words can't hurts - Dearthaír

"den varme ret, ja tak, den ordner jeg" sagde han med et lille smil, når hvilke ting og så videre ville du have i denne ret så?" spurgte han og tog en stor pande op af skabet, og satte den hende på et blus som var stor nok til den, "er vi ude i en klassisk wok med spæde grøntsager, urter, kylling, nudler, og asiatiske saucer?" en masse idéer væltede rundt i hovedet på ham, der var så mange opskrifter, og mindst 100 opskrifter som indeholdt der samme, bortset fra der var en slags sauce i den ene, og nogle andre frø i den anden måske

"hvad du lyster der ting i køleskabet og Skabende" hun sendte et smil til ham igen inden hun hentede risende i køleskabet og tangen. Hun begyndte så småt at putte fyld på og foldede dem smukt og elegant. Og lavede en til og forsatte indtil hun havde fem ruller. Hun fandt en kniv frem og begyndte at skærer dem ud " jeg må heller også undersøge om min mor sover.. " hun lagde kniven og gik ind i stuen men der var ingen? Måske var hun gået i seng? Men der var hun heller ikke? "hvor er hun henne?" mumlede hun stille og så rundt? Måske var hun ude? Det måtte være det? Hun gik undrende tilbage.. " hun er ikke hjemme? Så det bare os to i aften så?" sagde hun med et forsigtigt smil og rødmede lidt.

Deartháir nikkede til hendes besked om at han blot kunne tage hvad han lystede at smide i sin ret, han fandt hurtigt nogle grøntsager som gulerod, squash, peberfrugt, løg og så videre, samt nogle kyllingebryster, og lagde det på bordet ved siden af Nellie, og lagde et bræt frem hvor han kunne klargøre dem, "jeg snupper lige en plads her" sagde han med et smil og gik i gang, det tog ham ikke længe inden grøntsagerne var ordnet og snittet sammen med kyllingen, "hvor stærk kan du klare det?" spurgte han og åbnede et par af skufferne og skabene for at finde nogle saucer, "jeg så I havde noget chili i køleskabet, men hvor heftige er de?"

Hun kunne hører ham gå rundt i køkkenet og med lethed finde tingende uden problemer. Endelig en der kunne finde ud af hendes system! Der var ikke mange der havde hjernen til at finde rundt af en eller mærkelig årsag mente de at systemet var for mærkeligt og besværligt ? Og at det med at have alle skål oven på hinanden og alle slags tallerkener var nemmere. "Chili er en af de bedste ting i mad! Det gør en så dejlig varm" sagde hun grinede en smule " faktisk er det en romantisk krydderi det skulle give en effekt af noget liderlighed ved nogen?" Hun begyndte at grine ved tanken " det må virkelig være nogle mærkelig mennesker der får disse følelser af at spise sådan noget" grinede hun jun lagde de små sushien på et fad hun havde fundet frem og satte dem ind i køleskabet. Hendes hjerte bankede hurtigt når det måtte være nervøsiteten over at være alene med en mand. Hvis folk viste det var hendes ry som sagt ødelagt. Andre følelser havde hun aldrig prøvet sådan rigtigt før. Hun gik hen til bordet og begyndte at dække det fint op som på gamle dags maner hvorefter hun gik hen til vinduet for at forstille sig hvordan det så ud udenfor og tænke over hvor hendes mor var henne. Det var en mærkelig vane hun havde dannet sig siden hun var spæd.

"så kommer der chili i den også" sagde Deartháir med et lille grin, han greb nogle forskellige saucer op af en skuffe, og lagde godt mærke til hvor han havde taget dem fra, sådan at han atter kunne ligge dem præcis der hvor han havde taget dem, derpå gik han hen til køleskabet, og snuppede et par chilier, som også blev ordnet fint som de andre grøntsager, "ja folk siger så meget, jeg har som sagt været de fleste steder verden over, og smagt deres specialiteter, og jeg syntes nu ikke den havde sådan en effekt, i Tyskland mener de at chili og mørk chokolade skulle få Amo... når ja der var den, har vi god mørk chokolade til at runde chilien af med? give den lidt kant?"

"chokolade??" grinede hun " tjo hvorfor ikke ? " hun dansede let over til en skuffe hvor der låg slik og chokolade fra forskellige lande som hendes mor havde hevet med hjem og bestilt til at trøste spise men hun glemte det hele tiden og derfor blev det ikke spist. " fylde chokolader .. chokonuts.. et eller andet på japansk.... der ! " mumlede hun og tog en kæmpe plade frem " spis løs hvis det lyster det skal bare væk " hun smilede og gik hen til ham med den til ham og duftede til hans mad " mmm glæder mig til at smage! " sagde hun med et smil og lyttede til hans åndedræt og prøvede at forstille sig hvad han lavede. han var speciel og trodsalt den første besøgende og derfor endnu mere spænende.

"tjo... jeg skal nu kun lige bruge et hjørne til maden" sagde han med et lille smil og tog imod pladen, han brækkede et lille hjørne af, og snittede det fint, panden blev sat over på fuld knald med en lille smugle olie, og da den var rygende varm røg først kyllingen i for at blive brunet godt af, og derpå de fint skårende grøntsager og chili, Deartháir lod lige det hele snurre lidt og stege godt af på den store pande, "i Mexico laver de verdens bedste chili con carne, de lader den stå over åben ild og snurre hele dagen, og så river de mørk chokolade i kort inden den serveres"

"hmm lyder faktisk rimelig... mærkeligt? men lækkert" hun nussede ham blidt på ryggen før hun vende sig hun hentede sushien og satte det på bordet med det sædvandelige tilbehør og gik hen og satte sig " når du nu ikke har nogen kæreste ... hvad så med venner veninder?? har du nogen af dem?? og hvordan har du det enligt med andre racer??" spurgte hun og vende hovedet mod ham

"det er noget af det bedste jeg har smagt, den delikate røg smag, det pikante fra chilien, og så den milde runde smag fra chokoladen" Deartháir blev helt sulten bare af tanken om den chiligryde han havde fået i Mexico - Texas for så mange år siden, det kildede ham lidt op og ned af ryggen ved hendes berøring, men han tog panden fra varmen, og dryssede den fintsnittede chokolade ud over, og fulgte derpå efter hende ind til bordet, "jeg har engang haft en af vær... én ven... én veninde.. begge borte den dag i dag" han sukkede kort, de stod begge stadig så klart i hans hukommelse, "det var de eneste af andre racer end Mennesket som jeg nogle sinde har været 'ven' med, de andre racer har normalt en pris på mit hoved"

duften af det krydret mad fik hendes tænder til at løbe i vand det var lang tid siden hun havde fået noget mad hun ikke selv havde lavet og glædet sig nu til at drille sine smagsløg med nye eksplusioner af nye kompinationer forskellige smage. hun var lidt af et mad glad menneske. ikke noget man ligefrem kunne se på hendes slanke og velformede krop men det var hun. hun elskede virkelig at prøve nye ting. men det var nu ikke altid nemt med en kræsen mor. " hmm ... det jeg ked af ... tror jeg faktisk også vi har snakket om .. tror min psyke arbejder på højtryk efter dagens oplevelser... " hun trak lidt på skuldren og begyndte med at tage for sig. hun plejede at spise sushi hun taklede det lidt som en hovedret før hun skulle gå igang med hans smags-bombe. "forresten endnu en gang tak for din hjælp i dag. det dejligt at vide der findes nogle med hovedet skruet ordenligt på der ude. du bliver ihvertfald ikke glemt.. " hun rødmede kort " vil du love at skrive til mig når jeg er på kloster?"

Deartháir rystede kort på hovedet, "nej det er ikke noget vi har snakket om endnu" sagde han og lod sine øjne hvile på Nellie, "det er et emne som jeg har prøvet at dysse ned" han tog et par af de flot rullede sushi stykker, "det skal du ikke takke for, jeg gjorde kun hvad jeg gjorde i god mening, andre kunne være kommet forbi... men ja, jeg er lidt 'den barmhjertige samaritaner' ikke den som man tror vil hjælpe, og da slet ikke den man vil have hjælp af" det sidste sendte et lille smil over hans læber, "ja nu må vi se, jeg er ikke så skrap til at skive... men jeg kender nogle af de kloge i Sainte-Marie-de-la-Tourette og Benediktinerklostret Sankt Gallen, så jeg skulle nok kunne få tilladelse til at komme på visit i helligt medgøre hvis det skulle komme dertil at du finder et kloster at være i"

nellie trak på skuldren helt glemsom måtte hun vel ikke være. hun spiste lidt og lyttede til hans besvarelser på sine spørgsmål. men alt fokuset blev mere ledet over på det fremmede dæmons stemme. det havde en klang af noget mærkeligt som ikke var menneskeligt hvilket jo gav sig selv når han jo nu var dæmon. men hun havde bare ikke lagt mærke til det før. hun forblev tavs i mens hun spiste lige indtil hun kom i tanke om hun havde glemt bordbønnen!! " åh gud! " udbrød hun pluselig men kom så i tanke om hun misbrugt guds navn! " nej! jeg mener ... jeg!! åååh ... " hun tog sig til hovedet af ren forvirring. "Jeg glemte bordbøn" mumlede hun frem " undskyld gud undskyld undskyld ..." hun skammede sig og hviskede gentagende gange undskyld til gud over at have glemt det og misbrugt hans navn. og kom nu i tanke om hvad hunenlig havde gang i? hun havde inviteret en dæmon hjem i sit hus ... og hun var alene men en mand ... panikken spredte sig i hendes krop . "Øhm ... jeg smutter lige på toilet hvis det okay .." sagde hun stille inden hun løb ud på toilettet og låste døren.

Deartháir blev noget målløs over Nellies reaktion over hun havde glemt bordbønnen... og misbrugt Guds navn? han rystede kort på hovedet, "du er ikke mindre i Guds øjne fordi du glemmer en bordbøn" sagde han, men for sent... hun var allerede løbet ud på toilettet *ellers godt gået af en blind* tænkte han og så efter hende... han vidste ikke hvad han skulle gøre, skulle han blot blive siddende, eller rejse sig og gå efter hende, den sidste af mulighederne var den som gav bedt mening for ham, så han rejste sig roligt op, og giv den vej som hun var løbet, "hvad er det der piner dig?" spurgte han da han nåede den dør som han mente hun var drønet ind af

nellie satte sig hen i hjørnet af rummet og pressede sig op af muren. " hvad tror deartháir? tror du de vil lukke mig ind i kloster hvis jeg er har været i samme hus som en dæmon eller lige frem er venner med en? tror ikke ligefrem gud bliver særlig glad for .:" sagde hun højt " og slet ikke hvis jeg føler mig tiltrukket af din stemme ... " hun bed sig i læben " det fuldstændigt forkert .. "

"som sagt jeg kender Nonnerne og Munkene i Sainte-Marie-de-la-Tourette og Benediktinerklostret Sankt Gallen, jeg er født og opvokset med Gud, jeg kan ikke gøre for hvad jeg er, end ikke hvor meget jeg så ønskede det" han lagde let panden imod den tynde dør som stod imellem ham og hende, "de ser intet galt i det, hvis du ikke vidste hvad jeg var havde du ikke reageret på denne måde, Gud er hverken ond eller straffende, men mild og tilgivende, han ved du er Menneske, du er skabt i hans billede, men Mennesket har den vigtige ting der hedder følelser, og det er ikke noget de selv vælger, det er et instinkt Gud har skænket dem til at kunne tænke og reagere selv, uanset hvor rigtigt eller forkert det end måtte være"

Nellie fik dårlig samvittighed, hun opførte sig ikke sødt og han kunne vel ikke gøre for at han var blevet født. hun bed sig i læben. " du lyder til at kende gud bedre ind nogen andre..." sagde hun letter flov og gik hen til døren. hun vist ikke om hun skulle åbne døren. hun burde slet ikke være bange men alligevel var hun det? måske skulle hun bare overvinde sin frygt og tage en chance han havde trosalt reddet hendes liv? og hun gjord vel det samme som hvad alle andre gjord hvis hun forblev låst inde. hun nåede ikke tænke så meget før hun kunne hører nogen tage i håndtaget ud i gangen. hun åbnede døren brat og hev fast i han håndled. " det min mor .. kom ind hurtigt... hun skal ikke se dig .." hviskede hun og trak ham ind hvorefter hun ville lukke døren

"jeg har været flere steder end mange Væsner, set flere ting, følt mere" sagde han lige inden Nellie åbnede døren så brat at han næsten fik overbalance, og det faktum at hun trak ham ind i rummet gjorde det ikke meget bedre for ham, da han så endelig var kommet derind og hun var ved at lukke døren kunne han ikke lade være med at spørge, "hvis din mor ikke vil se dig med en fremmed mand.... hvorfor trækker du mig så med ind på toilettet til dig?" spurgte han lavt, han kunne ikke lade være, men dette måtte han have svar på "havde det ikke været nemmere at forklare jeg var en skole kammarat som var kommet med dig hjem for at ordne lektier? hvis hun ser os komme ud her fra vil hun da først begynde at undre sig?"

" min mor har drukket og går enten direkte i seng eller har sex med en anden." sagde hun flov over sin mor og låste døren "så hvis vi bliver herinde sker der intet " og lænede sig op af døren i angst for sin egen mor. det var aldrig behageligt når hun drak..hun lyttede til sin mor komme ind af døren, hun lød sur og meget fuld. alt blev nærmest vældet på hendes vej. " forbandet møgunge!" blev der pluseligt råbt ude i køkkenet " hvorfor har er jeg blevet straffet med en unge der så blind som en mulvape og som aldrig rydder op efter sig!... hun fortjener en omgang tæsk.." nellie bed sig i læb og pressede op mod døren hun prøvede at koncentrer sig om noget andet i stedet for at lytte til hendes mor sårende ord. " undskyld... jeg skulle ikke have bragt dig her til .." sagde hun og satte sig på gulvet .

"når men... hun lyder da... hyggelig?" sagde Deartháir og tog roligt Nellies hånd, og førte hende hen til toilettet som han sørgede for låget var slået ned på, "du kan sidde her ind til hun er gået videre" sagde han med et smil og satte sig ned på gulvet foran, "hvordan kan det være din mor er endt sådan? med druk og alt det?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå, "du virker jo som om du har styr på det hele i forhold til hende"

nellie rødmed da han ført hende hen til toilettet " tak" hun satte sig ned og rettede ryggen elegant.
"det plejer at være værre.." mumlede hun og foldede nervøst sine hænder " øhm .. som sagt min far forlod min mor da jeg blev født.... det gjord hun mistede alt ... og når man har vendet sig til et liv i luksus til at være handicaps-hjælper... " hun trak lidt på skuldren " det en hård nyser ... vi fik jo aldrig penge fra min far? hvilket gjord at hun skulle arbejde hårdere for at jeg kunne gå i blindeskole og blive undersøgt for om jeg muligvis kunne blive kureret for min blindhed... det koster ... og det blev ikke bedre da hun min far fik kone på .. blev gift min mor mistede jobbet kunne ikke finde en mand der var rig nok .. jeg var i det heletaget til besvær." hun kunne mærke tårerne presse på " hun håber at finde en mand til mig ... på gamle dags maner .. det vil han er rig og vi kommer til at bo hos dem og mange andre ting .. men hvem vil have en kvinde der blind?" hun strammede sin foldede hænder for at bide smerten i sig. * " en sans kvinde viser aldrig sine følelser!- som mor altid har sagt* tænkte hun og trak vejret dybt " hun begyndte at drikke sin sorger væk og nogle gange blev det til vrede vendt mod mig ..." hun vende hovedet mod sine hænder

Deartháir sad og lyttede til Nellies fortælling om hvordan hendes mor var endt på den måde hun var, og mærkede på hende at hendes historie smertede hende lige så meget som hans egne historier smertede ham, "det gør mig ondt at høre" sagde han og kiggede lidt ned i gulvet, stemningen var pluslig blevet lidt mere trykket ude på badeværelset de sad på, "tror du virkelig at det vil hjælpe at komme på klosterskole hvis det er sådan det hele hænger sammen? havde det ikke været bedre at udskyde det lidt? klostrene tager altid nye ind, det har de gjort de sidste 300 år, og de ændre det nok ikke lige foreløbig... jeg vil gerne hjælpe jer, bevise overfor mig selv at det at være en Dæmon ikke betyder man ikke kan gøre noget godt uden det skal koste andre"

" jeg har brug for at komme væk fra hende, væk fra det at være uønsket og sådan noget." hun sukkede " der vildt sødt af dig men klare det selv har gjort det i mange år så. " hun sad lidt og vuggede frem og tilbage " min mor er vist gået til ro, men tror vi må droppe maden bare for at være på den sikre side, og du vil vist også gerne hjem?" hun rejste sig op og gik hen til døren

Deartháir nikkede og rejste sig op, "jo du har nok ret" sagde han og vendte sig imod Nellie og døren, "alt om alt syntes jeg det har været en hyggelig dag" han sendte hende et lille smil, og gav hendes hånd et lille klem, "jeg håber alt lykkes for dig på den måde du gerne vil have, du fortjener kun det bedste... men lad mig endelig vide når du kommer ind på klosterskolen, hvilken en af dem det så er du er på"

hun åbnede døren og lyttede hendes mor var der ikke. " det må tiden vise måske kommer jeg slet ikke afsted?" hun gik ud fra bade værelset og ud på gangen " men ja det var hygge er bare ked af det ende som det gjord." hun kunne ikke få sig selv til at smile det var aldrig sjovt at skulle sende en afsted efter at have givet dem en dårlig behandling. Hun kunne godt lide ham og mere til... faktisk ville hun ikke have han skulle gå .. hun kunne godt lide han var her men hun viste også godt det ikke kunne lade sig gøre i længden .. hun gik hent til hoveddøren og vende sig rundt for at vente på ham

Deartháir trak let på skuldrene, "måske, måske ikke, det er nok det spørgsmål som har plaget verden længest" sagde han og fulgte med Nellie ud til hoveddøren, "hvor om alting er, håber jeg kun det bedste for dig," han tog let hendes hånd, og gav den et lille kys til afsked, hvor på han skulle til at gå ud af døren, "hov jeg glemte nær noget" han løftede lidt op i sin taske, og stak hånden der ned, "dette er til dig" med det ord plantede han et mellem/stort bundt pengesedler i hånden på hende, "det burde være nok til at hjælpe dig på vej" og med de ord åbnede han roligt døren og gjorde klar til at gå igen