Sol, åbent

Aenor kunne næsten ikke tro, han også elskede børn, det ville simpelthen være for meget på een gang, men hun kommenterede det ikke. I stedet pakkede hun forsigtigt kameraet ud og strøg et par slanke fingre over objektivet.

"Jeg skriver," begyndte hun og strøg et par hårlokker tilbage med den ene hånd, "du ved, sådan seriøst skriveri. Jeg har et par titler på mit CV, mest faglitteratur," hun trak på skuldrene, "og lige nu er jeg ved at samle materiale, der kan bruges til et skrift om Aterswell gennem de sidste 100 år." Smilede svagt. "Og så tænkte jeg, at det kunne være godt med babysitteren, der spiser morgenmad, ikke?"

Hun tændte kameraet. Det var digitalt, og hvis han havde spurgt, ville hun fortælle ham alt om at fotografere analogt og digitalt og fordele og ulemper ved metoderne. Nu rakte hun ham imidlertid kameraet, der på et lille, slidt display viste et ganske udmærket fotografi af en krølhåret dame, der bar en pose i den ene hånd. Blæst havde fået hendes brune lokker til at svinge omkring hendes ansigt, og hendes nederdel var netop ved at løfte sig. Bag hende var der trafik.

"Hvis du har lyst til at se nogle af de andre billeder, jeg har taget. Så får jeg folk til at skrive sig på en mailliste, på den måde kan man få sit eget billede." hun smilede strålende.

//https://aterswell.danskforum.net/t371p30-baenken-du-er-velkommen#25054 <- Der er der så taget et billede af Sebastian. Hvis Jayden bladrer lidt hen finder han det o-o Just saying.. XD //

Jayden tog imod kameraret og bladrede igennem billederne. Da han nåede Sebastian stoppede han og hans øjne blev smalle. Det var lige godt... han fortsatte videre inden hun kunne nå at se hvad han var stoppet op ved. Han overvejede lidt ideen "så du har tænkt dig at have et billede af mig i, skrive at mit navn er James og at jeg er babysitter?" han så på hende.

"Nogenlunde, ja," begyndte Aenor smilende. "Jeg tror nærmere bare, jeg skriver 'Babysitter spiser morgenmad' eller 'Morgenmad efter bytur'," hun kastede et blik på hans nøgne overkrop og vidste, at hun måtte have det billede. Måtte. Det var hele settingen, den stigende sols stråler gennem vinduerne og ramte støv, der glitrede i den stillestående luft. Den bare overkrop og damen, der snart ville komme med bacon og æg, der var dampende varmt.

Episk, sagde hun til sig selv.

"Det skal helst ikke blive alt for personligt, synes jeg. Der er ikke nogen, der har behov for at kende navnene. At vide, du hedder James vil ikke være behageligt for hverken dig eller dem, der skal se det. Jeg tænker mig nærmere, at man skrev gadenavn på, sådan at man kan gå og se stedet." Hun tog sig til hovedet, smilende, "Men det kan godt være, det er en fjollet idé, jeg ved ikke engang om der er nogen, der kunne finde på at tage afsted for at se, hvor stemningsbilleder bliver taget. Under alle omstændigheder, så regner jeg med at gemme billederne selv. Jeg skal nok sende det til dig, det lover jeg!"

Jayden tøvede, stadig ikke sikker på at det var en god ide. ”Ok da, men jeg er nok ikke fotogen” sagde han i et svagt håb om hun ville skifte mening.

"Vi får se," smilede Aenor og pillede dækslet af objektivet. Linsen spejlede solen, og kastede en lys plet på bordet, da hun skubbede stolen tilbage og rejste sig op. Først gik hun lidt til siden, så lidt til den anden side og lidt ned i knæ. Hun kiggede gennem søgeren og fandt James' ansigt og zoomede ud, mens hun brummede for sig selv om lyset.

Hun tog det første billede og kiggede et kort øjeblik på det, som om hun overvejede, så tog hun et andet, der var taget lidt mere nedefra, og så et tredje, et fjerde og endelig et femte, som hun studerede, mens hun skramlende trak sin stol ud og satte sig ned igen. "Hmm," mumlede hun og bed sig i læben. Så rakte hun det frem mod ham.

"Nu skal du se, det blev faktisk rigtig godt," sagde hun tøvende og pegede på displayet. "Det første er ret godt af dig, men de andre er mere levende. Det sidste er bedst generelt." Hun havde ret. Det første billede var ualmindeligt godt, det havde fanget hans øjne, hans øjenvipper og hans kindben på en meget naturlig måde, og ikke som de fleste billeder, der virker unaturlige, fordi et evigt foranderligt ansigt fanges og fryses fast i et øjeblik, der tilsyneladende ikke kan være andet end uheldigt.

De andre billeder havde alle en antydning af samme gode portræt, men hvor første billede havde virket fladt, var der større dybde. Borde og stole syntes at indgå i en højere enhed, mens en lidt anderledes vinkel gav Jaydens brystkasse og kulsorte hår en højere grad af tekstur.
"Det område er det bedste," sagde hun og pegede på noget, der lige så godt kunne indikere hele billedet.

Jayden så på billede "hm, det er jo lige til facebook" sagde han med et grin. Det var mest en joke.. men skulle han bruge sådan et billede til noget var der nok ikke mange andre muligheder.

//Okay, langt og uden handling. Du må godt springe det første over xD//

Et anderledes smil om Aenors mund forandrede hele hendes ansigt, oplyste hendes træk og hendes øjne, da han roste hendes billede. Det strålede et øjeblik, før skæret blegnede væk og smilet blev ordinært og lidt fladt. Hvordan denne topløse dæmon havde formået at vække hendes indre have een gang havde været et mysterium, men at han gjorde det igen var næsten mærkeligere. Det var ikke, fordi døren var blevet lukket, det var ikke fordi den vind, der bar duften af blomstrende frugttræer og blegrosa blade med sig, var stilnet af. Det var mere, fordi han ramte kludedukken. Som om hun var blevet slået i panden med et af træningsvåbnene faldt hun. Glidende baglæns gennem tankespind begyndte hendes hjerte at gløde, for han havde rost en af de få ting, hun rent faktisk gik op i. En af de ting, der engang imellem kom fra en anden del af hende, en som ikke boede i en lejlighed, hun hadede, og som ikke gik ud om natten, fordi hun ikke tålte ensomheden. En som kun eksisterede i kraft af et navn. Og det var ikke engang Aenor, men hun elskede alligevel denne person, der havde så mange navne, og som udgav tørre tekster om historiske emner og fik breve med ros fra studerende, der endelig forstod noget svært, og som troede fuldt og fast på hendes opdigtede titler.

Det havde ikke engang været en særlig fantastisk ros. Det havde bare været facebook, men alligevel. "Tak," sagde hun, og lød fornøjet, mens hun sendte damen, der serverede, et bydende blik.

Kvinden kom hurtigt hen til dem..

Jayden så på hende "så.. du er ret dygtig" sagde han og så på billedet igen "har du arbejdet med det længe?"