Are you alone too? {Deartháir}

Tid: 16:23
Sted: Forlystelsesparken
Omgivelser: Folk der hygger sig, larmende børn
Vejr: Sol og lunt med kølig vind
Påklædning


Elenora havde besluttet at bruge sin aften lidt anderledes end hun ellers ville gøre. Normalt var hun at finde på en klub eller overraskende nok henslænget på sin sofa foran tv'et og nogle gange endda med en bog, men det var stort set de to ting hun skiftede imellem siden hun var kommet til byen alene. Men denne aften havde hun besluttet at bruge i forlystelsesparken, de fleste ville nok finde nogen at følges med, men da hun ikke rigtig kendte nogen der var med på forlystelsesparken, så havde hun taget modet til sig og taget afsted alene.
Der var mange børn der løb rundt mellem forlystelserne og deres forældre, der forsøgte at holde styr på dem. Hun smilede skævt, men sørgede for ikke at støde ind i nogen af børnene. Hun var ikke så forfærdelig vild med børn når det kom til stykket så hun holde sig fra dem - hun var også overbevist om at de heller ikke brød sig om hende. Hun slog sig ned på en bænk for at planlægge hvad hendes næste træk skulle være. Hvorvidt det blev forlystelser eller om hun ville give sig til at drukne sine ensomme sorger ved en isbod.

påklædning:

"og så mente du altså dette var det mest diskrete sted at mødes?" man kunne høre at den store mand der snakkede var lettere frustreret, og han bankede en blank kæde ind i brystet på personen han snakkede til for at bevise opgaven var ført til dørs, og at der ikke var nogle løse ender, "først sender du mig ud, et sted hvor de allerede ved at jeg kommer, alt imens du vælter rundt her" personen der snakkede... eller nok rettere væsnet, da det var lige hvad han var, Dæmonen Deartháir, han rakte hånden frem og tog imod en stabel penge sedler, "en anden gang må du gerne advare mig om at de ved vi kommer" og med de ord vente Deartháir sig væk fra personen, og gik ned langs forlystelserne, han så en ung kvinde sætte sig på en bænk, hun så ikke ligefrem glad ud, lignede ikke en typisk park besøgende, men han prøvede at lade det ligge, og han fandt det nærmeste udskænknings telt og bestilte en stor øl, han kiggede dog alligevel tilbage på kvinden, og valgte at gå tilbage imod hende, og satte sig på samme bænk som hende, dog holdt han lidt afstand, og begyndte at drikke af sin øl

Elenora lænede sig tilbage på bænkens ryglæn og så efter et sted hun kunne finde et eller andet at trøste spise. Hun var egentlig ikke virkelig deprimeret, hendes humør for dagen havde bare ikke været det bedste og helt præcis hvorfor vidste hun ikke. Hun gik bare ud fra at det var fordi hun var alene, efter hendes mormors død havde hun ikke længere en familie, selvom hendes mor så vidt hun vidste var i live.
De lyseblå øjne faldt på en muskuløs ung mand som stod et stykke fra bænken. Han så ud til at diskuterer med en anden. Elenora fulgte med i deres samtale og blev en smule nysgerrig, men da den unge mand vende sig og gik i hendes retning så hun væk med det samme og lod blikket hvile på en forlystelse af den lidt større slags. En ny tur skulle til at begynde og vognen sneglede sig op af den første højdedrag på banen. Dog holde hun samtidig øje med den unge mand, som så ud til at være tørstig. Det var vel ikke så dårlig en ide at tage en øl, men hun havde dog aldrig rigtig været til øl, kun hvis hun gerne ville være lidt fuld og der ikke rigtig var andet. Hendes blik flyttede sig dog helt til ham, da han kom over og satte sig på den samme bænk som hende. Hendes blik hvilede på ham lidt for længe til at det kunne være tilfældigt, men hun så over på forlystelsen igen, da hun hørte de henrygte hyld fra folk, da vognen kørte hurtig ned.

Deartháir talte pengene han havde fået af manden op inden han stoppede dem ind i frakkens inder lomme, men i det han trak frakken til side blottede han hurtigt en gammel 5 løbet revolver der hang i et hylster under hans ene arm, men dog skyndte han atter at skjule den, han kiggede sig lidt rundt, hvad havde hans kontaktperson dog haft i tankerne da han mente de skylle mødes her? det gav jo ingen mening... havde han så bare haft fået en anden opgave som der skulle udføres i nærheden, men nej... intet, et svagt suk gled fra hans læber inden han tog endnu en tår af øllen

Elenora havde fanget et glimt af revolveren, det havde kun været kort, men hun havde hurtigt kunnet se at det var et våben. Hun var egentlig ikke særlig bange af sig, hun havde sine evner så hun kunne beskytte sig mere end et normal menneske, men så trænet var de heller ikke igen. "Godaften" sagde hun til ham og sendte et sødt høfligt smil, selvom det ikke var helt aften endnu. Hun rejste sig op, selvom hun ikke var hel forsvarsløs, var der jo ingen grund til at til trække problemer. Uden at kigge på ham igen begav hun sig langsomt afsted. Havde hun ikke set revolveren var hun nok blevet siddende, måske endda opfordret til en samtale med ham, men hun var ikke i humør til problemer og våben var ikke lige hendes stil. Desuden det at han havde lidt hemmelighedsfuld modtaget penge fra en anden fik det til at virke lidt for bandeagtigt til hendes smag.

Deartháir havde slet ikke opfanget at kvinden havde sagt noget før han skimtede ud af øjenkrogen at kun var på vej væk, han sad fast i sine tanker omkring det job han lige havde været på.. *de vidste at jeg kom.... og derefter skal vi mødes et sted med massere væsner, et sted med mange lyde... lys.. og farver* tænkte han inden han kort slog sig selv for panden "et baghold" mumlede han og så sig over skulderen, ganske rigtigt var en lille kobbel varulve et stykke bag ham, og de lignede langt fra nogle som var her for de kandiserede æbler og forlystelserne, *de havde planlagt det hele på forhånd... og jeg havde ikke set det*

Elenora søgte mod forlystelsesparkens mindre område der var anlagt som en lille park. Det var ikke stort men mere fredeligt, da folk betalte for at tage ture i forlystelserne og ikke sidde på en bænk. Hun bemærkede ikke den større gruppe af mennesker der var ankommet, da hun ikke så sig tilbage i det hun skiftede til stien der ville føre hende til det lille park område. Hun havde ikke helt lyst til at være alene, men det virkede indtil videre som et sted der ville være okay roligt, hun havde været der engang før og var derfor bekendt med det, selvom det var lagt bad nogle boder, så folk ikke rigtig bemærkede det.