Downtown - Dylan

Dato: Irl
Vejr: overskyet, og lidt halv køligt, en smule tåge, dog regner det ikke
Tid: omkring otte tiden om aften
Årstid: Efterår

Han havde bare boet på et hotel de sidste par dage, da han næsten lige var flyttet til Aterswell, og i starten ikke havde tænkt sig at blive.. men stedet havde fortryllet ham, og han tænkte at det kunne være en god ide at få sig bosat i byen, alle byerne havde deres egen charme.. man skulle bare finde den, lige meget hvor dybt men så end blev nød til at grave. Men han kunne jo heller ikke blive boende på et hotel for evigt, det var for dyrt i længden, med de penge han havde.. og så var der jo hans hund, som de ikke helt havde været glade for, det havde han kunne mærke på dem, da de havde spurgt ind til det, men så alligevel til sidst givet ham lov til at have den med sig.. det var svært at afvise en blind mand.. og skille ham fra hans førehund. Det var derfor han var taget til Downtown, for at finde en lejlighed.. ja måske var det ikke Aterswell's mest pæne bydel.. men det var billigt, og det var hvad han havde råd til lige nu.. han kunne se det smukke i næsten alting.. ligesom han havde troende på at der var noget godt i alle mennesker.. måske.. for undtagen.. ham.. vampyren, han engang havde mødt.. men det var slut nu.. og han var startet forfra.. byen her.. den havde muligheder, og den havde charme.. og her ville han altså bo.
Derfor gik han ned gennem gaderne klædt i et par sorte stramme jeans, nogen sorte og hvide converse, en band t-shirt, en slidt læderjakke, og et hasterklæde om halsen, foruden alle hans smykke.. og nåh ja, det vigtigste, det sorte bind der var viklet om hans øjne.. for Ozzie han var blind.

Dylan havde sovet over sig, godt nok var klokken 8 om aften, men han kunne godt lide at tage en lur midt på dagen, denne her gang havde han så bare glemt at sætte sin alarm til. Han var nærmest hoppet ud af sin sofa og ligeglad med hvis han fik ramt en ting eller to. Han skulle bare afsted. Han gik nemlig til et kunstner kursus, som han skulle tage, inden han kunne komme ind på skolen for kunst og derfor måtte han ikke rigtig misse særlig mange timer. Dylan løb ud i gangen og fiskede sine nøgler frem, som han stoppede ned i sin læderjakke og tog den hurtigt på, imens han prøvede med sine fødder at få dem mast ned i sine sko, men det gik ikke så godt. Så han opgav til sidst og måtte bruge sine hænder til hjælp. Han kiggede sig hurtigt omkring, for at se om han havde glemt noget og styrede så ud af døren, imens hans dør smækkede efter ham og han nærmest fløj ned af trapperne. Heldigvis havde Dylan en god kondi, så at løbe var ikke noget problem for ham, fordi han trænede også en del. Han løb ikke særlig hurtigt, men i hans hoved gik det meget hurtigt. Derfor opfangede Dylan ikke rigtig, at da han rundede hjørnet så løb han direkte ind i en yngre fremmed dreng og blev slået omkuld, på grund af sammenstødet. Dylan tog sig lidt til hovedet, imens han ømmede sig, men fokuserede så på den anden dreng. Dylan rejste sig hurtigt op, selvom det sortnede lidt for ham og kiggede på drengen, som havde bind for øjnene? Dylan rystede lidt på hovedet for at komme ud af sine tanker, "er du okay? Du slog dig ikke vel?" spurgte Dylan bekymret og kiggede drengen efter med øjnene, for at finde skrammer. Dylan var meget overbeskyttende til tider, men det var godt ment. Dylan havde fuldstændig slået sine tanker væk omkring at han skulle skynde sig til sit kursus, fordi nu handlede det om drengen.

Ozzie gik lidt i sine egen tanker, og var faktisk på vej ind på en bar for at holde pause, det var ikke svært at finde lugten af øl kunne han lugte flere gader væk så det var bare at følge den. Han kom rundt om et hjørne og stoppede op foran bygningen, det var ikke fordi han ville drikke sig fuld eller noget, han havde bare brug for en pause, han havde gået så meget.. hans ben havde brug for en pause, det samme havde hans sind, og han ville bare gerne ind og side ned, måske have lidt at spise, hvis de havde noget godt mad.. Ozzie var ikke vegetar.. som alle andre elvere, han gik faktisk ikke så meget op i den slags, han passede på naturen så godt han kunne.. selv om de aldrig havde været hans stærke side, og de gange han havde fået sig en plotteplante havde han altid ladet den dø.. aldrig med vilje.. men ja.. han var ikke god til det med at passe på noget levende.. han skulle nok aldrig have børn.. men det var også svært at forstille sig nogen der nogen sinde ville elske ham nok til det.. hah.. det var blot en tosset tanke.
Han tog fat i håndtaget og skulle til at skubbe døren op til baren, da han blev slået hårdt omkuld, og faldt ned mod jorden. I chok blev han sidene, og begyndte at trække vejret hurtigere.. det var virkelig ubehageligt når man ikke kunne se noget.. og han ventede bare på det næste slag? Hvorfor var der nogen der ville slås med ham! Han havde da ikke gjordt noget. Hurtigt prøvede han at finde muren igen så han ved den støtte langsomt kunne komme benene, hvilket han gjorde.
"Eh.. nejnej, det fint" mumlede han stille da en eller anden åbenbart.. bare havde løbet ind i ham.. idiot. Nå men så kunne han da godt tage det lidt roligere.. han smilede forvirret til den fremmed og nikkede bare.

Dylan kunne ikke rigtig lide tanken om om hvis han var kommet til at gøre skade på denne unge dreng, selvom han så ud til at have det fint, han havde bare fået et chok, hvilket var forståeligt nok. Dylan havde også selv fået et chok, men han havde glemt sig selv ret meget på grund af at han havde tænkt så meget på drengen, selvom han måske også skulle tænke på sig selv lidt, i stedet for kun på andre. Dylan sukkede lettet, da drengen ikke var kommet yderligere til skade og lagde hovedet lidt på skrå, han kunne ikke rigtig finde ud af om drengen smilte til ham fordi han havde lyst eller om han bare gjorde det for ikke at se for sur ud over sammenstødet. Dylan proppede bare derefter sine hænder i lommerne, bare ligesom for at have dem et eller andet sted, han regnede alligevel ikke med at drengen kunne se hvad han lavede, siden han havde bind for øjnene. Dylan bed sig lidt i læben, imens drengen kom på benene, han ville gerne hjælpe, men han ville ikke røre mere end højst nødvendigt på ham, når nu at de lige havde stødt ind i hinanden. For at være ærligt, viste han ikke helt hvad han skulle sige, alt var meget overraskende lige nu, så derfor tog Dylan bare den ene hånd op i håret og roede lidt rundt. Han lagde dog mærke til at drengen var på vej ind på en bar, så han måtte da være over 18, derefter kom Dylan op med et lille ide, som måske kunne sige undskyld på en anden måde. "Hva med at jeg giver en drink? Kan det måske gøre situationen lidt bedre?" foreslog han og smilte lidt, selvom drengen nok ikke kunne se det, men lige nu var han ret ligeglad, bare han kunne gøre det godt igen hos drengen. Faktisk hvide han heller ikke rigtig tid til det her, men Dylan var ligeglad. Han burde altså virkelig begynde at tænke lidt mere på sig selv end andre, han kom alt for tit i anden række i hans eget hoved.

Ozzie smilede oprigtigt, han var meget.. positiv, sådan var han bare opdraget, selv ved afslag smilede han.. endda når han blev løget og gjordt til grin over for.. han.. kunne bare ikke nænne at give folk den tilfredsstillelse at han begyndte at græde eller.. noget i den stil, sådan var han ikke.. hvis han skulle græde, så gik han sin vej, og så fandt han et sted han kunne være alene, så simpelt var det.
Han løftede lidt hovedet mod fyren og lagde hovedet på skrå, "Eh.." sagde han forsigtigt.. sidste gang nogen havde købt Ozzie en drink havde han været fuld for første gang, og det havde bestemt ikke være nogen behaglig... episode. Han sukkede, og kunne næsten ikke sige nej..d et var også synd for fyren hvis han ikke måtte, for han havde nok dårlig samvittighed eller sådan noget, det ville Ozzie i hvert fald have hvis han var i hans sted. "Ehm.. jov okay.. det må du vel" sagde han og smilede venligt til fyren, og fumlede efter at finde håndtaget igen, hvor på han til sidst fik åbnet døren og holdte den oppe for fyren så han kunne gå ind forbi Ozzie.

Dylan kunne ikke lade være med at smile skævt, da drengen sagde at han godt måtte købe ham noget at drikke om en salgs tak, men så kom han pludselig i tanke om at faktisk skulle skynde sig til et kursus, han kiggede derfor ned på sit armbånds ur og bed sig lidt i læben, nu kunne han jo ikke rigtig stikke drengen i ryggen, når han selv havde tilbudt at give en drink. Derfor slog Dylan sit kursus ud af hovedet og tænkte at de nok ikke smed ham ud endnu, han var jo heller ikke ligefrem dårlig til det han lavede. Derfor nikkede han lidt som et tak, selvom drengen ikke kunne se det og gik forbi ham og ind på baren. Først stoppede Dylan op midt i det hele og kiggede sig omkring, han havde aldrig været herinde, når man tænkte over at han boede her normalt. Men så meget gik han vel heller ikke ud og drak normalt, han kiggede på drengen med et svagt smil og roede sig endnu engang i håret, han havde aldrig været sammen med et blindt menneske før, det var lidt nyt, men han behandlede ham alligevel som et almindeligt "menneske". "Nårh.. Hva vil du have at drikke, du skal ikke holde tilbage" sagde Dylan med et skævt smil og grinte kort, inden han satte sig halvt ned på en bar stol og havde stadig sit blik på drengen. Han var faktisk utrolig...smuk? Dylan mødte squ ikke særlig mange smukke drenge, men det var ham her altså og det var Dylan ikke rigtig vant til.
Drengen var endda kønnere end de piger Dylan havde datet i sin tid. Dylan kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv og lagde den ene arm op på disken, imens han sad lidt i sine egene tanker, men han hørte stadig efter, hvis drengen talte til ham.

Ozzie stod lidt og tænkte.. havde Dylan.. ikke haft travlt eller sådan noget? Travlt efter at komme på værtshus.. kunne man det? Hvorfor havde han løbet, det måtte da være en grund.. åh han håbede ikke at han følte sig nødsaget til at købe noget til Ozzie, for det betød jo ikke noget for ham, det var bare et uheld, en undskyldning var helt fint for ham, så var alt som det skulle være. "Eh.. er der ikke noget du skal nå.. siden du løb og sådan? Jeg vil helst ikke holde dig hen hvis det er sådan?" spurgte han, venlig som Ozzie nu var.. men han havde det ikke så godt med at holde Dylan væk fra et eller andet. "Hvad hedder du?" spurgte han så bare, og smilede, det var jo altid en begyndelse.. lige at vide hvad han hed, Ozzie havde det mærkeligt med at side og snakke med en fremme fyr.. når han ikke engang kendte hans navn. Han overvejede kort at fortælle ham at han altså var handicappet og han nok heller bare skulle gå.. for hans egen skyld, men lod så vær.. det var jo heller ikke sådan man fik venner. Han smilede lidt og nikkede bare, han fulgte Dylan hen til.. hvor var de? Åh satans. Han stak sine hænder frem for sig, og gjorde det bare på den gamle måde, og mærkede sig frem, stødte ind i en stol.. en høj stol.. okay baren, tak Dylan.. tsk. Han satte sig op og lagde sine hænder på baren, og rakte sådan lidt ud, og fik fat i en foler af en slags, og regnede med det var den hvor i der stod hvad man kunne købe her. Han rakte den til Dylan. "Lidt hjælp her.." spurgte han og smilede lidt, han var måske lidt overfladisk lige nu.. men hey.. fyren havde løbet ind i ham.. og virkede også selv sådan lidt.. ego.. agtig.. selv om det var meget sødt at han gav en drink. "Noget UDEN alkohol" sagde han bare og understregede at der ikke skulle alkohol i.. den sidste der havde fået den sætning havde købt ham rom og cola.. helt ærligt altså.. den her gang skulle det ikke blive sådan, han ville altså ikke drikke.

Dylan bed sig lidt i læben, da drengen spurgte ind til om der endelig ikke var noget han skulle nå, fordi det virkelig måske lidt mærkeligt at Dylan havde løbet sådan også bare var blevet helt rolig igen, fordi han havde jo været lidt stresset for at nå sit kursus, som sluttede om ikke så længe. Dylan trak bare lidt på den ene skulder og smilede lidt, "du holder mig ikke hen fra noget, jeg skulle nå et kursus, men det slutter snart, så kan ikke rigtig nå det, så.." sagde Dylan og trak igen lidt på den ene skulder, det gjorde ham endelig ikke noget i sidste ende, for når kurset var slut, så kunne han stadig komme ind på kunst skolen. Dylan lagde hovedet svagt på skrå, da drengen spurgte hva han hed. Det var måske også lidt mærkeligt at tale med en, som man ikke kendte fornavnet på. Han valgte så at smile skævt og kørte hånden gennem håret, "jeg hedder Dylan, hva med dig?" spurgte han og fulgte drengen lidt med øjnene. Han ville gerne spørge om han skulle have hjælp, men han havde det stadig ikke så godt med at røre ved drengen, når nu han havde stødt så hårdt ind i ham, han skulle vel stadig lige have det der sammenstød ud af kroppen, inden han kunne have fysisk kontakt med drengen. Dylan smilede dog lidt, da drengen rakte ham foleren med de forskellige ting man kunne drikke og tog den forsigtigt ud af hånden på ham. "Selvf, hmm.." mumlede Dylan tænkende og kiggede foleren igennem, dog smilede han lidt, da han sagde UDEN alkohol, det var også helt fint, han havde jo lovet at købe det drengen havde lyst til at drikke. "Der er sodavand, juice? hmm.. mærkeligt.. så jeg regner vel med at du bare skal have sodavand?" spurgte Dylan og løftede det ene øjenbryn, inden han kiggede på foleren igen. Og overvejede lidt om han skulle bestille noget fansit at drikke, eller om han bare skulle tage en øl, som han plejede når han endelig drak.

Ozzie smilede bare han var meget imødekommende.. altså hvad han selv mente.. selv om han aldrig havde været god til at få venner.. men det var bare fordi.. han var ikke så god tit mennesker.. for de var bare så.. normale.. at det gjorde ham skør, han kunne godt lide når folk var lidt.. udadvente og fremme i skoen, han synes selv han havde det bedst i selvskab med sådan nogen, ikke de søde små generte fyre der ikke turde sige en lyd.. måske lød det lidt som ham selv fra to år siden, men han var bleven lidt mere moden og han tude godt.. de fleste ting, selv om han selvfølgelige stadig havde.. sine psykiske problemer. "Nå ja.. men så undskyld for at jeg stod i vejen da.." sagde han hurtigt og grinede bare, Dylan behøvede ikke få skyld følelse over det, så Ozzie sagde det bare sarkastisk og trak på skulderen. "Dylan.." sagde han hurtigt og tænkte kort.. det var et fint navn.. nogen gange når man mødte nogen.. og de hed et eller andet.. som man synes var underligt.. så var det bare ikke særlig let at tale med personene.. dels fordi at Ozzie ikke kunne se hvordan de så ud... det gjorde det også svært.. og dels fordi han så ikke helt vidste hvor gamle de var.. han havde jo ikke lyst til at side og snakke med en gammel pervers stodder. "Jeg hedder Ozzie.." sagde han kort. "Og hvis du har tænkt dig at side og sludre med mig den næsten times tid, så bliver jeg altså nød til at spørge dig om noget" sagde han lidt flabet og smilede bare stort.
"Okay.. Sodavand.. jamen så bestemmer jeg da bare også for dig!" sagde han bare trodsigt, da han åbenbart ikke måtte få juice. Han tog kortet ud af hånden på Dylan og lagde den mellem sine hænder og lod den ene pege finger køre ned over siden og stoppede et ligegyldigt sted. "Den der.. den skal du have!" sagde han bare og viste Dylan hvad han pegede på.

Dylan smilede lidt over at drengen grinte over at havde stået i vejen for ham, hvilket ikke gjorde ham så meget, Dylan var en person som troede på skæbnen, at der kun skete ting fordi det var meningen at det skulle ske. Så han regnede med at der var en særlig grund til at han netop var løbet ind i Ozzie, men hvad meningen mon var, viste han dog ikke, men det ville han måske finde ud af senere hen, hvis ikke det her bare var et one time meeting for dem. Han rystede lidt på hovedet og smilede skævt til ham, "det behøver du skam ikke undskylde for, det var da altid noget at jeg ikke slog en gammel dame ned, ellers havde jeg nok fået et pap på hovedet" sagde Dylan og grinte også lidt selv, han var lidt bange for gamle damer, men kun fordi at deres håndtasker kunne være sindssyge hårde på grund af alle deres små nips ting. Han gav kort Ozzie elevator blikket, for hurtigt at tjekke ham ud, da han sagde sit navn og smilede lidt, "hyggeligt at rende ind i dig Ozzie" sagde Dylan og grinte lidt for sig selv igen. Han kunne stadig ikke glemme hans udtryk, da drengen landte på jorden, men det var forståeligt, når han jo havde bind for øjnene, det var ikke til at vide hva der dog kom imod ham. Dog løftede han det ene øjenbryn lidt, da han hørte det næste drengen sagde og lagde hovedet halvt på skrå. "Hmm.. Du spørge da bare løs" sagde Dylan og smilte svagt for sig selv. Dog dækkede han lidt efter sin mund med sin hånd, for ikke at grine over hvor fornærmet Ozzie lød, efter at Dylan havde kigget på foleren med drikkevare for ham. Han kiggede dog ned på foleren, da Ozzie forlangte at han skulle drikke det han pegede på og grinte lidt for sig selv. "Okay, i orden du" sagde Dylan bare og tog foleren ud af hånden på Ozzie og lagde den på disken. Han kiggede hen på bartenderen og nikkede kort, " 1 sodavand til den unge herre her og en Bloody Mary til mig" og kiggede så derefter på Ozzie igen.

Ozzie smilede bare og kunne ikke lade være med at grine lidt over sin egen dumhed, han følte sig lidt.. til nar ærligtalt, dog var han egentlig.. glad nok for at Dylan var løbet ind i ham, for det betød bare han fik en at tale med her på baren, selv om han bare skulle ind og have noget mad, men det kunne godt vente til, så kunne han købe en sandwich på vej hjem, lige nu var han bare glad for at han havde en at snakke med, han kunne virkelig godt trænge til nogen venner.. sådan at gå i byen med.. og snakke med når der var et eller andet.. og.. ja se fodbold med, eller de kunne jo se fodbold og så kunne Ozzie.. eh lade være med at drikke øl! Jaja, så kunne de jo lave noget andet.. men det var tanken der talte. Han smilede lidt "Ja.. hmm det var nok meget godt det var mig så.. " Sagde han bare og synes bare det var åndsvagt at sige.. lige meget hvem Dylan havde løbet ind i havde det jo været synd for personen, Ozzie tog det heldigvis bare ikke så tungt. "Mhmm" mumlede han bare og synes egentlig joken var begyndt at blive lidt akavet.. hm.
Han smilede så bare forsigtigt. "Først.. kan vi ikke sætte os ned til et bord?" spurgte han forsigtigt, og havde ikke så meget lyst til at side i baren, han ville ikke side og snakke så alle kunne høre det, det brød han sig ikke om. Han tog bare imod sin sodavand og rejste sig op og gik tilbage mod døren med den ene hånd frem for sig og stødte ind i et bord ved vinduet hvor han hurtigt fik sig sat. Så kunne Dylan selv vælge og han ville med eller aj.