Running time - Dylan

"I don't know.. It was an impulse.." grinede han. "I don't know, er han god?" spurgte han, og lyttede og grinede lidt da Matthew spurgte om det var på en stripclub "Yeah 'cause I know how to work a pole.." mumlede han bare, og rystede på hovedet "A café.. without stipper poles" forklarede han så. "Guess it's cool to have both then, I was considering trying out lenses for the fun of it.." forklarede han.
Dylan skød ham et sideblik da han smed sokkerne og sin trøje "Ro på, jeg troede jeg var stripperen?" drillede han og drak sit glas færdigt og stillede det fra sig et øjeblik.. mmh.. shit. "You don't have a favorite color? Doesn't anyone have a favorite color?! I like purple.. purple is a nice color.. almost like the wine, although it's more red than purple but the notes in it could be a little purple.. I'm rambling.. I'm sorry.." sagde han så til sidst, for han snakkede jo bare.. ud over det hele.
"Måske var jeg tjener, ligesom nu?" mumlede han og trak på skuldrende. "Men det mest oplagte ville være studerende min alder taget i betragtning" forklarede han stille og vendte hovedet mod ilden et øjeblik. Han grinede da Matthew foreslog han lavede porno "Yeah, maybe my name is actually my performer name.. We should google that"... porn. Hah, no.. really, come on. "Hvad laver du egentlig selv? Jeg tror ikke jeg fik fat i hvad dit job egentlig handlede om?" mumlede han, og tog sin overtrøje af eftersom der var ret lummert ved kaminen.

Matthew nikkede bare "Mhmm, really good" svarede han, han kunne godt lide Bowie, han var lidt fan. "Maybe you can, you dont know.. remember" drillede han.. okay lorte joke. Måske havde Dylan ret, måske havde han virkelig dårlig humor.. yearh maybe. "Aha.. nice" sagde han roligt og nikkede og rystede på hovedet sådan lidt oven i hinanden, "Dont do that, your eyes is cool" sagde han opmuntrende og grinede så bare lidt "Its hot in here.." mumlede han som undskyldning, han havde lyst til at smide det hele.. fucking tøj.. kun til besvær. Han trak t-shirten af og kylede den af helved til, "Sorry but.. its really hot.. okay" mumlede han bare og grinede igen, "I dont know.. i like black" grinede han, men det var jo ikke rigtig en farve.. så well. "Purple" mumlede han og nikkede "Thats so gay.." grinede han drillende og rystede bare lidt på hovedet. "Sikkert, hvorfor har du ikke spurgt Toby om der har gået nogen på hans skole der hed Dylan? Han kunne sikkert tjekke det for dig.. måske gik du der? Det er en stor skole" mumlede han, men så alligevel Dylan var ældre end Toby.. var han for gammel til at gå i high school, måske? "Maybe you went to collage.. you could visit it.. maybe someone would recognize you" forslog han blidt.. og så åbnede han sine bukser.. fuck.. af af af! "Omg im melting" hviskede han opgivende og drak noget mere vin, som om det hjalp overhovedet. "Mhmm.. jeg er chef for et reklamebureau" forklarede han og lukkede øjnene.. det var nu en lækker sofa.. blød.. åh gud.. ikke falde i søvn.. please.

"Thank you, I think that's the nicest thing you've said to me.. ever." grinede han, og skævede til ham da han tog sin trøje af, og hævede et øjenbryn "Black is like.. so emo." drillede han igen "And if anyone is a stripper, you're getting the job, because you're like always freaking naked." grinede han og daskede let til hans knæ.. they were sitting on the same couch. Han trak på skuldrende "Tror du ikke han ville have sagt noget hvis han kendte noget til mig?" mumlede han stille og skævede til ilden igen. Mesmerizing. "Yeah, I could go by one day, and.. oh my god, you're right, it is freaking hot" gispede han pludselig midt i sin sætning og hev sin trøje over hovedet because fuck! Han prøvede også så vidt muligt ikke at ligge mærke til at sexguden ved siden af ham havde åbnet sine bukser, fordi det var... alt for frækt. Det kunne han altså ikke helt arbejde med. Måske burde han gå i seng.. mm.. "Chef? Wow.." sagde han stille og gled lidt længere ned i den der sofa, måske var det varmen.. måske var det vinen.. han havde det ret varmt, men han havde det nu også meget godt. Han var ret glad for at snakke med Matthew på venskabelig vis for en gangs skyld. Virkelig glad.

Matthew grinede bare "Yearh.. remember i dont like you" mumlede han bare, men uden rigtig at putte nogen mening i det, i det mindste var det ikke hate you.. hm. Han var fuld. "Black is style" mumlede han bare og smilede lidt og rystede på hovedet af Dylan "I like being naked.. get used to it.." brummede han, det kunne Dylan lige så godt vænne sig til hvis han skulle blive ved med at bo her.. hmm. "Du er ældre end ham, så du har nok gået et par klasser over.. og Toby holder sig meget til sig selv, så du kan sagtens have gået der uden han har lagt mærke til noget.." mumlede han bare og trak på skulderne. "So hot.." hviskede han og kom vaklende på benene og gik hen for at åbne et vindue.. shit.. hans bukser faldt ned og han trak dem bare af, fuck it. Hvis det ikke havde været for Dylan havde han taget underbukserne af også. "Mhmm" mumlede han bare lidt tært i det, "Hey dont sleep" grinede han da Dylan lagde sig lidt ned i sofaen, "Klokken er kun ti.. omg!" grinede han og skubbede til Dylan inden han gled ned i sofaen igen.

Dylan nikkede og smilede stille "I don't have to remember.. you keep reminding me!" sagde han så bare, og grinede stille. "Black is so old school... try some color, it would really brighten up those..." han stoppede langsomt og satte sig op og squintede sine øjne lidt. "I can't see... shit.." mumlede han og lænede sig længere frem og placerede en hånd på hans ene knæ så han kunne komme tæt nok på til at kunne se dem ordentligt, så han lænede sig helt ind og så ham i øjnene "Baby blues!" sagde han og smilede stort. "You could definately high lite those with color" brummede han og satte sig tilbage på sin plads.
Han nikkede stille "You might be right.. I'll ask him when he comes back.." mumlede han stille. "Yeah you are.." mumlede han bare usammenhængende, og så efter ham og bukserne og...okay, almost naked.. nothing wrong with that. Ahem.. "I'm not sleeping, but I'm pretty drunk so I suggest I don't get out of this couch, like.. ever, because I don't think I can walk!" grinede han, og skubbede ham blidt tilbage "Hey.. don't fight me I'm kinda big and strong" grinede han og smilede lidt skævt af det.. for det her var åndsvagt "is there more wine or did you drink it?" brummede han afslappet.

Matthew rystede lidt på hovedet af ham, "Okay.. i must admit youre.. fine.. actually.. but.. yearh.. something" mumlede han bare, han havde ikke lyst til at komme ind på det, han havde ikke lyst til at fortælle Dylan at han kendte hans hemmelighed, for det ville afsløre ham selv.. og Toby.. og han vidste ikke hvordan det ville ende, han orkede det ikke.. ikke lige nu.. han var fuld. "Shut up, i like black.." mumlede han bare og grinede så "Oh my god..you are SO gay!" grinede han og rystede på hovedet da han kom lidt for tæt på, men Matthew var ikke homofob på nogen måde.. faktisk havde han bare lyst til at give Dylan lidt gengæld, fordi han altid blev så forfjamsket.. det var sjovt.. men det var også lidt ondt.. at udnytte ham på den måde.. hmm.. nej det gik altså ikke.. opfør dig ordenligt Matthew. "If he ever comes back.." mumlede han bare dramatisk.. han var ret sur på Toby.. fuck Toby. "Hmm" mumlede han "Yearh im pretty drunk too" brummede han og smilede til Dylan. "I dont think any of us should drink anymore" mumlede han "And no.. you are not strong or big.." grinede han, "And i could beat you at anytime" sagde han drillende.

"Woah! Hold your horses folks! We've got a breakthrough!" sagde Dylan dramatisk og kom op og sidde og tog sig til brystkassen som om han var ved at få et hjertetilfælde af chok mens han smilede stort til Matthew "You just said you liked me! In a very subtle manner.." grinede han. "That needs to be celebrated!" sagde han og fandt vinen, og fik noget af det ned i sit glas og tog en tår. "You're gay, you're like world champion in being naked in front of everybody!" gav han igen, og grinede stille. "He does, or else I'll go look for him" sagde han roligt, som om det var en totalt selvfølge, men han var selvfølgelig også lidt fuld. Så hva' gjorde det.
"Nah, maybe we should quit for tonight, even though it's not that late.." mumlede han, og skævede til Matthew og blinkede til ham "Riiiiight.. of course, let's just play it that way" drillede han "We both know the truth, I could totally take you!" grinede han så, fordi det var sjovt. Fordi Matthew sagde ham imod, og drillede ham, og det kunne han egentlig godt lide. It made him feel like he wasn't just some sort of chore that had to be taken care of, but instead it made him feel human.. made him think they might have a connection, even though it may be small. It was still something. "God this would be so funny on tape! Can you imagine?" grinede han.

Matthew stirrede lidt på ham som om han syntes Dylan var tosset, men han var også ret tosset, men det var sikkert bare fordi de var fulde.. mhmm.. det var nu rart. "You're nuts kiddo" brummede han og himlede med øjnene da Dylan forsatte med at rode rundt i det.. puuh. "Måske du skulle holde en pause med det der vin" brummede han forsigtigt, han gad ikke bære Dylan i seng når han besvimede lige om lidt.. og han gad i hvert fald ikke holde hans hoved når han skulle knække sig.. åh gud. "No more alcohol for you" sagde han så og stjal vinene ud af Dylans hånd og stillede den så han ikke kunne nå den på gulvet. "And that makes me gay?" grinede han og rystede på hovedet "Im not gay, you are" brummede han bare drillende og smilede lidt til ham da han snakkede om Toby og så bagefter igen om at han troede han var stærkere end Matthew.. fjols. "No i cant, it sounds stupid" mumlede han og grinede "Im now convinced that you where a gay pornstar before you lost your brain" grinede han bare og smilede drillende til Dylan. "And about that challange" mumlede han og kom bedre op og side, Dylan lå jo nærmest ned i sofaen, et meget let bytte. Han kravlede ind over ham og lagde sine hænder omkring hans håndled og holdte dem nede i sofaen, inden han satte sig til rette på hans mave og smilede til ham. "Jeg er stærkest" hviskede han drillende, det var jo så meningen at Dylan skulle prøve at komme fri.. hæh.. men det kunne han bare ikke.. Matthew var næsten sikker på han var omega.. han havde ikke en chance.

Dylan lod ham tage vinen. For han havde jo nok ret. Han smilede lidt til ham da han sagde han var åndsvag og rystede lidt på hovedet og puttede sig lidt i sin ende af sofaen. "We can argue about who's gay for the rest of the night.." grinede han stille, og rystede på hovedet. Var det ikke også ligegyldigt? Det ville ikke gøre nogen forskel alligevel. "Sure, gay porn.. that was what I did.." mumlede han bare, og kørte en hånd gennem sit hår og trak vejret dybt. Den der varme der.. mmhm. Dylan så op da Matthew gled ind over ham og holdt ham nede. "I.. uh.." sagde han lidt overrumplet og så op på ham. "Jeg sad her først.." grinede han så stille og vred sig lidt under ham, han lagde ikke så mange kræfter i det dog. For han var jo stadig bevidst om at matthew var et menneske, men der kom let ingen respons. Manden rykkede sig ikke en tøddel. Han vred sig lidt mere, men stadig ingenting "Okay okay.. you win" sagde han hurtigt og grinede lidt.. det her var jo absurd. But oh well, måske havde den der alkohol alligevel gjort ham lidt småsvag.. hm. Men Matthew rykkede sig stadig ikke "Øhm.." mumlede han og rødmede en smule, for nu var det ligepludselig noget lidt andet. Eller, det der ændrede det for Dylan var den pludselige realisation af Matthews hud mod hans, og at manden mere eller mindre var nøgen og sad ovenpå ham kun i underbukser. "You win, get off" sagde han så hurtigt, this was going the wrong way.

Matthew smilede lidt triumferende til ham.. svage lille Dylan! Dog kunne han godt mærke at Dylan ikke rigtig lagde nogen kræfter i det.. det var en skam.. han ville have fundet ud af at Matthew var stærkere end hvad han regnede ham for. "Your not even trying.." grinede han bare, og blev siddende.. for hey.. hvis han irriterede Dylan nok, ville han måske prøve at komme fri.. hah. Han himlede med øjnene af ham da han bare overgav sig, "This is not winning, its you giving up" grinede han bare og rystede på hovedet af Dylan. Han betragtede lidt den røde farve der sprang frem på Dylans kinder og smilede lidt af ham. "Mhmm?" brummede han udfordrende, han kunne høre Dylans tonefald ændrede sig, og det lød som om han panikkede lidt.. wauw. Han lænede sig længere ned mod ham, så deres ansigter var ude for hinanden og smilede drillende, "Why?" hviskede han udfordrende og trak langsomt hans hænder op over hans hovede og holdte ham stadig nede og prøvede at holde øjenkontakt med Dylan.. de øjne.. dragende øjne.

Dylan fulgte ham med øjnene "Yeah, and you winning? Wasn't that what you wanted?" spurgte han stille "I'm too drunk to try" sade han så og smilede bare lidt til ham, heh. "Come on Matthew, get off me" mumlede han så lidt mere venskabeligt, for det var faktisk rart ikke at skulle sidde i den der mærkelige stemning med matthew.. lige nu var de okay. Det var godt. Men Matthew skulle så bare lige flytte sig.. fordi Dylans krop reagerede på varmen fra Matthews.. kontakten mellem deres hud og selvfølgelig Matthews krop, for han var jo slående lækker. Men Matthew flyttede sig stadig ikke. Han rødmede endnu mere da Matthew lænede sig ned til ham "M-Matthew..?" hviskede han lettere panisk da han pludselig kom helt ned til ham. Shit. Okay.. okay, Dylan breathe! Det var så intenst han nær var blevet kvalt af mangel på luft, Matthew stjal det alt sammen fra ham, som hvis han havde været den rent faktiske kamin! Ild! Der slugte al ilten i rummet. Men Dylan fik dog taget sig lidt sammen, trukket vejret. Okay, hvis det var sådan de legede... så kunne han også godt være med! "Get off or I might kiss you" drillede han så og bøjede sine ben og puffede ham lidt tættere på med sine knæ og smilede frækt til ham.

Matthew smilede lidt "You are blussing you know" brummede han, han sad faktisk meget godt, åhh.. nej ikke falde i søvn, ikke oven på Dylan! Han ville sikkert også bare blive mast eller sådan noget.. rigtig dårlig ide.. men måske det var på tide at gå i seng alligevel.. han ville få den værste hovedpine i morgen, og sikkert være helt vildt efter Dylan.. pure kid. Han smilede lidt for sig selv, måske skulle han lade være med at være sådan efter ham.. Dylan havde jo ikke gjort noget galt, i hvert fald ikke hvad han kunne huske af.. og Matthew havde aldrig mødt ham før, så? Hmm.. nej han var fuld.. alle ideer der blev udtænkt af en fuld person var dumme. "What?" brummede han og gled længere ned til Dylan, de rørte næsten hinanden. Han skar en grimasse og prøvede at forstå hvordan han havde fået sig selv i den her situation. "We should go to sleep" hviskede han stille mod Dylans læber, men uden at røre dem.. havde han lyst? Havde han lyst til at kysse ham? Åhh han var fuld.. hvorfor overvejede han overhovedet det her.. han havde ikke lyst til at kysse en dreng.. det var ikke.. han kunne godt lide bryste.r. god damit! Men Dylan var bare.. anderledes.. der var et eller andet over ham, var der ikke? "You are bluffing by the way.. you woudent dare kiss me.. and you dont got the courage anyway" hviskede han bare.. mhmm.. han blev nød til at holde op med at udfordre Dylan nu.. det gik jo ikke. Han slap hans hænder og satte sig op og pressede Dylans knæ væk, så han kunne komme af ham. "Time for bed" mumlede han og smilede kort til Dylan. "Come on" mumlede han og slukkede for musikken, og forlod så stuen, han gad ikke rydde op lige nu.. han skulle sove.. mhmm bare sove.

"It's hot in here.." mumlede han som svar, og fulgte ham med øjnene.. Men han kunne faktisk ikke rigtig se så meget andet end Matthews ansigt. Han var så tæt på.. helt tæt på. Dylan kunne se enhver detalje i hans store øjne, han kunne nærmest se sin egen refleksion! Han kunne praktisk talt mærke den der five o'clock shadow som han havde, og han kunne dufte hans ånde som varme pust mod hans mund. Det fik det til at kilde alle de forkerte steder. Og det fik de små hår på hans arme og ben til at rejse sig. Han havde lyst til at række ud og røre ved ham.. havde lyst til at lade sine fingre glide igennem hans mørke hår. Han blev tør i munden og det føltedes som om han frøs et øjeblik selvom det var voldsomt varmt derinde.. og... var det hans hjerterytme der steg? Han åbnede munden, men lukkede den igen da Matthew erklærede at de skulle i seng. Han svarede ikke engang på udfordringen. "Yeah.. we should get some sleep.." hviskede han så stille. Han rejste sig op, og vaklede en lille smule, for han var vidst ikke helt forberedt på at stå op endnu. Lidt for meget blod til hovedet, lidt for lidt til resten af kroppen. Wow. Han svajede et øjeblik, så var han good to go. "I'll.. go sleep in Toby's bed since he's.. you know.. not here." sagde han så "Nighty night.." sagde han så hurtigt, for han havde ikke lyst til at snakke alt for meget mere med Matthew, han skulle i seng nu. Han skulle sove ovenpå det her. Så han forsvandt ind på Toby's værelse og trak sine bukser af og rullede sine sokker sammen, inden han kravlede op i sengen og ned under dynen. God.. he needed to sleep.

Matthew smilede bare men det virkede ikke til at Dylan opfattede at det bare var for sjovt, han så meget.. ja.. ikke glad ud. Han kiggede lidt efter ham da han gik sin vej og nikkede bare selv om Dylan ikke kunne se det. Han tog sig selv i at stå og stirre efter ham, hvorfor han havde regnet med at de skulle sove sammen i Matthews seng vidste han ikke.. og hvorfor han følte en smule skuffelse over at Dylan ikke havde taget udfordringen op og kysset ham, vidste han heller ikke.. det var der bare.. og det ville ikke holde op. Han gik i seng efter at have lyttet til Dylans rolige vejrtrækningen et par minutter, han sov. Han lagde sig i sengen og sukkede frustreret, han klemte sine øjne i og tvang sig selv i søvn.
Han vågnede med en voldsom hovedpine dagen efter og da han stod ud af sengen var han nær faldet, han var svimmel, og bagstiv og det hele.. puuh. Han gik ud på toilettet og fik sig et koldt bad, det gjorde ham altid lidt mere klar i hovedet.. okay så meget alkohol behøvede han aldrig drikke igen. Han stod ud og fik noget anstændigt tøj på sin krop, et par sorte bukser og en mørkeblå skjorte. Han skulle hjem i dag. Han forlod sit værelse og stoppede op foran Tobys og kiggede lidt på den lukkede dør.. han rystede så på hovedet, nej. Han gik nedenunder, og fandt sin telefon der hvor de havde spist pizza, som han nu måtte ryde op efter. Der var ingen beskeder fra Toby, så han sendte en af sted og spurgte ham hvornår han regnede med at komme tilbage, og om han stadig ville med hjem til deres familie sener. Han satte sig på en stol og fik sig et eller to glas vand, meget tør i munden. Han lukkede øjnene og ned sig lidt i ansigtet, puuh han var træt.. men det begyndte at hjælpe på det, hovedpinen var også på vej væk.. mhmm han kunne godt tåle at drikke.

Dylan rullede sig ind i den nærmeste dyne og faldt i søvn forholdsvis hurtigt, på grund af vinen og varmen. Det gik hurtigt. Den næste morgen gik det dog ikke helt så hurtigt. Da han vågnede sejlede alting for ham, og han kunne ikke helt... finde ud af sig selv et øjeblik. Det eneste han vidste med sikkerhed var at hans hoved aldrig havde dunket værre i hele hans liv - antog han - og han havde den klammeste smag i munden. "Urgh.." mumlede han, og så eksploderede hans hovedpine som en bombe og han klynkede stille inden han lænede sit tunge forpinte hoved i sine hænder fordi det var for tungt for hans nakke at holde oppe.
Han rejste sig meget forsigtigt fra sengen og slingrede lidt i forbifarten ud på det nærmeste toilet, hvor han fik noget vand i hovedet og børstet sine tænder. Bagefter slingrede han ud derfra igen, og tog lige 2 minutter ved dørkarmen hvor han fik taget sig sammen. Han skulle jo faktisk på arbejde idag, han kunne ikke komme sådan her! Nej, han måtte have noget at spise, og så måtte han tage nogen panodiler og gå i seng igen, så skulle hans varulve-gener nok tage sig af resten. Håbede han. Han havde ikke rigtig overvejet at tage tøj på, altså han havde sine underbukser på, men eftersom han var ret sikker på Matthew ikke var hjemme eller Toby for den sags skyld tog han sig ikke tid til at tage tøj på, så han så ham ikke da han gik nedenunder. Heller ikke i køkkenet.. først da han havde drukket noget der føltedes som tusind liter vand og havde taget et par piller, og var gået igang med at sætte en skål havregryn til livs og var på vej ind i stuen fik han øje på ham og kom med en lettere forfjamsket lyd, og han havde nær tabt sin skål. "Uhm.. hi, morning.." mumlede han, og sneg sig hurtigt op af trapperne til Tobys værelse i lettere panik. Han kunne ikke! Folk måtte ikke! Argh! Hvor var hans tøj overhovedet?! Han fik hurtigt noget frisk tøj på - hvilket resulterede i at han måtte gå ind på Matthews værelse, hvilket kun fik ham til at rødme heftigt - inden han kunne gå nedenunder igen.

Matthew så op da Dylan kom ned af trappen og smilede for sig selv, havde han med vilje ikke taget tøj på? Han himlede med øjnene, men sagde ikke noget, det måtte han jo selv om. Han betragtede ham lidt inden han vendte tilbage til sit eget, han kunne godt finde ud af at lege stilleleg.. og forhåbentlig kom Toby snart hjem, han gad godt vide hvad den idiot havde lavet hele natten.. havde han endelig? njaa.. nej sikkert ikke. Matthew løftede et øjenbryn da Dylan endelig opdagede ham og smilede bare flabet til ham uden at svare, drengen var alligevel også på vej videre.. bare han ryddet op efter sig selv vel.. Matthew havde regler, måske skulle han lige.. fortælle Dylan en regel eller to? Han kiggede lidt på kniven og rystede bare på hovedet. Toby blev nød til at være her. Han sukkede dybt, der var kun et par dage til fuldmåne, og han vidste ikke.. hvad der ville ske.. med Dylan.. men han havde ikke tænkt sig at tage nogen chancer. Først skulle han tale med Toby, og så skulle han snakke med sin mor, og så skulle han tage sig af Dylan.. shit altså. Han rejste sig for at gå ovenpå, og stoppede op ved sin dør og betragtede Dylan klæde sig på og smilede lidt igen.. hvad var det for et smil? Argh. Han lukkede øjnene og stillede sig i stedet bare i vejen for Dylan så han ikke kunne komme ud. "Hvad skal du?" spurgte han og åbnede øjnene igen.

Dylan stoppede op da Matthew stilte sig i vejen for ham. Eller.. han var faktisk på vej ind i ham som sædvanligt. Han kunne ikke helt finde ud af, om det var noget de bare gjorde fordi Dylan var klodset, og Matthew havde en enestående evne til at stille sig i vejen for ham. Eller om det bare var noget de gjorde fordi de begge to var lettere åndsvage. Han sendte ham et overrasket blik "Ud?" sagde han så... hvorfor blev han sådan helt mærkelig nu? "Jeg skal på arbejde hvis det gør nogen forskel.." mumlede han så, og betragtede ham lidt for at se om han kunne dukke under hans arme, eller måske kunne han kravle mellem hans bee-en.... øh nej. Hov. Ikke den tankegang. Jesus. "Har du hørt noget fra Toby?" spurgte han så, og benyttede chancen mens Matthew var lidt distraheret til at smutte under hans arm og ud på den anden side. Han gik dog ikke så langt, han ville gerne høre svaret... han ville bare ikke være lukket inde imens. Han smilede lidt til ham, da det så ud som om han havde overrasket ham lidt med sin lille finte. Og det var sjovt, fordi Matthew så ikke altid særlig overrasket ud. Han lignede mere typen der troede han kunne det hele. Og det kunne han måske også... men det behøvede han jo ikke sige højt.. til nogen.. nogensinde. Host. Han lynede langsomt sin overtrøje og betragtede roligt Matthew.. han virkede ikke ligeså tilbagelænet som dagen før, men han havde nok heller ikke fået noget vin her til morgen.. det ville måske også komme lidt bag på Dylan. Matthew slog ham ikke ligefrem som dranker typen.

Matthew smilede bare lidt og trak på skulderne og lagde sine arme over kors, hvilket kun fik ham til at se større ud. Han rystede lidt på hovedet og lukkede øjnene, lige nu havde han mest lyst til at fange Dylan og smide ham i en eller anden fangekælder et eller andet sted.. hvis han da bare havde haft sådan en. "Okay?" sagde han og nikkede, det blev så ikke lige nu han burede Dylan inde. "Hvornår har du fri?" spurgte han og så efter ham da han sneg sig forbi, han havde lyst til at læne sig til siden og fange Dylan mellem sin side og dørkarmen, men han gjorde det ikke, han lod ham slippe. Han vendte sig om og lod sine hænder hænge ned langs siden nu. "Nej.. han kommer ikke hjem Dylan, og jeg kommer heller ikke hjem før i aften.. og jeg har ikke tænkt mig at lade dig rende rundt her alene.." sagde han og sukkede dybt, "Nogen forslag?" spurgte han.
"I can babysit!" grinede Kira og gik hen og lagde en arm om Dylans hals, "What a cute little werewolf.. oh you smell so good.. where did you find this one Matty?" grinede hun og snuste tæt ind ved Dylans øre, og fangede Matthews øjne. Han panikkede meget langsomt, og Dylan så også ret frosset ud.. shitshitshit! "Hey.. I dont know.. what.. do you mean?" gispede Matthew, der røg den plan så.. tilbage til det med fangekælderne.. forhelved, hun lavede altid rod i den! Som om der ikke var nok rod i den i forvejen.. puuh. "What you dident know?" grinede hun og strammede sit greb omkring Dylan da han forsøgte at komme fri.. not a chance.. she was also an alpha. Det var måske derfor han følte sig så tiltrukket af hende. "Yearh i did.. men han vidste ikke at jeg vidste at han er.. og han vidste ikke at jeg var.. så tak.." brummede han irriteret og betragtede Dylans ansigt. "Du har ikke en fangekælder et sted vel Kira?" spurgte Matthew for sjovt og rystede bare på hovedet.. så måtte det jo være sengen med håndjern.. selv om det ikke ville holde ham på en fuldmåne.. men ind til en bedre løsning så.. "Actually i do.." grinede hun og slikkede Dylan på kinden, "Can i have him?" grinede hun og lagde en hånd over hans mund, "Shh" brummede hun kælent i hans øre. Matthew himlede med øjnene, "Kan du ikke bare.. ind til imorgen.. jeg skal snakke med.." sagde han og lavede nogen arm faktor, "Sure babe.." sagde hun og smilede frækt til Matthew. "Be nice.. or Toby might kill you.. his in love or something whit that.. thing.. and he might be form the other pack.. and i need to find out what we are going to do with him.. and i need to tell Toby.. but first.. so.. please.. just.. yearh... im going" sagde han opgivenede og gik hen til Dylan og smilede forsigtigt til ham, "Vi ses imorgen" sagde han Dylan inden han skyndte sig af sted. "asshole" råbte Kira efter ham. "I was kidding.. wtf.. I dont babysit.. who are you?" sagde hun irriteret og fjernede sin hånd fra Dylans mund samtidig med hun slap hans hals og knurrede lavt.. fucking Matthew.. troede han kunne styre hele verden.. og bare.. gøre som det passede ham.

Dylan havde fået munden fuld da han var kommet hjem igen efter arbejde.. eller..mest af alt fordi Matthew havde trukket ham med sig med det samme, og kastet ham i armene på en eller anden kvinde, som han senere havde genkendt som hende Matthew knaldede occassionally. Dylan stivnede da hun nævnte varulv, og stirrede kort på Matthew, havde han... hørt det? Han åndede dog lettet op, og forsøgte at sno sig ud af hendes greb, men hun var overraskende meget stærkere end ham. Han stoppede igen da Matthew indrømmede at han faktisk kendte til Dylans lille hemmelighed, og at han selv var... Dylan tabte underkæben et øjeblik "You knew?!" udbrød han så, og stivnede så igen da hun slikkede ham på kinden, argh ew! Så hvis Matthew var en varulv, så måtte hun vel også være en. Det gav et ryk i ham, havde Matthew hele tiden vidst hvem han var? Og han havde ikke sagt noget?! "No way! Come back here! Matthew! Don't.. !" råbte han, og mærkede hende slippe ham. Han følte det lidt som hvis nogen havde kørt ham over med en truck, Matthew vidste at han var en varulv, det ville vel også sige at Toby vidste det.. og at Toby også var.. hvordan endte han i det her mess? Og hvorfor ville Matthew tilbageholde informationer der kunne få Dylan hjem? "This is insane.." mumlede han for sig selv, da Kiras stemme pludselig brød igennem til ham. Han vendte sig lidt om mod hende "I'm not a baby.." mumlede han så "And I don't know." tilføjede han stille. "I don't want to be here, as much as you don't want me here" sagde han så hurtigt, oog greb sin jakke som han havde fået smidt i sin tumult med Kira, og tørrede sin kind i ærmet inden han gik mod døren. Han ville ikke være der.

Kira stirrede ondt på ham, så Matthew havde fanget en varulv? Hvad fuck skulle han bruge den til? Havde han kidnappet ham, og hvorfor havde han gjort det? Hvad var det her? Hun stirrede lidt på Dylan "Okay i see.." sukkede hun bare og smilede lidt da han virkelig troede han bare kunne go, "not so fast babyboy" grinede hun og tog fat i hans nakke og rev ham tilbage mod væggen, så han slog ryggen ind i den og faldt, "You are a baby arent you, a littel Omega, right? You look like one.. and you are so weak.. yearh.. Omega" brummede hun og nikkede for sig selv. "I promiseed Matthew to look after you.. so.. thats whats im going to do.." sagde han og smilede, "So we can stay here, and you can behave nicely.. or we can go find some sort of a dungeon and lock you up? your chooise" sagde hun roligt og nikkede mod ham, "And dont you try anything on me.. im stronger than i look like" skrappede hun og lagde hovedet på skrå. "Dont do anything stupid hon'"

Dylan nåede ikke så langt, før hans ryg og baghoved mødte væggen der før havde været bag ham, men nu føltedes som en integreret del af ham. Han satte sig lidt op, og kørte en hånd gennem sit hår for at tjekke om han havde slået hul i hovedet. Det havde han dog ikke. Kiras stemme brød igennem igen, skarp og ubehagelig. Han brød sig ikke specielt meget om at hun vidste hvad han var, selvom han godt kunne se at hun nok var en alpha på baggrund af de enorme kræfter hun slyngede ham rundt med. Så han blev siddende.. der ved væggen.. og iagttog hende ligesom hun iagttog ham. Det gjorde ham ubehagelig til mode, og han brød sig meget lidt om hele den ting Matthew havde organiseret. Måske også fordi han ikke forstod et muk af det.

//Aftenen efter!//

Dylan sad stadig op af sin væg, han var dog træt nu. Og der var også noget andet.. Indimellem var han nød til at knytte sine hænder sammen og bide tænderne sammen, som hvis han havde haft ondt. Det var noget han ikke havde tænkt over, havde glemt... Fuldmåne. Fuck. Han fokuserede så vidt muligt på at trække vejret normalt. Sidde roligt.. slappe af.. Instinktet kunne ikke nå ham. Instinktet var noget han styrede! Kontrol, kontrol, fokus. Alligevel tog han sig selv flere gange i at ligge mærke til at han havde klør. Når han gjorde det knyttede han hænderne hårdere, og fokuserede på smerten. Prøvede så vidt muligt at fokusere på alt andet end den brændende lyst til at rejse sig, og miste kontrollen.

Matthew skubbede Toby ind af døren "Get of me" skreg Toby og tumlede vider ind i køkkenet. Matthew himlede med øjnene og vendte sig mod Chad og pegede på trappen. "Kira!" kaldte han imod den og fik øje på hende for enden. Hun gik langsomt ned af den, stadig i sin sorte alt for korte kjole og med sine lange støvler, der også var alt for høje. "Hey boys.." sagde hun, hmm.. hun så træt ud.. men hun havde sikkert også været vågen siden igår for at holde øje med Dylan. "Thanks" mumlede Matthew og gik hende i møde.. han gav hende et hurtigt kindkys. Han så op og fik lige øje på Toby der forsvandt op af trappen.. shit.. that kid. "Toby dont!" råbte Matthew efter ham og så var han forbi Kira og på vej efter Toby. Han nåede op af trappen lige til at se Toby på vej ind i stuen, "Stop!" råbte han. Han åbnede døren og så ned på Toby der sad på knæ foran Dylan og undskyldte.. forhelved. "Get away form him!" råbte Matthew og fik fat i Tobys skulder og skubbede ham væk. "Hey there Dylan, who we feeling tonight?" hviskede han stille og fik øje på hans klør og nikkede. "Chad!" råbte han. "Im here.. lets get to it" sagde Chad fra døren og kom ind, han havde en lang lænke i hænderne, "Hey.. Dylan right?" sagde han og nikkede til ham, "Im Chad.. Matthews cousin" hilste han, "And im sorry but i need to tie you up now, so you dont do anything stupid" sagde han roligt og klappede Dylan på skulderen. "You are so!! I hate you! Let him go! Dylan! Dylan are you okay! Are you hungry? Matthew look at him, he needs to eat and rest.. let him go!" råbte Toby og kom på benene.. men Kira havde allerede låst hans arme bag ham og holdte ham fast.. han græd.. Toby græd altid. "Toby" mumlede Matthew og tog fat om Dylans hånd og holdte den op så Toby kunne se hans klør "We need to do this.. he can eat tomorrow" sagde han bare og smilede til Dylan, "You know we are only doing this for your one sake right?" sagde han roligt og hev Dylan op på benene så Chad kunne få ham i de der lænker.

Dylan blev siddende hvor han var da Kira gik. Der var åbenbart kommet nogen.. Men det var for sløret til han rigtig kunne høre noget, det var som om hans hørelse kom og gik. Blev erstattet af mumlen, og klare stemmer og så mumlen igen. Til der brød en stemme igennem. Dylan løftede hovedet og så på Toby der sad foran ham. Han ville række ud efter ham, Men Matthew kom ham i forkøbet og hev Toby til siden. Han kunne heller ikke trække sine kløer ind længere, så måske var det meget godt. Men da Matthew henvendte sig til ham, skiftede hans øjne farve til gule, og han squintede lidt af ham og begyndte så derefter at knurre, først lavmældt, så dybere.. højere. Han havde allerede mistet kontrollen. Toby råbte et eller andet sted i lokalet, og det forvirrede ham en smule for det var så højt.. åh, så højt! Han så efter sin hånd da Matthew tog den og knurrede af ham og snappede kort ud efter ham. Bare for at understrege det Matthew lige havde sagt. Han havde dog ikke meget og sige, og han havde heller ikke helt mistet grebet, for så havde han bare været ustyrlig. Men han havde en plan. Den kunne bare ikke blive udført, mens han havde det sådan her. Et sted inde i Dylan var han ked af at det var sådan her Toby fandt ud af hvad han var, der var bare ikke nogen måde at vise det på når alting pludselig handlede om hvor meget han havde lyst til at dræbe, ødelægge og flå ting og mennesker i stykker.

Matthew nikkede da Dylan begyndte at gå amok, "Tie him up" sagde han til Chad der hurtigt fik fat på Dylan, han fik dog hjælp af Matthew, der skulle to til at holde styr på en varulv ved fuldmåne.. selv en omega. De fik ham bundet heldigvis, og Matthew kiggede kort på Toby der stadig flæbte.. god. "toby cut the crap!" sagde Matthew irriteret og skubbede Dylan ud af rummet, det her gik meget værre end han havde regnet med. "Where do we put him?" brummede Chad.. Matthew trak på skulderne "My room.. its to late to get him out.. and i dont want Toby to do anything stupid.." mumlede Matthew og de fik Dylan ind på Matthews værelse, "The bed?" mumlede Brad og Matthew rystede hurtigt på hovedet "Nej! Han ødelægger bare det hele" sagde han irriteret og så sig omkring for at finde et sted Dylan kunne blive lænket, "Kan vi ikke lænke ham fast til stolperne?" sagde han så og pegede på stolperne, der var skrå væg på Matthews værelse og ved væggen stod der langs væggen 4 stolper. Chad nikkede og de fik bundet Dylan fast til en af stolperne og Chad lænkede han ekstra fast. "Okay so i can go now i guess?" mumlede Chad og så på Matthew. "Can you please stay? And look after Toby.. his sad and.. angry.. thats not good.. not today.." mumlede Matthew og nikkede mod døren. "Okay" mumlede Chad og gik ud. Døren gik op igen efter nogen minutter og Kira kom ind, "You owe me a really great fuck.. lets fuck" sagde hun og hev kjolen overhovedet, og så var der bryster! Matthew stirrede på hende og så på Dylan og så tilbage på Kira, der allerede havde fat i hans trøje og slyngede ham ned på sengen. "Argh! Not now.. im gonna watch Dylan.. get of!" råbte Matthew. "He can watch" mumlede hun bare og begyndte at kysse ham på halsen. Matthew skubbede hende af og kom på benene og rettede på sin trøje. Han gik tilbage til Dylan, "Get out!" råbte han bare til Kira. Hun begyndte at skrige imens hun traskede ud og råbte grimme ting af Matthew, men han var ligeglad.. han havde andre problemer. "Hey Dylan" sagde han roligt og satte sig ned, en meter fra Dylan så han ikke kunne nå ham. "Concentrate" hviskede han stille "And by the way, im sorry i dident tell you.. about me.. and Toby.. yearh.. im sorry" mumlede han stille og sukkede og satte sig ned, "try to find your anker okay?" mumlede han stille og smilede forsigtigt til Dylan.

Dylan vred sig en smule, selvom han samtidig forsøgte at beherske sig. Det gik ikke særlig godt. Men de fik ham da i det mindste lænket til noget inden han forvoldt al for meget skade. Han havde dog ikke forventet et live porn-show, så da Kira bestemte sig for at voldtage Matthew mere eller mindre foran Dylan så stirrede han bare et øjeblik før han vendte sit gule blik ned i gulvet og dimsede med lænkerne og lagde kræfter i indimellem for at få dem til at bryde.. Men han kunne ikke. Hans hjerte hamrede i hans brystkasse, og hans krop var så smækfyldt med energi og raseri han godt vidste kom fra hans ulv, men ikke vidste hvordan han skulle håndtere. Det der skulle være dybt forankret i ham som han kunne holde fast i, var der ikke og det fik ham til at føle sig fortabt og rodløs for første gang siden han var endt der.
Han var alene. Det ramte ham hårdere end han egentlig lige havde været forberedt på. Det var kun Kiras skrigeri der fik ham tilbage til overdenen, fordi det gjorde ondt i hans ører. Han så ikke på Matthew da han satte sig ned. Istedet sad han stille og knyttede sine hænder, og slappede af igen, og knyttede sine hænder og slappede af igen. Der gik et par sekunder, så lagde han kræfterne i igen og forsøgte at ødelægge lænkerne, der knirkede lidt utilfreds under den pludselige vægt forandring. "You don't understand!" gispede han så ud mellem sine hugtænder "Just.. go. Leave, I can do this on my own." mumlede han, og prøvede at kontrollere sine udbrud. Han ville ikke have hans hjælp. Der var ikke noget anker, hans følelser var for flyvske, der var ingen af dem han kunne forankre i sig, og der var ingen han kendte.. han havde ikke nogen. Hvis han ikke havde været så vred og optaget af at slippe væk havde han nok grædt. Brudt sammen. Og ladet den eneste følelse der blev ved med at komme igen, overmande sig. Tomhed. Den som han havde prøvet at holde nede så længe. Og så var der selvfølgelig dårlig samvittighed, fordi han vidste at de ting der var blevet gjort, var blevet gjort for hans skyld og han hadede at se Toby blive ramt af det, og han hadede at se Matthew stresset. "Matthew please leave.." sagde han så, langt mere menneskeligt end han havde håbet.