Dance baby dance - Ozzie

Ozzie tog en dyb indånding og gik så ned af gaden. Der var gået et par år, men han blev ikke ældre, ikke endnu i hvert fald, han så stadig ud som han altid havde gjordt. Men alligevel, det var noget tid siden han havde forladt sin sidste by, han havde brug for at komme vider nu.. at komme vider og glemme. Til en ny by, sjovt som han var faldet for Aterswell, han vidste ikke helt hvorfor, han kunne bare godt lide byen.. dens udsende, stemingen.. menneskerne, det hele, det tiltalte ham. Så han havde bestemt sig for at blive, han havde rejst meget de sidste par år, og set en masse, han havde været mange steder men ingen steder havde gjordt så stort indtryk han havde fået lyst til at blive... men det havde Aterswell gjordt. Åbenbart.. han var bare bleven tryllebundet! Det var et fantastisk sted. Og hvor var et beder sted for at lære nye mennesker at kende end The blopdy moon, han kendte ikke stedet, havde bare hørt nogen næven det, som en club af en art, hvor der kom en masse unge og festede, og han havde virkelig brug for nogen venner, selv om han jo ikke ligefrem var den bedste til at få venner.. men han havde heller aldrig rigtig forsøgt før.. han havde aldrig forsøgt med Jayden.. det var bare sket, det samme med Sariel.. det var også bare.. sket.. så hvis han nu bad til.. at noget i den stil ville ske igen? Det ville han ikke have noget imod.. Han skulle bare.. tage sig lidt sammen først, og prøve at.. slappe lidt af.
Han stilte sig op i køen til clubben, og lyttede sig frem. Ja det sorte bind om hovedet havde han stadig, det skjulte hans øjne, og også han øre, hvilket nu var meget fint, for han havde en del at skjule.. han var elver.. en blind en af slagsen, men det genrede ham ikke længere, hans sanser var bleven stærkere, han havde ikke så meget brug for hjælp mere som han havde haft engang.. nu mangelede han bare lidt selvtillid med det kom nok også.. på et tidspunkt.
Han blev hurtigt lukket ind, uden større postyr, og gik mod larmen af mennesker, i døren smed hans sin jakke, et ligegyldigt sted, han vidste han han nemt ville kunne finde den igen, med hjælp fra sine forstærket sanser. Han gik ind og stod bare lidt.. han vidste ikke hvordan rummet så ud, eller hvor man kunne sætte sig.. men havde han kunne se, havde han gået efter baren.

Andy sad bare der et stykke tid og drak af sin øl, til der ikke var mere tilbage og et suk kom ud mellem hans læber. Man kunne ikke være alkoholiker, uden at have noget at drikke i hånden hele tiden. Han satte derfor bare flasken fra sig, og besluttede sig for at hente en ny. Han rejste sig langsomt op, og gik med faste skridt op mod baren. Han kom bare ikke hele vejen op til baren, før han fik øje på en dreng som ikke lignede til at skulle være der. Han havde jo bind for øjnene, og ikke ligefrem en hund eller en pind i hånden. Han så kort mod baren med et suk, før han ændrede vej og gik hen til drengen i stedet "hej.. du burde da ikke være her?" sagde han med en charmerende stemme, som man godt kunne høre på at var påvirket af alkohol.
Han havde nok aldrig set en blind person sådan et sted, og ville nok heller aldrig komme til det efter dette. Måske var drengen gået forkert? det kunne han jo ikke vide.

Ozzie stod bare og lyttede lidt, han blev nød til at spørge sig vej til baren, det var hans eneste mulighed, og så tælle hvor mange skridt der skulle til.. så han en anden gang kunne finde der hen uden at spørge.. det var så.. ydmygende at spørge.. han følte sig så svag når han blev nød til at bede om hjælp.. selv om de fleste personer altid var rigtig søde og imødekommende, de havde altid tid til at hjælpe, han vidste det ikke.. det var nok bare dårlig samvittighed.. over ikke selv at kunne klare tingene.. han brød sig ikke om at spørge om hjælp, det havde han aldrig brudt sig om, og han kom nok heller aldrig til det.. åh hvor ville han dog nyde den dag han blev fri for det.. helt fri.. men det blev det nok aldrig, for han ville være blind for altid, hele sit lange lange elver liv. Han sukkede stille for sig selv og rakte forsigtigt armene ud for at finde et eller andet.. at støtte sig op af.. bare det ikke var noget levende.. men han kunne både høre pulsen og hjerte på andre omkring sig, så han ville altid kunne gå uden om folk, eller undgå at støde ind i dem.. heldigvis.
Han blev lidt halv forskrækket da en stemme.. lidt for tæt på, talte.. til ham? Det gjorde han vel, han stod for tæt på til at kunne tale til andre. For hvem stilte sig op foran en person og begyndte at tale til en helt anden, det var bare absurd, og mærkeligt.. eller.. ja det var nok bare Ozzie's tanke gang der var.. absurd.
Han vendte sig mod den fremmed, så de stod front mod front.. ud fra hans hvertækning kunne han nemt finde ud af det. Han løftede hovedet en smule og smilede undskyldt. "Hvorfor? Jeg har vel lige så meget ret til at være her som du har?" svarede han bare, en lille smule modigt.. måske fejlede hans selvværd slet ikke så meget som han gik og troede.. han havde vel bare brug for.. ja.. nogen han kunne svare igen, nogen han turde svare igen, nogen.. der ikke altid var helt søde.. aj.. det havde han nok ikke brug for.. han havde ikke lyst til at rode sig ud i noget.. han ikke kunne styre.. det var nok bedst bare at få nogen normale venner.. han håbede virkelig det her var det rigtige.. sted.

Andy blev helt overrasket over at han blev svaret igen, han kunne ikke lade være med at give et lille grin fra sig. Nok mest fordi han blev så overrasket over at han faktisk svarede igen, det havde han jo aldrig regnet med at han ville gøre. Han viste endelig ikke hvad han skulle sige og træk lidt på skuldrene "selvfølgelig må du det" sagde han og ville ikke ligefrem sige, at han ikke måtte være der. Han bestemte jo selv, om han ville være der eller ikke. Han synes bare det var lidt underligt at han var der, men det var nok bare hans mening. Han bøjede sig lidt hen mod ham, og holde sit smil på sine læber "jamen.. undskyld" sagde han og kunne jo ikke sige andet, end at han var ked af om han havde gjort noget forkert. Selv om han ikke selv synes at han havde gjort noget forkert, han havde jo bare gjort det som han troet på var rigtigt "kan jeg så hjælpe med noget?" spurgte han om lidt efter, da han så ud til ikke rigtigt at vide hvor han skulle gå hen.

Ozzie gik hurtigt et skridt væk fra den fremmed, han prøvede at gøre det så diskret som muligt, selv om det nok ikke helt virkede.. men det var også lige meget, herinde blev man presset til at stå tæt, så det var ikke så mærkeligt igen.. selv om Ozzie.. ikke rigtig brød sig om det, han havde aldrig rigtig.. jov han kunne jo godt.. men nej, han brød sig ikke om nærkontakt, det gjorde ham, hvad.. bange? Ja.. nok lidt bange på en eller anden måde.. men det var selvfølgelige også noget han aldrig ville indrømme over for nogen. Han smilede da fyren åbenbart synes han var morsom, han vendte hovedet ned af, som kiggede han ned i gulvet, og rystede bare lidt på hovedet, mest af sig selv, han var for dum. "Du skal ikke undskylde" sagde han bare stille, det havde ikke været hans mening at fornærme fyren.. men altså.. det var bare.. irreterende, at folk.. troede han var så svag, bare fordi han var blind? Godt nok var han også svag.. men alligevel. Han kunne have taget solbriller på, i stedet for det sorte bind om hans øjne.. men det ville også havde vagt opsigt, at have solbriller på inden for.. om natten.. på en nat club.. og han var bange for det sikkert ville have givet ham.. kun negativt, så bindet var beder.. så kunne folk også se han var blind, og ikke.. gøre ting som de sener ville fortyde.. selv om Ozzie ikke var den store tilhænger af medlidenhed, egentlig synes han det var noget pis.. folk skulle ikke havde ondt af ham, bare fordi han var blind, han kunne sagtens klare sig! Ja.
"Faktisk.. " sagde han tøvende, han overvejede at finde en anden.. men nu når fyren selv havde taget kontakt, så kunne det jo lige så godt være ham.
"Du kan vise.. mig vejen til baren, hvis du gider?" sagde han stille, det var ydmygende, og han blev ved med at læne hovedet ned af.. som hvis han nu havde kigget.. nervøst ned i gulvet, og en næsten usynlige streg formede sig hen over hans kinder i lyserøde nuancer.

Andy havde ikke noget imod at undskylde, han havde ikke noget imod at folk skælde ham ud. Så længe de fik det bedre af det, og endelig ende med at vide at de havde gjort noget forkert. Han kunne virkelig ikke lade være med at smile, da han lignede en lille nervøs dreng som stod der foran ham. Alligevel så havde han åbenbart en stor mund, som man ikke regnede med at sådan en dreng havde.
Han lyttede så godt han kunne efter på hvad han sagde, selv om det var svært for ham med musikken, menneskerne, og alle de tanker.
Han fik øje på den røde farve på hans kinder, og lag en finger mod hans hage og løftede den langsomt op "du behøver da ikke rødme" sagde han med en venlig og alligevel charmerende stemme, han gav slip på hans hage og tog forsigtigt fat i hans ene hånd "kom.. jeg skal nok vise dig vej" sagde han og følte bare at han skulle hjælpe ham, selv om han havde opdaget at denne dreng helst ville klare sig selv. Han gik med forsigtige skridt op mod baren, og var endelig glad for at han ville der op.. da han jo også selv ville der op og have noget mere at drikke, han skubbede bare folk til sidderne. Han træk ham forsigtigt ind foran ham "så er vi her" sagde han

Han sukkede stille og håbede bare Andy ikke havde set det, det var.. pinligt for ham.. først det at han blev nød til at spørge om hjælp, og så det at han idiotisk nok også skulle rødme over det? Hvorfor så nervøs.. fyren virkede jo flink, og han kunne ikke sige nej.. det kunne han altså ikke.. og hvis han gjorde så var han bare en nar! Sådan var det altså. Han blev dog pludselig meget nærværende da Andy.. var lidt for tæt på.. kunne han ikke forstå at Ozzie.. ikke var så god til nærkontakt? Han blev nemt alt for hurtigt nervøs, og så kunne han ikke.. tænke klart, og det hele blev så besværligt.. så hvorfor gjorde han det der? Gjorde han altid sådan noget.. nej.. holde nu op.. Ozzie. Fyren vil jo bare hjælpe. Han sukkede stille og skulle til at sige noget da han mærkede hans fingre under hans hage og hans hoved blev løftet op, havde han kunne se, havde de stået og kigget hinanden i øjnene.. men lige nu, var han taknemlig nok for at han slap for det.. det ville sikkert kun gøre det hele meget værre. Hans puls satte hurtigt farten på.. blot ved den lille berøring, og han banede over sig selv indvendig, men det var intet at gøre.. fyren gjorde det kun være ved det han sagde, og Ozzie rødmede bare endnu mere kraftigt, imens hans tanker ledte efter en udvej.. fra det her! Åh.
Han sukkede næsten lydløst da fyren slap ham så han kunne sænke hovedet igen, men det at han så tog hans hånd i stedet gjorde det ikke nødvendigvis beder, Ozzie hørte dog hvad han sagde og nikkede så bare. "Tak.." hviskede han næsten lydløst og lod sig så hive med af fyren. Det var ikke så slemt.. det var det altså ikke.. det måtte han overbevise sig selv om.. selv om det var frygteligt at spørge om hjælp.. det ville det altid være. Åh.
Da fyren bekendt gjorde at de var noget frem til baren, hev Ozzie forsigtigt sin hånd til sig og smilede nervøst.. han vendte hovedet lidt rundt, og prøvede at opfatte lydene, det ville have været nemmere hvis musikken ikke var så højt.. dog var det stadig ikke svært at opfatte hvor tæt på fyren stod.. hans vejrtrækning var.. tæt på.
"Tak.." sagde han igen, lidt højere den her gang.

Det var ikke fordi at Andy tænkte på at han var nærkontakt, han gjorde bare det der skulle til for at han skulle kunne høre. Det var jo svært at høre hvad man bare selv sagde, med alle de dumme tanker som køre rundt inde i hans hoved.. og som ikke engang var hans egne.
Det kunne også være fordi han var påvirket af alkohol, at han så ikke kunne se afstanden mellem hinanden. Han tænkte jo heller ikke rigtigt over det, da han bare gjorde det han plejede at gøre.
Han hørte svagt hans tak, men var ikke sikker på om det var ham der snakkede eller nogen anden.
Han forblev derfor bare stille til de var kommet op til baren, og han lag sine hænder ned i lommerne på sine bukser "det var så lidt" sagde han da han hørte hans anden tak.
"en øl" sagde Andy når der kom en bartender over til dem "og kan jeg byde på noget?" spurgte han om og vende sit blik ned mod drengen foran sig.

Ozzie smilede forsigtigt, han blev altså nød til at tage sig sammen nu, og ikke være så fucking.. bange for alt og alle. Han løftede hovedet og følte sig frem til en bar stol som han satte sig op på og lagde hænderne mod baren, og løftede hovedet igen, han vendte sig kort mod fyren da han talte. "Vent lige.. hvem er du egentlig? Hvad hedder du..?" spurgte han hurtigt og vendte sit ansigtet mod baren igen, "Og er der noget jeg bør vide.. du ved inden jeg indgår alt for meget kontakt med dig.. du er ikke seriemorder eller sådan et eller andet sygt.. vel?" spurgte han hurtigt.. selvfølgelig var han ikke det vel.. men der kunne jo godt være et eller andet.. noget som helt sikkert gjorde at Ozzie ikke gad snakke med ham overhovedet.. men det håbede han da ikke, for fyren virkede som en sød nok.. fyr? Hvad hed han overhovedet, han sukkede og rystede på hovedet. "Eh.. jeg kan godt selv betale.. eh.. har de noget uden alkohol.. " mumlede han og rakte ud og hans hænder fumlede lidt rundt på baren ind til han fik fadt i en folder og stak den i ansigtet på fyren. "Jeg skal have noget uden alkohol gider du hjælpe.." sagde han kort.. da det ville blive lidt umuligt for ham.. selv at læse kortet.

Hans øjne blev kort store, når drengen spurgte til hans navn. Han åbnede bare på at det ikke var en af til af de der fan's, for det kunne han bestemt ikke klare denne aften og ville bare slappe af. Han gik bare hen og stod ved hans side, og lag sine arme på baren "mit navn er Andy.. og dit navn er" Sagde han og kunne ikke holde masken særlig længe, og rystede kraftigt på hovedet af det han sagde "nej nej.. jeg er ikke nogen seriemorder.. det eneste syge ved mig, er nok.. tja det ved jeg ikke.. måske at jeg har fortalt alt jeg havde, byggede en båd og sejlede her til" sagde han og kunne virkelig ikke finde på noget andet, han synes jo selv at han var rimelig normal. Selv om han jo ikke var det, eller det mente de fan's som troet de kendte alt til ham.
Han lænede sig lidt tilbage, da han fik folderen lige i hovedet og tog den forsigtigt ud af hans hånd. Han kiggede lidt i den "hmm" sagde han imens til han kom til alkoholfri drinks "de har Gin & Tonic Virgin, Margarita Virgin, Mockaihna Passion" sagde han og kendte endelig ikke særlig meget til dem, da han jo altid bestilte noget med alkohol i.

Ozzie ventede og hævede øjnebrynene under det sorte bind, for de var også skjult der under. Han smilede så da Andy.. Andy.. fortalte hvad han hed. "Andy" sagde han roligt for lige at smage på navnet og høre det fra sine egen læber. "Hej Andy jeg hedder Ozzie" sagde han roligt og smilede stort, det var jo slet ikke så slemt som han havde regnet med! Det skulle nok blive.. hyggeligt. Han smilede så og nikkede, "Okay.. en båd.." sagde han roligt, og var bare glad for at Andy ikke var en eller anden sindsyg.. lejemorder eller noget.. men det var bare som om.. der var et eller andet.. Han drejede diskret sit hoved mod ham og lænede sig også diskret og hurtigt ind mod ham, og tog en stor indånding gennem næsen og lænede sig væk igen, og håbede bare han ikke havde lagt mærke til det. Han fik sådan en.. kuldegysning.. Andy var dæmon. Han glemte aldrig en lugt, han kunne bedømme, vampyere, mennesker, elver, dæmoner og engler hvis han bare kom tæt nok på eller der ikke var så mange mennesker og der blæste lidt. Han rystede på hovedet.. dæmoner kunne også være søde. Faktisk så kendte han ingen onde dæmoner, han kendte kun onde vampyere.. vampyere var de mest grusomme væsner på jorden, og dæmoner var de sødeste.
Han vendte hovedet mod Andy igen "Du må godt bestemme" sagde han hurtigt og smilede blindt til ham.

Andy så fra folderne, og hen på drengen som åbenbart hed Ozzie "hyggeligt at møde dig Ozzie" sagde han og havde et charmerende smil på sine læber, selv om han nok alligevel ikke ville kunne se det. Der var jo bare noget ved ens stemme som ændrede sig når man smilte, så meget viste Andy da han lag meget mærke til det når han sang.
Han nikkede kort, og prøvede bare at gøre alt bare for at skulle høre hvad han sagde "ja en båd" sagde han og elskede sin båd over alt på jorden, han havde selv bygget det og det var nok det eneste sted hvor han kunne kalde noget for sit hjem "okay" sagde han og havde helt glemt hvad de snakkede om, han bøjede sig bare hen til bartenderen "og en rom med cola" hviskede han og lænede sig bare tilbage igen "jeg giver" sagde han da han fik sin øl, og kort tid efter stod der et glas foran Ozzie. Inden han fik lov til at svare, gav Andy bartenderen nogle penge og tog sin øl i hånden. Han drak bare lidt af den, og kunne virkelig aldrig blive træt af den smag "er du så en seriemorder?" spurgte han om da han satte glasset fra sig igen

Ozzie smilede og nikkede, " i lige måde Andy.. er du her fra byen af?" spurgte han roligt og vendte ansigtet mod ham, de kunne folk godt lide når han gjorde, for så virkede han intreserret og så lignede det han hørte efter.. selv om Ozzie hørte alt, om så han havde stået et par meter fra Andy, han havde en udmærket hørelse, og beder end de fleste elvers da hans sanser var bleven stærkere pga. hans manglende syn. Han smilede igen, og rakte ud efter Andy og lagde kort en hånd mod hans kind, og lod sine fingre stryge ned over hans kind, og kort over hans kæbe og hage, og slap ham så igen for at vende sig om. Han havde en blød hud.. ingen rynker.. men det.. var ikke nok til at sige hvor gammel han var, men han var nok ung, han kunne også høre det på hans stemme, ungdomlig. "Undskyld, jeg prøver bare at forstille mig hvordan du ser ud.. " sagde han, da Andy nok ville synes det var lidt mærkeligt at Ozzie sådan spontant lige fik lyst til at ae ham på kinden.. hvilket overhovedet ikke var det han gjorde. Ozzie havde lidt evnen til at se.. uden at bruge sine øjne, han kunne hurtigt danne sig et billed af andre hvis han bare rørte ved dem, deres ansigt.. han kunne tegne et billed af dem.. det havde han engang gjordt med en pige, og hun var bleven meget.. overrasket, da han havde tegnet et præcist meget utroligt portræt af hende. Men det var rart for ham, for så vidste han.. at sådan som han forstillede sig de så ud når han rørte ved dem.. at sådan så de faktisk ud.
"Okay.. " hviskede han stille, han var egentlig ikke så glad for at sejle.. overhovedet, eller flyve.. eller køre bil.. åh han var så gammeldags for helved. Men for at være høflig sagde han alligevel, "Så forslår jeg at du sejler mig en tur i den en dag" sagde han bare og smilede stort.
Hvis det ikke fordi det havde larmet så meget på nat clubben i forvejen, havde Ozzie sagtens kunne høre hvad det var Andy havde hvisket, men han lagde ikke rigtig mærke til det. og fik bare stillet et glas foran sig, som han regnede med var vand eller sodavand eller et eller andet i den stil. "Jamen.. Andy.." sagde han forsigtigt og brød sig ikke om at han skulle betale for ham.. det fik ham bare til at udstå endnu mere hjælpeløs end han allerede var. "Hmm.. jeg.. okay så.. men så gir jeg også næste gang!" sagde han stædigt og hoppede ned fra barstolen, med hånden rakt frem for sig, så han ikke behøvede støde ind i alle mulige fremmed folk. "Nix.. vil du med!" spurgte han hurtigt og begyndte at gå.. i en helt ukendt retning, og krydsede bare fingre for det ikke var dansegulvet men det sted af baren hvor man kunne side ned, i sofaer og på stole ved boere og side og snakke lidt, hygge sig og bare drikke.

Andy rystede kort på hovedet "nej har aldrig været her før.. har flyttet her til for et par da..." sagde han og fik ikke sagt mere, før han mærkede hans finger mod sin kind. Han havde svært med at modstå det, og måtte ligefrem tvinge sig selv til ikke at begynde på noget. Det var da ikke okay, bare at begynde at overfalde i blind person? han viste det endelig ikke, for han havde aldrig været sammen med en blind.. eller hvad han kunne huske. Hans hoved havde automatisk, rykket sig tætter på hans ansigt. Han fik dog hurtigt hevet sit hoved til sig igen, når Ozzie snakkede til ham "du skal ikke undskylde.. det gør bestemt ikke noget" sagde han og havde aldrig haft noget imod når folk rørte ved ham, så længe de ikke begynde at hive i ham som en eller anden sindssyg person. Det havde han skam oplevet, og det var heller ikke nogen rar oplevelse. Det var som om folk ikke så ham, men de så en sanger som de troet var deres drømme fyr. Han var jo bestemt ikke nogen drøm, hvem kunne dog have drømme om at blive gift med ham? han var alkoholiker, og havde det mest når han var alene ude på havet.
Han tog sin øl i sin hånd, og fulgte bare efter ham. Han holde godt øje med hvor de gik hen, men han kunne godt se at Ozzie ikke var helt galt på den. Han tog alligevel forsigtigt hans hånd "der er et bord her over" sagde han og førte ham over til et tømt bord, hvor han gav slip på hans hånd og satte sig ned. Han satte sin øl foran sig, og vende sit blik mod Ozzie igen "du må da med glæde komme ud og sejle en dag" sagde han og kunne godt lide at vise sin båd frem, måske fordi han elskede den så meget som han gjorde. Det var nok også den eneste ægte kærlighed som han havde oplevet, og det havde han også fint med "hvordan ser jeg så ud?" spurgte han om og ville faktisk gerne vide, om Ozzie virkelig kunne se med sin hænder.

Ozzie smilede og lyttede, men forstod godt hvorfor Andy stoppede, men han kunne så også sagtens regne ud hvad resten af sætning ville være bleven til. "Nå okay.. men det er jo en skøn by!" sagde han bare og smilede glad, for han kunne virkelig virkelig godt lide at være her.. han holdte af byen, selv om han ikke havde lært den at kende endnu.. men han havde mødt Andy og Andy virkede rigtig flink, så det var bare endnu en ting han kunne tilføje til den positiv liste for den her by.. jo han havde tænkt sig at blive der.. han skulle bare have fundet en billig lejlighed nu. "Okay" sagde han bare og smilede kort "tak.." sagde han så hurtigt, for han blev jo nød til at sige tak.. desuden havde han rørt ved ham uden at spørge.. men det blev han nød til, for nogen gange så fik han et nej.. og så vidste han ikke hvordan folk så ud.. og det var altså.. ikke altid let at være sammen med folk.. men kom til at tænke på så mange ting, og ens tanker forvandlede dem hurtigt til nogen monstre.. og så var det ikke nemt at koncentrere sig længere.. men for det meste hvis nogen takkede nej, så var det nok fordi de var tude grimme.. og så havde Ozzie ikke så meget at gøre der... ingen selvtillid.. så ville de bare side som to idioter og stirre ud i luften.. ja han fungerede bedst sammen med dem som strålede af selvtillid.. og var lidt rap i replikken.
"Ja.. det vidste jeg da godt.." mumlede han, da han stødte ind i en stol, og var ved at snuble over den, han banede stille og rystede på hovedet, og fulgte Andy over til en blød sofa, og et lavt bord, hvor han stilte sit krus fra sig og satte sig ned i sofaen. "Okay.. Det vil jeg gerne" sagde han bare, selv om det var en løgn, det havde han overhovedet ikke lyst til, og han håbede bare at Andy ville glemme at Ozzie havde sagt det.. hvis de nogen siden sås igen efter idag. Ozzie grinede og rystede på hovedet. "Åh det ved jeg ikke.. " grinede han bare og rykkede tætter på Andy i sofaen og rakte ud efter hans ansigt nu med begge hænder, "kom her.." sagde han roligt og tog hans ansigt mellem sine hænder, og smilede blidt til ham.
Blidt lod han sine fingre stryge over hans ansigt, over hans kinder, hans hage, hans kæber.. kort ned over hans hals, hans næse.. øjne og øjnebryn, og lod en pege finger glide langsomt over hans læber.. så over hans pande, og ned langs siden af hovedet, ned til halsen.. om i nakken, og lod sine fingre løbe gennem hans bløde hår, forsigtigt for ikke at rive ham i håret. Til sidst slap han ham, og brummede stille. "Hmm.." sagde han forsigtig og lænede sig igen tilbage. Nej han var ikke god til nærkontakt, men det var noget andet når han selv bare... skulle mærke efter, og nu når Andy kunne side pænt.. så var det okay.

Andy sad så stille som han overhovedet kunne, mens han mærkede hans fingere i sit ansigt, hals, nakke og hår. Det var ingen tvivl om at han nød det, det var nok dette han havde brug en gang imellem. At nogen rørte ved ham på den blide måde, og mest når Ozzie ikke viste hvem han var. Det var så meget bedre, så var han jo også sikker på at han ikke blev revet i ansigtet... eller at det eneste han ville, var at få et billede eller et knald. Han kunne godt bare lide at snakke en gang imellem, det var jo også meget hyggeligt. Han lukkede sine øjne i når han rørte ved hans øjne, så han ikke blev prikket i øjnene. Han træk vejret stille og roligt, og kæmpede lidt for at holde sine fingere for sig selv "nå? er jeg grim?" spurgte han om da han ikke ligefrem fik et svar med det samme, mens han holde et smil på sine læber. Han lag ikke rigtigt mærke til de onde blikke som var rettet mod Ozzie, de blikke som ville have ham til at forsvinde. fan's som bare stod og stirrede på dem, han lag slet ikke mærke til dem! Andy havde altid været en af dem, som når han endelig gav en person opmærksomhed.. så fik personen også alt hans opmærksomhed.
Han gav et lille grin fra sig og tog sin øl i sin ene hånd "du har ikke lyst til at tage ud og sejle.. vel?" spurgte han om og tog en tår af sin øl, før han satte den tilbage på bordet.

Ozzie smilede og holdte spændingen lidt, han kunne godt lide at drille, og Andy trængte vidst også til lidt dril. Han så ned og tænkte lidt, "To sekunder.." sagde han stille og rejste sig op og gik mod baren, denne gang.. alene, da han sagtens kunne finde der over igen efter at have været der engang, det var en let sag, han stoppede op ved bar disken og udvekslet hurtigt et par ord med en af bartenderen og smuttede tilbage til Andy, han kunne også bare havde fulgt duften.. han glemte aldrig en duft. Han satte sig ned ved siden af Andy igen og lagde et styk papir på bordet og en blyant, og begyndte så at tegne. "Hvad?" sagde han hurtigt og drejede ansigtet mod Andy ved hans spørgsmål. "Jov.. jov jeg vil gerne med ud og sejle!" sagde han roligt og smilede kort inden han vendte ansigtet mod bordet igen og tegnede vider. Det var bare en hurtig skitse og han lagde blyanten fra sig og viste tegningen til Andy. "Hvis du ser sådan der ud.. så er du ret lækker.." sagde han bare drillende og lænede sig tilbage i sofaen. Han vidste jo godt at Andy så ud som han gjorde på Ozzie's tegning, for han havde åbenbart et skjult talent for den slags.. faktisk.. så var Andy ret lækker.. og det havde da heller ikke.. været helt slemt at få lov til at røre ved ham. hm.

Andy var tæt på at følge efter ham når han rejste sig op, men blev alligevel bare siddende.. da han så hvor godt han endelig klarede det selv, han skulle åbenbart bare vide hvor alt var. Han havde altid synes at sådan noget var utroligt, det var ægte magi evner når blinde kunne klare sig selv. Han drak bare lidt mere af sin øl, mens han holde øje med Ozzie. Han ville vel bare være sikker på, at han ikke pludselig farede vildt ude på gulvet. Han så lidt tænkende på ham når han kom tilbage "okay" sagde han også selv om han ikke viste om han skulle tro på det, Ozzie viste jo heller ikke at Andy hørte hans tanker. Selv om han endelig ikke havde lyst til det, han havde hørt en masse hemmeligheder om folk.. de fleste af dem! ja dem ville han ønske at han kunne glemme.
Han stirrede bare på ham, mens han tegnede med et blik som var helt overrasket. Han viste bare ikke at hans blik skulle blive mere overrasket, han tog tegningen i sin hånd. Det lignede ham på en prik, som om han ligefrem havde set på ham og tegnet efter det "wow.." sagde han og vende sit blik mod ham igen, han gav et lille grin fra sig over det han sagde "du er dygtig" sagde han og lag tegningen fra sig igen "du er også ret så køn" hviskede han, da han havde bøjet sig hen til ham. Han holde alligevel lidt afstand, da han ikke ville overskride nogle grænser som han ikke burde.

Ozzie smilede og rødmede en smule da Andy sagde han var god til at tegne, selv om han havde hørt det et par gange før, så var han stadig ikke god til det med komplimenter.. det gjorde ham sådan lidt.. nervøs i det. "Tak.." sagde han, og vidste nu at Andy så præcis ud som han havde tegnet ham, det var dejligt at vide.. så vidste han også hvad han havde med at gøre.. men egentlig.. skræmt det ham lidt at Andy.. var.. så pæn.. for hvad lavede han egentlig sammen med Ozzie? En fyr som ham kunne da score alle pigerne herinde.. eller fyrene hvis man nu var til det.. og Ozzie var.. helt ærligt han var blind? Og.. ja.. han vidste jo ikke, eller jov han havde en ide om hvordan han så ud.. men han synes bare ikke at han var særlig køn, selv om han selvfølgelig havde fået at vide af det var han.. men folk sagde så meget.. og folk sagde bestemt mange søde ting til ham bare for at være høflig, og der lagde som regl ikke rigtig noget bag det, det var bare bange.. bange for Ozzie fordi han var blind. Andy han var sød.. han virkede oprigtig, han løj ikke bare, han havde faktisk lyst til at side her.. og snakke med ham.. det var rart at vide.. at der faktisk var nogen der gad ham. Sådan rigtig.
Først da Andy talte blev han revet lidt ud af sine tanker og rykkede ansigtet op mod ham som hvis han havde set ham i øjnene og.. hans ord, igen han kunne ikke styre sin hjertebanken, og han rødmede igen, hen over kinderne og næseryggen. Genert bøjede han nakken så han 'så' ned.. og gemte sig lidt. Han var dog meget opmærksom på hvor tæt på Andy.. var kommet. "Eh.. tak.." sagde han stille og tog lidt mod til sig og løftede hovedet igen og lænede sig et lille stykke frem mod ham.. for ligesom at sige.. at han ikke var bange.. og hvis Andy havde lyst til at flirte med ham.. jamen så.. det.. det havde Ozzie også.. måske.. aj det vidste han ikke.. men han var i hvert fald ikke bange!

Hans blik var rettet mod ham og han fik øje på de lyserøde kinder, så sødt når nogen rødmede og han kunne stirre på det i timevis. Det var som om han blev tryllebundet, som om den røde farve fangede ham som aldrig før. Han blev lidt overrasket når hans ansigt også kom tætter på, han fjernede sig ikke og blev bare siddende og så på ham "den farve.. kan man aldrig glemme" hviskede han og strejfede hans ene kind med sin tommelfinger, han ville ønske at han altid kunne se på den og aldrig behøvede at se væk fra den. Han lod sine øjne langsomt glide i, mens han bøjede sig langsomt mod ham. hans læber skulle lige til at mødes hans, da han mærkede at han blev revet væk fra "hej du er da Andy Musso" var der en flok piger der sagde, som havde kommet i det rette tidspunkt i at hive Andy væk. Man kunne ligefrem høre i deres stemmer at de ikke var glade, over at en dreng som Ozzie fik lov til at sidde ved siden af Andy. Han vende sit blik mod dem, og gav et lille suk fra sig "ja det er mig" sagde han og havde bestemt ikke lyst til at snakke med dem "ej.. hvor fedt.. vil du ikke med over og sidde hos os?" var der en af pigerne som spurgte om, mens Andy bare rystede på hovedet "undskyld.. men som i nok kan se, så har jeg allerede selskab.. må blive en anden dag" sagde han og hev sig bare fri, og vende sit blik mod Ozzie igen "det må du undskyld" sagde han mens pigerne sukkede og begynde at snakke alt for højt "han fortjener ham slet ikke.. lille snot unge" mens de gik deres vej, Andy så kort efter dem "jeg kommer om lidt" sagde han og rejste sig op, da han ikke brød sig om at nogen snakkede til nogen på den måde.

Han smilede lidt halv nervøst, det var.. pirrende at side så tæt på, bare og side og vente.. for ja.. et eller andet forventede man jo der ville ske, men hvad så hvis Andy? Andy ikke forventede noget, og han bare.. ja.. det vidste han ikke. Men han kunne i hvert fald ikke bare kaste sig over ham bare sådan lige.. åh desuden havde han lige mødt ham, og bare fordi Andy var sød så betød det ikke at de skulle.. alt muligt. Ozzie havde kun kysset med to fyre før.. og en pige. Og.. ja det var lidt pinligt, han havde kun haft sex en gang.. men en fyr.. en eneste gang.. så ja egentlig var han ikke rigtig typen der bare.. kastede sig ud i den slags.. faktisk afviste han.. tit folk.. der var mange der troede de kunne udnytte ham.. pga hans handicap, men på det punkt var Ozzie bleven stærk og han fandt sig ikke i det. Han sukkede stille, da Andy rørte ved hans kind.. helt ærligt altså. "Jeg rødmer altså ikke.. " sagde han bare stædigt, og ville ikke kendes ved det.. det var for pinligt. Han smilede nervøst, og der var jo heller ikke noget at sige til det.. han var ikke van til sådan.. at blive lagt an på.. af fremmed og.. ja, normalt havde han bare givet ham en lussing og skredet.. men.. ny by.. nye mennesker.. nye oplevelser.. han blev nød til at være lidt åben.. over for alt.. og alle. Og.. på den anden side.. så havde han jo også lyst, han havde lyst til at side her sammen med Andy, han havde lyst til at snakke med ham, og han havde lyst til at kysse ham! Så hvad var der overhovedet galt i det.. ingen ting. Ozzie kyssede lige hvem han ville.
Hans hjerte gik amok da han kunne mærke hvordan Andys hvertrækning ligesom bevægede sig tætter på ham, og.. mod hans læber, og han blinkede vildt med øjnene bag bindet, for til sidst og lukke dem.. styr dig nu.. hviskede hans indre stemme, men det kunne han altså bare ikke.. Han lænede sig en smule frem og.. skulle til at kysse Andy, men en stemme brød ind.. og så var Andy væk.
Ozzie lænede sig hurtigt tilbage.. meget.. meget pinligt berørt, og han lod sit hår hænge ned over sine øjne/bindet.. og gemte sig så godt han kunne med det, selv om hans kinder var skrigende røde og hans.. hans stolthed den havde det heller ikke så godt.
Han havde vendt hovedet ned og havde ikke rettet det mod pigerne, hvilket han kunne høre på stemmen.. og deres hæle.. deres hæle.. og alle de andre ting. Han opfattede dog stadig hvad der blev sagt, og et kæmpe spørgsmålstegn formede sig i hans hoved da en af pigerne udtalte Andys fulde navn, og sagde det med en slags begejstring i stemmen, som.. var det helt vildt at han hed det.. eh. Han lyttede så efter hvad Andy svarede, og pigerne igen. Han sukkede stille okay det var så det.. Andy var åbenbart populær? Hvad gik det ud på.. Han sagde da han kun havde boet der i et par dage.. hvordan kunne de så kende ham? eh var han en eller anden film stjerne eller sådan noget vildt! Åh fuck.. måske var det på tide Ozzie skulle.. ud derfra.. det var på sådan nogen tidspunkter at alt begyndte og gå galt.. og så endte han op med blå og gule mærker over det hele.. og nårh ja et par bid mere til sin samling. Han havde et helt mønstre af vampyere bid på halsen, ryggen, armene og brystet. Han havde været uheldig.. mange gange. Desværre.
Han sukkede stille og skulle til at rejse sig da han hørte Andys svar og blev kort overrasket.. helt ærligt? Hvis han var en eller anden kendt.. film stjerne.. musik star.. ja hvad vidste han? Hvorfor ville han så ikke over og side sammen med en flok.. helt sikre unge lækre piger? Ozzie ville ikke holde ham tilbage.. Ozzie var bare Ozzie.. Han var ikke så speciel. Men alligevel.. så blev han lidt stolt.. at han blev valgt frem for.. dem? Frem for andre.. det skete ikke så tid. Og han fik lidt mordet til at ryste noget af håret væk og rettede sig ansigt mod pigerne, havde han kunne.. så havde han stirrede undt.. og hvad han været en smule mere barnlig, så havde han helt sikkert rækkede tunge.
Ozzie nikkede forsigtigt.. han vidste ikke helt hvad han skulle sige.. det var lidt.. over velende, men da Andy sagde han lige skulle.. noget, fik Ozzie også lige nogen sekunder til at.. få overblik. Og det første han gjorde var at række ud efter sin drink og tog en ordnelig mundfuld.. cola.. perfekt.

Andy hadet virkelig hadet.. når folk troet at bare fordi de kendte hans navn, hørte hans musik.. så troet de at de kunne komme og forstyrre ham som de ville, de troet vel ikke at han havde et privat lidt.. det havde han, også selv om dem som han havde ladet komme tæt på sig. De havde bare udnyttet ham, for at komme i aviserne og fortalt alt det de havde fundet ud af om ham. Han havde lært at ikke tage det så tungt, ladet folk tro at han gik i seng med alle som lag an på ham. At han droppede en hver for en ny, og bare ligeglad om han sårede folk. Det var fordi man ikke kendte ham, de kendte ikke til hans privat liv.. kun en lille del af den.
Han gad heller ikke finde sig i at nogen snakkede lort, og slet ikke om en dreng som Ozzie. De kendte ham jo heller ikke, og kendte heller ikke til at den dreng var rimelig tryllebundende.
Han gik med faste skridt op mod bordet, hvor pigerne sad og fniste som nogle duller. De skiftede helt humør når Andy kom der over "har du skiftet mening?" spurgte den ene pige, mens de andre prøvede på at gøre sig til. Andy havde nok ligefrem blevet tvunget til at være i nærheden af sådan nogle piger, hvis ikke det var fordi han havde forladt sit liv og prøvede på at leve det selv.
Han sagde ikke noget og slog bare sine knyttede hænder ned i deres bord, som fik de fleste til at vende deres blikke mod ham. Han var som skiftet personlighed på vejen der over, rasende som han så ud og alligevel holde han så meget tilbage. Folk stod bare og stirrede på den rasende stjerne, det var bare godt at der ikke var nogle fra avisen der. Selv om han godt kunne høre nogle folk som tænkte, om de mon skulle ringe efter nogle aviser.
Han vende ikke sit blik fra de forskrækkede unge piger, som bare stirrede på ham med store øjne "synes i skal tale ordenligt om folk.. når i ikke kender dem" sagde han med en hård stemme, man kunne ligefrem høre på hans stemme at han holde så meget tilbage som muligt. Han gad ikke høre på folk som dem, det var nok en af grundende til at han hadet deres selskab. Pigerne nikkede bare i kor, mens deres blik ikke fjernede sig en eneste gang.
Hvis han ikke var en mand, så havde han nok fløjet på dem og lært dem på den hårde måde. Han sagde ikke noget og vende sig bare om, knyttede sine hænder så hårdt han kunne og gik tilbage til bordet og Ozzie. Folk så bare efter ham, og begynde igen kort tid efter at lave hvad de nu var igang med. Han satte sig ned ved siden af ham igen, og sin øl i hånden og drak så meget han kunne af den "så er jeg tilbage" sagde han da han satte flasken fra sig igen.

Ozzie sukkede stille og sad bare lidt med drinken i sin hånd, han blev lidt nervøs.. måske var Andy gået.. sådan helt? Måske havde han ikke tænkt sig at gå tilbage.. åh nej. Han følte sig dum for stadig at side her.. men så alligevel, det ville også være dumt og gå hvis Andy kom igen.. åh.. lige nu havde været et godt tidspunkt at kunne se på... Men så blev der pludselig helt stille på baren.. endda musik blev stoppet. Ozzie vendte hovedet rundt og stilte sig panik slagen op, han vidste ikke hvad der skete! Måske var der brand! Okay okay.. rolig.. han kunne godt finde hen til døren, han havde talt skridtene.. han havde en klar fornemmelse af rummet, han kunne tegne det hvis det skulle være! Han kunne sagtens finde ud.. rolig. Men så hørte han Andys stemme og drejede hurtigt ansigtet i retning af det.. som skete. Han fik tydeligt opfattet hvad der blev sagt, og af ren ydmyghed dumpende han ned i sofaen igen, han ville ønske.. at han var usynlig lige nu.. åh hvor kunne det være fantastisk bare for et par sekunder.. hvorfor fik han sig altid rodet ud i sådan noget her?! Men der gik et par sekunder og så spillede musikken igen, og han ånede lettet op. Hældte resten af colaen i sig og satte den fra sig på bordet, klar til at løbe sin vej.. men nogen bevægede sig ved siden af ham, og på duften vidste han det var Andy... for sent. Han var så flov... åh hvor var det forfærdeligt.. Hvorfor gjorde Andy det.. det skulle han ikke gøre.. Ozzie.. han var van til at folk sagde den slags.. han havde forstået det, og lært at lukke det ude.. Han holdt vejret og lyttede til Andy der drak noget mere af den øl han havde fået, og rystede lidt. hans hænder var svedige, han rystede let, og hans hjerte bankede der ud af.. og et eller andet.. hans hoved var omtåget.. han havde brug for noget vand.. eller bare et eller andet at drikke. "Eh ja.. hej.." sagde han stille og vidste ikke helt hvad han skulle gøre med Andy, var han bange for ham? Måske.. men Ozzie var også bange for alt stort set. Han slog hænderne lidt sammen og prøvede at fokusere. Alle kiggede på dem.. åh det var slemt, der var så mange blikke.. han kunne mærke hvordan de stak ham ind i ryggen.. og spontant lænede han sig frem og tog fat i Andys krave. Han lod sig så falde bag over ned.. ned og ligge.. i sofaen med Andy over sig, og trak hans ansigt helt ned til sit, og gemte det lidt, så andre ikke kunne se.. om de kyssede eller aj. Hvilket de ikke lige gjorde. "Du behøver ikke kysse mig.. men hvis du har lyst må du gerne" hviskede han stille og smilede forsigtigt.

Andy kunne godt mærke at han havde brug for den øl, bare for at slappe af i det og ikke flippe helt ud. Han viste jo godt at ikke alle folk var venlige, men han gad heller ikke lade dem slippe afsted med det når han var i nærheden. Han var bare glad for at han ikke havde flippet helt ud, at han havde gjort noget som han ville komme til at fortryde.
Han blev helt overrasket når han blev hevet ned over ham, han satte den ene hånd mod bordet og den anden nede i sofa'en over hans hoved. Han så bare ned på ham, den kønne dreng som lå under ham. Han fjernede sin hånd fra bordet, og strejfede ham hen over kinden med sin tommelfinger. Han havde nok aldrig set noget som så, så kært ud som han gjorde "jeg vil gerne" hviskede han og bøjede sig helt ned til ham, han lod sine læber strejfe hans kort... til han ikke kunne holde sig selv tilbage, og lod sine øjne glide i mens han lod sine læber mødes med hans. Han lod sin tommelfinger glide hen over hans kind, og tog blidt fat i hans hage.
Han kunne ikke andet end at håbe på at Ozzie ikke var en af dem, som ville gå til avisen bag efter. Han kunne heller ikke tro det, da han jo virkede som en anderledes dreng.