Dance baby dance - Ozzie

Andy stirrede ligefrem nysgerrigt på ham, uden at blinke med sine øjne til at han ikke kunne se mere "det er da okay" sagde han og havde ikke noget imod at han tog det af, det kunne han da bestemt godt klare. Han skulle vel også have det af en gang imellem? Andy kendte jo heller ikke særlig meget til blinde og var nok også derfor nysgerrigt.
Han så kort efter hans bind, før han vende sit blik mod ham igen. Han greb bare fat i ham uden at tøve, og træk ham helt ind til sig. Han lag sine arme så tæt omkring ham, som han overhovedet kunne uden at gøre så han ikke kunne trække vejret.
"kom her" sagde han med en kærlig stemme, og begravede sit ansigt ned i hans hår.
Han duftede så utroligt godt, at han bare kunne blive siddende der med sit hovedet begravet, nede i hans hår og med sine øjne lukkede i.
"har du altid været blind?" spurgte han forsigtigt om, og viste jo ikke om han ville snakke om det.
Det ville vel heller ikke skade at spørge?

Ozzie smilede og nikkede kort som et lille tak til at det ikke gjorde Andy noget.. hvis nu han bare sad med lukkede øjne og sådan. "Jeg skal nok holde mine øjne lukkede" sagde han blidt og smilede.. det var fint nok, selv om nogen gange var det lidt svært, han var jo van til.. når han var alene hjemme fx. bare at kigge som normale mennesker.. og han var ret tit alene hjemme.. han var ret meget alene.. derfor gjorde det ham også lidt glad at han havde mødt Andy så havde han i det mindste fået en ven.. i den store by. Det var jo altid en start.
"Mhm.." Mumlede han stille da Andy lagde hans arme omkring ham og trak ham ind til sig. Han lagde sit hoved mod hans bryst og en hånd på hans hals og en på hans bryst og puttede ham ind til ham, blidt.. han vidste han godt måtte.
"Mhm.. nej.. ikke altid" sagde han stille, hvis Andy nu havde mødt Ozzie fra to år siden.. så havde han sgu nok bare grinet.. Ozzie var så.. så forsigtigt.. så sårbar.. så blind? Det var der han havde været sammen med Jayden.. han kunne næsten ikke gå en tur på gaden, uden at falde over alt muligt, uden at gå ind i folk.. han vidste jo ikke.. det havde taget tid at vende sig til det.. han havde været.. et vrag.. virkelig.. hvis man skubbede til ham havde han faldet.
Han havde vidst fået lidt mere selvtillid siden der.. heldigvis.

Andy kyssede ham en enkel gang på panden og rystede på hovedet "du behøver ikke.. jeg kan godt klare det" sagde han og ville ikke have at han havde sine øjne lukkede, bare fordi han var der. Han så bare ned på ham, kunne knap nok få fjernet sine øjne væk fra ham. Han bed sig let i læben, mens hans blik bare forblev på ham "hvad skete der?" spurgte han og viste ikke om han ville sige det "altså hvis jeg må spørge?" sagde han og ville ikke komme til at sige noget forkert, da han jo ikke ligefrem viste hvor meget man spurgte ind til.
Han nussede ham blidt op og ned af siden, med sin ene hånd mens den anden holde ham tæt ind til sig.
Han fik med lidt besvær skubbet sine sko af, før de faldt ned på gulvet med et. Han lag sit hoved tilbage, og lukkede sine øjne langsomt i og med et lille suk ud mellem hans læber.

Ozzie smilede og nikkede så bare selv om han beholdte øjnene lukkede.. det fik han tit at vide.. bare tag dit bind af jeg kan godt klare det.. og så så de ikke på en bag efter.. skræmt fra vid og sans.. ja han vidste ikke helt hvorfor, bare fordi hans øjne.. var helt grå? Det hele.. lignede han en zombie eller hvad, man kunne godt se den sorte pupil.. men det var bare som om nogen havde lagt et gråt/sølv tåge lag over hans øjne og nu kunne han ikke se mere.
"Okay" sagde han bare og beholdte sine øjne lukkede.
"Må du gerne, men det er ikke noget specielt.. jeg blev bare blind da jeg blev.. ældre.. det ligger til familien" sagde han og smilede lidt, da han jo var.. elver.. og elver lettere blev blinde.. i hvert fald derfra hvor han kom fra. Han kom pludselig i tanke om noget og slap Andy kort og rettede på sit hår.. satte den hen foran de spidse øre, han ville ikke til at forklare det.. da de jo var sådan lidt.. for unaturlige.
Han rakte hurtigt ud efter Andy igen og lagde sine arme om hans nakke og begravede sine fingre i hans nakkehår og puttede sig bare ind mod ham igen.

Andy kunne virkelig ikke lade være med at smile, han åbnede langsomt sine øjne og vende sit blik ned mod ham. Han fjernede langsomt hans hår fra øret "oh shit.. hvad sker der for dine øre?" sagde han med en ret så drillende stemme, over at han åbenbart allerede havde glemt at Andy kunne læse hans tanker. Han bøjede sig ned og kyssede ham på panden "du burde lære... at holde dine hemmeligheder væk fra hovedet" hviskede han med sine læber mod hans pande, før han træk sit ansigt væk igen. Han dækkede bare hans øre til med håret igen, før han begynde at nusse ham op af siden igen.
Han kunne faktisk godt lide at bare sidde det sammen med Ozzie, bare sidde og snakke sammen og slappe af. Han havde nok aldrig troet at han ville opleve det, men det blev han bestemt bare glad for "men det er utroligt at du kan se, uden at se" sagde han og håbede på at han ville kunne forstå det.

Ozzie smilede lidt tilbage og lænede sig frem og kyssede ham hurtigt på næsen, og smilede drillende, inden han lænede sig tilbage igen. Han greb ud efter Andys hånd da han mærkede den lidt for tæt på sit øre.. men der var det allerede for sent.. det havde være lige meget tideliger for bindet havde skjult den øverste del af hans øre for Andy.. da han havde kysset ham i baren.. men nu.. åh for helved. Han trak alligevel Andys hånd væk og rystede på hovedet så håret faldt ned foran øret igen. "Mhm.. hold dig væk fra mine tanker.." mumlede han bare og sukkede stille og rystede på hovedet. "Elver.. " mumlede han så, som en kort forklaring på Andys spørgsmål til han øre. Han skubbede ham tilbage fra sig og sad kort lidt og kiggede ud i luften.. han havde det lidt.. varmt.. forhold til han havde været så kold før.. men at være så tæt på Andy hele tiden.. det.. fik i hvert fald hans puls op. Han kravlede så hen til ham og satte sig op på, overskærs og smilede roligt til ham. Han lagde sine fingre mod hans brystkasse og kørte dem langsomt op over hans bryst og hen over hans hals, og op i hans nakke, og han blidt knude hans hår mellem sine fingre. "Jaja.." mumlede han bare og lænede sig ned til ham og trykkede sine læber mod hans i et lidt mere intenst kys.. ikke al den blid hed, han ville have et rigtig kys nu!

Andy havde bestemt ikke noget imod at Ozzie var elver, selv var han jo dæmon og der fandtes jo en masse væsner i verden. Det var ikke fordi han ændrede syn på ham, han synes stadig han var kær ligemeget hvad "du er stadig kær" hviskede han og så efter ham, når han flyttede sig "jeg ville.. hvis jeg kunne" sagde han og kunne jo virkelig ikke holde sig væk fra at høre folks tanker, han viste ikke hvordan og ville nok heller aldrig finde ud af det. Han havde levet med det hele sit liv, og måtte nok leve med det resten af sit liv.
Han lag bare sine arme rundt om ham, han så efter hans fingere før han mærkede hans læber mod sine. Han lukkede sine øjne hurtigt i, og kyssede ham lige så intenst tilbage.
Han trykkede ham bare tilbage ind til sig, lag sine arme så tæt omkring ham som han overhovedet kunne *jeg har ikke lyst til at give slip på dig* tænkte han, og viste at Ozzie ville kunne høre hans tanke.

Ozzie grinede bare.. ja som om han ville.. han kunne sikkert godt lide at læse tanker, selv om det nok ikke altid var lige rart.. hvis folk tænkte på noget grimt om en.. det var ikke så rart at ligge øre til.. eller hvad han nu.. lyttede med.. det skulle Ozzie ikke gøre sig klog på. Han smilede og mumlede bare noget ubetydeligt mod Andys læber og trak vejret lidt tungere, men stadig ret hurtig.
Han sukkede dybt ind mod Andys læber men blev en smule forvirret da han sagde noget.. uden at bruge læberne, han sukkede stille.. det der med tanke læsning, det brød han sig altså ikke helt om, han skulle lige have noget tid til at vænne sig til det. Han nød dog at blive trykket ind til ham, og han smilede bare blidt. "Mhm.. så lad være" hviskede han ind mod Andys læber.. Ozzie skulle nok stoppe ham når han ikke.. kunne mere, så enkelt var det.. men lige nu var han ligeglad.. fornuften var væk, han havde bare lyst til at side her lidt sammen med Andy.. og bare kysse.. og.. alt det der.. så meget de havde lyst til.

Andy havde ikke tænkt sig at lade ham gå, hvis han havde tænkt det. Så havde han allerede gjort det når de var ved The bloody Moon, det var nok heller ikke smart at lade en blind person gå ved havnen. Han ville sgu ikke være skyld i at han druknede, det ville sgu heller ikke være smart når han så godt kunne lide ham. Han greb hurtigt fat i hans hage med sin ene hånd, når han begynde at snakke. Han kunne ikke lade være med at smile over ham, så glad for at have mødt denne dreng. Han kyssede hans læber kort, før hans læber forlod hans og kyssede ham hen på kinden og ned på halsen. Hans hånd gav også slip på hans hage, og lag sig på den anden side af halsen. Han stoppede sine kys kort tid efter, og fjernede sit ansigt lidt med et underligt blik i øjnene "hvad er der sket?" spurgte han stille om, da han fik øje på eller mere mærkede bide mærkerne mod sine læber. Han stirrede bare på de mange bide mærker, og vende langsomt sit blik mod hans.

Ozzie smilede.. han var glad for han havde mødt Andy, det var han virkelig. Selv om han virkelig burde tænkte sig lidt beder om, og stoppe sig selv før det gik galt for ham.. han kendte stadig ikke Andy og han vidste ikke om han var typen der ringede eller typen man aldrig så igen.. og så måske når man gjorde, så sad han sammen med en eller anden, anden fyr eller pige. Og hvis Ozzie ville undgå at såres burde han vente.. og se.. hvilken type Andy var, han kendte ham jo overhovedet ikke.. han smilede lidt.. men det kunne han jo komme til.. de skulle bare tage den lidt med ro.. eller Andy var jo sød nok, Ozzie skulle tage den lidt med ro.
Han lod sig alligevel rive lidt med da Andy begyndte at kysse ham på halsen, selv om han godt kunne mærke nervøsiteten.. det havde han det ikke så godt med, men Andy var sød.. han kunne da aldrig finde på at gøre ham noget undt.. og hvis han kunne så havde han nok allerede gjordt det, så Ozzie lagde bare nakken lidt tilbage og nød det, så godt han nu kunne. Han blev dog lidt halv forskrækket da Andy.. lagde mærke til hans hals.. pis lort. Han vendte ansigtet mod ham og tog fat i hans ansigt og pressede sine læber hårdt mod hans, "Ikke noget.." hviskede han bare stille og genoptog den lidenskabelige kys. Han lod sine fingre glide ned over hans krop og klemte blidt stoppet fra hans trøje mellem sine fingre, som han fik revet en lille smule op så det nederste af hans mave blev blotte. For at aflede Andys opmærksomhed væk fra Ozzie's mønstrede hud.

Andy mærkede hurtigt de søde læber mod sine, som om Ozzie holde noget hemmeligt for ham. Han måtte jo bare spørge om det senere, på et andet tidspunkt hvor de havde kendt hinanden et stykke tid. Han valgte derfor at kysse ham tilbage i stedet, og bare få det spurgt på et andet tidspunkt. Han lod sin hånd glide op i hans hår, så bare hans fingerspidse var flettet ind i hans hår.
Han stoppede kysset og trykkede sin pande mod hans, for ikke at kysse ham igen som han helst ville. Han træk vejret lidt tungt, og åbnede sine øjne langsomt. Han havde grebet fat i hans håndled, med sin hånd som havde været i hans hår "jeg tror ikke det der er en god idé" sagde han og måtte virkelig kæmpe for ikke at give slip på hans håndled, og bare lade det forsætte hvor end det ville føre til.
Han viste også bare at han ikke ville forsætte, forsætte med en ond cirkel som han måske aldrig ville komme ud af. Han måtte derfor sætte sine fødder ned, og kæmpe for at sige fra "jeg vil gerne lære dig at kende" sagde han og kyssede hans læber en enkel gang "skal jeg følge dig hjem? eller vil du gerne sove her?" spurgte han om og lukkede sine øjne kort i.

Ozzie smilede bare lidt mod Andys læber da det åbenbart havde virket.. ikke at han var stolt over det, at han blev nød til at begyndte at trække Andys tøj af for at undgå et bestemt emne.. han havde bare ikke lyst til at tale om bidende, det vækkede alt for mange.. dårlige minder.. Han sukkede stille. Han kyssede dog bare Andy og rev hans trøje lidt mere op som han holdte fat i stoffet med sine fingre og lod sine fingre glide op over hans bryst. Han smilede dog bare da Andy stoppede kysset.. det var han efter hånden van til nu, måske skulle Ozzie passe på med at være for ivrig.. og spille lidt kostbar.. det var han bare ikke så god til.. sandheden var at han havde virkelig svært ved at sige nej.. og han havde virkelig svært ved ikke at.. gøre andre glad, lige meget hvor meget det så betød for ham selv.. hvor meget han selv skulle lide for det.. det var virkelig.. ikke så godt, det gjorde ham mere skade end det gjorde godt, for det meste altså.
Men Andys ord ramte ret hårdt, og Ozzie trak bare sin hånd til sig da Andy tog fat om hans håndled, han trak Andys trøje på plads, og kravlede hurtigt ned fra ham og kom op og stå, lidt halv for tumlet... afvisning gjorde undt.. virkelig undt.. og han måtte bruge meget energi på at være stræk så han ikke viste Andy at.. han blev ked af det.
"Mhm.." Mumlede han bare stille, og trak bindet op fra lommen og viklede det hurtigt om sine øjne igen.. det var lidt som at have en maske på.. og han var let at såre når han tog den af.. ikke fordi han ikke var det når han havde den på.. der var bare ikke så let at såre ham så meget, for.. det var ligesom en mur, og muren faldt og alle kunne skyde løs når han ikke havde det på.. men når han havde kunne de skyde så meget de ville, og de kunne aldrig ramme.
Han gik et par skridt tilbage og fumlede rundt for at finde håndtaget.. åh gud.. han skulle ud på båden.. og finde i land.. okay.. bare koncentrer sig og.. tælle skridt.. åh fuck det måtte ikke gå galt.
"Eh jeg.. jeg går bare nu.. og undskyld for at jeg kyssede dig og sådan.. eh vi ses" mumlede han på vej ud, da han endelig fandt håndtaget og åbnede døren ud, klamrede sig til væggen og kom uden for.. og et skridt hen af muren så Andy ikke længere kunne se ham.. fuck også! Hvad var det han havde rodet sig ud i.

Andy gjorde det bestemt ikke for at være ond, han ville jo bare gerne lære ham bedre at kende før de gjorde noget. Han havde jo store lyster til drengen, men han ville ikke gøre noget han måske ville fortryde. Han ville være sikker på at han var til at stole på, så han ikke ville ende som alle andre gange. Det tog bare hårdt på ham at se at Ozzie fjernede sig let, han synes selv at han havde sagt det så pænt han nu kunne? men der var jo nogle mennesker, som tog tingene på andre måder end han selv gjorde.
Han sad bare og så på ham og viste ikke hvad han skulle sige, han havde bare mest lyst til at få ham tilbage os sig. Han rejste sig hurtigt op, da Ozzie prøvede på at gå sin vej. Han skynde sig bare ud på dækket, og så sig lidt omkring og kunne bare ikke se ham nogle steder "Ozzie!" råbte han så højt han kunne, han kunne jo ikke forsvinde så hurtigt?
Han løb så hurtigt han kunne hen til kante, og stirrede bare ned i det mørke vand "åh nej" hviskede han og flået ligefrem sin trøje af, før han sprang ned i mørket selv. Han ville bestemt ikke være skyld i at slå en dreng ihjel, og slet ikke en som Ozzie. Han dykkede så langt ned han kunne, men kunne bestemt ikke se noget og måtte svømme op efter luft igen. Han gispede kort efter vejret "Ozzie" råbte han atter en gang.

Ozzie sukkede bare da han mærkede kulden mod sig.. det var faktisk ret beroligende, og han fik styrken tilbage.. han skulle bare ind til land.. og finde en stor vej, og så få fat på en taxi.. eller gå hjem.. åh han vidste ikke hvordan han kom hjem herfra? Gik der nogen busser.. ih.. han måtte bare spørge sig frem, ellers troede han godt han kunne finde tilbage til det sted han havde mødt Andy, der var vidst ikke så langt.. så kunne han finde ud af noget der.. faktisk.. så ville han bare gerne hjem, og det kunne ikke gå hurtigt nok? Hvorfor var det så besværligt. Han prøvede forsøgende at gå frem mod den vej.. som helt sikker var mod land.. han havde styr på det, han kunne jo sagtens forstille sig båden foran sig, han kunne se den.. han kunne tegne den hvis det skulle være.. altså de steder han havde været på den.. fik han en time på båden alene, kunne han nok tegne hver enkel lille detalje ned for Andy.. men det havde han bare ikke lige lyst til lige nu. Han fandt den lille overgang over til broen og hoppede forsigtigt over på broen, og var glad for han var i sikkerhed igen.. næsten, han ville selvfølgelige få det endnu beder så snart han kom ind til land. Han begyndte at gå hen mod land da han hørte Andy kalde på ham bag sig.. han sukkede stille og vendte sig om, og begyndte forsigtigt at gå tilbage.. ja det der med at sige nej og bare gå sin vej var han heller ikke så god til, han havde det ikke så godt med bare at gå.. ikke hvis Andy ville sige et eller andet, det var nok også godt nok.. han havde ikke givet Andy en chance til også at sige farvel.
Men han hørte så et højt plask og en kuldegysning røg gennem hans krop.. åh nej! Var det Andy? Han blev forvirret og faldet ned på knæ og kravlede han til kanten.. det var nogen gange meget nemmere at kravle. Hvis han kunne gøre det hele tiden, ville det blive lidt nemmere at være blind faktisk.
Han fandt hurtigt en stige.. han stoppede hurtigt.. frygten for vandet var ved at kvæle ham.. og han havde bare lyst til at skrige og løbe sin vej.. men ikke hvis Andy var der nede.. det kunne han ikke. Han begyndte og kravle ned af stigen, med hjerte sidende i halsen, og nåede vandet da han mærkede hvordan det skyllede ind over hans fødder og bukser og gjorde hans tøj vådt. Han var ligeglad han kravlede ned til det sidste trin så han stod i vand til brystet.. han ville have givet alt for at kunne svømme lige nu.. men han kunne ikke.. og han kunne ikke se.. og han kunne ikke slippe stigen. Han hørte så Andys stemme, og til hans overraskelse.. ikke så langt væk. "Jeg er her.. jeg er her Andy" kaldte han tilbage og strakte den ene arm ud så han kunne hive Andy ind til sig når han kom. Hvorfor fanden var han sprunget i vandet den idiot!
Ozzie var bare ved.. at dø af frygt, tårene begyndte at løbe, det var godt han havde bind for øjnene så man ikke kunne se ham græde.. det var bare så overvelende.. han havde aldrig været så bange i hele sit liv.. vandet.. åh det var forfærdeligt! en bølge.. fik ham helt under vandet, og kort slap han stigen, men klamrede sig så fast til den igen, og havde glemt alt om Andy, han klatrede et trin op, og fik hovedet over vand igen. åh.. Han begyndte at hulke.. han ville ikke mere.. han ville væk nu.. han ville hjem.. han hadet vand.. han skulle dø.. skulle han dø nu?

Andy var så bange for at finde en lig, bange for at miste Ozzie, men det så jo allerede sort ud for ham at have den dreng ind til sig. Det så jo ikke ud til at han gjorde noget forkert hele tiden, måske var han bare ikke bygget til at have noget tæt på sig? måske var han bare en af de stjerne, som skulle dø alene og efterladt. Han kunne ikke lide den tanke, og ville bare gerne finde den dreng så hurtigt som muligt.
Han plaskede ligefrem rundt i vandet, uden nogen held om at finde drengen. det gik ikke længe før at han hørte hans stemme, og fik øje på ham på stigen "kravl op" råbte han bare og svømmede så hurtigt han kunne mod ham, han var bare glad for at se at han var i live. Han havde nok aldrig været så glad i sit liv, udover når han var ude på havet.
Jo tætter han kom på, jo mere kunne han høre den hulkende lyd. var han kommet til skade? han håbede det virkelig ikke, men kunne han ikke vide før de var oppe på land.
Han lag sin arm om ham, og kravlede op af stigen mens han løftede ham med sig op. Han vende ham hurtigt om da de var kommet op på land, og lag sine hænder på hans kinder "er du kommer til skade? er du okay?" spurgte han om med en alt for hurtigt stemme.

Ozzie klamrede sig bare til stien, hans ben var bleven følelses løse, og han måtte hele tiden bide sig selv i læben så han ikke hulkede, for det gjorde ham bare.. pinlig, åh han hadet sig selv lige nu.. han løftede den ene hånd og rev bindet af sine øjne.. han blev ved med at få salt vand i øjnene og det gjorde pisse ondt. Han åbnede bare øjnene og gned sig i dem med den ene hånd, imens tårene blev ved med at løbe ned af hans kinder, bindet havde han tabt, men lige nu var han også fuldstændig ligeglad med det. Han hørte så Andys stemme, han åbnede munden og kaldte hæst tilbage, "Det kan jeg ikke" det lød næsten som en hvisken, men han var så bange.. og han kunne ikke mærke sine ben.. han holdte dog op med at hulke efter at have hørt Andys stemme, og bed sig bare hårdt i læben igen, så der gik hul, men han var ligeglad.. han prøvede at tørre sine øjne.. han ville helst ikke.. have Andy så han græd. Han blev både sur og glad da han så Andy komme.. og en overraskende vrede skød op i ham.. det var hans skyld! Han lod sig dog blive båret op.. det var det eller blive i vandet.. og vandet.. var en ubehaglig ide.. og en kuldegysning løb ned over hans ryg. Da de kom op lod han sig bare falde ned på den kolde jord. Han kiggede så bare op på Andy, da han vidste præcis hvor han var, og stirrede bare på ham med et vredt blik. Han rakte så sin hånd op.. og så.. så slog han ham.. i ansigtet. Inden han skubbede ham fra sig og sat sig op.. gemte sit ansigt i hænderne og begyndte at græde igen.

Andy lukkede sine øjne kort i, da han mærkede hans hånd mod sin kind som fik den til at blive rød. Han åbnede langsomt sine øjne igen, så bare på ham med et trist blik. Han viste ikke engang hvad han havde gjort forkert, og slet ikke hvad han havde gjort eftersom han fortjente det slag. Han havde nok bare gået sin vej, hvis det havde været hvem som helst anden.
Den hulkende lyd, skar i hans hjerte og han brød sig bestemt ikke om den "Ozzie du må ikke græde" hviskede han og tog fat i hans håndlede "vil du ikke nok se på mig?" spurgte han om og havde bare lyst til at sige undskyld, han kunne bare ikke da han ikke viste hvad han havde gjort.
Han havde bare prøvet på at være en god fyr, og derefter prøvet på at redde hans liv.
"er du kommet til skade?" spurgte han om og havde sådan en lyst til bare at kysse ham, få det hele til at blive bedre igen.
Han viste at det var bedst at bare give slip på drengen, nok aldrig se ham igen og komme videre med sit liv. Han ønskede bare noget andet! han ville gerne have ham i sit liv, lære ham bedre at kende og føle sig bare lidt normal.
"kom vi bliver nød til at få dig ind i varmen" hviskede han og prøvede på at løfte ham op til sig.

Ozzie vendte sig igen væk fra Andy og gad ikke se på ham, han gad ikke at han skulle røre ved ham, han kunne ikke være fornuftig lige nu, og han kunne ikke være sød! Det var Andy der havde fået ham ned i det skide vand.. og det brændte stadig inde i ham.. han var så bange.. kunne Andy ikke forstå det?! Forstod han ikke at han var bange for vandet.. åh gud hvorfor gik han ikke, han havde lige slået ham.. var det ikke nok! Hvad mere ville han dog have.. kunne han ikke bare gå. "Nej!" råbte han, lige som et lille barn der havde fået skæld ud af sine forældre.. han ville ikke se på Andy.. ikke med blod på læben og hagen, og vand i hele ansigtet og tåre over det hele.. han så frygtelig ud.
"Ja jeg er så!" sagde han bare surt, han var kommet meget til skade.. og hvis Andy ikke snart fjernede sig, så kom han også snart.. meget til skade.. Ozzie kunne godt slås! Selv om han altid var den fucking svageste, betød det ikke at han ikke kunne slå igen, og han gjorde det også! Han var bleven.. ar'ret for livet.. med den historie bidene havde for ham.. og han var bleven ustabil psykisk. Han kunne ikke gøre for det.
"Jeg vil ikke tilbage på båden.. jeg vil ikke!" Klynkede han, men han kunne stadig ikke mærke sine ben særlig meget og han kunne ikke gøre noget da Andy bare løftede ham op.. " Jeg kan godt gå selv.." hviskede han stille.. selv om han egentlig tvivlende på det.. for han kunne ikke gå.. men Andy ødelagde hans stolthed.. det var ikke fair.

Andy var ligeglad med at han råbte, han måtte være så sur som han overhovedet kunne være. Andy tænkte kun på en ting og det var at få ham ind i varmen, så han ikke ende med at blive syg. Det skar bare i hans hjerte at høre på det lille barn i sine arme, han havde aldrig oplevet den smerte før og håbede at han aldrig ville komme til det igen.
Han holde ham bare tæt ind til sig, mens han rejste sig op "hold nu op" hviskede han og gik bare ombord på sin båd, og fik med lidt besvær åbnet døren.
Han satte ham forsigtigt ned på sofa'en "vent her" sagde han og gik først ud på badeværelset og hentede et håndklæde, og gik derefter ind i soveværelse og hentede noget tøj.
Han kom stille gående ud det fra, og gik bare hen til Ozzie og satte sig ned på hug. Han lag tøjet fra sig og begynde at tørre ham i håret med håndklædet "du kan sove her i nat.. også skal jeg nok følge dig tilbage til The Bloody Moon i morgen" sagde han og var bange for at det var det bedste, selv om han bestemt ikke havde lyst til det.
Han viste bare ikke om han kunne håndtere det eller mere Ozzie, han havde så mange ting at få styr på i sit liv.
Han rejste sig kort tid efter op og lag håndklædet i hans skød "der ligger tøj på bordet.. du kan bare skifte her, skal også selv have noget tørt tøj på" sagde han og gik selv ind i soveværelse for at finde et par nye bukser til sig selv, han smed bare de våde bukser på en stol og tog et par nye og tørre bukser på.

Ozzie sukkede bare og slog ham ind mod brystet, selv om hans slag var ynkelige, og det mest bare var en blidt klap, selv om han jo ikke mente det sådan, han var stadig sur, og han ville bare gerne hjem, han forstod ikke hvorfor Andy ikke bare kunne lade ham være.. han havde slået ham forhelved! Det blev han nok også nød til at undskylde for snart, han havde dårlig samvittighed over det allerede nu, selv om han stadig var sur.. men han vidste han ville fortyde det i morgen.. og så var det måske for sent at sige undskyld. "Undskyld for at jeg slog dig.." hviskede han stille og lænede sig ind mod Andy, og lagde bare nyttelyst sine arme om Andys hals, for at holde ved ham, imens han gik. Han brød sig ikke om at de skulle ombord på båden.. men han frøs.. og han var træt.. og han.. han orkede ikke at være bange.. han havde ikke lyst til at gå hjem lige nu.. alene.. åh nej.. det har var nok fint nok.. han burde ikke være så sur.. selv om han var det men det havde jo ikke været Andys skyld, han var vel sprunget i vandet for en grund.. han var måske faldet? Faktisk så var det synd for ham.. "Er du okay.." hviskede han stille, og rørte kort ved hans kind.. han sukkede stille da han blev sat ned i sofaen. Og lod bare Andy tørre hans hår, han var så træt han ikke orkede noget, og da Andy gik faldt han bare omkuld i sofaen og lukkede øjnene, han havde brug for bare at ligge der. bare lidt.. ind til Andy kom igen.. men han var bare så træt. åh.

Andy gik kort tid efter ud igen og så bare på Ozzie, han rystede kort på hovedet og gik hen og træk ham op og sidde "jeg hjælper dig" sagde han og træk hans trøje af og lag den på gulvet, før han tog håndklædet og tørrede hans overkrop. Han stirrede næsten ligefrem på de ar på hans overkrop, han forstod virkelig ikke hvad der var sket med ham "jeg har det fi..." sagde han og kunne ikke sige mere, for han havde det bestemt ikke fint overhovedet. Han tog bare trøjen fra bordet og træk den over hans hoved "jeg troet du var anderledes" hviskede han og satte en hånd på hans brystkasse, når han havde fået trøjen på ham og skubbede ham bare ned og ligge "jeg har lige mødt dig... og du har allerede flipper ud på mig flere gange" sagde han og rystede på hovedet mens han åbnede hans bukser "du har slået mig... og hvorfor? .. fordi jeg troet du var druknet? fordi jeg prøvede på at redde dig?" sagde han og tog fat i hans bukser og underbukser, og hev dem bare i et enkelt ryk og smed dem på gulvet og gav ham et par nye underbukser på "jeg prøver på at lære dig at kende.. men du vil åbenbart bare i bukserne på mig" sagde han og hev ham bare op til sig, før han gik ind og lag ham i sengen og puttede dynen omkring ham "jeg prøver på at få styr på mit liv.. og kan ikke klare at blive behandlet sådan, så hvis du vil... have et engang knald, eller en som du kan slå på... så er jeg ikke den person...." sagde han mens han stod og så ned på ham, selv om det var ret så svært med at kigge på det kær ansigt og tage sådan en beslutning "du må sove godt.. jeg sover på sofa'en" sagde han og tog sine våde bukser, før han gik ud og samlede Ozzie's tøj op og hang det op i nogle snore i loftet. Han lag sig bare tilbage i sofa'en med et enkelt suk, åbnede vinduet og tændte en smøg. Han lænede sig bare tilbage og lukkede sine øjne i, der var sket så utroligt meget denne aften og hans hoved kunne knap nok klare flere tanker.

Ozzie sukkede stille og rystede på hovedet, "Nej jeg kan godt selv.." hviskede han stille, "Gå nu bare ind og sov.." sagde han så, og havde ikke tænkt sig at smide tøjet her.. overhovedet, han ville bare sove.. og så ville han hjem.. han havde det stadig.. af helvedes til og han blev sikkert også syg efter det her.. han skulle aldrig nogen sinde i sit liv bade igen.. aldrig. "Lad vær.." sagde han da han blev trukket op og side og Andy trak hans trøje af ham, "Lad vær.. lad vær med at tage mit tøj af" sagde han stille og kiggede op på ham med åbne øjne og rystede bare på hovedet.. "Nej.." hviskede han stille. "Hvad.. " hviskede han stille, og prøvede at leve lidt op.. han var bare så træt, og han kunne ikke lige klare mere lige nu, kunne Andy ikke bare lade ham være? Ville han ikke nok.. hvad var det han ikke forstod. Han stirrede bare på ham da han begyndte at snakke.. så nu kom det.. Ozzie lukkede øjnene og ville bare lytte og tage det hele.. med et gran salt.. og så måtte han.. finde på noget bag efter. Men han blev helt.. dårlig tilpas da Andy begyndte at åben hans bukser. "Nej.. Andy!" sagde han hårdt og tog fat om Andys håndled og ville trække dem væk.. det skulle han ikke! Hans ord gjorde ondt, og han sukkede bare og ville svare.. men hans tanker var et helt andet sted da Andy bare trak hans tøj af ham. Han gav et hidsigt skrig fra sig. og prøvede at dække sig selv med sine hænder. Men det var svært da Andy gav ham mere tøj på, han klynkede og prøvede at skubbe sig selv væk fra Andy.. han ville hjem nu.. han ville hjem nu. Han ville aldrig se Andy igen. Ozzie stirrede frem for sig ved Andys næste sætning og han begyndte at græde igen da han blev smid ned på sengen. Han krummede sig sammen og græd, han ville ikke.. ville ikke. Ozzie hørte hvad Andy sagde, men han kunne ikke finde ordene, han ville ikke høre på det.. det var ikke sandt!
Han rejste sig op da der var bleven stille og listede stille hen over gulvet, og ud gennem døren, han kunne.. lugte Andy, og hans røg, og vidste han ikke sad langt væk men alligevel gik han bare over mod døren uden et ord. "Jeg troede du var faldet i.." hviskede han stille og fumlede efter dør håndtaget.. det var så svært at finde.. hvorfor var det det? "Og og.. jeg.. jeg har vand skræk.. og jeg troede.. jeg troede jeg skulle dø.. " hviskede han stille, han græd stadig, men det var lydløst. Men da han ikke kunne finde håndtaget sank han bare sammen på knæ og lænede sig op af døren. "jeg vil ikke have sex med dig.." hviskede han stille.. "Jeg vil ikke have sex.. jeg vil ikke.. jeg tør ikke.. jeg kan ikke.. jeg jeg.. jeg tør ikke" hviskede han stille og klamrede sig til døren. "Og.. jeg vil ikke sove i din seng.." hviskede han stille.. det var alt.. han lukkede øjnene og holdte sig for øjnene som han igen begyndte at græde, men han bed sig hele tiden i læben for han ville ikke lave lyde.. Andy skulle ikke have undt af ham.. "Jeg er bare så bange.." hviskede han stille.. hvilket var sandt.

Andy åbnede øjnene da han kunne mærke ham i nærheden, han rullede med øjnene over at han prøvede på at komme ud i stedet for bare at sove. Det begynde endelig at irritere ham, da han virkelig ikke gad følge ham tilbage om natten. Han lyttede på hvad han sagde og rystede let på hovedet, han boet på en båd også at falde i vandet ville bare være pinligt. Han slukkede for sin cigarret, og lag resten af den på bordet ved sin pakke og sin lighter. Han rejste forsigtigt sin trætte krop op, og gik hen og satte sig på hug foran ham "selvfølgelig ville jeg ikke lade dig dø.. du var væk, og troet bare at du var faldet ned i vandet så" sagde han stille og kunne ikke klare at se ham sådan, han ville ikke have at han skulle græde. Var han virkelig sådan en forfærdelig person? som fik andre til at græde.
Han tog forsigtigt fat i hans håndlede med sine hænder "hvorfor træk du så min trøje op?" spurgte han om og havde virkelig ikke kræfter til dette, han havde virkelig brug for søvn. Hans hoved dunkede mens han var begynd at blive ædru igen, og på den ene side ville han bare have en øl og på den anden side kunne han drikke en hel juice.
"jeg har ikke tænkt mig at have sex med dig" hviskede han og kyssede kort hans hænder, før han rejste sig op og træk ham med sig op og stå. Han hjalp ham forsigtigt hen og sidde på sofa'en, mens han gav et lille suk fra sig "jeg skal nok følge dig hjem.. også kan du bare lade som om det hele var en drøm.." sagde han og havde ikke tænkt sig at tvinge ham til at blive, selv om han heller ville følge ham hjem om morgenen. Han gik bare ind i soveværelset og fandt et par gamle bukser frem, før han gik ud til Ozzie igen og lag dem i hans skød "her.. så du ikke fryser om benene" sagde han og fandt en pose frem, hvor han lag det våde tøj i og gik hen og tog sine sko på og tog sin cigarret ind i munden og tændte for den "så lad os smutte" sagde han og var glad for at Ozzie ikke kunne se ham, hans blik var trist og såret.

Ozzie sukkede og rystede på hovedet over sig selv, han var så flov.. og Andy.. Andy havde taget hans tøj af.. han havde set ham nøgen.. åh hvor var det skrækligt, han havde det forfærdeligt med det.. der var kun to der havde set ham nøgen før.. og det havde været mørkt den ene gang.. og han.. åh han kunne ikke.. han hadet sig selv! Hvorfor havde Andy gjordt det.
"Jeg troede du var faldet i.." hviskede han og snøftede, han rystede på hovedet, "jeg troede du.. " hviskede han stille, "undskyld.." mumlede han så bare han vidste ikke hvad han skulle sige. Ozzie lod ham bare tage hans håndled, han var ligeglad.. lige nu.. hvis han skulle være ærlig havde han bare lyst til at putte sig ind til Andy og bare. falde i søvn.. lige der.. lige nu. "Fordi du lagde mærke til mine ar.. jeg ville bare.. aflede din opmærksomhed.. undskyld" hviskede han stille og hulkede igen. "Men du tog mit tøj af Andy.. og du har set mig nøgen.. og det vil jeg ikke ha'.." hviskede han stille og trak sine håndled til sig selv om Andy stadig holdte fast om dem. Han fulgte bare efter ham hen til sofaen og satte sig ned og sukkede stille. "Hvorfor.. er jeg grim.. er jeg ikke god nok til dig?" hviskede han stille og hadet.. han hadet.. eller han brød sig ikke om at få afslag, lige meget om det så var Andy eller en hvilken som helst anden.. det gjorde bare undt.. selv om han vidste jo godt at det var fordi at han gerne ville lære ham at kende. "Jeg vil ikke hjem.." klynkede han "Jeg vil blive her.. men jeg vil ikke have du er sur på mig.. og jeg vil ikke sove i din seng, det skal du.. og jeg kan sove på gulvet.." sagde han stille og tørte sig om øjnene.. hvor var det dog flovt.

Andy viste virkelig ikke hvad han skulle stille op med denne dreng, han satte posen fra sig og sukkede lidt og tændte for sin smøg. Det var nok et af de øjeblikke, hvor han kunne tænkte klart med et smøg inde i munden. Det fik ham også til at slappe af, og bare få et øjeblik i ro.
"du er så forvirrende" sagde han og sparkede sine sko af, og fik hængt tøjet op på plads igen så det kunne tørre "jeg kiggede ikke.. jeg ville bare ikke have at du skulle blive syg.... jeg blev nød til det, når du ikke selv ville gøre det" sagde han og lød lidt som en far, selv om han heller ikke brød sig om det. Han ville jo bare ikke have at han blev syg, og ville have at han skulle have det fint.
Han rystede på hovedet af det han sagde "selvfølgelig er du ikke grim.. du er kær og smuk" sagde han og gik hen og satte sig på hug foran ham, kunne han ikke bare lade være med at græde og være trist i det. Han ville virkelig ikke have det, men han kunne heller ikke tvinge ham til at være glad "det er forkert.. det er forkert at lægge an på nogen, bare fordi man ikke vil snakke om ting.. så er det letter at sige, at man ikke vil snakke om det.. eller vil fortælle det senere" sagde han og tog sin cigarret ud af munden, han fjernede hans hænder med den anden og tog fat i nakken på ham og træk hans hoved hen til sit "du skal ikke græde" hviskede han og lod sine læber mødes med hans i et blidt kys, men træk sit hoved lidt væk fra efter kort tid "du skal ikke sove på gulvet.. ville jeg aldrig tillade" hviskede han og brød sig slet ikke om tanken "du er bedre end god nok til mig.. mere mig som måske ikke er god nok til dig" hviskede han og forstod ikke helt deres samtale, de havde jo ikke kendt hinanden særlig længe.
Han tog sin smøg ind i munden igen, og tog et par sug af den før han rejste sig op og gik hen og slukkede den og gik hen og låste døren.
Han gik derefter hen og samlede Ozzie op til sig "hvad med at vi går og får en omgang søvn?" sagde han og inden han fik svar, gik han bare ind i soveværelset og slukkede lyset på vejen.
Han lag ham forsigtigt ned i sengen, og lag sig ved siden af ham og træk dynen over dem. Han lag sine arme tæt omkring ham og kyssede ham blidt i håret "du vil altid være kær.. ligemeget hvor mange gange du slår mig" hviskede han ned i hans hår.