg en 3 årig!" forsvarede han sig. "Vær vred Ozzie! Hvad er der galt med dig? Jeg har lige... nej.. ikke jeg, men min krop, og mit udseende har lige forsøgt at slå dig ihjel og du er ligeglad?! Jeg forstår det ikke, du var skræmt fra vid og sans lige før, og nu... nu er alt normalt?" sagde han frustreret, og greb ham blidt om håndleddet "Ozzie du kan ikke ignorere sådan noget, du kan ikke bare pakke dine følelser ned i en kasse og aldrig se på dem igen, du kan ikke bare... lade som om det aldrig skete" sagde han. Hvor lidt han end gad tage den diskussion var det vigtigt.. Ozzie ville blive dårlig af at gå og gemme det hele væk indeni sig selv..
"Kan du virkelig.. bare tilgive mig sådan?" Sean havde svært ved at tro det, han var bange for Ozzie bare... gjorde det af ren skræk. Han slap ham, og så på ham da han skreg.. se selv.. han var jo bange? Han kunne ikke tilgive så hurtigt, det var ikke muligt.. "Tilgiv mig når jeg har fortjent tilgivelse, ikke før" mumlede han, og betragtede hans ansigt, inden han gemte sig ved hans hals.. Han havde sluppet sin arm... lod den falde ned langs sin side og så ned, han lod sin hånd ligge på Ozzies ryg... men andet gjorde han ikke. Han havde ondt indeni, han havde ikke tilgivet sig selv for det før... overhovedet ikke.
Han kunne mærke varmen fra tårerne...og Ozzie i sig selv brændte næsten.... Han overvejede det lidt... "Lad nu være med at blive forskrækket, jeg gør ikke noget..." hviskede han stille og lagde ham blidt ned på sofaen "Jeg kommer om lidt" sagde han stille og rejste sig... Han gik ind i Ozzies soveværelse.. Ozzie ville have kunnet se ham hvis han havde taget stoffet bort... men det gjorde han ikke for han var bange.. bange for alt det ukendte. Han hentede en dyne og lagde den blidt over ham, og strøg ham så let over håret, og satte sig ordentligt... "Skal jeg tænde tv'et?" tilbød han stille.

Ozzie vendte hovedet væk fra ham.. det hjalp ikke at.. råbe af ham.. hvorfor var han så sur.. Ozzie var jo bare.. han ville ikke.. han ville bare.. han kunne ikke lide det, hvorfor skulle Sean være sådan der, hvorfor kunne han ikke være sød og blid som han altid var.. det var ikke rart, hvorfor råbte han sådan! Hans ord kom bare som en lussing og han vendte skræmt hovedet væk og kneb øjnene sammen, meget glad for at have det sorte bind på.. han ville ikke se ham sådan der! Det var ikke i orden.. han ville have sin Sean tilbage, hvorfor var han sådan der! Det var jo ikke til at holde ud.. det knuste hans lille elver hjerte.. igen og igen.. og igen.
"Jeg er ikke bange for dig!" råbte han bare tilbage, han var ikke bange, han nægtede at være bange! Han ville ikke.. Sean.. kunne få et slag kunne han.. dumme Sean.. dumme dumme Sean! Kunne han ikke bare opføre sig ordenligt nu.. hvorfor kunne han ikke bare lade Ozzie føle hvad Ozzie havde lyst til.. uden at råbe og skrige hele tiden. Ozzie trak forskrækket sin arm til sig da Sean greb ham om håndledet.. åh.. det.. han kunne mærke vreden igen.. han kunne ikke lide at blive råbt af.. og han prøvede jo bare at hjælpe! Hvorfor skulle han hele tiden have skæld ud.. for at være.. sig selv.. og ikke være sur, hvorfor skulle han være sur! Men hvis han ville have ham vred så skulle han fanme! Bare de havde været i Seans lejlighed så havde han givet sig til at smadre nogen af hans ting.
"Det ved jeg ikke! Det er svært når du ikke engang lader mig forsøge!" sagde han vredt og rystede let.. åh han skulle.. han skulle.. forhelved. Han rystede over hele kroppen nu, det gjorde undt.. Sean ord gjorde undt.. så fuck da om han havde slåret ham i halsen, og givet ham et slag.. hans ord var de værste.. de gjorde ondt helt dybt ind i sjælen. "Jeg kan ikke.. Sean lad nu vær.. lad være med at tale sådan til mig.. som om jeg gør noget forkert.. jeg prøver bare at hjælpe.. at hjælpe dig.. fordi du har slået dig.. og undskyld jeg slog dig.. men.. og så bliver du sur.. og jeg gør ingen ting.. jeg vil bare.. jeg vil ikke have du er sådan der.. hvorfor er du ikke min Sean mere.. hvorfor er du ond ved mig.. hvad har jeg gjordt forkert?" hviskede han stille og trak bindet ned og stirrede ham ind i øjnene.. det var faktisk ret smart.. med øjenkontakt. Men vreden boblede stadig.. som kunne den eksplodere hvert sekund. "Jeg tilgiver dig når jeg selv bestemmer det" mumlede han bare usammenhængende. Han flyttede sig fra ham og rykkede sig bort, han kunne ikke.. lide det. "Jov du gør så.. og det du gør, gør undt! " sagde han vredt og rakte ud efter Sean. han trak lidt i hans arm og stirrede ham ind i de mørke øjne og sukkede dybt, imens det hele.. stod i flammer.. usynlige flammer.. ikke noget Ozzie ville kunne mærke, se.. eller overhovedet vide noget om.. kun Sean. Han slap ham lidt efter.. Han havde ingen grund til at stå og hive i ham, han havde allermest lyst til at slå ham.. men det var også dumt. Han rakte bare ud efter det nærmeste.. et vinglas.. og smadret det i jorden, inden han surt gik hen og satte sig i sofaen og ventede på Sean. Ozzie tog bindet af helt og smed det til jorden.. det kunne også være ligegyldigt nu.. han kunne se.. hvorfor lade være.. det var jo en drøm for ham.. og nu havde Sean ødelagt hans øjeblik.. hvor han burde være glad.. kunne de ikke bare.. være venner.. og så kunne Ozzie være glad.. og Sean kunne kramme ham.. og kysse ham.. og holde om ham.. og elske ham.. som det burde være.
"Nej jeg har undt i mine øjne" sagde han stille og gemte sig under dynene.

Sean så på ham og sukkede tungt.... Han ville ikke diskutere mere... ikke mere. Det var opslidene... og det var det også for Ozzie det kunne han jo høre på hans stemmeføring.. hans ulykke. Han rystede stille på hovedet "Nej... okay så... jeg vil ikke diskutere mere.." mumlede han stille. "Det er jeg ked af.." mumlede han stille, han ville ikke mere... ikke mere nu.. han havde ret. Han kunne godt se det.. det var forkert at diskutere de her, han skulle jo trøste ham... være sød ved ham, og her sad de og skændtes. Han lod ham trække sin arm til sig og lyttede. "Du har ikke gjort noget forkert.. undskyld, jeg reagerer... meget stærkt.." mumlede han stille, og sukkede tungt "Det er ikke dig.." sagde han så.. for det var det jo ikke? Det var slet ikke Ozzies skyld!
Han så lidt undrende på ham.. slog... nå ja... Han rørte kort ved sin kind... den var varm, men ellers var der ikke noget... han havde nok ikke slået til.. eller også kunne Sean bare ikke mærke det ordentligt... han følte sig temmelig død indeni. "Undskyld, det var ikke min mening at være ond" hviskede han.
Han nikkede let... kommenterede det ikke, det vidste han og han angrede det, dybt og inderligt. Han mærkede Ozzies hånd på sin arm, et øjeblik efter føltedes det som om huden den svitsede, han gispede og bed tænderne sammen i smerte til Ozzie trak sin hånd til sig og lagde en hånd over stedet, og så på Ozzie med et blik der ikke forstod "du brænder.." hviskede han, og stirrede på ham med undren. Han blev stående og så på ham.. og derefter på vinglasset.
Han så på ham da han lagde sig under dynen.. han lod ham rase.. ville ikke blande sig i det. Han gik istedet hen og satte sig på armlænet og rynkede sine øjenbryn.. han holdt stadig tankefuldt der hvor han havde brændt sig..på Ozzie.. men der var intet at se. Han bandt sin forbinding ordentlig igen som Ozzie havde bundet til at starte med. "Er der noget du vil ha?" hviskede han tonløst, og skævede til dynen. Han kunne i det mindste gøre sig lidt nyttig.. praktisk så. Han ville ikke skændes mere.

Ozzie ånede bare tungt ud under dynene og lyttede til Sean.. han stemme, og hans måde at tale på.. ikke mere råben og skrigen, nej nu kunne det være nok, han gad ikke mere.. han havde grædt nok tåre i aften.. for et helt år! Nu skulle de bare.. slappe af.. og prøve at falde lidt ned, og måske tale om det stille og roligt.. Ozzie ville gerne vide hvad det var Sean fejlede, hvad der var galt med ham.. han syntes jo det var synd for ham.. og.. ja.. men lige nu gjorde det nok ikke meget nytte at rive op i sårende.. de skulle slappe af.. så han holdte kæft og blev under dynene.. rasede af. Ozzie tittede frem fra dynen og kiggede lidt op på ham, hmm.. "Det ved jeg.. vær min Sean igen.. vær sød.." hviskede han stille med en uskyldig barnestemme og fandt hans håndog trak den ind under dynene og aede ham blidt på den gode hånd, på håndryggen.. åh. "Lad det ligge.. for nu.. " hviskede han stille og puttede sit kind mod Seans hånd og strøg.. sig selv.. med hans fingre.. mod kinden.. mhmm det var rart.. Sean.
"Hvad? Tror du jeg har feber.." hviskede han stille og kiggede lidt på ham, han lignede igen en der havde brændt sig på ham.. han forstod det ikke.. han syntes ikke selv han var særlig varm, måske lidt? Var han ved at blive syg eller noget.. måske skulle han tage et koldt bad.. han følte sig også sådan lidt.. ja.. uren.
"Ja.. faktisk.." sagde han stille og smilede forsigtigt og så ind i Seans øjne. Trak ham blidt tættere på ved at trække i hans hånd og fik ham ned på sofaen og side, lagde diskret dynen over ham også og lænede sig ind mod ham, langsomt, stadig med øjne kontakt, flættede sine fingre ind i hans, og holdt ham på den måde stadig i hånden, lagde den anden hånd forsigtig om hans nakke og trak ham hen mod sig, inden han lod sig falde tilbage i sofaen og trak Sean med, og så strakte han sig det sidste stykke og trykkede sine læber mod Seans.. hans Sean.. "Vær min Sean.." hviskede han stille mod hans læber, og holdte ham fast hos sig.. han måtte ikke gå.

Sean gned sig i ansigtet med en træt mine... var Ozzie overhovedet ikke træt? Sean havde det som om han kunne sove et halvt liv... og lidt til... Men han ville helst ikke gå. Lige nu... han ville gerne.. være venner igen, bare.. få det de havde tilbage selvom det måske havde ændret sig. Han skævede til ham da han hørte den lidt barnlige røst fra dynen.. Han lod ham gøre det.. og nikkede stille. Han skulle i hvertfald gøre hvad han kunne. Han fik fat i hans hånd og gav den et let klem "Jeg lover at gøre et forsøg" hviskede han blidt og sendte ham et lille smil. Han betragtede ham som han lå der..Åh han var så sød... det smertede han virkelig at have gjort skade på ham, som om Ozzie fortjente det... ikke Ozzie..
Han bevægede blidt den finger han lige kunne komme til at bevæge i nærheden af hans kind og aede ham blidt, strøg forsigtigt over den bløde hud.
Han rystede på hovedet.. "Nej.. ikke feber.." hviskede han, og strøg ham tankefuldt over kinden "det er noget andet.." brummmede han bare. Han så på hans smil, og derefter hans øjne og los sig så trække lidt længere ned. Han ville ikke stritte imod.. ikke overfor Ozzie. Han lod ham gøre det... det hele, og flettede sine fingre ind mellem hans og betragtede de grønne øjne. Han lagde sig bedre da Ozzie trak ham med så han lå henover ham.. placerede sine knæ på hver side af ham så han ikke lagde sn vægt ned over ham. Han mærkede hans læber mod sine og så ham i øjnene.. Det var helt.. mærkeligt.. plaster.. på sjælen, hvis man kunne sige det. Han betragtede hans søde ansigt, og lagde sin ene hånd på hans kind og kærtegnede den blidt... og nikkede, det skulle han nok være.. det ville han sikkert altid være. Han lænede sig ned og slap hans kind, og lænede sin pande mod hans og sukkede stille.. "Hvordan er det..?" hviskede han blidt og hentydede til hans øjne.. han kunne se nu.. han kunne rent faktisk se Sean... det var en mærkelig tanke, havde han forestillet sig noget andet? Han havde sagt at han havde set modbydelig ud.. Han kom til at smile lidt... ja... modbydelig.. rødhårede djævel.

Ozzie sukkede stille og tog en dyb indånding og nød kysset, selv om det var alt for kort.. Sean trak sig tilbage alt for hurtigt.. det var ikke det han ville have.. han ville have.. hans kærtegn.. og han skulle være blid.. og kærlig.. og.. han savnede ham, han savnede Sean.. den rigtige Sean, han måtte godt komme tilbage nu.. så han kunne kysse ham og putte med ham, og bare ligge og snakke hele natten, og aldrig slippe ham igen.. måske havde Sean.. ikke været rar overfor ham da han ikke var sig selv.. men det ændrede jo ikke bare.. det kunne jo ikke ændre hans følelse.. bare sådan.. han elskede ham.. han var sikker.. selv om det var for tidligt til den slags som Sean havde sagt.. han var ligeglad.. han elskede ham.. om han så ville ha' det eller ej. Han så lidt uforstående op på ham, "Men jeg er jo slet ikke varm.." sagde han bare stille og forstod ikke hvad han mente.. han brændte da ikke nu? Han havde heller ikke gjordt det før.. det eneste tidspunkt hvor han selv syntes alting havde stået i flammer var da han øjne gjorde undt.. og der havde Sean også brændt sig.. han vidste ikke hvad det var.. men det var nok ikke noget, måske var det bare noget som Sean bildte sig ind.
Han lukkede kort øjnene og stjal et hurtigt kys mere og smilede forsigtigt til ham.. mhmm. "Eh.." sagde han stille og åbnede øjnene igen.. "Der er så meget.." hviskede han stille og så lidt rundt. "Hmm.. det er meget lyst.. og.. uskarpt.. og.. det gør undt.. og.. eh.. farverne er ikke helt.. som jeg havde forstilt mig.. men.. ja.. ellers har ting den form som de plejer.. men.. det er lidt anderledes.. alt er lidt anderledes end jeg forstilte mig.. lidt som at have set alting i sorthvid et helt liv.. og så bum.. så er alting bare skrigende.. det gør lidt undt.. det svir.. men altså, jeg har jo ikke været blind altid, så nogen ting.. er bare er kærligt syn.. som jeg har savnet.." hviskede han stille og nød hans blide nussen mod sin kind og sukkede bare stille. "Du er.. anderledes.." sagde han stille, "er du sikker på du altid har set sådan der ud.." hviskede han stille og kørte en hånd igennem hans hår. "Er det.. rødt.. er det ikke det? Eller.. jeg er ikke sikker.. brunt.. sort? Jeg ved det ikke.." hviskede han håbløst og lukkede øjnene igen.. det var så underligt.. han følte han så alting på hovedet.. så underligt. Han trak bare Sean ned til sig igen og kyssede ham i et lidt mere dybt kys. "Jeg.. ved.. hvad du.. kan gøre for mig.." hviskede han stille og holdte lidt tættere omkring ham. "Så tilgiver jeg dig.. hvis du gør det.." hviskede han stille igen og kyssede ham på hagen, og så på læberne igen.. et længselsfuldt kys.. han savnede ham.

Sean lagde sig ned, istedet for... at ligge der over Ozzie.. det var for meget for hans udkørte sind... og krop. For den sags skyld. Han lagde sig ud.. på kanten af sofaen.. eller ikke helt på kanten for han lå temmelig tæt med Ozzie allievel, han vendte ham bare så de lå.. og kunne nå hinanden.. mmhm. Han blev overrasket over de mange.. små kys han tildelte ham..De var så rare. Han rystede på hovedet "kun..normal varm.. lige nu" mumlede han så, til svar. Han havde jo... han havde været brændene.. som ild. Som om han bestod af den, Sean funderede over det. "Ozzie du kunne ikke... du havde ikke nogen overnaturlig evne... da vi mødtes.. vel?" spurgte han stille og gangede hans blik som han lå der. Han lagde sig tættere på da Ozzie forklarede hvordan han så verden.
Sean smilede stille "Jeg har ikke altid set sådan ud.. da jeg var lille var jeg meget mindre" drillede han hviskende og kyssede ham på næsen."Anderledes... meget?" spurgte han stille, det var nok temmelig mærkeligt for ham, og han ville helst... ikke skuffe ham, det var trist hvis Ozzie var blevet skuffet..eller var skuffet. Han havde ikke mødt ham med det mest stilfulde look.. desværre, det ville jo have været fint hvis han havde stået der i jakkesæt, med det røde hår kæmmet i en pæn frisure, og røde roser... istedet så Ozzie ham når han var allergrimmest. Han tog blidt hans hånd da han ville trække den ud af hans hår igen "rødt.. nogen siger orange.." hviskede han,og kyssede hans fingerspidser, inden han lukkede sin hånd om hans. Han nød det dybe kys, og lænede sig lidt indover ham, og trykkede ham tættere på da han rykkede tættere på... Ozzie måtte jo se ham som en totalt fremmed... alt måtte være fremmed.. undtagen hans hud og hans stemme, den havde jo ikke ændret sig...
Men hvis han lå der og lignede en fremmed.. det var mærkeligt at tænke på.. "Mmhm?" mumlede han blidt, og nød kysset på hagen, og gengældte så hans kys.. rigtigt denne her gang og fik en arm ind under hans nakke så han kunne støtte ham lidt... i kysset... mmhm.

Ozzie sukkede bare stille, det forstod han ikke.. Sean.. han vidste ikke hvad han havde lavet, men Ozzie brændte altså ikke.. og hvis han gjorde så havde han nok brændt sig selv.. eller noget, og det havde han ikke.. kun i øjnene.. en gang, men det var gået over.. nu svierede det bare.. lidt træls, man han tænkte at det nok bare var fordi hans øjne ikke var vant til så meget lys.. selv om der var pænt mørkt i lejligheden faktisk, bortset fra de små lys han havde tændt tideligere.. fuck.. hans øjne ville jo brænde op imorgen.. han måtte huske at passe lidt på.. måske skulle han vende sig lidt langsomt til det, så han ikke blev forskrækket eller ødelagde sine øjne igen. Han tænkte lidt.. overnaturlig? Naah. "Nej det har jeg aldrig haft.. men... altså det ligger i mit blod.. jeg tror jeg har en, jeg kender den bare ikke, har aldrig brugt den eller noget.. jeg tror at det er noget magi, for det ligge i mit blod, der er bare aldrig nogen.. der har haft muligheden for at lære mig det.. efter du ved.. jeg blev smidt ud hjemme fra.. så.. ja.. måske, jeg ved det ikke" sagde han bare stille
Ozzie grinede bare kort og rystede på hovedet, "Ih.." mumlede han bare og sukkede dybt og nussede ham bare lidt i nakken. Han rykkede sig helt så langt ind han kunne komme på sofaen så der var plads til Sean.. så han ikke faldt ned.. åh han så så træt ud.. måske skulle de flytte over i sengen og få noget søvn.. hvis altså Sean havde tænkt sig at blive.. som han håbede.. han kunne tage hjem imorgen.. eller en anden dag.. bare.. lige nu skulle han blive her.. Ozzie var bange.. for sig selv.. han ville ikke være alene.
Han rynkede kort på næsen da han fik kysset, og så spørgsmålet.. åh. Han åbnede øjnene igen og kiggede på hans ansigt, "Nej.. du er stadig lige så smuk.." sagde han stille og smilede og rødmede så.. utroligt.. han var alt for nem at tilgive.. åh han kom til at give sig alt for meget.. han måtte blive noget mere stædig.. det var bare så svært.. Sean var så smuk.. han var umulig at sige nej til.. at smække døren i hovedet på.. fuldstændig umuligt, det eneste man kunne var at lukke ham ind.. han var så kærlig.. og sød.. og åh.. så smuk.
Han så lidt på ham og rystede på hovedet.. han kunne godt gætte sig til hvad han tænkte.. hvis nu Ozzie havde forstillet ham.. se anderledes ud.. og nu levede han ikke op til hans forventninger.. sådan var det slet ikke.. Ozzie kunne jo se.. med sine hænder.. det eneste der sådan lige.. forvirrede ham.. var farverne, men det vendte han sig nok til. "Du er den smukkeste jeg i mit liv har set.. og det er sande ord.. og du er perfekt.. præcis som jeg husker dig.. det eneste der er anderledes er farverne.. jeg tror jeg har glemt hvordan farvener ser ud.. men du er meget.. sådan.. bleg.." sagde han stille og kiggede lidt på ham, var det ikke rigtigt.. jov.. og rødt hår.. han skulle have det på plads.. så gik det nok op for ham det hele.
"Jeg synes det er frækt.." hviskede han bare stille lidt drillende og puttede sig kort ved hans hals. "Okay.." mumlede han så stille og sukkede og nød bare at Sean gengældte hans kys.. han havde sådan savnet ham. "Vil du ikke.. du er træt.. vil du med over i sengen.. vil du sove her?" spurgte han stille og kravlede forsigtig ud af dyne og over Sean og rejste sig og tog dynene med sig og gik over og lagde den i sengen ved vinduet, han holdte sig for øjnene.. han vidste godt det var barnligt.. men der var noget.. han ikke ville se endnu, noget Sean skulle vise ham.. Så han rullede diskret for vinduet, og fjernede så hånden og vendte sig mod Sean, gik hen og tog hans hånd, og lod ham komme op og stå, trak ham gennem rummet og over til sengen og puffede ham blidt ned og side. "Vil du ikke nok.. blive her i nat.. ja.." sagde han bare stille, men ventede ikke på at Sean sagde ja.. han havde bestemt for ham, Sean skulle blive.. slut prut. Han puffede ham blidt ned og ligge, og åbnede hans bukser op.. han havde jo ingen trøje på.. så ja.. Trak bukser og strømper af ham og lagde dynene hen over ham, bukkede sig ned og kyssede ham blidt i panden. Inden han trak sin egen t-shirt over hovedet ja.. og Ozzie havde ikke bukser på.. perfekt. Han kravlede op i sengen og lagde sig inderst, ved vinduet.. det kunne han bedst lige, puttede sig ned under dynene og lagde sig tæt op af Seans varme krop. "Hvis jeg skal tilgive dig.. Sean.. så skulle du gøre noget for mig.. husker du.." sagde han stille og nussede ham blidt på brystet.
"Vis mig.. stjernerne.. " hviskede han stille, og lod sin stemme knække over.. åh.. og så stod der tåre frem i hans øjne igen.. spændt.. lykkelig.. åh..

Sean betragtede ham mens han forklarede hvordan det hang sammen med hans evne. Mmhm... så han havde det i sig, men det ville vel også være mærkeligt hvis han ikke havde, right?Han nød den blide nussen i nakken, og tyggede lidt på det... på tanken...om at han skulle have udviklet den, selvom det lød usandsynligt, at det skulle være sket lige.. nu? Han grublede og rynkede sine øjenbryn... han havde jo rent faktisk angrebet ham, Ozzie havde forsvaret sig med... at slå ham selvfølgelig, men også det andet. Men ligefør... havde de jo kun skændtes.. og der havde han reageret på samme måde, men nu.. Han strøg ham blidt over kinden... ingenting.
Han betragtede den klædelige rødmen og smilde lidt af den.. "Tak tak.." grinede han stille "Ja.. lidt bleg.." mumlede han... det kunne han nok ikke løbe fra, og han planlagde bestemt heller ikke at tage ud i solen og stege... nej tak.
Han smilede lidt skævt til ham og purrede let op i hans mørke hår... havde han egentlig overhovedet, nogensinde set sig selv? Eller jo, han havde måske nok set sig selv engang, hvor han kunne se.. men... nu? Han lod ham putte sig, og tøvede lidt da han spurgte om han ville sove der.... sove.... Tanken var tillokkende, og han kunne virkelig godt ligge sig til at sove.. men her? Hos Ozzie? Hvad nu hvis..Han sukkede stille, og så efter ham da han rejste sig, med et lidt spørgende blik.. hvad skulle han? Han hævede sine øjenbryn i en overrasket grimasse da Ozzie begyndte at gå rundt med hånden for sine øjne.. øh.. okay så. Han satte sig op, og ville have rejst sig hvis ikke Ozzie kom tilbage og trak ham med hen til sengen og satte ham der. "Jeg.." mumlede han, men fik ikke rigtig lov til selv at bestemme. Selvfølgelig kunne han gå hvis han ville... men han ville jo egentlig heller ikke gå. Istedet gav han op, og så efter sit tøj, der blev smidt væk.
Han blev liggende, og gabte kort, og nød kysset i pandne, nå Ozzie tog også tøjet...eller resterne af det tøj han havde på af, så han skulle sove derinde, et øjeblik havde han overvejet om han ville gå... for det ville sean absolut ikke være med til. Han lod ham ligge sig, selvm han var meget tæt på, men det kunne han godt holde ud.."Hvad?" spurgte han stille, og nød den blide nussen på brystkassen, og betragtede Ozzie lidt.
Stjerner? Sean så overrasket på ham, men han kunne godt se at Ozzie var lidt bevæget af det... af det hele.. aww hvor var han sød altså. Så forstod han også bedre det stunt fra før. Han greb ham blidt om skuldrende og satte sig op og placerede sig bag ham og lagde en hånd over hans øjne.
Han så kort på det nedrullede gardin.. og rullede det så til siden med sin frie hånd "Så.. så må du godt kigge.." mumlede han blidt mod hans øre. Han så op på de stjerner der kunne ses fra vinduet... det var smukt.. det var ikke så klart, på grund af bylys osv... men stadig? Det var da et syn Ozzie ville nyde det var han sikker på, han havde jo kun set stjerner for sit indre blik.. det her var nok noget helt andet.

Ozzie kiggede lidt på ham og sukkede stille.. hvad var der galt.. kunne han ikke snart altså.. Han sukkede stille og lukkede øjnene lidt, han blev nød til at blive med.. være rolig.. for han ville ikke.. gøre Sean vred igen, eller angribe ham på nogen måde.. altså psykisk, han syntes jo det var synd for ham også ik.. han savnede ham bare.. Sean.. Sean der holdte om ham og kyssede ham og.. bare.. rørte ved ham.. Var Ozzie pludselig.. uinteressant.. fordi han kunne se? Eller fordi han ikke var sur.. eller hvad var det.. hvorfor ville han ikke.. røre ved ham.. åh.
"Jeg synes det klær dig.. " hviskede han stille, han kunne ikke ligefrem forstille sig ham sådan.. solbrun.. og sådan.. men Sean var jo også rødhåret, og der var noget med at de ikke blev brune de blev vidst bare røde.. og det var synd.. for det gjorde undt at blive solbrændt.
Han tog en dyb indånding og kiggede lidt på Seans ansigt og smilede lidt forsigtigt, nok lidt falsk, for han følte sig ikke rigtig glad.. og han ville bare glemme.. og Sean gav ham ikke lov.. åh. "Vil du ikke nok blive.. så er du sød?" hviskede han stille og sukkede lidt igen, han ville ikke være alene.. hvor mange gange skulle han.. antyde det.. han prøvede jo desperat her.. han ville ikke.. han ville have Sean.. Sean.. åh.
"Okay.. " mumlede han bare stille og satte sig op og kiggede ud af vinduet og så lidt ud på gaden.. hmm.. nå.. sådan så det altså ud.. døde ting var ikke nemme at forstille sig.. han tænkte.. om han nogen sinde ville kunne finde hjem hvis han blev væk.. han ville nok blive nød til at lukke øjnene, og gå hjem i blinde.. ingen ting så ud som han havde forstillet sig.. lige som hvis man læste en bog, og så så filmen bag efter.. og mange ting havde ændret sig fra hvad man havde forstillet sig.. meget forvirrende. Han kiggede så op og sad bare og så lidt på stjernehimlen.. den var da.. flot.. eller. Han skævede lidt, åh det her var et dårligt tidspunkt til at kigge på stjerner.. Sean var så.. så ligeglad. Han åbnede vinduet og trak vejret, "Måske har du lyst til at ryge.." mumlede han bare hurtigt og kiggede lidt tilbage på ham, og smilede kort, for at vise ham at.. han var glad.. han behøvede ikke vide hvordan Ozzie rigtig havde det.. der.. med sit knuste hjerte.
Han vendte sig så lidt mod Sean og skubbede ham ned i sengen igen, lagde en hånd mod hans brystkasse og holdte ham nede, imens han lænede sig ind over ham, betragtede hans øjne. "Er du skuffet.. over mig.. at jeg kan se.. er det det som går dig på? Eller.." sagde han stille, "Er jeg bare ikke.. god nok til dig? Hvad er det.. det bekymre mig.. at du ikke gider mig længere.. hvad har jeg gjordt forkert.. hvad gjorde forskellen.." sagde han stille og så ham ind i øjnene, han blev simpelhen nød til.. at vide det.

Sean så på ham, han kunne godt fornemme på ham at han var frustreret over at Sean virkede tilbagetrukken... han nikkede til ham "jo, jeg bliver" sagde han og smilede kort til ham. Åh han virkede virkelig nede... Sean måtte finde en eller anden måde at muntre ham op på så han ikke behøvede sidde der og ligne en hundehvalp der var blevet efterladt i regnen... Sean var jo bare stille fordi han tænkte?
Han havde indset at han nok var nød til at lære Ozzie at bruge sin nye gave ordentligt.. Han virkede stadig meget forskræmt over at kunne se. Lille pus. Han så overrasket på ham da han snakkede om smøger og rystede på hovedet "nej, jeg.." sagde han og blev så trykket tilbage i dynerne, og så på Ozzie og lagde hovedet på skrå og betragtede hans grønne øjne "overhovedet ikke... jeg er glad for du kan se.." sagde han og rørte blidt ved hans kind."Selvfølgelig er du god nok! Alt for god.." skyndte han sig at sige, og sukkede og fik sat sig op, og tog ham blidt om hagen og trak ham tættere på "Ozzie jeg er ikke skuffet over dig, jeg er ikke træt af dig, jeg holder virkelig meget af dig" mumlede han blidt, og trak ham helt ind til sig. "Jeg blev bare bange...okay? Jeg troede jeg havde.. nej, og nu... er jeg bare så lettet over der ikke skete mere end der gjorde, det er først nu jeg indser.. hvad jeg kunne have forårsaget" mumlede han mod hans hår "Jeg elsker dig Ozzie" hviskede han, og trykkede ham lidt tættere ind til sig... hvor dumt det end lyder ovenpå det her.. og på det tidligere.." hviskede han så.. okay, nu var der meget stor chance for at Ozzie slog ham igen, han havde jo forbudt ham at sige den slags.. eller forbudt havde han ikke, han var glad for han følte sådan, han troede bare ikke han selv havde begge ben plantet i så dybe følelser, men det havde han åbenbart... for lettelsen over at Ozzie var i live havde gjort ham helt paf.. og han skammede sig selvfølgelig over det han havde gjort, men han kunne ikke undvære elveren.
"Jeg vil godt vise dig stjernerne ordentligt, men så skal du tage noget tøj på?" tilbød han blidt mod hans øre, og trak sig lidt væk, og smilede så til ham. Ordentligt.
Han ville ikke gøre mere skade, han ville gerne reparere det hele... nu. Putte plaster på, sørge for det ikke længere gjorde ondt. Men det krævede også at han tog sig af Ozzies sårede sjæl.. Og det kunne nok kun gøres med kærlighed. Sean havde egentlig ikke villet sige det, men han syntedes.. det passede fint nu.. hvor Ozzie tvivlede, at fortælle ham at han rent faktisk elskede det lille pus.

Ozzie smilede lidt og trak vejret dybt.. godt.. han ville gerne have Sean blev.. nu behøvede han da vidst heller ikke give udtryk for det længere.. Sean.. lige der.. i hans seng.. ja.. åh det var dejligt, Sean var dejlig.. så sød.. eller.. ja.. han var sød!
Ozzie sukkede bare stille og nikkede, "Jeg synes du skal ryge en.. jeg vil også gerne.. hvis jeg må få lov.." sagde han stille.. det var bare lige.. til nerverne.. det hjalp, og det ville få dem begge to til at falde lidt ned.. altså helt ned.. det ville være rart, men han måtte jo hellere spørge, for sidste gang var Sean ikke bleven så glad for det.. men derfor kunne han vel godt lige hente dem. Han så sig lidt omkring i lejligheden.. jakkelommen muligvis? Han rejste sig og var straks tilbage med lighter og smøger og lagde dem på dynene hos Sean og smilede bare blidt til ham. Ozzie nikkede forsigtigt og så ned, okay.. men måske.. han vidste det ikke, han forstod ikke hvad der var galt. Men Sean forklarede og han lyttede i tavshed, med lukkede øjne.. det var rart. "Men det var jo ikke din skyld Sean.. og du gør det ikke igen.. og hvis du gør så slår jeg dig.. igen.. og så.. bare.. ja.. kan vi ikke ligge det lidt til siden for nu.." hviskede han stille prøvende.. ikke at de behøvede glemme det, for det ville nok blive svært.. bare i aften.. tænke på noget andet.. han ville bare have ham.. have Sean.. sin Sean.
Han blinkede forvirret og slog øjnene op da Sean sagde.. det.. det som Ozzie havde tænkt på... hele aftenene.. Han tog sig selv for munden, ville sige noget.. men følte sig bare både stum, døv og blind.. åh hvor..
Og så kom den varme følelse og han.. i hele hans krop.. og rødmen.. over hele hans ansigt, åh for søren da altså. "Sean.. sådan noget.. må du ikke sige.." hviskede han stille og så bare ned, stadig med rødmen ud over det hele.. ih altså! "Mhmm.." hviskede han stille og smilede forsigtigt, "Nej det.. det kan du gøre en anden dag.. måske imorgen.. men jeg tror vi skal sove nu.." sagde han blidt og lagde sine arme om Seans nakke og sukkede mildt mod hans hals.. åh.. han havde jo ingen anelse om hvilke lyserød sky Ozzie svævede rundt på lige nu.. der var ingen ord der kunne beskrive hans lykke inden i.. åh.. de ord.. det var blot 3 små ord.. og de fyldte så meget.. og var så.. rare.. åh.. han ville høre dem igen og igen.. men man måtte ikke slide på ordende for så mistede de deres trolddom. Man måtte passe på.. og sige dem kun højt.. når man virkelig.. følte for det.. ikke som en undskyldning hellere.. det ville han ikke høre på.. Men Sean sagde dem nu.. og det føltes rart.. så havde han alligevel ikke mistet interessen for ham.. og åh.. hvor han elskede Sean lige så højt.. så højt! Han passede bare på sine ord lidt bedre.. ventede.. med dem.. så de blev mere og mere betydningsfulde.. og så skulle han nok sige det.. på det heeelt perfekte tidspunkt.. ja.. og så skulle de elske hinanden.. for evigt.

Sean nikkede til ham, han skulle ikke bestemme om Ozzie skulle ryge, selvom han klandrede sig selv lidt for at have vist ham det... ih guder, han kunne da heller aldrig tænke så langt. Han smilede dog lidt til ham alligevel.. ryge var der altid tid til. Han så overrasket efter ham da han rejste sig og gik ud og hentede smøgerne. Han nikkede stille, han skulle bare... lige.. huske sine piller.. en anden gang. "Ja... slå lidt hårdere næste gang, så kan det være du slår mig ud" grinede han. Han var dog ret sikker på at Ozzie nok havde slået til.
"Jo, lad os glemme det" sagde han blidt, og smilede svagt til ham. Han så på hans ansigt der var blevet rødt... og lod kært hånden glide ned over hans røde kind.. søde lille elver. "Jo... det må jeg godt sige.." mumlede han blidt, og betragtede de grønne øjne der for forvirret rundt som om han ikke kunne fæstne og var genert. Han lagde blidt armene om livet på ham og trak ham ind til sig og smilede stille mod hans hår "Okay... hvis du vil det.." mumlede han. Han tumlede ham blidt ned i sengen og smilede skævt, og kyssede ham kort, og intenst inden han lagde sig ordentligt. "Du har nok ret.. vi burde nok sove lidt.. klokken er jo mange" mumlede han, og trykkede ham let på næsen.. det var underligt at han kunne møde hans øjne, men samtidig var han vildt glad på Ozzies vejne.. han kunne se, selvom han var skræmt af det faktum, ville han elske det, og Sean skulle nok vise ham alt muligt...
Ja han skulle. Han lagde en dyne over Ozzie så han ikke frøs, og lagde sig selv lidt bedre til rette og smilede til ham.

Ozzie smilede så forsigtig, han måtte godt få en.. Sean nikkede, han tog forsigtigt en af hans cigaretter ud af pakken og placerede den mellem læberne rakte ud efter hans lighter og tændte enden, vinduet stod åbent så de kunne bare.. skodde der. Han gav et suk fra sig og trak en dy bindånding, hans kinder var stadig brændene varme, han kiggede lidt på ham og smilede forsigtigt. "Jeg slog altså så hårdt jeg kunne.." mumlede han bare stille og gav et suk fra sig.. han altså ret stræk.. og Sean havde da heller ikke.. han havde da reageret på slaget ikke? Hmm jov! "Ja.." hviskede han stille og puttede sig ved Seans hals. Han tog forsigtigt et hiv mere og et mere, åh det var jo rart! Han kunne slet ikke lade være nej, han hørte til der! Lige der ja. Han tog et hiv af smøgen og rakte den ud af vinduet så han ikke kom til at brænde Sean eller noget med den, det ville jo være synd for ham. "Mhmm" hviskede han stille og smilede bare, stadig med rødmen over det hele.. åh han blev så varm inden i.. Sean var bare.. han var fantastisk! Han kiggede lidt på ham, og blev så lagt ned i sengen, "Mhmm hey.." mumlede han stille og lagde den ene arm om Seans nakke, og holdte smøgen væk fra dem med den anden. Han grinede let, "Ja.. når jeg har røget.. så sover vi.." hviskede han stille og lod ham tage dynene over dem, og kyssede ham glad på hagen, inden han tog et hiv mere og askede.

Sean så på ham og lod ham tage en smøg, og tog selv en og lyttede da han forklarede at han havde slået alt det han kunne "Hmm... så brug en stegepande eller noget, slog du med flad eller knyttet hånd?" spurgte han drillende og smilede kort til ham og tog hans frie hånd i sin og klemte blidt hans hånd.
Han smilede da han puttede sig ved hans hals, og lukkede sine øjne og sukkede stille... det var meget rart.. at have ham lige der. Han rakte ud og fik fat i sin lighter og tændte smøgen og inhalerede træt. Han pustede langsomt ud mod vinduet og så kort id på nattehimlen.Han nikkede "ja det er nok bedst, det der med at ryge og sove..." mumlede han og hævede sine øjenbryn og smilede skævt til ham.
Han nød kysset på hagen og gengældte det hurtigt med et kort kys i panden på ham.
Efter det rakte han hånden ud af vinduet og askede.... det føltedes langt mere behageligt nu.. og stemningen var lettet lidt nu. Det føltedes rart.. måske var det endda bedre? Det håbede han, for han skulle jo hjem en tur den følgende dag, og tjekke sin lejlighed og sine ting...Hmm. Han tog endnu et sug og så kort på Ozzie... "Har du det ellers fint nok?" spurgte han blidt... blid og sød og venlig.. det var som regel ikke de ting der stod allerøverst på Seans liste, men ligenu... havde Ozzie fortjent at han bekymrede sig lidt om ham, hvilket han jo egentlig også gjorde, og puttede ham og kyssede ham.

Ozzie gav et stille suk fra sig og nød bare.. at Sean var faldet lidt ned, bleven blid og sød som han plejede.. som Sean var, han kunne ikke lide den anden Sean, sådan kunne han være overfor alle andre.. men lige nu skulle han vare Ozzie's Sean. "Jeg kan godt lide dig lige nu.. du er sød.. og blid.. og dejlig.." hviskede han bare og grinede lidt, og rakte tunge af ham. "Du læser mine tanker.." grinede han så bare.. det var præcis det han havde tænkt.. at slå ham med en stegepande.. det var en god ide! "Flad.. jeg gav dig jo faktisk en lussing.. kan du slet ikke huske noget?" hviskede han stille og kyssede ham i panden.. måske kunne Sean ikke huske det? Det var jo heller ikke ham.. det vidste han godt.. han havde heller ikke ligenet Sean, han havde set ækel ud, og nu var han bare smuk. Han lagde en hånd på hans kind, "Du er.. utrolig smuk.." hviskede han stille og kiggede ham bare dybt ind i øjnene.. nød det.. endelig.. at kunne se en i øjnene.. det var noget helt specielt han var meget taknemlig for.
"Ja det er dejligt.." hviskede han bare og tog de sidste par hiv, og knipsede skoddet ud af vinduet og puttede sig ordenligt ned under dynene og gemte sig under Sean imens han røg færdigt. "Ja nu har jeg det dejligt.. så længe du passer på mig.." hviskede han stille og nussede ham lidt op af siderne og kravlede længere ned og kyssede ham på det øverste af brystkassen og halsen.. han var så dejlig og så smuk.

Sean så overrasket på ham da han forklarede at han godt kunne lide ham... på den måde han var, og smilede så lidt til ham "Du må ikke blive van til det, jeg skal nok være fræk igen imorgen!" lovede han og smilede frækt til ham, og grinede så bare lidt af det. "Du er nu også ret kær... hvis jeg selv skal sige det" mumlede han og tog et sug, mens han lyttede, og smilede så lidt til ham "Gør jeg?" mumlede han overrasket.. tanker kunne han nu ikke læse, men det var da sjovt at de tænkte det samme... Han rystede på hovedet "nej ikke rigtigt... kun lige smerten... flygtigt" mumlede han og lavede nogen cirkler med cigaretten og pustede røgen ud gennem næsen, og så kort på Ozzies ansigt der dukkede op og kyssede ham i panden, han lukkede kort øjnene og nød det "mmhm..." brummede han, og smed resten af skoddet ud af vinduet, og betragtede ham da han lagde en hånd på hans kind "Du er smuk, min skat" hviskede han blidt, og så på de skovgrønne øjne og gengældte blikket...
Han brummede stille af kyssene, kørte kort en hånd gennem hans hår, og kyssede ham i panden, og smilede skævt og tog fat i ham og væltede ham om på ryggen så han lå.. halvt indover ham, og så ham i øjnene "Du er skøn.. ved du det?" mumlede han og bøjede sig langsomt nedover ham og kyssede ham kærligt. Ozzie var alt han havde... som sådan.. han ville gerne passe ordentligt på den lille elver. Han slap blidt hans læber og fugtede sine, med tungespidsen, og smilede til ham "det var godt... mmhm...Jeg er jo din skytsdæmon..ikke?" hviskede han let mod de varme læber.

Ozzie sukkede dybt og smilede lidt og kunne så ikke lade være med at grine.. frække Sean.. jov det måtte han nu også godt være.. det kunne han jo heller ikke få nok af! For helved.. kunne man være afhæning af et andet menneske.. seksuelt.. selv om det måske var lidt forbudt.. men han tænkte.. at det var han med Sean.. meget.. meget tiltrukket af ham, han var utrolig svær at sige nej til, den krop.. de læber, og de der øjne der.. og nu hans hår.. det var.. wow.. han var wow! Ingen kunne sige nej til Sean! Ozzie var heldig, og det var han lykkelig for. "Mhmm.. men det kan jeg nu også meget godt lide.. kan aldrig få nok af dig.. frække.." grinede han stille og lukkede kort øjnene "Nej.." brummede han stille, han var ikke kær.. eller nuttet.. eller det der, det ville han altså ikke finde sig i! Han var sej! Og.. sjov.. og altså sådan noget! Ih.. hvorfor troede alle han var så.. han måtte mande sig lidt op! Det næste de skulle lave på en date.. hmm.. ud og skyde med pistoler.. nja.. måske.. heller bue og pil, det.. var mindre voldelig.. hm.. satans.
Ozzie rødmen var ellers lige gået væk.. og så.. bum tilbage og han gav et lille suk fra sig og gemte sig ansigt.. "neeeej.. " hviskede han stille men smilede bare lidt.. smigerende.. åh.
Han lod sig vælte rundt og sukkede bare og grinede lidt, lagde sine arme om hans hals og trak ham ned i det varme kys, "du.. er.." sukkede han blidt mod hans læber og mærkede hvordan det begyndte at kilde i maven.. "Mhmm.. stop.." brummede han stille og rødmede igen, og slap kysset, og så op i Seans øjne og sukkede, "vil du.. slukke.. alle lysende.." mumlede han stille, og kiggede til siden.. med alt det levende lys.. det var nok ikke.. godt at have tændt hele natten. "Hmm jov.. nu må vi jo se om du kan gøre dig fortjent til det.. måske skal jeg spille lidt mere kostbar.." grinede han bare og snak.. han følte sig allerede.. som om det var hans første gang igen.. åh det måtte være de ord.. Sean havde sagt.. satans da.. men de var så smukke.. næste gang de skulle have sex, måtte det godt være lidt specielt.