Undskyld, det er jeg ked af - Ozzie

Vejr: Øs-pøsende regnvejr, tunge skyer.. småtorden.
Tid: 21:45
Omgivelser: Lejlighedskomplekser på downtown manér, slidte betonbygninger, og lidt uhyggelige gader.
Årstid: Efterår.

Sean sad trykket mod betonen, så godt skjult som muligt, men vandet pjaskede op på ham når det ramte og havde efterhånden gjort ham godt og grundigt fugtig... faktisk plaskvåd. Han sukkede tungt og lænede sit våde hoved mod betonen. Der var ingen selvmedlidenhed at spore, den slags var overflødigt, det handlede kun om at overleve, og det gjorde Sean. På en lidt anderledes måde, men det her gik an.. han havde været nød til at komme væk.. han havde været så ubetænksom at vise sig i en bank.. et sted han overhovedet ikke havde forestillet sig ville være et udsat sted. Det havde det så været.. Damen bag skranken havde åbenbart den slags oplysninger liggende på sin computer, og de havde straks kontaktet politiet om den sindssyge mand der havde befundet sig i banken, Sean var kun lige med nød og næppe sluppet ud. Han strøg let over sin arm.. den havde kun strejfet, men det havde sviet som ind i helvede! Han trak ærmet ned over det smalle sår, og rejste sig. En ting havde han dog haft i tankerne mens han havde faret rundt fra det ene gemmested til det andet.. Ozzie.. det sved lidt når han tænkte på ham, han ville gerne... have haft chancen for at have talt med ham, eller.. advaret ham om at der ville gå tid før de sås igen.. men han havde ikke haft muligheden. Nu stod han og overvejede om han ikke kunne... bare lige..?
En svag rumlen lød fra himlen og han vendte sine kornblå øjne mod himlen... jo, han ville aflægge elveren et besøg, han havde jo hans adresse. Han forsvandt ind mod byen.. mod downtown, hvor Ozzie boede i en lejlighed.. det tog ikke lang tid for ham før han stod på dørtrinet. Han følte sig lidt som en druknet kat.. hans røde hår hang langt nede i hans øjne, og det dryppede fra hans sorte jakkeærmer. Han gik ind, og op til adressens nummer.. der stod også hans navn på døren så... Han kiggede længe på døren, betragtede den, som om den ville gå op.. så løftede han hånden og bankede på.

Ozzie trak sig væk fra vinduet og hen i hjørnet til sofaen, og klemte sig sammen under et tæppe, efter at havde rullet for, som om det hjalp.. bare fordi der var gardiner mellem ham og uvejret, han kunne jo stadig høre torden.. og måske var det lidt ynkeligt ja, men han var bange.. og det var slet ikke så hyggeligt at være alene med den som man skulle tro! Selv om han dog havde lavet et krus varm kakao, og sad og spiste lidt småkager, imens radioen spillede snage for ham.. det var bare stadig.. uhyggeligt, han ville gerne have haft en han lige kunne smutte over til hver gang det tordnet.. åh det kunne være hyggeligt! Men så skulle det nok være en pige, for det var ikke sjovt hvis han var den eneste der sad og hyllede.. dog på den anden side, så skulle det jo også være en der kunne trøste ham lidt.. nå ja det kunne en pige jo også, ellers kunne de vel trøste hinanden.
Han førte koppen op til læberne og drak lidt af den varme kakao igen, og smilede kort for sig selv, stilte koppen fra sig og krøb mere ned under tæppet og sukkede, imens han lyttede lidt til musikken og spiste sine småkager.. selv om musikken ikke kunne overdøve det, gjorde det ham tryg.
Han for dom sammen da noget, eller nogen bankede på døren.. åh.. sådan et chok. Hurtigt kom han på benene, og i farten skyndte han sig at tage det sorte stof med og bandt det om sit hoved på vej til døren, godt nok var han i nat tøj.. eller, natbukser, i sort og hvide striber, sokker, og en hvid t-shirt der sad lidt stramt til.. men helt ærligt.. det var aften og der var torden.. han måtte godt! Han skulle ikke ud eller noget.. hm.
Han gik ud i gangen og stod lidt, inden han åbnede døren.. et glughul ville alligevel ikke have hjulpet ham en meter. Han stod dog lidt og blev helt overvældet af en masse lugte og rynkede kort på næsen. "Dav, kan jeg hjælpe med noget?" spurgte han høfligt, han skulle lige have skilt lugtende fra hinanden, og se om han kunne gennemskue hvem det var.. Hmm, der var så meget, men.. eh dæmon.. dæmoner.. Andy? Nah, nej, hvem.. eh.. Åh. Der gik nogen sekunder hvor han stod med åben mund, og så gled døren hårdt i igen, et smæk og Ozzie stod på den anden side, total forvirret og med åben mund.. hvad.. i helved!

Sean stod ved døren, og svejede lidt.. frem.. tilbage.. han var nok lidt træt.. en smule.. i hvertfald. Han rettede sig op da han hørte en rumsteren inde fra bag ved døren. Han lænede sig lidt frem og lyttede og kunne høre tumlende skridt. Han blev overrasket da døren blev åbnet og så den lille elver i døren... han åbnede munden, ville svare ham... kun ehan hjælpe med noget? Han smilede lidt.. han blev lidt blød over den lille skikkelse i døren, også selvom døren et par sekunder efter smækkede hårdt i igen. Han så overrasket på døren, og sukkede stille.. ja Ozzie havde jo en lugtesans.. Han gned sig lidt i ansigtet, og sukkede tungt, inden han lagde sin hånd på døren, og lænede panden mod den "Ozzie..?" hviskede han "Undskyld.. det var ikke meningen jeg skulle dukke op her...nu, jeg ville.. have dukket op før, have ringet, men.." han gik i stå, og lukkede sine øjne lidt.. det var lidt svært, han anede ikke om Ozzie ville hade ham for al fremtid.. Han blev stående, lyttede... åh hvor den sved! "Ozzie jeg... jeg er ked af det, det... det hele gik galt et par dage efter jeg mødte dig, jeg gik ind i en bank, og hun så mit navn på skærmen.. jeg ved ikke hvad de har installeret, en slags sikkerhedsforanstaltning, tro mig, jeg stod bare der, og så pludselig, var de over det hele og sirener og..." han stoppede sig selv.. det lød nok som den værste løgn, han sukkede omend tungere. "Jeg.. har ikke været helt ærlig.. faktisk har jeg slet ikke sagt noget om det.. og det skulle jeg nok, inden du.. overhovedet tog med mig hjem" mumlede han og åbnede sine øjne og så træt på døren. "Jeg er eftersøgt, og mærket som psykopat.. men det er jeg ikke!" sagde han så, det sidste accepterede han ikek, han var ikke psykopat. I hvertfald ikke den oprindelige personlighed, det var jo bare ham. "Altså en mental patient.. jeg har en svær... personlighedsspaltning, men jeg tager medicin for det" hviskede han så. Han blev stående..åh det virkede som om der var så stille derinde.. Han sukkede lavmældt, og trak hånden og panden til sig.. så vidste han det.... "Det er ikke en undskyldning, jeg skulle have sagt noget, det ved jeg.." sagde han så, og så sig om i opgangen.. det var nok ikke det bedste sted at stå og erklære den slags ting, der kunne være nogen der hørte ham, men... for Ozzies skyld blev han der, og fortalte. Han så lidt på døren.. skulle han gå..? Ville det mon ikke bare... være bedst? Sean havde ikke lyst, han ville gerne blive, om han så skulle blive siddene på Ozzies måtte, men.. Han ville heller ikke genere elveren, han kunne jo godt lide ham, der var ikke det Sean ikke ville gøre for Ozzie.. "Må man ryge herude?" mumlede han så til døren, og lyttede efter svar.

Ozzie sukkede stille og lænede panden mod døren, han vidste ikke hvorfor han havde smækket den i, og havde bare lyst til at åbne den igen, men altså.. det kunne man vel heller ikke? I det mindste havde han ikke slået ham, og det var vel altid noget.. for Ozzie var ret voldelig, selv om det ikke var med vilje. Dog så han ingen grund til at slå Sean, han havde ikke.. gjordt noget på den måde, han havde bare.. knust hans hjerte, rent ud sagt, en løgn af mange, endnu engang var Ozzie bleven udnyttet, og det gav ham dårlig smag i munden.. og hvordan han fik sig selv til at møde op her.. så lang tid efter.. hvem troede han at han var?! Han tilgav ikke så let, og han gad ikke høre på hans bortforklaringer.. men under alt det.. så havde Ozzie jo et godt hjerte, og han blev nød til at lytte, han var jo også nysgerrig over hvad Sean kunne diske op med. Godt nok var han tavs i forvejen, men det her gjorde ham mundlam.. hvad politiet? Hvad lavede han med dem.. kom de efter ham? Hvorfor var han stukket af.. hvis han skulle indlægges? Åh... for fanden. Han sank lidt og stod lidt.. tro på det.. ikke tro på det. Men det var ikke nogen svær beslutning, og ved det sidste ord smilede han kort.. utroligt, dog havde han ikke tænkt sig at lade ham slippe så let, men han skulle heller ikke ud i det vejr igen.. stakkel.. jov han havde et godt hjerte. Han åbnede døren forsigtigt på klem og sukkede, "Nej du skal ikke ryge derude, men du kan ryge ud af mit vindue hvis du vil?" sagde han stille og smilede let.. så mødte lugten af blod hans næse og han rynkede igen og åbnede døren helt op så Sean kunne komme ind. "Er du kommet til skade.. hvorfor bløder du?" hviskede han stille, og rakte frem og tog fat om hans håndled og hev ham ind og lukkede og låste så døren igen.
"Og eh.. jeg har altså ikke tilgivet dig endnu, jeg synes bare det er synd.. for det regner jo.. og tordner.. så bliv lidt, til det ikke regner mere i hvert fald.. så snakker vi.. om det" sagde han venligt og smilede forsigtigt til ham og gik lidt baglæns.. åh han var så våd. "Vil du.. eh låne noget tørt tøj?" spurgte han forsigtigt, det var lidt synd for ham jo, "Så du ikke bliver syg?" mumlede han stille.

Sean så på sine smøger og lyttede... trængende.. måske skulle han bare gå ned, han kunne jo sådan set sagtens gå op igen. Kunne sætte sig til at synge ude foran Ozzies dør til han lukkede op.. ja det ville være kønt, så kom der da helt sikkert nogen og ringede efter politiet.. det var kønt. Tanken tiltalte ham ikke, så han lyttede til Ozzie forklarede han ikke kunne ryge på gangen, og sukkede kort... han blev dog lidt mistroisk da han tilbød sit vindue og så på døren der stod på klem.Han var lidt mundlam et par sekunder, så sank han en klump der havde sat sig på tværs og rømmede sig lidt "jo tak.." hviskede han så til svar. Han så overrasket på ham da han hev ham ind og spurgte til blodlugten "jeg har bare revet mig, det er ikke noget særligt.." mumlede han, han kunne ikke få sig selv til at... det var synd for Ozzie, han havde ikke fortjent at møde Sean der vidst kun var flere problemer oveni dem han havde i forvejen. Han så på den lille skikkelse, han ville bare så gerne... omfavne ham, undskylde ordentligt... bede om tilgivelse for at have måttet svigte ham på den måde.. Men det kunne han ikke, for det første var han drivende våd, for det andet.. var Ozzie nok dødeligt såret.
Han smilede kort, men det forsvandt så hurtigt som det viste sig i hans mundvige "Det er iorden.. det forstår jeg godt.. jeg er glad for du bare vil se på mig" sagde han stille. Han hævede sine øjenbryn.. tørt tøj? Ozzies tøj? Han kunne nok ikke rigtig passe det.. "Jo det.. jeg ved ikke, det kommer nok til at knibe lidt med at passe osv.." smilede han stille og kørte en hånd gennem det røde hår. Han blev lidt rørt af Ozzie, som stod der.. blind og velkommene efter det han havde budt ham, han vidste ikke helt hvordan han skulle.. takke ordentligt. "Tak.. " sagde han så.. en smule grødet, det var ikke meningen... Han havde ikke helt troet Ozzie havde lukket ham ind, efter den smøre.. det var virkelig utroligt, enten var han.. utroligt dum, eller også var han født med et hjerte der kunne rumme... mere end det Sean havde øst ud af. Han troede mest på det sidste. "Hvis du har vindue på badeværelset kan jeg ryge der.. så kan jeg dryppe på gulvet et sted der kan tåle det.." smilede han.. syg.. tænk at han bekymrede sig om den slags, Sean havde ikke skænket det en tanke, men nu blev dæmoner som regel heller ikke syge... ikke så tit da.

Ozzie smilede kort og nikkede bare til ham, han brød sig ikke om at blive takket, han havde jo ikke gjordt noget? Ikke noget Sean skulle takke for i hvert fald, og han skulle ikke undskylde, han var virkelig.. han vidste det ikke men de ord der, de to ord det, det var ord folk lukkede ud hele tiden, også ham selv dog.. så de var bare lidt svære og tro på ind imellem, bestemt undskyld, et så ligegyldigt ord, som alle troede de bare lige kunne fyrre af og så var alt fint igen, men næh nej, Ozzie lod sig ikke narre så let, og Sean var ikke tilgivet endnu, selv om han havde lyst.. til bare at.. svinge armene om ham og trække ham ind til sig, men det ville være for let, han skulle have.. et par minutters dårlig samvittighed endnu.
Han nikkede så kort, "Jeg har en førstehjælps kasse hvis det er, kan godt putte plaster på?" tilbød han, han synes nu det var synd for Sean hvis han havde slået sig.. bare han ikke havde været oppe at slås eller sådan noget, det brød han sig ikke om.. Sean var måske en bølle? Det vidste han ikke helt.. men han var da ikke sindsyg.. han var sød og kærlig og.. en høflig ung mand, med humor og sådan.. han var ikke sindsyg, det nægtede han at tro på.
Han smilede så kort, "Det ved jeg ikke, men jeg vil gerne lytte.." sagde han så bare, han kunne ikke se på Sean, havde han kunne.. så havde han gjordt det, hele tiden, altid.
"Nej det okay jeg har tøj, der sider løst.. du kan godt passe det, så smid tøjet, og det skal være her, inden du forvandler hele lejligheden til en swimmingpool" sagde han bare og smilede kort inden han vendte sig om og gik ind på sit værelse og fandt noget tøj frem, et par store trænings bukser, en sort t-shirt og et par sokker og et håndklæde han kunne tørre sig med. Han gik tilbage og lagde tøjet på en skammel og smilede bare. "Jeg kigger ikke.." mumlede han og lænede sig op af dør karmen, "Du kan ryge i vinduet når du har skiftet" sagde han bare roligt og sukkede stille. "Du behøver ikke takke.." sagde han bare kort og sukkede. "Men du kunne godt have ringet.." mumlede han så og smilede lidt såret i det.. ja.. han var ked af det, det var klart.

Sean forventede ikke tilgivelse fra Ozzie, overhovedet. Han forstod godt han var såret, og det skulle han have lov til at være, han skulle være ked af det hvis det hjalp på noget. Han smilede kort og rystede på hovedet "det er okay.." han ville helst.. bare lade det være, det healede af sig selv på et tidspunkt. Han gad ikke tænke over det. Han gad ikke se på det..Han rynkede sine øjenbryn.. lytte.. ja, det var også rigtigt.. han kunne jo ikke se ham. Han smilede lidt af hans korte repremande om at smide tøjet det rigtige sted.. og smilede bare skævt af hans løfte om ikke at kigge.. nej selvfølgelig..Han trak langsomt sit tøj af mens han tænkte lidt over det hele..Han samlede det våde tøj og hængte det ud på badeværelset så det ikke dryppede alle de steder det ikke skulle. Han tog imod tøjet på skamlen og tog det på, mens han lyttede til hans stemme. tøjet...var lidt småt, men det gik lige. Han hørte godt det sårede tonefald, og mærkede hvordan den dårlige samvittighed gnavede i ham. Han så kort ned af sig selv og åbnede døren og så på ham. Han gav pokker i at han... ikke burde... Han tog blidt fat i Ozzies skuldre og trak ham ind til sig. Trykkede ham kort tæt ind til sig "Du må godt slå mig for det her.." mumlede han så, og tog en dyb indånding.. bare det lige at føle varmen fra ham, og duften fra hans hår, fra ham. "Jeg forventer ikke du tilgiver mig Ozzie, jeg er blot taknemmelig for du ikke har lukket mig helt ude af dit liv endnu" sagde han så, og slap ham. "Jeg ved ikke hvor dit vindue er.." mumlede han så mere alvorligt, han anede jo ikke hvor han skulle ryge henne.. Han var fuldstændig klar til en flad fra Ozzie.. for at være ærlig fortjente han den nok også...

Ozzie sukkede stille og ventede bare, til Sean havde fået skiftet tøj og sådan, imens gik han ind på sit værelse/stue, som bare var et halv stort rum smadret sammen, sådan var det.. men det var hyggeligt nok. Så havde han en lille gang også og et toilet man kunne smutte ind på ude ved gangen, køkkenet kunne man komme ind til gennem hans værelse. Han tog koppen op og drak det sidste og stilte den ud i vasken, og gik tilbage igen og stilte sin guitar til siden så Sean ikke ville snuble over den eller noget.. det var hans kæreste eje.. ingen skulle ødelægge den nej. Han gik så tilbage til gangen og blev total forvirret da en tør Sean lagde armene om ham og trak ham ind til sig. Han sukkede kort.. han kunne ikke benægte det vel, altså.. det var jo rart.. forsigtigt lagde han også sine arme om ham, om hans nakke og trykkede sig blidt ind til ham. "Jeg slår dig ikke.." sagde han bare stille og smilede lidt.. helt ærligt.. hvad var han tanke læser? Han ville ikke slå ham fordi han krammede ham, mere fordi han var.. dum.. ja.. i hvert fald lidt. Han smilede kort "Jeg lukker dig ikke ude.. gi' mig lige lidt tid.. så går det nok.." sagde han stille og smilede og gav slip ligesom Sean og smilede kort. "Kom.. så viser jeg dig mit værelse" sagde han bare og åbnede døren ind til stuen, og værelset, begge dele bare fordelt i hver sin ende. Han smilede kort og viste ham vinduet, og gik hen og åbnede det. "Her så kan du ryge.." sagde han blidt og satte sig i sengen og hev Sean ned, da det var det eneste vindue i værelset, det der var ved hans seng.

Sean så på ham da han påstod han ikke ville slå ham "du måtte nu gerne.." smilede han stille, og modstod fristelsen til lige at kysse ham i det mørke, bløde hår.. Han såpå ham... han fiskede ikke efter tilgivelse, det ville han... bare gerne understrege. "Mmm.." brummede han så, og betragtede hans smil. "Ja, det vil jeg gerne se.." sagde han så, og gik med ozzie da han åbede døren til stuen og viste ham rundt. Han nikkede stille.. det var hyggeligt, på sin egen lidt hippie agtige måde, langt mere.. personligt, end Seans rod. Han smilede af de mange potteplanter, Ozzie kunne ikke skjule hvor han var fra. Han var sød. Han fulgte med hen til vinduet, og nikkede "tak" sagde han og så lidt på det. Han blev dog lidt overrasket da han blev placeret på sengen, og så på Ozzie og dereefter på vinduet. Han fandt sine smøger frem og lagde en på underlæben mens han ledte efter.. sin lighter. Han fandt den dog hurtigt, han havde lagt den på sengetæppet. Han tændte smøgen og inhalerede... for en gangs skyld tillod han sine skuldre at synke, for at slappe lidt af... han var anspændt, men hvad var der at sige til det? Han vendte hovedet mod Ozzie "hvordan går det så?" spurgte han stille, og pustede den grå røg over mod vinduet for at spare Ozzie for ffor meget os indenfor. Han var oprigtigt interesseret i hvordan Ozzie havde det... hans lejlighed så fin ud, måske lidt støv enkelte steder.. men det kunne han jo hjælpe med hvis det var.. eller.. på et andet tidspunkt måske.Han så sig lidt om "hvor er din hund?" spurgte han lidt undrende.. hvad var det den hed...Oni... Oti.. Ori-on? Ja! Det var det den hed.. "Orion.." mumlede han så, og så på Ozzie for at bekræfte om det var rigtigt og smilede svagt.

"Hvorfor skal jeg dog slog dig.. " sagde han bare stille og sukkede, da var da i hvert fald den mest barnlige løsning af alle, og det var jo ikke fordi det løste særlig meget vel, han fik ikke noget ud af det, end en øm hånd. Han smilede så kort og nikkede bare, han vidste ikke, han synes selv hans værelse var pænt indrettet, selv om det rodet en del. Der var slukket lys på værelset men stearinlys lyste det alligevel en smule op på en mere hyggeligt måde, normalt ville man nok forstille sig at Ozzie sparrede en masse strøm på ikke at have sit lys tændt og sådan noget, fordi han ikke behøvede det, men han kunne godt lide at der var lys, det var uhyggeligt når der var mørkt omkring en, og desuden så lignede det at der var nogen hjemme, ellers kom der jo nok bare nogen indbrudstyve løbende fordi de troede han var på ferie eller noget fordi der altid var mørkt.. og så for Orion's skyld.. stearin lysende var mest fordi det lugtede godt, og gav en varme på sådan en hyggelig måde, det kunne han rigtig godt lidt.
"Åh det går skam fint nok.. der sker ikke så meget, jeg slapper mest bare af og sådan.." sagde han bare stille og havde ikke lyst til at uddybe det, det.. gik.. kedeligt.. hvis man altså kunne sige det, han kedet sig, havde ingen venner og ingen familie.. og intet at lave.. fedt liv.
"Hvad med dig?" spurgte han bare, han ville hellere høre om Sean, og han var stadig lidt nysgerrig med alt det der.. politi noget, han vidste ikke om han skulle være bange eller hvad han skulle.
"Nå.. ude i gangen, den ligger nok og snorker.. den er ret.. doven, men jeg kan godt prøve at kalde på den hvis du vil sige hej?" spurgte han blidt og smilede fjoget. Han rynkede kort på næsen af lugten, dog gjorde det ham jo egentlig ikke noget.

Han trak på skuldrene "nogen synes bedst om afstraffelse..." mumlede han så, bare for at slå det hen... det var jo ligemeget, Sean var taknemmelig for at Ozzie ikke havde lyst til at slå ham, det ville nok ikke have løftet hans humør yderligere. Så det at Ozzie havde velkommet ham.. på sin egen måde, og været omsorgsfuld trods det Sean havde budt ham, kunne overhovedet ikke klandres, Sean kunne nok ikke have fået nogen bedre behandling npget sted, men det forventede han heller ikke, Ozzie var den han helst ville have opsøgt.. sådan i det hele taget. Han nikkede og tog endnu et sug, og trak den grå røg helt ned i sine lunger mens han lyttede... Ozzies stemme var blød, sådan en man kunne lytte til i timevis.. han kunne blive den ideelle fortæller.. for børn eller sådan noget, også gerne for Sean, men det ville nok være lidt mærkværdigt. "Det lyder dejligt roligt.. skal vi bytte?" mumlede han drillende, og smilede skævt. Han pustede langsomt ud... røgen var væk, nu sad han bare lidt og kiggede på sin cigaret... på gløden og sukkede. "Det går stille og roligt, regner med snart at kunne tage hjem" forklarede han, og rejste sig for at aske ud af vinduet. Han var ikke taget hjem, af frygt for at de skulle spore ham.. hvis de havde sporet ham, sad han nok ikke der. Men alligevel, der var mange forskellige måder at holde sig skjult på, og at blive væk fra sit hjem var et af dem... Men han ville gerne tilbage, snarligt.
"De kommer ikke her.." sagde han så hurtigt, så Ozzie ikke troede de pludselig stod på dørtrinet.. Han smilede lidt da han talte om sin hund, og rystede på hovedet "nej det er okay, den kan komme når den vil.. hvis den vil" smilede han til ham, og askede ud af vinduet.

Ozzie sukkede stille og lukkede øjnene hårdt i, han havde ikke lyst til at tale mere om det, hvorfor skulle de tale så meget om.. at slå? Gjorde Sean meget i sådan noget, han brød sig ikke om tanken, og regnede heller ikke med at han var sådan en type der slog sin kæreste eller noget.. men så alligevel så blev han jo nød til at spørge for at bide sig sikker. "Synes du det? Kan du godt lide det?" hviskede han så stille.. måske.. måske tændte Sean på at blive slået? Eller sådan noget, kunne jo godt være han var.. inde i den slags... ikke fordi at Ozzie ikke synes.. det var lidt.. spændende det med sm.. men det at banke løs på hinanden, og våge op med blå og gule mærke, og måske endda rifter, hvis man havde.. aj.. han vidste det ikke, men det brød han sig ikke om.. der måtte han vel trække grænsen, alle andre måtte gerne så længde han bare ikke skulle.
"Hmm nej.. jeg er ikke så god til at.. stikke af og løbe.." sagde han bare og smilede lidt flovt, han vidste ikke om det ville såre Sean, men det var jo lidt det han gjorde, selv om han havde ret til det.. han skulle ikke bag lås og slå, Sean var en dejlig fyr.
"Nå.. ja men så må du jo blive her ind til, du kan sove på sofaen.. og jeg gider ikke høre nogen brok, for jeg sender dig altså ikke ud i det vejr igen, hvis du ingen steder har at tage hen!" sagde han bare roligt og rejste sig og gik lidt rundt til han fandt et halv tykt tæppe og lagde det i sofaen sammen med nogen puder, sådan, beder fik han det altså ikke. "Det ved jeg godt.." mumlede han bare, selv om han ikke havde været sikker ind til Sean havde sagt det.
"Nej.. den kan godt lige sige hej.. den er bare så doven.." mumlede han og gik ud i gangen og kaldte lidt på Orion, til den til sidst vågnede op af sin dvale.. med savl om munden.. helt ærligt altså. Han klappede blidt hunden, den var så.. skide doven som den luntede forvirret og om tumlede afsted.
Han gik ind i stuen med hunden i hælene og hen til Sean. "Orion.. Sean, Sean.. Orion" sagde han blidt, og sukkede stort da hunden bare lagde sig på Seans fødder og åbenbart sov vider.. ikke engang et lille 'vuf' .. næh nej.. den snorkede bare lidt i stedet for.. og hilste på gæsterne ved at sove på deres fødder. "Undskyld.. han er så uhøflig.. og doven.." mumlede han bare og bøjede sig ned og skubbede til hunden så den rullede væk og vågnede op og gik bare lidt rundt inden den fandt et nyt sted at falde i søvn.

Sean så overrasket på ham, og grinede så lidt da han spurgte om han kunne lide det.. at slå..? Blive slået? Ikke rigtig, nej. Han rakte ud og kærtegnede Ozzies hår og smilede skævt "Aj.. det ville jeg ikke just påstå, der er intet galt med et kærligt klap i røven, men så slutter den vidst også der.." blinkede han, blod kunne også være ganske tilfredsstillende.. men det lå nok også meget i hans natur, at finde det... interessant, og lidt frækt. Han kyssede ham blidt i håret og trak sig tilbagetil vinduet, og hev lidt røg ned i lungerne og betragtede ham. Ozzie virkede ikke som typen der ligefrem var til den slags, han var meget blid.. lidt vild når man fik tændt ham though, det kunne godt være... Sean rystede på hovedet, nu skulle han ikke stå der og få gode ideer, det var nok bedst at holde sine tanker rene. I hvertfald lige nu, mens han var der.. hos Ozzie. Han så på sin cigaret og trak på skuldrende "næh..." mumlede han, og smilede svagt og lidt bittert over det.. det var surt, men det var hans egen fortjeneste... eller... på en lidt abstrakt måde. Han blev lidt overrasket over Ozzies strenge, og ikke-diskussion-indbydene tale... han åbnede munden for at protesteere, han skulle jo videre... menhan lukkede den igen da han fandt puder og tæppe frem. Han blev stående, lidt slukøret ovre ved sit vindue, og lænede sig ud og skodede den.
"Tak Ozzie.. men jeg kan ikke blive her." mumlede han, for han kunne jo heller ikke sætte Ozzie i farezonen.. Sean ville helst være på den sikre side, og at befinde sig der en nat.. ville måske ikke være så farligt, men han vidste ikke.. han havde trodsalt stået et stykke tid på trappeafsatsen, og gamle damer var paranoide, og huskede.. alting fra nyhederne. Hvis der boede gamle damer i den opgang.. Han sukkede træt..
Han så efter Ozzie da han forsvandt, og gik tøvende med ind i stuen og så på hunden der kom gående.. eller vraltende.. den så lidt træt ud. Han smilede stille af den, og så på Ozzie "det er okay... den er nok træt, det er også sent" forsvarede han den blidt, og bøjede sig ned og klappede den før han skubbede lidt til den, og den forsvandt over i et hjørne hvor den kunne være i fred... "Den virker sød.. lidt træt, men sød" sagde han så, og så lidt på den lille elver foran sig. Han overvejede lidt om han havde afbrudt ham i noget.. han var jo bare kommet uden at ringe som Ozzie havde sagt...

Ozzie sukkede bare og kunne ikke lade være med at smile.. et kærligt klap bag i.. ja hvem synes ikke det var hyggeligt en gang imellem? Men han vidste ikke lige hvordan han ville have det hvis Sean fandt en pisk frem.. han ville nok bede ham om at være blid, men det var jo heller ikke det der var meningen.. hmm, nej det vidste han ikke.. han havde ikke noget vild sex liv lige nu, og måske var det en god ide, at vende sig til fast sex.. inden man begyndte på at prøve grænser af.. desuden synes han også man skulle være kærester eller sådan noget for det.. det var klogt, at gøre det med en man kunne stole på.. så man ikke bare lukkede op.. og så blev man gjordt til grin bagefter. "Ja okay.." Mumlede han og smilede kort.
Ozzie vendte sig mod ham og sukkede da Sean sagde han ikke kunne blive der.. nu skulle han simpelhen.. til at passe på! Ellers fik han snart smæk. Det kunne han ikke byde ham.. se nu hvad han gik og gjorde for Sean og så brændte han ham bare af endnu en gang.. det fik han fanme ikke lov til! Nej.
Han gad ikke kommentere på hunden han gik bare direkte hen til Sean og tog hårdt fat om hans skjorte og væltede ham ned i sengen og satte sig op på ham. "NEJ!" sagde han højt. "Du får ikke lov til at gå.. du skal ikke komme her og lade som om, at.. alt muligt og så bare gå igen.. jeg kan overhovedet ikke stole på dig når du gør sådan noget der!" Sagde han surt.. måske en anelse vredt. "Jeg fortjener ikke at blive behandlet på den måde, og det ved du også godt.. og derfor bliver du her, ellers bliver jeg sur og så vil jeg aldrig se dig igen.. du bliver.. om jeg så skal binde dig fast til sengen." sagde han og slap hans krave og lagde armene over kors.. bum.

Sean overvejede en smøg mere...det kunne han vel godt.. eller han skulle også passe på han ikke ligesom tilrøgede hans lejlighed, og væggene blev gule og den slags.. det kunne han gøre hjemme hos sig selv. Han vendte sig mod den lille elver igen, der havde fået noget hidsigt over sig. Han blev overrasket da han tumlede ham omkuld, og satte sig ovenpå ham. Han rynkede sine øjenbryn og ville spørge ham hvad i alverden han.. da han begyndte. Han blev liggende mens han lyttede til Ozzies vrede udbrud.. sådan havde han ikke tænkt over det.. hmm. "Ozzie.." hviskede han prøvende, men han fortsatte, og Sean lod ham fortsætte... han skulle også have lov at rase ud, det var helt forståeligt. Han sukkede let "Nej, sådan fortjener du ikke at blive behandlet.." sagde han stille.. han var enig, han var en idiot, og det var ikke... "Jeg går ikke.. jeg går ikke før du beder mig gå.." sagde han så. Det var risikabelt, hele hans overparanoide væsen ville stritte imod, han ville sige nej, og gå sin vej... men Seans vilje vandt over den lille magtkamp i hans hoved, han blev.. til Ozzie ville have han gik. Han satte sig op da han slap hans krave og lod ham dumpe ned på sit skød. Han så på de korslagte arme..smilede kort af det sidste han havde sagt.. "Du må ikke være vred.. du må godt være sur, men ikke vred, jeg ved godt jeg er en idiot, det var ikke gennemtænkt, det var mere for at spare dig for alt hemmelighedskræmmeriet, for eventuelt politi ved døren.." forklarede han mere nøgternt, men stadig i et hviskende tonefald i modsætning til Ozzies der havde været gennemtrængende. "Det er ikke fordi jeg ikke vil være hos dig.. for det vil jeg gerne" sagde han så og så lidt på det bind han havde om øjnene.. som han plejede. "Jeg bliver her, jeg sover på din sofa, og jeg skal nok opføre mig pænt, det er et løfte til du smider mig ud" sagde han så højtideligt og lagde hånden over sit hjerte... eller deromkring.

Ozzie sukkede stille og rystede bare på hovedet da Sean sagde hans navn, og havde lyst til at ligge en hånd over hans læber og sige at det simpelhen ikke var til diskution.. altså det var det jo heller ikke vel.. men hvis Sean virkelig.. virkelig ikke ville være her, så måtte han gerne gå, Ozzie var jo ikke ligefrem en der holdte folk som gidsler, men Sean ville gerne være der.. det vidste han, han var bare.. for sød til at presse sig på.. eller noget i den stil, men han fik simpelhen ikke lov til at gå.. nix, han kunne godt tro nej kunne han.
"Nej.. tak.." sagde han bare kort da Sean gentog det, det gjorde han nemlig ikke, og det var flot af ham at indse det. "Godt.. du bliver her.." hviskede han stille, det fik ham til at falde lidt mere til ro. "Ja.. undskyld jeg blev sur på dig.. men jeg kan ikke være sød hele tiden jo.." sagde han bare og smilede lidt uskyldig i det, men det passede, Ozzie kunne ikke løbe rundt og spille hellig, han havde også nogen mindre pæne sider selv.
"Jeg er ikke bange.. og det ved jeg godt, du skulle bare overtales til at blive først.. " sagde han stille og smilede lidt og bøjede sig frem da han dumpende ned på Seans skød, og kyssede ham hurtigt på kinden. "Ja.. du sover på sofaen.. " sagde han bare lidt flabet, for de skulle ikke dele i seng.. kald det en straf, men sådan var det.. altså, på nær hvis tordne blev ved hele natten.. og Ozzie blev bange, men der var jo hunden.. hans personlige krammebamse. Men Sean var.. hmm.. mere menneskelig? Han.. åh.. ja fuck det, han.. det fandt han ud af.

Sean blev siddene og smilede svagt da han godkendte det at han blev.. han havde heller ikke rigtig noget andet valg. Men det passede ham fint, han ville gerne blive hos ham. Han rystede op hovedet "Nej, det er også iorden du bliver sur" mumlede han så, og smilede skævt.. det var helt iorden, han havde jo lov til at føle sig fornærmet, han havde da belæg for det, hvis Sean havde haft på fornemmelsen at det var en åndsvag påstand, og havde været uenig var han heller ikke blevet.. men han kunne godt se han havde trådt forkert, og han havde også undskyldt det.. men at han var såret kunne han ikke gøre så meget ved, desværre.
Han sukkede "okay okay..jeg er i hvertfald overtalt" mumlede han, og smilede skævt da han sagde at han skulle sove på sofaen. "Jaja.." han skulle nok sove på den sofa, ikke at han ikke hellere ville have sovet i sengen med Ozzie... men han kunne vel godt sove der, han var træt nok, det burde ikke være et problem. Han nød kysset og ville gerne... nej, han måtte hellere lade være. "Måske skulle vi få noget søvn? Jeg kom jo... temmelig sent" sagde han undskyldene, Ozzie var også klædt i det store hygge-outfit... altså hygge, som i rigtig hygge, med varm te og den slags. Han tog blidt fat om ham, løftede ham ned og sidde på sengen og rejste sig fra sengen..Han kærtegnede kort hans kind og rettede sig op. Han gik tilbage til vinduet, han trænte til en sidste nat smøg.. Og så kunne han i hvertfald gå i seng, og Ozzie kunne... børste tænder eller noget imens? Han tændte endnu en smøg, og hev det langt ned i lungerne. Det var skønt.

Ozzie nikkede bare, ja det var det, og sådan var det, og han havde ikke tænkt sig at være sød og blid, og så gå rundt og tude og skrige når Sean ikke var der mere, han ville ikke bare tilgive ham sådan lige.. Sean kunne få lov til at tigge for det, hvis han dog overhovedet havde tænkt sig det, han havde ikke rigtig prøvet så meget endnu, troede han at det bare.. blev fint med tiden? At hvis de ikke talte om det, så gik det nok bare over i glemmebogen.. åh han kunne godt tro nej, og hvis han ikke snart sagde noget, så skulle Ozzie nok flænse op i det igen!
"Godt" sagde han bare kort og smilede lidt forsigtigt og sukkede han havde også lyst til at kysse ham igen.. altså på læberne, men det ville være at skyde sig selv i foden, for hvis han først gjorde det, så ville Sean tro han var tilgivet og så kunne han ikke tillade sig at blive sur igen bag efter, han kunne ikke spille en rolle, og ændre den hele tiden, det gik ikke.
"Eh.. jeg havde faktisk lige gang i noget, så jeg skal ikke sove endnu.." mumlede han bare og vendte ansigtet ned. Han lod sig dog bare blive sat på sengen og sukkede lidt. "Du må godt sove men jeg larmer måske lidt.. " mumlede han bare og rejste sig og gik hen til bordet og pustede nogen af lysende ud, så der blev lidt mere mørkt i rummet. "Så.." mumlede han bare og gik hen og tog sin guitar og satte sig tilbage i sengen. Han lagde den så fra sig og puslede bare lidt rundt ind til han fandt en bærbar computer, en meget lille speciel en, og åbnede den. blindeskrift tastatur selvfølgelig. Det hjalp ikke noget at side og skrive på et stykke papir, for han kunne ikke læse det højt sener.. han skulle skrive det på computeren og printe det ud på det specielle papir han havde og så kunne han læse det sener.. og synge og spille det hvis han havde lyst. Han satte sig i sengen igen og tændte computeren og stilte den i sengen ved siden af sig og tog guitaren. Så trykkede han hurtigt på en knap, der optog, det var også noget han brugte meget.. når han skrev nye sange og den slags. Og så begyndte han at spille, imens Sean røg en smøg.

Sean betragtede ham undrende "aha? Hvad skal du?" spurgte han og så på ham.. Han rystede på hovedet "nej, jeg venter bare lidt.." sagde han stille. Han trykkede ryggen mod væggen, da Ozzie slukkede nogen lys og lod sig glide ned og sidde. Han kunne lige akkurat få sin arm op i vinduet og aske.. Han lyttede til ham mens han tullede rundt til han til sidst kom tilbage og satte sig, med en bærbar og en guitar.. spillede Ozzie musik? Sean hævede et øjenbryn... det var da interessant. Han blev siddene og lod den grålige røg flyve frit fra sine blege læber mens han lyttede.. først til taster og så til.. guitaren. Han var stadig forbløffet.. det havde han ikke sagt noget om, men Sean havde selvfølgelig heller ikke spurgt. Han blev siddene uden at forstyrre.. ville ikke forstyrre, ville gerne lytte.. også fordi han havde på fornemmelsen at Ozzie sad og indspillede et eller andet siden han havde taget computeren frem, for han kunne jo ikke læse noget på den... det måtte være en speciel tingest.
Han blev siddene til smøgen var færdig. Så rejste han sig så lydløst som en skygge og gik hen til sengen og satte sig på kanten, så forsigtigt at han ikke forstyrrede ham, og betragtede ham med hovedet lidt på skrå.. Han betragtede hans fingres gang over strengene på guitaren... imponeret over det Ozzie formåede at få frem fra den.

Ozzie smilede bare lidt hemmelighedsfuldt.. men han var dårlig til.. hemmeligheder så han sukkede bare, dog stadig med et smil og tænkte at det nok var bedst at forklare, for Sean ville nok selv regne ud hvad han havde gang i om et per sekunder. "Jeg.. kan ikke så godt lide torden.." mumlede han og pegede ud af vinduet, "Og stearin lys, varm chokolade og min guitar.. gør mig beder tilpas" sagde han så bare og lod sine fingre glide over strengen, som han tog den første akkord og den næste og sad bare lidt og spillede uden noget rigtig formål. "Skal jeg spille en sang for dig.. så kom her.." sagde han bare roligt og klappede på dynene ved siden af sig, og ventede til Sean havde sat sig. "Du kan gøre dig lidt nyttig.." mumlede han og gav Sean computeren, den var selvfølgelig lavet til blinde, men tasterne havde også et lille bogstav ud for så normale mennesker også kunne bruge den, og der var internet og spil og alt muligt.. Ozzie havde jo ikke være blind altid.. vel. "Gider du finde nogen akkorder til Louise bandet hedder Iseblume" sagde han blidt. Det var en af hans ynglings sange, og Sean kunne bare slå det op på google så kom er masser af forslag. "Og så bare læse akkorderne op for mig" sagde han hurtigt og smilede bare.

Sean nikkede langsomt "det forstår jeg godt.." sagde han roligt, han var meget afslappet omkring torden.. det skræmte ham egentlig ikke, det var jo bare naturens måde at reagere på koldt og varmt, selvom det var temmelig agressivt. En ret voldsom reaktion over så lidt... Sean kunne godt mærke det nagede ham at Ozzie var ked af det.. eller såret.. eller vred.. eller alt sammen, men han var i tvivl om hvad han kunne gøre... hmm.. måske var det bedre at gribe det an dagen efter, han havde trods alt kun været der en time eller to.. eller sådan noget. Sean så på dynen da Ozzie klappede på den... altså det kunne godt være han havde hund, men Sean var det altså ikke. Han satte sig dog tættere på, der hvor han havde klappet, og sukkede og rynkede sine bryn i en koncentreret grimasse da han skulle kigge på den lille elektroniske dims. Han behøvede nu ikke kigge så meget på den før han havde fundet nogenlunde ud af hvordan han skulle bruge den, og tasterne.. sad jo hvor de altid havde siddet og også på alle andre computere.. "Okay jeg har fundet dem" sagde han og vendte blikket mod denblinde elver og betragtede hans blide smil "sangen går i Am-g-f-g" mumlede han, og lod blikket glide ned over teksten.. tysk, fuck det var jo år og dag siden...

Ozzie smilede let og nikkede, "Det var godt du kom.. det er rart at have en at snakke med, så glemmer man lidt alt det uhyggelige.." sagde han stille, det var jo sandt, han var glad for Seans selvskab, selv om det var en lidt træls dag.. hvis nu det ikke havde tordnet idag, og først en anden dag når de var venner igen, så havde måske kunne ligge og holde i hånden, eller Sean kunne holde om ham og kysse ham.. åh det kunne være rart lige nu.. hmm.. men nok om det, sådan noget måtte han hellere holde for sig selv.
Han lyttede og nikkede så bare, det var nemt nok.. teksten kunne han godt huske, han havde læst den mange gange før, han havde også spillet sangen.. men der var så mange sange og akkorder, så det var ikke altid let at huske hvad der hørte til hvilken sang, så det var fint lige at få det opfrisket igen.
Han begyndte så at spille igen, med et lille forspil, og tøvende begyndte han så også at synge, det var en smule grænseoverskridende, og han rødmede lidt, men ellers var det okay, han kunne jo godt lide at synge.. og Sean var en rar person, ham ville han gerne synge for.
Da sangen var slut stilte han guitaren fra sig og lagde sine arme om Sean og puttede sig ind til ham. "Kan du ikke tigge om tilgivelse.. så skal jeg nok tilgive dig, og så kan vi være venner igen.. og så kan du holde om mig.. " bedte han stille, han var bleven helt oprørt, og han ville bare have den dårlige stemning til at gå væk nu, så de kunne.. være rigtig sammen, uden det var akavet eller noget.

Seans mave trak sig sammen ved det han sagde.. åh dårlig samvittighed! Han ville gerne... nej, Ozzie sad med sin guitar, han måtte besinde sig en smule, og lade ham få rum og fred til at komme sig, det duede jo ikke at han skræmte ham væk, når han forsøgte at vinde hans tillid tilbage. Han måtte bare affinde sig med at han skulle opføre sig ordentligt. Han lyttede da Ozzie gik igang med sin sang.. og sin guitar.. Lyttede. Han forstod ikke så meget, men han kunne da sit grundlæggende skoletysk, selvom det var en del år siden og han opfattede godt nogen af sætningernes intense kærlighed Louise mein hertz.. Han sukkede stille, vergib mir nicht.. Han bed sig hårdt i læben, det var mere end hans dårlige samvittighed kunne bære, og da Ozzie stillede guitaren fra sig, knugede han ham hjertens gerne ind til sig. Dumme sang! Dumme dumme... dumme.. "Hvad som helst.. hviskede han så tilbage "jeg vil gøre hvad som helst for at fortjene din tilgivelse" hviskede han mod hans hår... han lød nu også noget oprørt.. det var da også en værre sang altså.. Ozzie. Han var dog stadig en smule... ja, nok ligeså oprørt som Ozzie, sangen havde ramt et ømt punkt.
Han sukkede let mod hans hår "tilgiv mig min dumhed, jeg gør det aldrig mere, og hvis jeg gør, så tager jeg dig med" mumlede han så, og lagde sine hænder på Ozzies kinder og fik ham til at 'se' op... i hvertfald løftede han blidt hans ansigt op mod sit eget, og kyssede ham på kinden.. munden var vidst at gå over grænsen, selvom det trak og dragede. Istedet trak han ham ind til sig igen. "Du spiller forresten godt... og synger også vældig fint.." mumlede han så... han var nød til at sige det, Ozzie var god, meget beroligende i sine bevægelser, et med sin guitar... mon ikke han følte sig hjemme med den?

Ozzie smilede forsigtigt og nikkede bare, han var nærmest ligeglad med hvordan Sean havde tænkt sig at undskylde, han ville bare skynde sig at tilgive ham, lige meget hvad han sagde, og så ville han kramme ham, hele tiden, hele natten, og så ville han kysse ham, til hans læber var ømme, og faldt af.
Ozzie sukkede længselsfuldt da Sean kom tæt på og rørte ved hans hår, hans læber var lige ud for hans øre, og han kunne tydeligt høre hvad et var han hviskede, men han kunne ikke svare.. hvad som helst? Han ville ikke side og fortælle ham hvad han skulle sige, det måtte han selv finde ud af.. men alligevel.. åh hvor var han sød. "Mhmm.. du er tilgivet.. hvis du kysser mig.." hviskede han stille og længdes.. åh hvor han længdes efter de bløde læber.. åh.. kunne han ikke bare lige komme her? Han lagde armene om hans hals og holdte fast i kraven på hans nakke og klamrede sig fast til ham. "Be om.." hviskede han stille og lænede sig frem mod ham. "Jaja.. det ved jeg godt.." mumlede han bare stille, han var ligeglad, ville bare kysse ham.. mmhmm, og holde om ham.

Sean hævede et øjenbryn da han sagde han han krævede for at tilgive ham.. et kys? Han kærtegnede blidt hams kind, og mærkede hvordan han holdt fast om hans krav, og nakke. Han rystede på hovedet "du skal ikke bede for det.." hviskede han og rakte ud omkring ham og trak ham ind til sig, så tæt som han nu kunne komme og bøjede sit ansigt nedover hans. Han mærkede hans varme åndedræt kilde de små hår på hans kind, og den følsomme hud på læberne før han kyssede ham.
Han kunne kysse Ozzie når som helst, så den slags behøvede han ikke engang bede om, Sean kunne jo have kysset ham i døren! Hvis ikke den var blevet smækket i... desuden, havde Ozzie været såret, det var ikke svært at se i hans blik, Sean havde været ufølsom, ja, men han var ikke dum han vidste godt at det ville være endt galt og så havde Ozzie nok slet ikke åbnet for ham.. og så ville han jo ikke sidde der nu, og nyde de bløde læber mod sine... Han gjorde kysset mere behageligt og tippede bagover og trak Ozzie med ned så han lå øverst... Han smilede lidt i kysset og slap det forsigtigt. "Er jeg tilgivet..?" mumlede han så og kærtegnede let hans ryg og så på det fintformede ansigt, de let lyserøde læber.. i guder hvor var han tiltrækkende!