Angel in wrong town ~ Deartháir

Dag: fredag
Årstid: Efterår
Tid: 00:00
Vejr: køligt og vindstillet
Sted: Uptowns gader
Omgivelser:  Nogle få biler Passere nogle få gange i timen og lyden af fest på en natklub kan høres et stykke væk. De fleste er gået i seng på dette tidspunkt eller sidder hjemme i varmen foran tv’et så der er roligt i gaderne
påklædning:hiphopstyle

Adia sad på trappen lige ude foran sin nye lejlighed, som hendes far havde været så sød at købe til hende. Hun havde brugt flere uger på at renovere det, og få det til at ligne et splinter ny lejlighed. Hun tog en tår af den øl, som hun havde stjålet.Det var hendes lille hemmelighed,  Hendes mor ville flippe ud hvis hun fandt ud af det, ligsom da hende og hendes far kom hjem og fortalte familien at de havde skrevet under på kontrakten til en lejlighed i slumrekvarteret. hendes mor havde nær fået en hjerte anfald! en rigmands tøs i et slumrekvarter !? det kunne jo ende i en stor skandale!? Adia begyndte at smile lidt ved tanken om hendes mors ansigt. Alle havde syntes det var åndsvagt at flytte til en klamt og fattigt slumrekvarter, når hun havde muligheden for at få en lækker luksus lejlighed i uptown. Men adia holde fast i sin drøm og at flytte langt væk fra alle de rigmands folk, der konstant pralede med deres rigedomme. Her kunne hun være i fred og ro. Adia to en slurk til og satte øl flasken ved siden af de 6 andre flasker der stadig var fuld og iskolde. Hun sukkede, det var lidt ensomt ... Hendes far skulle have hjulpet med det sidste men hendes mor var urolig for ham så han måtte tage hjem og lade hende side alene tilbage når flytte mændene kom med hendes ting. Hun så ned af gaden det var mørkt, og kun gadelygterne og lys fra vinduerne lyst gaden en smule op. ikke en sjæl at se, hun sukkede igen " hvorfor tager det så lang tid!?" mumlede hun irriteret og drak lidt mere af sin øl.

Påklædning: Støvler, lange sorte bukser, sort tank top og en sort læder jakke

Deartháir trådte stille og roligt ind i lys keglen som den nærmeste gadelampe kastede, hans blik hvilede på vejen foran ham, der var ikke behov for at skulle se op, kan kendte gaderne her omkring, og dem som boede i nabolaget vidste alt om at han ikke var den som man skulle stå i vejen for, men han lignede heller ikke den som man skulle gøre sig uvenner med.
Roligt slog Deartháir blikket op, og lod den først køre ned af den ene side af gaden, *stadig intet nyt* tænkte han med et suk, jo han var glad for folk ikke forstyrrede ham unødvendigt, men det pinte ham på sin vis at han skulle bevæge sig blandt alle de forkerte mennesker for at kunne klare dagen og vejen, men på sit blik på vej tilbage igen så han noget, eller rettere nogle som han ikke plejede at se, en ung pige, siddende og drikke øl, *var hun ikke for ung til det?* han traskede ud af sin lige linje, og satte kursen imod pigen

Adia kiggede lidt på flasken, hun kunne mærke den berolige virkning alkoholen havde på hende. Hun stilte blidt den tomme flaske ved siden af sig, og tog en ny og åbenede den ved at slå kapslen mod kanten på trappen. hun og tog hurtigt en slurk af den. hun så rundt og fik øje på en fyr kom gåene imod hende, der var noget over ham der virkede lidt umenneskeligt og lidt skræmmende. Hun begyndte at tænke på om hun skyldte nogle penge, eller om det var fyrens øl hun havde stjålet. hun så roligt på ham og tog en slurk til og lagde hovedet på skrå *jo han er på vej imod mig*tænkte hun træt. hun rejste sig op og bundede hurtigt flasken og holde rundt om flaskehalsen klar til at slå hvis han var overfaldsmand. " kan jeg hjælpe med noget ?" råbte hun til ham med en letter kold toneleje.

Et skævt smil som fik Deartháir til at blotte en række af de hvide tænder, "du kunne starte med atter at sætte dig ned Menneske" sagde han og strøg en hånd igennem det korte sorte hår, "jeg er ikke ude på at gøre dig noget, det er ikke lige min boldgade så at sige" han rakte en behandsket højre hånd frem imod hende, "du er ny her kan jeg se, lad mig præsentere mig selv... navnet er Deartháir, og du er?" spurgte han imens hans sølv blanke øjne roligt gled over den unge pige

Adia så undersøgende på ham, og kom til at smile lidt da han kalde hende for menneske. hun satte sig ned og rakte ud efter en af de sidste to flasker øl hun havde tilbage " Adia adrin hyggelig at møde dig" sagde hun og så på hans hånd " sid ned i stedet jeg hader at give hånd " sagde hun og slog kapslen af som før og tog en tår " jeg lige flytte til ja eller er igang med det .. hvis de dumme flytte mænd gad at komme med mine møbler " sukkede hun og så lidt op og ned af ham en ganske flot fyr af en fra downtown at være tænkte hun og smilede kort til ham " øl ??" spurgte hun og rakte ud efter den sidste flaske.

"Adia" han gentog navnet en enkelt gang for ligesom at 'smage' på det, "nej ellers tak, jeg drikker ikke længere, mine omgivelser har ikke godt af det, jeg vil tro at det er en 7 år siden jeg sidst har drukket... gjorde det ligesom dig, ved at snuppe øl forskellige steder fra" han og satte sig ned på trappen, trinet under hvor Adia havde siddet for lidt siden, "men det forbyder mig ikke at skabe nye bekendtskaber jo"

Adia så undrende på ham igen " tja hver mand sin smag som man siger " grinte hun og tog en cigaretpakke op af lommen " så ryger du sikkert heller ikke" drillede hun lidt og tog en cigaret i munden og trændte den med en lighter. HUn hostede kort ved først hiv dag det gik lige lovligt stærkt.. " nåh er du herfra eller bare på besøg ..." spurgte hun og så ham lidt nærmer da der var noget der ikke virkede så menneskeligt ved ham.

"Jeg er skam her fra egnen, det er ikke et nemt liv, men det er det liv jeg har" sagde Deartháir og trak en tandstik op af en lille æske han havde i en inderlomme, "nej jeg lever et kedeligt liv, jeg hverken drikker eller ryger, jeg derimod kæmper for at holde mig til dette liv" han så ned af sig selv, og kunne godt se han ikke ligefrem så ud til at slås for sit liv, "men hvad med dig? du ligner ikke en som er født i dette kvarter?"

" hmm " sukkede hun og lavede en lille røgring " Kedelig og kedelig ... så har du vist ikke boedet i Uptown ! der kan man kan sige man lever et kedeligt liv " sukkede hun og hostede lidt igen og bundende sin øl. hun kunne mærke at hun blev mere og mere beruset men skjulte det så godt hun kunne " Jeg kommer fra uptown er en lille rigmands datter .. den værste af slags " sagde hun letter frækt og sendt ham et frækt glimt " hadet af familie og venner ... altså himmelens .. eller jeg mener familiens sortefår " sagde hun og tog et hiv mere af cigaretten.

"en Uppertown pige her i bunden af slumkvarteret?" spurgte han og kunne ikke lade være med at komme med et lille grin, og endnu engang dette skæve smil, "og hvad skylder man så æren af at sidde på en trappesten sammen med en Uptowner?" Deartháir så op på hende, "altså sådan helt seriøst, at have et fedt liv, og så rykke hertil? der er gået et eller andet galt i hovedet oven på dig at du ved det"

Adia begyndte at smile lidt " jeg er blot træt af at være rig " sagde hun begyndte at grine lidt da det jo lød fuldstændig åndsvagt " jeg træt af at være iblandt snobber og rigmands børn der konstant blær sig med 12taller og jeg skal komme efter dig " sukkede hun og så ham for første gang i øjne hun så hurtigt væk og ud på gaden " Jeg kan godt lide det skumle liv, jeg kan godt lide at skulle tjene til føden og aldrig gå til teselskaber og gå i kjole " hun smed skodet på jorden foran dem og så på ham igen " det til at brække sig over " hun smilede " men hvis mangler penge så spørg endelig .. " grinede hun. " yes det var på tide ! "sagde hun glad da hun så en flyttebil nærme sig.

"Tro mig livet i slummet er ikke som Uppertown folkene tror at livet her i slummet er så enkelt, men det er det langt fra, hvis du vil tage imod et godt råd fra en som har boet her længe, hold rigmandslivet for dig selv, og lad være med at uddele penge til højre og venstre, sådanne ting spreder sig som en løbeild her ude, og det kan hurtigt tiltrække alle de mest forkerte Mennesker" han så imod lastbilen, "skal du have en hånd med at få tingene ind?"

Adia rystede på hovedet " jeg tager ikke imod råd fra mennesker " sagde hun koldt " folk kan bare komme an hvis de tør " sagde hun og så sig kort tilbage ned på ham " jo tak det ville være dejligt ... det bliver lidt hårdt at skulle bære det hele selv " sagde hun og gik ned på fortorvet " i mennesker har ingen mangt over mig .. jeg bestemmer selv hvad jeg vil gør og siger " hun så kort på ham igen " så du gamle tak men ellers tak .."

"det understøttede så min teori så rigeligt" sagde Deartháir og tog tandstikken ud fra mundvigen for at knipse den ned i rendestenen inden han rejste sig op og så på lastbilen, og gik ned for enden af trappen, "men lad os få tingende indenfor, så kan vi også komme til at snakke lidt mere privat end her ude på gaden, forkerte folk kunne overhøre det"

Adia sendte ham et hårdt blik " hvilken teori? " spurgte hun og sendte flyttemændene et smil " det var på tide tøsedrenge ... I mindst en halve time forsent ! " hun fulgte med den om bagved til osten og hoppede elegant og begyndte at gribe ud efter sine møbler " ville du hjælpe eller bare stå og glo ? " spurte hun letter ivrig for at få sine møbler ind i varmen jo hurtigere jo bedre. Hun sparkede hurtigt døren ind til lejligheden og gik ind i den kølige nymalet bygning. Hun satte de to spisestole hun havde taget med og satte den i køkkenet.

Deartháir kunne ikke lade være med at komme med et svagt grin, og tog et spisebord over skulderen, og satte det ved stolene som Adia havde sat i køkkenet "når de der flyttemænd er væk, så kan vi snakke mere frit end når de render rundt her" sagde han og lavede et knejs med nakken, "men lad os få de sidste ting ind, sådanne flyttefolk tager vel minut priser for at bære ting ind"

Adia flyttede til rundt på bordet og gik så småt i gang med at indrette. " min far betaler så det går nok" sagde hun og så rundt og beundrede dearthair et kort øjeblik " kæft hvor du enlig ligner min mor?" Sagde hun og gik nærmere hun så undrende på ham han havde nogle små træk der minde om hendes mors og lagde en hånd på hans kind men trak sig hurtigt væk da det aktiverede hendes vinger hun bukkede sig for over og spændte i hele kroppen hun gjor alt for at kæmpe mod men de smukke hvide vinger rev sig igennem hendes hættetrøje og foldede sig flot og elegant ud hun faldt på knæ af udmattelse. "Fuck" hviskeleg hun stille og holde blikket i gulvet hvad havde påvirket hende så kraftigt?

"Så havde jeg alligevel ret" sagde Deartháir og skyndte sig hen til døren, "hvis I bare ligger tingene ind i entreen, så er det nok" han lukkede døren og så på den foroverbøjede Adia, "du siger jeg lignede din mor, fortæl mig mere om det" han tog roligt læder jakken af og hængte den over en stol, "ikke noget med at undlade noget, jeg har brig for at vide alt hvad du ved, hvad hedder hun, og hvad hedder din far?" han satte sig på stolen imens han studerede vingerne og Adia

" ret ?? ret i hvad ??" spurgte hun letter nervøs. hun holde øje med hver enkelt lille beværgelse dearháir lavede " det rager ikke dig hvem min mor er eller far " sagde hun forvirret og vredt, og rejste sig op hun så opgivene på sine vinger " du ikke et menneske er du ??" spurgte hun og så undrene på ham. hun kunne ikke rigtig finde ud hvad der skete .. kun at der var en fremmede der havde påvirket hende kraftigt og at han åbenbart havde stor interesse i hendes familie

"jeg havde ret i at du ikke var et menneske, og at du ikke var et mørkt væsen" sagde Deartháir og gik hen imod hende imens han tog hanskerne af, og afslørede en tatoveret trekant inde i håndfladen på højre hånd inden den forsvandt ind under den sorte tank top og trak en halskæde frem, "har du sådan en?" spurgte han hende med stor fylde i stemmen, "har dine forældre givet dig en af disse relikvier?"

Adia så letter skræmt på ham " du en dæmon ... " hviskede hun og så lidt op og ned af ham " hun rejste sig hurtigt op gik et par skridt tilbage hun trak sin halskæde frem det matchede deartháirs hun lukkede sin hånd om den " jeg har fået den af min mor .. " sagde hun letter skræmt .. mere får du ikke at vide " hun så hen til vinduet som en mulig flugt vej hvis han skulle angribe.

Deartháir bukkede sig forover, "der er ikke nogen grund til at blive bange for mig Engel, jeg kunne aldrig finde på at røre dig" sagde han og to store lettere flossede sorte vinger voksede ud af ryggen på ham, og fandt to huller som han havde skåret i tank toppen, "det er et familie smykke, som forældre giver deres børn i enkelte familier, hver familie har deres specielle vedhæng i kæden," han lod kæden med vedhæng hænge frit ud over tank toppen, "det var det eneste jeg fik med mig da jeg blev sat på børnehjem, i en alder af blot 4 år, derfor er jeg nødt til at vide mere"

"Du skør i bolden!?" Sagde hun og gik hen mod døren " du har med garanti stjålet det ! Og nu prøver. Du at lokke mig i en fælde eller ..." Hun tav kort hun gik hen til ham med faste skridt og tog fat om hans kæde i håbet om at rive den af så hun kunne give det til politiet " bare så du advaret hvis du rør mig slår jeg dig ihjel " hun var ikke sikker på om det han sagde var rigtigt. Han var dæmon og sikker en af de væreste af slags ... Sådan kunne hendes liv også have været endt som dæmon tanken fik hende til at sukke! heller dæmon end engel . .. Men Det smykke havde han stjålet. Hun lagde armene om hans hals for at løsne smykket " hvis du smutter nu lover jeg at sige at du ikke har stjålet det " sagde hun alvorligt *ha som om .. Så snart han er gået så sladre jeg løs !* tænkte hun og kom til at finske lidt som om nogensinde havde holdt tæt ..

Deartháir slog en hånd om halskædens vedhæng så ikke Adia kunne tage det fra ham, "du skal passe på Adrin... jeg har fået andre racer til at ønske de ikke var undfanget for mindre end at tage ting fra mig, og det eneste minde jeg har tilbage fra min familie skal ingen have lov til at fratage mig" sagde han og rev det af for at vikle kæden rundt om hånden, "Adia Adrin, en rigmands datter, en engel..." tankerne snurrede rundt i hovedet på ham, "men dog har du det samme familie relikvie som jeg selv har...?" han greb changsen for at teste noget da hun nu alligevel stod så tæt på ham, og lagde armene rundt om pigen, og hev hende helt ind til sig, i det samme som han gjorde dette begyndte de flossede vinger at lappe sig sammen og atter blive hele, og de blanke sølv farvede øjne fik helt nyt liv