Running time - Dylan

Matthew vågnede da hans alarm begyndte at bimle, og slog øjnene op og gned sukkede dybt, han skulle til møde i dag. Han kravlede ud af sengen og gik direkte i bad, han trængte til det. Han trak et par underbukser på og vækkede hurtigt Toby inden han smuttede nedenunder for at lave morgenmad, det var det eneste han kunne finde ud af alligevel, og gad.. at riste toast.. det kunne alle. Han stoppede dog da han var kommet ned for enden af trappen, han lyttede lidt til lyden af en brugser.. omg.. DYLAN! Han havde glemt alt om Dylan! Han brummede irriteret af sig selv.. men Dylan var i bad, og der var ikke så meget han kunne gøre.. åh.. tøj.. han burde købe noget tøj ham, han eget tøj.. han ville selv hadet at gå i andres tøj hele tiden. Nå.. ja. Han gik oven på og bedte Toby om at finde noget tøj i sit skab så Dylan ikke skulle have beskidt tøj på, det var synd.. hmm. Han gik nedenunder igen og gik ud på badeværelset og kidnappede Dylans.. eller Matthews og Tobys tøj, og smed det til vask. "Godmorgen Dylan!" råbte han igennem larmen fra brugserne, men der var jo et forhæng så Dylan var ikke helt på den. Han smilede lidt og blev stående ind til Toby bankede på.. høflige lille lort. Matthew åbnede døren for ham, og så var det rigtig hyggeligt at være på badeværelset alle tre, to af dem en nøgen og en næsten, og en forvirret Toby i nattøj der bare gloede. "Toby har fundet noget rent tøj til dig Dylan" sagde Matthew og lagde det på bænken inden han skubbede Toby ud, og lukkede døren bag sig selv så Dylan lige kunne få lidt privat liv til at klæde sig på. Han selv gik hen og vendte toastne.. toast.

Dylan var nær faldet igennem forhænget og ødelagt ting.. og sig selv idet Matthew pludselig var ude på badeværelset. Da det pludselig bankede på også... omg. "Morgen.." mumlede han så lidt overrumplet, og sukkede da døren endelig gik i og han igen var alene. Han gik ud og tørrede sig og gned sig lidt i nakken og så på det friske tøj. Oh.. right.. yeah. Han tog det på da han var færdig, og gik ud og gik ud i køkkenet hvor Matthew og Toby forholdt sig, og så lidt fra den ene til den anden.. "Hej.." sagde han og gjorde en akavet bevægelse med skulderen og smilede til dem, inden han satte sig ned "Og tak.." indskød han så hurtigt, med hensyn til tøjet. My god.. han var nød til at anskaffe sig sit eget tøj hvis han skulle blive her, han kunne jo ikke gå rundt i Toby's selvom de var nærmest lige høje. Men stadig, det var Tobys, og han havde vel brug for et eller andet der var hans. Noget han kunne.. yeah.. noget. Og et arbejde, det måtte være the quest of the day! Og så kunne han måske vaske noget tøj eller støvsuge så han ikke var helt så besværlig at have boende!
Han skævede kort til Matthew der kun havde underbukser på.. den mand altså. Hvorfor hadede han tøj så meget? Eller det var måske ikke et spørgsmål om at hade tøj, men måske mere at han ikke gad have tøj på. Han rejste sig og satte noget kaffe over, og så lidt på maskinen. Han hed Dylan og han kunne vidst ikke rigtig overleve uden kaffe.. det havde han fundet ud af. "So..." begyndte han stille "You're both up early?" tilføjede han så stille og så på dem begge.

Matthew smilede til Dylan da han kom ud fra badeværelset helt nyvasker og iført Tobys tøj, han burde købe noget tøj til ham.. han var næsten sikker på hvis han gav ham nogen penge og bad ham om selv at gøre det ville han nægte.. tsk. Han hentede sine toast og spiste dem med et ordenligt lag smør på, smagte fucking godt! Han stirrede lidt på Toby der sad og spiste yoghurt, total kedeligt. "Du kan bare tage hvad du vil Dylan, vi har masser af morgenmad" sagde Toby glad til ham, evige glade åndsvage varulv. "Mor har ringet" brummede Matthew, helt stille og håbede Dylan ikke hørte det. "Og han skal ikke med.." hviskede han lidt mere stille til Toby. "Selvfølgelig skal Dylan man!" sagde han bare højt og smilede til Dylan, "Familie weekend" forklarende han, det var jo fredag, åhh han elskede fredage! Men mest lørdage og søndage, så kunne man sove længe og man slap fra skole. "Dylan skal ikke med" sagde Matthew så denne gang alvorligt og stirrede Toby lige i øjnene, "Tody.. Dylan skal ikke med.. okay.." sagde han og så tiggende Toby i øjnene, der vred sig lidt i stolen, det vat tydeligt at han følte sig splittet. Men Matthew ville ikke have Dylan med, ikke til det her.. det her var familie.. og han var bange for at nogen fra deres pack måske ville kunne genkendte Dylan.. og han ville virkelig ikke være den idiot der havde taget Dylan med.. og lavet rod i det hele.. nej nejnej. "Okay" mumlede Toby bare, men Matthew var ikke helt sikker på ham.. ikke endnu.. okay det kunne snakke om det sener. "Okay så Dylan, hvad siger du til at vi finder noget tøj til dig, så du ikke skal gå rundt i Tobys hele tiden.. du kan bare betale mig tilbage når du ved.. har fundet ud af hvor du kommer fra og den slags" sagde han og rejste d ahan var færdig med at spise og viste Dylan mod døren.. han skulle først møde om en time.. måske var det meget godt de gjorde noget sammen.. på en måde.. Toby så glad ud.. Jesus christ.

Dylan så lidt fra den ene til den anden og åbnede munden, og lukkede den igen. Og tav.. nej, han... det var jo ikke hans familie. Istedet fordybede han sig i sin kaffe, der var ret fantastisk, og fandt et æble som han kunne spise... han havde nok ikke spist noget hvis ikke Toby havde sagt noget om morgenad. God, he was really bad at eating, he should have like.. a schedule that told him when to eat! Men til gengæld var han åbenbart ret god til at lave kaffe! Det smilede han lidt af. Men hanfik den nær galt i halsen da Matthew pludselig henvendte sig til ham. "Øh.." begyndte han stilfærdigt og stirrede lidt på ham et øjeblik "Det behø..." begyndte han da han pludselig fik øje på Toby's ansigtsudtryk, og han lignede den.. gladeste lille hundehvalp, og Dylan fik den allerværste samvittighed ved at sige nej. Oh god.. okay. "Sure.." hviskede han så hurtigt.
Det tog ikke Matthew længe at blive færdig, så de sagde farvel til Toby og fulgtedes ned til Matthews bil, som Dylan satte sig ind i. Okay.. måske var han en lille smule mistroisk overfor Matthews intentioner, men HEY. Det var ham der havde bundet ham til hans seng! Nok. And been.. naked. OHMYGOD don't think about the nakedness! Dylan vendte brat hovedet mod sit vindue for at skjule den eksplosive rødmen på sit ansigt... aargh.

Matthew smilede bare da Dylan ligesom opførte sig pænt og sagde ja tak, han stolede nok lige så lidt på Matthew som Matthew stolede på Dylan. Han var dog næsten sikker på at Dylan ikke var spion fra et andet pack længere.. næsten.. men det betød ikke han brød sig mere om ham, han var stadig fra et andet pack, og de var ikke altid helt så gode venner med hinanden.. sååh.. hvorfor skulle han være det med Dylan? Han smilede bare lidt til ham i bilen, da han ikke forsøgte at blive venner med Dylan, havde de heller ikke så meget at tale om, så han skruede bare op for musikken og lod sekunderne tikke. Han stod ud af bilen ved siden af centeret og gik direkte mod døren, han havde en times tid inden han skulle møde ind, så det var egentlig ikke fordi de havde særlig travlt, men alligevel, Dylan havde jo intet tøj? Så de skulle jo næsten give ham et helt tøjskab, så lidt travlt havde de nok alligevel. Han startede ud ved en butik hvor han selv ville have købt tøj, men Dylans ansigtsudtryk fortalte ham at de skulle kigge på noget lidt andet en jakkesæt.. og sikkert også noget der var lidt billigere.. så.. så måtte Dylan trække ham med ind i diverse hipster butikker, og han ventede da tålmodigt. "Okay må jeg snart se eller hvad, du har været inde i prøverummet for evigt" mumlede han bare lidt halv opgivende, han hadet at shoppe.

Dylan sagde ikke rigtig noget til Matthew. Måske fordi de ikke lligefrem kom særlig godt ud af det med hinanden og Dylan havde efterhånden erfaret at han ikke selv var helt så smooth endda, når det kom til ord. Eller måske at han var mere elefant end elegant generelt. Måske var det også det faktum at han syntedes Matthew var pæn, og det derfor gjorde ham temmelig pinlig berørt når de skulle tale sammen.. og .. se på ham.. og være i nærheden af ham, ligesom nu! Argh, so freaking awkward.
Dylan skyndte sig ud af bilen og efter Matthew ind i centeret. Det første sted han førte ham hen var en jakkesæts forretning.. oh.. Dylan stod som forstenet og kiggede lidt på habbitjakkerne, og de pressede bukser der lå i pæne bunker på diske, og hvide skjorter i massevis. Han nåede knap nok at se på Matthew inden han åbenbart ombestemte sig og de fandt frem til nogen andre butikker hvor Dylan følte sig lidt mere hjemme. Han så sig i spjlet inde i prøverummet, vendte sig, drejede sig en smule... vendte sig igen, da Matthews stemme skar igennem den der monotone popmusik i baggrunden. Dylan sukkede lidt.. jesus, that guy. Han kunne ikke lade være med at skamme sig en lille smule over at kunne tænde på en person, der hadede ham så meget. Var det en kink? Tændte han på den slags? "Oh my god.." mumlede han foruroliget til sig selv, da Matthews utålmodige suk nåede ham. "Uh.. yeah.. just a sec.." sagde han og knappede den sidste knap i den der t-shirt/trøje ting. Den lignede mest af alt en baseball tee, men printet på fronten, der var lidt faded og rustikt gav den et lidt andet look. Udover det havde han valgt en sort hættetrøje som han havde taget ud over, og mørkeblå jeans. Han rødmede lidt mens han steg ud bag det der gardin og gjorde en bevægelse med armen som enhver model ville være blevet skuffet over, for han var ikke specielt model-agtig, nej. "Er det fint nok?" spurgte han og fangede Matthews blik.

Matthew var ikke rigtig den tålmodige type, som Dylan nok efterhånden havde fundet ud af, så det her var virkelig ved at tage livet af ham, kunne han ikke bare vælge et eller andet? Hvorfor var det så svært.. forhelved. Han skulle lige til at hive forhænget til side da Dylan kom ud, og havde tøj på, der faktisk passede til ham, og sad godt på ham, super! Matthew nikkede bare "Jep, wonderfull!" sagde han energisk og himlede lidt med øjnene. Han gik hen til Dylan og hev ud i hans trøje bagpå, først hætte trøjen og så den anden, han lavede hurtigt samme stunt med bukserne, og skubbede ham tilbage i prøverummet "Tag det af" sagde han utålmodigt. Da Dylan havde taget det af gik han bare ind og tog det fra ham, så valgte han noget mere tøj til ham rundt i butikken, uden rigtig at kigge på det, bare noget i blåt, og rødt, og sort.. bum bum bum.. han havde jo lige kigget størrelserne efter da Dylan havde tøjet på. Han betalte imens Dylan kom i det tøj han havde lånt, og så skyndte han ham ud af butikken med to store poser, som han i hvert fald ikke gad bære for ham, og vider til en ny butik. "Undertøj" mumlede han og skubbede ham ind af døren til Calvin Klein, hans ynglings butik. "De har altså ikke bokseshorts herinde.. men bokseshorts sidder også skide dårligt, og det er ikke det mest charmende.. så vælg noget, og så vi færdige" mumlede han bare, han vidste ikke hvorfor men han så nok Dylan som en type der plejede at gå med bokseshorts.. men de her sad stramt til, det gav et helt specielt look.. som Matthew godt kunne lide.. ja nu vidst han jo ikke om det ville klæde Dylan, men han selv så fucking godt ud i det.

"Okay, jeg går ind og skifter, og så kan vi..." begyndte han, da Matthew kom på benene og pludselig havde hænderne nede i hans trøje og i hans bukser. "Wha-what are you!-" begyndte han storrødmende, men han fik ikke tid til at snakke ud før Matthew havde beordret ham ud af tøjet. Dylan tøvede et millisekund, fordi det her var frygteligt, og han rødmede jo så meget at han kunne være død af det. Han rakte hurtigt Matthew tøjet, og kom i sit eget.. eller, det han havde lånt. Han var knap nok kommet ud før han havde poserne i hænderne og blev hevet videre til en ny butik. "Okay" sagde han, lidt tør i munden. He was killing him. Slowly, and painfully with his own awkwardness. "I.. Don't know.." sagde han så, og flailede lidt, fordi... hva fuck. "This?" sagde han så og greb noget random, and.. oh shit no! NO. Man thongs! "not those.." sagde han hurtigt og slap dem med det samme, inden han så sig om desperat efter noget andet der ikke var den mandlige g-streng. Endelig fandt han nogen briefs som så rimelig normale ud, og Dylan sværgede at det her måtte være den mest akavede shoppetur. Der var nok intet der overgik det her, ikke engang i hans gamle liv ville han vædde med at noget kom i nærheden af hvor frygteligt det her var. "These are fine.." sagde han så hurtigt, og prøvede på at lade være med at tænke på at det her var sådan nogen briefs som Matthew gik i. Oh lord.. what had he done.

Matthew kiggede lidt på ham da Dylan hev en g-streng frem, han grinede bare lidt af ham "Sure if thats your thing.." sagde han bare drillende, det kunne godt være det var lidt stødende, men Dylan var tydeligvis ikke til piger, det havde han ligesom understreget et par gange, og bestemt lige nu med hans heftige rødmen.. Jesus Christ. "Yearh thats fine.." mumlede han bare "Sure its your size, or do you wanna try them?" mumlede han bare, men Dylan var sikker så han tog et håndfuld underbukser og gik op til kassen og betalte. "So.. shoes?" mumlede han og kiggede på de sko Dylan havde på, aldrig havde han set et par sko mere slidte end dem Dylan rendte rundt med.. virkelig grimme sko. Så han trak ham videre til The Nike Store, hvor de fandt et par sko, Matthew købte et par ekstra, selv om Dylan var irriteret over det, og prisen for den sags skyld, men Matthew var ligeglad.. så havde fjolset lidt at skifte i mellem.. what ever. "And we are done" brummede han da de kom ud af sko butikken og Dylan lignede en der skulle vælte omkuld med alle de poser som Matthew ikke gad bære for ham. Han sukkede opgivende og tvang poserne ud af hænderne på ham og marcherede mod bilen. "Så hvor skal jeg sætte dig af henne, vil du hjem og skifte til noget af dit eget, eller har du et sted du skal være?" sagde han da han satte sig ind bag ved rettet.

Dylan mumlede bare et eller andet, som han heller ikke rigtig selv forstod, fordi den her situation var for pinlig til at oversætte til noget som helst, og oh my god, what did a dude have to do to just.. dissapear, sink into the ground. "Shoes?" gentog han dog da Matthew sagde det og rynkede sine øjenbryn "But.. I have shoes?" sagde han, det var ovenikøbet hans egne! "I don't need shoes.." protesterede han så, men Matthew syntedes åbenbart han havde brug for mange sko! "I don't need that many shoes, jeez, I can't wear both on the same time... Matthew!" protesterede han "I have shoes!" men han lyttede altså ikke.
De sidste poser gjorde ham en smule uligevægtig, og han snublede lidt over sine egne fødder idet Matthew tog poserne fra ham, og han måtte gå med som det der barn der ikke kunne finde ud af noget som helst. Han satte sig istedet bare ind ved siden af Matthew i bilen og så kort på sine sko.. de var da okay. "Hjemme.." sagde han så "Jeg tror det er bedre at få alle poserne af vejen, først og fremmest" sagde han og løftede hovedet og så kort på Matthew. He was an asshole. But he had still taken him out and done this for him.. Dylan sad tavs et par minutter før han så sagde "I know you hate me, but I just.. wanted to say thanks. I'm really grateful for this." sagde han så, og smilede så lidt til ham. For det var sandt nok. På trods af Matthews had til Dylan havde han stadig taget sig af ham. Det krævede nok sit at få nogen til at handle på den måde.

Matthew rystede bare på hovedet af ham "Shot up your shoes is ugly and broken, you need new ones" mumlede han bare, irriteret over Dylans klagen, men han forstod ham nok godt lide, han ville heller ikke lade nogen fremmed bruge så mange penge på sig, men nu havde Dylan bare ikke rigtig noget valg, så tak it or leave it.. og Matthew tvang ham til at tage imod tilbuddet, så sådan var det, en smule undertrykkelse i ny og næ skadet ham nok ikke. "You can where matching shoes.. idiot" mumlede han bare, Matthew gik faktisk ret meget op i mode, uden at være bøsset omkring det, men han havde brug for at se godt ud hele tiden, han var ansigtet ud ad til i firmaet, han kunne ikke bare møde op i slidte fodboldt shorts og en cap.. den gik ikke. "Jep, så køre jeg dig hjem, men så skal jeg også på arbejde" mumlede han, det betød.. ikke mere tid til dig Dylan.. altså han havde fået nok af Dylan for en dag.. jep. han kiggede kort på ham da han sagde tak og skar bare tænder, "Whatever dude.. im not doing this for you.. im only doing this because of Toby.." sagde han bare surt, han havde ikke lyst til at være venlig okay.. "And dont think you can split us up, it thats what you are trying.. me and Toby is like brother and I am not letting you come between os again.. even if i had to pretent to be nice to you.. i stile hate you" sagde han så bare og parkede bilen. Han vendte ikke på Dylan, og lod ham bære poserne den her gang. Da de kom ind smilede han hurtigt til Toby. "Heeeej! Har i haft det sjovt!" råbte Toby der kom ned af trappen med en pakket skole taske. "Hey Toby! yearh lots of fun.. im going to work now, see you guys later" brummede Matthew og skyndte sig ud. Toby smilede bare "So he was nice to you? Did you become friends with him?" spurgte han Dylan.

Dylan så på Matthew mens han erklærede sin kontinuerlige ufred med Dylan og nikkede så. Han havde ikke forventet andet, men han sagde ikke mere. Da de kom ind og Toby pludselig kom ned af trapperne var Dylan nær faldet i poserne igen. God... damnit. Han smilede dog hurtigt til Toby. "Bye.." mumlede han roligt da Matthew gik. De måtte vel hellere.. holde facaden oppe overfor Toby. For Toby's skyld. Dylan var nød til at minde sig selv om at det ikke ville blive ved.. forhåbentlig kunne han snart huske hvem han var og hvor han kom fra. Så kunne Matthew og Toby vende tilbage til deres liv. Han stod og hang lidt med poserne i sine egne tanker da Toby brød ind og hev ham ud af dem "Uh.." sagde han forvirret et øjeblik "Yeah! Yes.. definately.. friends, it was fun. Loads of fun!" skyndte han sig så at sige og smilede til Toby "He can be a really nice guy when he wants to" tilføjede han. Løgn, efter løgn.. "Og vi fik virkelig shoppet en del.." tilføjede han så og rynkede kort på næsen. Han var vidst ikke shoppetypen. Nej. "Jeg går ind og ligger det her, og så smutter jeg også.. hvis du venter i to minutter så kan vi følges?" tilbød han så. Han var ligeglad med om Matthew hadede ham. Han ville gerne gengælde Toby's venlighed, og han var ligeglad med om han var nød til at lyve for at opretholde en facade der gjorde knægten glad. Lige nu var Dylans eneste bekendte nemlig kun ham og Matthew. Og Matthew hadede ham inderligt, derfor betød Toby en hel del for Dylan lige pludselig. Han smilede hurtigt og skyndte sig ind og satte de der.. hundrede poser fra sig et sted hvor der ikke var nogen der faldt over dem, og løb ud til Toby igen "all good? Let's go?" sagde han. De splittede op nede på gaden, fordi Toby jo skulle i skole, og Dylan skulle.. finde noget arbejde! Jep!

Matthew fik tidligt fri da det var fredag og han skulle ikke arbejde i weekenden, det var rart. Han kunne dog ikke lade være med at tænke på at han blev nød til at besøge sin mor, og Toby skulle med.. men hvem skulle så babysitte Dylan? For han kom under ingen omstændigheder med.. det var der ingen der gjorde, heller ikke de personer som Matthew godt kunne lide. Når der var familie møde, så var der familie møde, og ingen udefra.. altså folk der ikke var en del af deres pack, var ikke velkommende. Det havde han så ind til i morgen til at finde en smart løsning på, ellers måtte Dylan jo bare hænge ud selv, det var vel ikke noget problem, måske kunne han smide ham af på en mandestrip klub, så kunne de hente ham sener.. hah.. han ville hade ham endnu mere hvis han gjorde det, men tanken var stadig sjovt. Han passerede Dylans poser i gangen og stirrede lidt på dem, han havde brug for at de ikke stod og flød, ikke fordi det flød på den måde.. for de stod da pænt og ind til siden.. men.. han var perfektionist, og poser passede bestemt ikke ind i hans indretning. Han sukkede opgivende og tog de satans poser og gik ind på sit værelse, imodsætning til Toby som havde like.. et skab.. med 4 hylder til hans tøj, havde Matthew et walk in closet, der var formet som en cirkel, og tøjet hang på et stativ der gik rundt langs hele væggen, oven over var der hylder hvor resten lå foldet sammen, og under tøjet på bøjlerne på stativet, stod skohylderne, der var næsten fyldt. Han fandt en tom hylde, og begyndte så at hænge Dylans tøj op, og lægge det sammen, rive mærke af og stille skoene på plads, så det til sidst så pænt ud.. Dylans tøj var det mest farverige i hele Matthews skab.. han havde mange sorte og grå jakkesæt.. hm. Han ryddet op efter sig satte han sig i stuen hvor han fyrrede op for pejsen, for det var fredag og det regnede og han ville gerne skabe lidt hygge.. lidt stemning.

Dylan fik faktisk et job, det overraskede ham, men der var åbenbart en lille cafe i Aterswell centrum, hvor bestyreren syntedes han var aldeles sød og cute, og havde et mystisk look med de dersens øjenfarver! Skidt pyt med om han var lidt klodset. Det regnede hun med at hun kunne rette op på. Og desuden så havde hun en bror som hun gerne ville introducere ham for! Dylan havde været taknemmelig, men også grinet lidt da hun også ville sætte ham op med hendes bror og bedt om at få lov at vente lidt med at møde ham til et andet tidspunkt. Dylan kunne ikke helt.. se sig møde nogen.. gå på date og sådan... det ville være mærkeligt, han kendte jo ikke sig selv. Hvad skulle han snakke med folk om?
Nej. Han skulle nok slet ikke indlade sig med nogen på noget tidspunkt mens han ikke havde nogen hukommelse andet end sit navn. Men hey, han havde fået et job! Det var ret sejt. Han smilede lidt for sig selv, og tog tilbage til Toby og Matthews lejlighed. Da han kom ind, var der tændt stearinlys og Dylan kunne dufte brænderøg. Han stoppede automatisk i gangen, og stod et øjeblik. Burde han vende om? Hvad nu hvis der var nogen han ikke kendte? Det var jo ikke ligefrem den slags stemninger der som regel var i lejligheden.. Alligevel vandt hans nysgerrighed dog, og han gik ordentligt indenfor, og stødte nærmest ind i Matthew as he did so. "Oh, wow hej" sagde han hurtigt, og lettere overrumplet.

Matthew ventede på at Toby ville komme hjem og lave noget aftensmad, de fik altid god mad i weekenderne, når der var ekstra tid til at lave det, og ingen stress på. Han satte sig i sofaen i stuen oven på foran pejsen og gav sig til at læse, en bog han havde lånt på biblioteket. Han så op da døren gik op og smilede fordi han regnede med at se Toby så de kunne komme i gang med deres sædvanlige fredagshygge, desværre var det bare Dylan og Matthew kunne ikke lade være med at se lidt skuffet ud.. han havde glemt Dylan også var der.. ingen fredagshygge til ham. "Hey Dylan" mumlede han bare, han orkede ikke at være sur lige nu, "Jeg har lagt dit tøj sammen i mit skab på mit værelse, så du kan jo bare skifte hvis du vil og smide det du har på til vask" sagde han roligt og sendte ham et forsigtigt smil, selv om han ikke gad være sur, så gad han heller ikke være venlig.. det var bare.. sådan.. det nødvendige. "Fulgte du med Toby, eller ved du om han snart kommer?" spurgte han inden Dylan gik. "And Dylan!" kaldte han for at standse ham inden han forsvandt. "Can you go to the kitchen and bring me a bottle of wine, and a glass maybe.. you can have one as well if you like" mumlede han og trak på skulderen "Thanks" sagde han hurtigt inden han vendte tilbage til sin bog.. hvis Toby ikke var der til at koste rundt med, så kunne han vel gøre det med Dylan.. og fodre ham med alkohol som belønning, yearh whatever.

Dylan så kort på Matthew, og så lidt væk.. rundt.. ned i den pose han havde, lidt på kaminen, lidt væk igen.. god, sikke en stemning de kunne lave! Dylan havde lyst til at sukke, men det ville også bare vise hvor frustreret han var over det. Og det kunne han ikke have. Så han trak bare kort på smilebåndet, og nikkede så stille. "Jeg ved ikke hvornår han er tilbage, jeg har været... ude" sagde han så, der var ingen grund til at gå i detaljer. Matthew var ikke typen man hyggesludrede med, Dylan havde lært sin lektie efter han prøvede at fortælle Matthew at han kunne huske sit navn. Det med at fortælle ham noget som helst... nah. "..Yeah sure, okay I guess.." sagde han stille, og gik ud i køkkenet og fandt vinen og et enkelt glas. Han havde ikke lyst til at drikke. Han vendte tilbage til stuen og satte flasken på bordet, og glasset ved siden af til ham "Enjoy" sagde han og sendte ham et kort smil, inden han forsvandt ind på Matthews værelse for at tage et bad og tage noget af det rene tøj på. Yeah, that sounded nice. Og! Han havde nær glemt sin nye uniform! Han åbnede sin pose og hang det op på en bøjle sammen med sit tøj, han måtte hellere holde det samlet så Matthew ikke fik et hysterisk anfald. Han virkede lidt som typen der ville dø hvis noget stod forkert. Det fik faktisk Dylan til at smile lidt... Men hey, så frygtelig var han ikke at han ville lave rod i Matthews garderobe. Nej. Istedet samlede han et sæt tøj, og forsvandt ud på badeværelset hvor han tog et bad. Et langt et, i tilfælde af at Toby kunne nå at komme hjem i mellemtiden.

Matthew nikkede bare, nå ja men Toby var nok på trapperne, han kom aldrig sent hjem om fredagen, faktisk plejede han at have fri tidligere end Matthew, hvilket undrede ham, men nå ja, det kunne jo komme alt muligt i vejen.. måske havde Toby fået en eftersidning eller sådan noget, det ville ligne ham. Han så op igen da Dylan kom med vin og et glas, nå nå. Han nikkede bare "thanks" brummede han og hældte op tog en tår ingen han vendte tilbage til sin bog og nød varmen fra pejsen. Han lyttede lidt til bruseren og faldte ind i en rytme lukkede øjnene og faldt måske også lidt hen. Han var i gang med sit andet glas vin da Dylan stak hovedet ind og han så op og fangede hans blik, han havde det godt. "Toby er ikke kommet endnu" sagde han bare og trak på skulderne, hvad var klokken fem? Det var der omkring Toby gik i gang med at lave mad.. så spiste de altid sådan ved halv syv tiden.. hvor fuck var han blevet af. "Du må altså godt tage et glas imens vi venter på Toby" mumlede han og nikkede mod vinene og smilede kort til Dylan.. argh han var sulten.. wtf Toby!

Dylan så lidt på Matthew da han kom tilbage ind i stuen, og der var ikke nogen Toby. "Hvor.." begyndte han, men Matthew svarede ham nærmest med det samme... "Hm.." mumlede han stille, og gik ind i stuen og satte sig ned. Han burde dukke op lige om et øjeblik.. men der gik et øjeblik, og så et til... og et til. Helt ærligt. Dylan skævede til Matthew da han tilbød ham et glas vin, og smilede til ham uden at se ud som om han også ville myrde ham. Okay, det kunne han nærmest ikke sige nej til. "Det er måske en ide... tror du jeg skulle lave noget mad?" spurgte han så.. han kunne da godt give det et forsøg? For Toby havde jo advaret ham om at Matthew ikke kunne lave mad, så kunne Dylan måske? Han fandt et vinglas og gik ind og skænkede et glas til sig selv og så kort på Matthew inden han tog en tår. No harm there... Godt nok var Dylan ikke gammel nok til at drikke, men han havde også taget Toby med ud og drikke så... han var ikke specielt hellig omkring det. Desuden var det en overraskende god vin. "Wow.. this is a good one?" mumlede han overrasket. Men det skulle måske ikke komme bag på ham, nu hvor Matthew var så intens omkring sig selv.. og sine ting.. og alt muligt. Han tog en langsom tår mere.. fordi vinen var god og han var nød til at prøve det bagerst på tungen og... okay måske havde han drukket vin før i sit liv, måske interesserede han sig ovenikøbet for det? Det fik ham til at smile lidt. "Wanna get cooking?" sagde han så glad til Matthew.

Matthew smilede bare kort og prøvede at vende tilbage tin sin bog, men det var faktisk svært at koncentrere sig.. nu.. desuden var det også smadder uhøfligt, men han vidste simpelthen ikke hvad han skulle tale med Dylan om, Dylan havde vel ikke noget at tale om alligevel, han vidste ingen ting om sig selv. Han surmulede nok lidt, han var irriteret på Toby, og den her trykkede stemning gjorde bare det hele værre. Han smilede kort til Dylan da han endelig tog et glas vin, måske kunne lidt alkohol få dem til at løsne lidt op.. ikke fordi han havde lyst til at blive venner med ham, men altså.. de kunne jo ikke blive ved med det her.. de kunne vel godt snakke sammen, kunne de ikke? Åbenlyst ikke lige nu i hvert fald. "Mhmm" brummede han og smilede og rystede så på hovedet "No Toby is always making the food" sagde han og sendte ham et smil "Vi plejer at få rigtig god mad om fredagen, han planlægger altid et eller andet.. så jeg synes ikke vi skal begyndte på noget hvis han kommer hjem om lidt.. så bliver han nok bare skuffet.." sagde han og trak på skulderne, han tog endnu et glas vin, og faldt lidt ind i sin bog, imens klokken nærmede sig seks. Han gav op ti minutter over seks, og Dylan lignede en der ikke kunne tåle at drikke alkohol, var han fuld? Han fandt sin telefon og ringede Toby op, men han svarede selvfølgelig ikke. "Okay fuck him, im ordering pizza, you want one too?" spurgte han Dylan og tastede nummeret ind til pizzeriaet og så lidt på Dylan og sendte ham et smil "drink some more" brummede han bare, han synes næsten det var sjovt.. måske kunne han drikke Dylan fuld? Wow! Ide! Hvorfor havde han ikke tænkt på det noget før!!! Når Dylan blev fuld ville han måske huske noget om sig selv, sådan fungerede det! Det skulle fungere, han var næsten sikker på det ville virke. Han vidste præcis hvordan han skulle drikke Dylan fuld.. hvis Dylan ikke var med på ideen altså. Men nå ja.. de måtte nok heller få noget mad først "Yearh to pizzaer tak.. ja nummer 8 ja.. Dylan hvad skal du ha på din pizza?" spurgte han igen og tog en slurk af sin rødvin.. fremragende.

Dylan nikkede stille "Oh.. okay, I get it" sagde han og smilede kort til ham. Okay.. okay, det her var fremskridt. Matthew havde løsnet lidt op? Måske skulle han alligevel være lidt forsigtig, men derfor behøvede han ikke være så tilbageholden måske.. og måske, kunne han smile lidt mere til ham uden at få dødsblikket. Der gik længe... og stadig ingen Toby. Og Dylan var på sit tredje glas vin og var begyndt at blive lidt.. ør i hovedet og varm i kroppen. Måske kunne det endda ses på ham, Hans måde at sidde på var blevet lidt mere afslappet, han var generelt ikke så anspændt.. havde nemmere ved at tale. Lidt mere ro. Han så op da Matthew rejste sig og besluttede de skulle have pizza. "Uhm.. yeah, sure" sagde han stille, og så efter ham da han fandt sig en telefon. "Hvis du skal have en nummer 8, så skal jeg have en nummer 9!" grinede han og tog en tår af den der vin... det var virkelig en ret god vin. Det var vidst lidt uhyggeligt.. måske skulle han... Han sukkede, måske skulle han prøve at slappe lidt af. Tage det roligt, Matthew havde trods alt ikke bundet ham til nogen seng endnu, så måske kunne de faktisk holde hinanden lidt ud, til Toby kom hjem. Stemningen var i alt fald lettet en lille smule, det var meget rart. Thanks to the great wine! "What's a number eight?" spurgte han så lidt fraværende mens han sad og kiggede ned i sit glas. Lettere tipsy.. eller måske heavily tipsy.. guess he was kind of a light weight in drinking.

Matthew stirrede lidt på ham da Dylan lavede en form for en joke, som han ikke forstod, men han kunne høre på hans toneleje at det burde irritere ham, det var drillende, så han tog et hurtigt meget bevidst valg, han gav altid igen, "Ja og en nummer 7.. fedt.. tak.. ja adressen er.. jep.. ses" mumlede han ind i telefonen "20 min" mumlede han og gik hen og samlede den tomme flaske vin op og gik nedenunder for at bytte den til en ny.. de skulle have noget at spise inden det gik galt, ellers lå Dylan bare og kastede op ude på toilettet om en time.. måske skulle han vente med vinene lidt, bare til der kom mad. Han stilte den fra sig på spise bordet, og dækkede op til to.. super. Han gik oven på igen og smilede kort til Dylan "Lots of meat and cheese.." sagde han drillende, han var helt sikkert en kød fyr, masser af kød.. fuck salat. Han prøvede at ringe til Toby igen, men den gik bare med det samme på svare. Der gik cirka to minutter og så fik han en sms fra ham.. Der stod kun at han ikke kom.. ikke andet.. bare: Im not comming.. wtf? Azazel skrev med det samme tilbage: WHAT THE FUCK! WHAT DO YOU MEAN YOU'RE NOT COMMING!?? GET HOME, NOW!. Han sendte den irriteret til Toby, hvad fuck havde han gang i? Idiot.

Dylan smilede skævt til ham og grinede lidt "Well being adventouros on my behalf? How sweet of you!" grinede han "You have a lousy humor" drillede han så, og så efter ham da han gik og så lidt rundt. "Can I help with anything?" sagde han halvhøjt så han sikrede sig Matthew hørte ham og stilnede lidt igen så han kunne høre hvis der kom noget svar. Men der kom ikke noget, ikke før Matthew kom tilbage og begyndte at snakke om pizza "Mmhm.. sounds good, very.. meaty and cheesy" mumlede han for sig selv, og rejste sig op og betragtede ham kort "Prøver du at få fat i Toby?" spurgte han så, og hørte Matthews mobil brumme "Hvad skriver han?" spurgte han så stille.
Dylan hørte dog pizzamanden før han ringede på, og istedet for at blive stående og høre hvad Toby havde skrevet vendte han sig mod døren "I got it.." sagde han så roligt, og gik hen til døren. Han havde stadig nogen af de penge som Matthew havde givet ham til at klare sig på en af de første par dage... så han var dækket ind. Pizzamanden ringede på idet Dylan åbnede døren, og han sendte ham et lidt skævt smil "Thank you so very much, have a nice day!" sagde han og rakte manden pengene, og lukkede så døren bag sig "Look! Food in a bag... in carton.. food wrapped like presents.." mumlede han filosofisk mens han tog maden med ind til bordet. Han var ikke så fuld han ikke kunne gå! Oh god no! Please! Selvom han var svagdrikker kunne han godt håndtere det!

Matthew så op og sendte ham et smil "Maybe" mumlede han bare, han havde en hel fin humor, han forstod bare ikke Dylan, så nemt var det.. men han havde ikke noget godt svar til det, hvordan svarede man på humor som man ikke forstod.. det var nok bedst at lade være så kom de ikke op og skændes over et eller andet åndssvagt. "Yearh.. his saying that his not comming.." mumlede han bare irriteret over Toby, og irriteret over at det betød at han nu skulle være sammen med Dylan, alene hele aften.. hmm.. nå det hjalp ikke at surmule, han måtte vel bare.. få det bedste ud af det.. med det mente han at blive så fuld at han var ligeglad. God plan. Han smilede bare kort til ham og fulgte ham nedenunder da Dylan råbte op om mad, han satte sig til bord og nikkede "Nice.. now eat" mumlede han og åbnede så den anden flaske vin og hældte op til dem begge inden han satte tænderne i et stykke pizza. En halv time efter var han både mæt og fuld og det så ud til at Dylan også var, så han forslog de gik oven på igen, og foran pejsen åbnede de endnu en flaske vin.. fuld.. mhmm.. det var nu en god vin. "So.. what do you wanna do now?" spurgte han Dylan, for de sad egentlig bare og stirrede ind i ilden, og det var da meget hyggeligt.. og meget varmt.. men.. det var lidt for stille.. måske skulle han sætte noget musik på? Der måtte da være et eller andet de kunne snakke om.. noget de havde til fælles.. et eller andet? Hmm.

Oh boy.. Maybe if Matthew had known what would happen to the shy werewolf, he wouldn't have gotten him drunk, but truth be told.. Dylan havde ikke særlig mange grænser når han fik alkohol, og det gjaldt også grænser for at tie stille indimellem. Men det var der selvfølgelig ikke nogen af dem der kunne vide. "God we should have code names, that would be so cool.." mumlede han ned i sin pizza. Egentlig lagde han ikke rigtig mærke til de blev ved med at drikke vin.. det gjorde de ligesom bare. Han smilede roligt til Matthew da han foreslog de skulle gå ovenpå igen og nikkede så. Han fulgte med og endte op med at sidde lidt henslængt. "Uhm.." mumlede han tænksomt, mens han så på flammerne. "Yeah! I know! Actually, I got a job today!" sagde han så glad og smilede til Matthew "The woman who hired me was all like you've got funny eyes, people will love it" sagde han og grinede lidt. "What do you think? Blue.." sagde han og lukkede sit brune øje "or brown" sagde han og lukkede sit blå øje og åbnede det brune og smilede lidt skævt inden han tog en tår mere af den der vin. "Hey.. handsome.. you should tell me something about yourself, I don't even know your favorite color?" sagde han og betragtede ham mens han satte sig bedre til rette, og ventede.

Matthew stirrede lidt på ham "For what purpose?" grinede han bare, wtf? Han tjekkede sin telefon igen, men Toby havde ikke svaret.. åh han slog ham ihjel i morgen.. hvis han nogen sinde havde tænkt sig at komme hjem igen altså.. fuck him. Nå.. det lød til de bare skulle snakke, så kunne han lige så godt sætte noget musik på jo, han rejste sig og stod lige.. fandt balancen.. og gik hen og satte en plade på grammofonen. "You like David Bowie" mumlede han og valkede tilbage til sofaen og satte sig ned. "Aha? At a stripclub so?" spurgte han, for det lød lidt som det var sådan et sted han havde fået arbejde.. det med at kunderne ville kunne lide hans øjne.. hm? Han kiggede lidt på ham imens han lavede det med sine øjne og trak bare på skulderne "I like them both" mumlede han bare, han havde ikke rigtig nogen øjenfarve han fortrak, blå var pænt og brunt var pænt.. på hver deres måde, og Dylan havde lidt af begge, så han skulle jo bare være glad for det. Han drak en glas mere.. mhmm det var godt. "Handsome?" grinede han og rystede lidt på hovedet af Dylan.. uff. Så han valgte at smide sokkerne og trække trøjen af, så han sad i sin stramme hvide t-shirt.. for fuck.. det var varmt foran ilden.. mhmm. "I dont have one.. do you?" mumlede han, det var et åndssvagt emne.. men det var da noget Dylan kunne svare på. "What do you think you where doing in your former life?" mumlede han så, det kunne de vel godt snakke om.. måske ville det få Dylan til at huske noget, når de snakkede om ham. "Maybe you where in porn" drillede han ham.. hæh.