Hjerternes Fest ~ Millicent

" Er du tosset, der er da dødsstraf...et eller andet sted i verden...hvis man lader hånt om en mistelten!" Klukkede hun og purrede op i hans mørke tykke hår.
" 2013" mumlede hun til hans kommentar, hun havde ikke tænkt sig at trække noget som helst af, inden nytår....selv om hun døede langsomt med ham så tæt på.
Hun blev smidt af, hvilke nok var et smart træk, eller var hun blevet siddende til den 31midnat, og så tavet ham lige der på sofaen, men istedet fik hun lidt hold på sig selv...og brød ud i et latter anfald da Stephen på komisk vis , kom ned i sofaen da han spottede Gaston.
" hør nu her...jeg skal ikke mere, men helt ærlig..er du nu også HELT sikker på der intet er sket mellem Gaston og dig, for du virker meget urolig ved tanken om at møde ham" hun sendte ham et spørgendede blik, og rejste sig op.
" vi kan gå et smut ned til det store springvand....og så....så kan vi tage hjem, hvis du vil?" Sagde hun og rakte en hånd ned mod ham.

Stephen strakte hals, for at se hvor Gaston var, men da han ikke kunne spotte ham, tog Stephen imod hånden og rejste sig op. "Der er ikke sket noget, ikke ud over at jeg er flygtet fra hans kamera og jeg tror absolut ikke jeg bliver populær hvis jeg vender tilbage uden også at have været et smut forbi ham. Men ..." Han blev pludselig meget tænksomt. Han drev med hende ud til springvandet, hvor han fortsatte hvor han havde sluppet, som om intet underligt eller mærkværdigt var sket. "Jeg kunne sige at jeg havde glemt alt om ham, du er jo min forlovet og han vil sikkert forstå at kærlighed får en til at glemme." Spåede han løs og syntes selv at være vældig stolt over sig selv. Nu var han udrustet til at tage imod Gastanken, selv hvis den var fyldt til randen med gas.

" årh min skat, jeg er sikker på han bare synes du er sød.JEG synes jo du er sød, ik...og jeg er da heller ikke farlig med min mobil nær jeg tager billeder af dig" hun smøg sig ind til ham, som en mis op af benet på sin elskede herre.
" Jeg kunne godt lide de billeder, måske skulle jeg tage nogle nye af dig? Så går tiden med noget lækkert, indtil årskiftet" forslog hun og lod næsen snuse hans duft til sig, da den gled op af jans hals.
" springvandet er den vej her, ud gennem de sorte døre...over there" dirrigerede hun vejen.
Der var ikke mange, men en mindre gruppe af folk havde fået den selvsamme ide at se springvandet,der bestod af noget der lignede parafumeflasker der hældte indholdet ud

Hvad Millicent fandt facinerende ved spruttende vand, forstod Stephen ikke, men kommenterede det ikke. Han stod pænt og kiggede på vandet i et par sekunder, før han så vente fronten mod sin ledsager. "Hvorfor har i sådan alt muligt tilhørende arbejdspladsen. Tager i billeder her?" Spurgte han nysgerrigt og kastede et blik rundt. Det var langt bedre end hans arbejdsplads som også var hans hjem. Det var slet ikke så fancy.
I samme øjeblik Stephen så muligheden for det, trak han Millicent ind til sig og lage armene omkring hendes talje. "Hvad vil du her ude, trække vejret, ryge, snakke med nogle eller bare kysse?" Han små grinte og pressede sine læber mod hendes hals. Selv kunne han ikke se hvad de skulle, men hun havde en speciel logik der ikke altid førte til at han forstod hende.

" Mclavender har sin egen parafume serie.Det er vist meget normalt blandt modehuset og hvis du ser nøje efter, er hans logo mejslet ind i de store flaconer, som springvandet forstiller.
Men udover det, så ja....der bliver somme tider lavet shoots her.Hele serien med mig i undertøj til Ezquire og smykke serien i undertøj på en stige , de er begge skudt her faktisk"
Nu var hun lige i et rigtig fint arbejdsflow, og på to sekunder var det skudt i sænk, og tankerne henledt på Stephen da hun fik hans arme omkring sig og blev mødt med søde drillende ord og hans læber mod sin hals.
Årh nej....det var jo nærmest farligt at skulle med den mand hjem efter festen, hun ville umuligt kunne modstå.
Hun kælede sin vej fra hans hofter og til hænderne lå på hver af hans skuldre, imens hun lukkede øjnene og gav sig hen til følelsen af hans læber mod halsens hud.
" Mmm var der ikke noget med vi aftalte at du skulle sætte mig af hos mig selv efter festen, eller sådan noget?" Det dæmrede svagt at de havde aftalt det, men så måtte Stephen jo tage sig af Ally, for den var stadig hos ham.

Som en anden idiot gloede Stephen på springvandet og så så pludseligt guds lys. Han grinte efterfølgende for sig selv. "Jamen hvor i dog kan." Så længe han ikke skulle have det der hjemme, så syntes han da den var ganske orginal. Ikke videre køn i hans hoved, men den var da fin fin. Glæden blev dog straks ryddet af vejen. Millicent ville hjem, helt hjem. Det fik trukket gevaldigt ned i Stephens mundviger, mentalt. Der var ingen grund til at blotte det for en hver sjæl der så på dem.
"Det ved jeg ikke, men hvis du gerne vil, så kan det godt lade sig gøre." Selvom han ihærdigt forsøgte at dække over hans utilfredshed ved at hun skulle helt hjem, tvivlede han på om hun ikke godt alligevel kunne høre det eller så mærke det i hans greb som han ubevidst havde gjort strammere. Stephen fik derfor travlt med at løsne op, så det virkede ganske normalt, hvilke nok tog ham endnu mere på fersk gerning.
"Altså jeg har en varm seng der hjemme, hvis du kunne være interesseret og jeg lover ikke at røre dig."

Om hun ville? Nej...egenlig ikke.Hun lå gerne fastspændt ind til ham , uden mulighed for at skulle noget andet , i et par måneders tid.Men dette var jo ikke luge et tilbud i virkelighedens verden.
Hans muskler i armene spændtes og Millicent kunne mærke at han holdte bedre fast.Hun lagde kærligt den ene kind, hvilende mod hans bryst og lyttede efter hans hjerte.
Mon han ønskede det anderledes, at hun tog med? Hurtigt blev hun løsnet , men hans tilbud afslørede om noget, hvor Stephens tanker havde været.
Hva fanden.Nogle kampe var til for at tabe...eller opgive, og ikke alle budskaber skulle afsendes.
Hvis Stephen helst ville stoppe hende ned i hans seng i aften igen....og Millicent helt ærligt ville savne ham og ligge og vende og vride sig, i sin egen tomme seng- hvorfor skulle hun så lege kostbar og sige nej?
Hendes hænder gled ind under hans pæne blazer, og pege fingerne hægtede sig som små kroge i buksekanten, så hun kunne trække ham lidt ind mod sig.
Hun rettede sig op og fangede de mørke øjne, som hun var så fortabt i...." tag mig med hjem, vil du ikke nok?"

"Men hvis du gerne vil hjem ..." Forsøgte Stephen sig først med, selvom han udemærket vidste at han var taget med 'bukserne nede'. Han bukkede sig ned for at fange hendes læber i et lille øjeblik, det skulle ikke være særlig lang tid, men alt i ham var bestemt ikke enigt med hinanden. Efter endeligt at have fået det hele til at lystre, rettede han sig skyndsomt op med et smørret grin plastret på læberne. "Jamen så smutter vi nu."
Hvis ikke Millicent ville gøre modstand, ville han som et lille barn der havde fået sit største ønske opfyldt, slæbe hende med sig ud i en næsten løbende fart. Stephen havde fået en idé og ville straks føre den ud i livet, det kunne ikke gå stærkt nok så da de kom ud i bilen var han hurtig til at gasse op. Turen gik ikke hjem, men ud af byen hvor en fin måne hang og lyste vejen op.

Han var taget med bukserne helt ned om anklerne,true ... Men Millicentdroppede trusserne frivilligt. "Nej, jeg vil helst være hos dig " mumlede hun i et svagt øjeblik ,hvor hun ikke skænke
de bukserne en tanke,men bare lod sit hjerte tale.
"Hey... Sikke en fart , eh... Burde vi ikke lige sige farvel eller. ... " de var stort set ved døren hvilke fik hende til at opgive det foretagende.
Godt på plads i bilen ,lænede hun sig ind over Stephen og kyssede hans kind,inden hun hægtede selen fast.
" Vi skal have en speciel sele til mig. Det er ikke så godt selen sidder ligeder på mavsen , hvor Virus er. Hvis du bliver nød til at bremse hårdt op..." Forklarede hun ,og lod gaderne passere.
" Øjm... Skatter... Undskyld , men du skulle altså have drejet der... Til højre,nu kører vi jo den forkerte vej .... Ud af byen faktisk.. ?!" Udbrød hun promte ,da Stephen ikke tog den rigtige vej hjem til ham , hun drejede dig og så ud af bagruden , hvordan de efterlod byen bag sig.
Hun så spørgende på Stephen, hvad havde han nu gang i ?

Stephen frydede sig, hvilke ikke var svært at spotte i hans ansigt, der strålede glædeligt. "Det ved jeg da godt." Det lignede næsten han forsøgte at sprække sine mundviger, så langt oppe under ørerne sad de. Da de kom til parkeringspladsen ved stranden, blev bilet stoppet og han steg ud. Omme på den anden side, trak han Millicent med sig ned mod strandkanten. "Har du nogensinde prøvet at vinterbade om natten?" På en eller anden mystisk måde, havde han trukket smilet en tand mere op, mens han smed tøjet og hvis ikke Millicent var hurtig nok, så ville han smide hende i baljen med tøj på. Kjole eller ej.
Da han kom ud med vand til omkring livet, dykkede han under i noget der mindede mest om et bad i isterninger, men det var vældig opkvikkende. "Spontanitet hedder det." Fik han lige sagt, før han igen kastede sig ned i vandet og svømmede rundt til han fik varmen en smugle.

Millicent begyndte at overveje om han burde køre bil , eller om de skulle have ringet efter en taxa hjem ? Hun mente der var en god lille risiko for at Stephen havde frådset led promillerne , og havde fået en tår over tørsten , da Millicent var inde og tale arbejde og Stephen hyggede med Gaston.
"Det er med vilje ?" Lød det mistroisk fra hende og hun så på ham, komplet uden at følge ham , da bilen blev parkeret bed stranden.
" Jamen okay " svarede hun og fejltolkede hans store smil til en aften gå tur ved vandet.
Hun begyndte at spænde sin ankelen af, da jun troede de skulle ud at gå i vandkanten , så hun kløede sig lidt bag øret, i en eftertænksom handling og så derefter skeptisk på ham.
" Aften bade, neeej ... Faktisk" -men så halede han afsted med hende.
Skoene blev smidt oppe ved bilen og inden de nåede vandet, var hendes modstand stukket af. Why the hell not?
" Så du vil bade ?" Hun smilede listigt og sendte den gud hun ikke troede på, en stille tak for at have taget noget smart undertøj på, for hun ville altså ikke af med det hele. Så kunne hun køre hjem i en rør kjole - iden undertøj bagefter.. Pyt.
"Du er genial... Lad os bare " begyndte hun og fumlede med lynlåsen . Få sekunder senere gled kjolen ligeså stille ned og hun kastede et blik på Stephen . Han var allerede i vandet.... Legesyge unge! Hun trippede ned , dyppede tæerne og alt på kroppen afslørede at Millicent frøs. " Vanvittigt " brokkede hun sig, som vandet stod omkring hende , da hun lod sig vælte bagover og landede på ryggen. Hun kom op igen og rystede håret , som en lille vapper, inden hun svømmende over mod Stephen.

Stephen stod og ventede på Millicent. Da hun kom ud til ham, slog han armene om hende og pressede hende ind mod sin egen kolde krop. "Det er da en skam at ødelægge det tøj." Han trak lidt i stroppen på hendes BH, før han trak hende under vandet så kun deres hoveder var ovre. "Er det ikke dejligt? Det bliver bedre når vi kommer op." Forklarede han, mens han stadig beholdte smilet trods det var knap så gigantisk.
Han svømmede om bag hende og lage armene omkring hendes arme. "Du er sikker på at Virus ikke tager skade af koldt vand?" Spurgte han drillende og lod armene glide ned omkring hendes mave. "Vi kan smutte op nu hvis du vil og ellers har vi hele natten og havet." Han gav hende et lille diskret kys på skulderen lige under vandoverfladen. Meget mere romantisk kunne det knap blive, med mindre folk fandt det mere tiltrækkende over vandet. En smagssag.

Hun fulgte hans fingre ned på hendes strop og smilede.Undertøjet havde lidt flere snore og strenge end normalt, og var en lille frynse gode fra et fotoshoot.
" Mon ikke det overlever" svarede hun inden det kølige vand omsluttede
hende,efter et pres fra Stephen.
" Mmmm...jo det er" Millicent havde hovedet lidt på skrå ...al det vand , det glinsede som sort guld på Stephen og fik ham til at ....til at....argh...til at ligne noget man burde sætte sine tænder i.Og hans smil....manden kunne jo afvæbne en tøs, uden brug af ord.Helt igennem urimeligt.
Hun smilede, da han sømmede om bagved hende..." så det bliver endnu bedre når vi kommer op?" Hun mærkede hans arme låse sig omkring livet på hende, og Millicent lod sig fylde....så hans arme var det der holdte hende oppe." virus....han elsker ting som dette, han er meget spontan ...og jeg tror han har det fint derinde" smilede hun med blikket rettet op mod månen .Den lignede et kostbart smykke, kun sat der for at pynte og se smuk ud.Havet lå badet i sølv og guld stråler fra den , og et lille kys blev sat på hendes skulder.
Millicent drejede rundt i vandet, så Stephen nok måtte enten slippe eller løsne sit hold.
Hun dykkede kort, med brød hurtigt med vandets overflade igen og svømmede ind i hans favn.
Ikke at hun havde været rigtigt ude af den, mere ændret på sin stilling i vandet og et smut under det.
Nu...smøg hun armene omkring Stephens hals, og deres våde afkølede overkroppe blev trukket helt sammen, da Millicents ben nede under vandet , lænkede sig fast til ham, ved at ligge sig omkring hans hofter, og krydse sig baved.

Egentligt havde Stephen aldrig tænkt videre over det, men pludselig slog det ham som et lyn. Han fandt det underholdende. Den måde hvorpå hun selv kun gav respons på hans ord, men aldrig kørte videre på det. Ingen snak måtte det så betyde. Hvis han da før havde været i tvivl om det, blev der sat godt streg under det, da hun gik ned under vandet, men til hans store lettelse blev hun inde i sin lille vand bowle. Ikke noget med at stikke af til højre eller venstre.
"Fordi havet føltes koldere nu, så bliver vinden varmere når vi kommer op." Belærte han alligevel om, selvom Millicent virkede som en der helst ville have ham til at tie og fortsætte med at klatre rundt på ham.

Arh, det var da lidt en grov fortolkning, ville hun uden tvivl have opponeret, imod at hun kun svarede på hans sætninger.Der var vist mere slinger i den vals, alt efter hvor snaksagelig Millicent var, og dette var tit og ofte præget af hendes humør.Sådan var det jo.
" Jeg er nu ret sikker på det alligevel vil føles temmeligt koldt, vi har ikke en gang håndklæder med" små lo hun og lænede sig ind mod hans ansigt, og langsomt mod hans læber.
Gud fader hvor han dog snakkede, den mand.Millicent lagde sine hænder på hver kind af hans, og satte sine våde læber mod hans.De var bløde og som små varmeapparater at være tæt på.Hendes hud var tempereret nu, havde vændet sig til vandet som nu føltes lunt.
Hun sugede kort hans underlæbe ind mellem hendes, og nappede den blidt, inden hun slap- og langsomt lænede sig baglæns, så hun lå på ryggen i vandet, med benene og Stephens hofter.
Hendes arme lavede langsomme ' sne engle' bevægelser i vandet.
" Hvor mange har du været i seng med? Spørgsmålet kom mindste lige så meget bag på Millicent , som det måske gjorde Stephen.

Stephen var ikke sikker på om han måtte kysse Millicent, da hun sugede sig fast i hans læbe men valgte til sidst at blive pænt hvor han var og lod hende bide færdigt. Da hun efterfølgende lage sig tilbage, var hans første reaktion at ligge sin arm under hende, for at holde hende oppe, men da hun så ud til at klare det uden at drukne, droppede han idéen.
Spørgsmålet Millicent gav ham, kom ikke overraskende som en overraskelse. Efter at have tænkt lidt over det, kom han frem til et resultat. "Hvad vil gætte på?" Et lille smil hvilede i hans mundviger. Det ville bestemt blive spændende at høre hvad hun ville gætte på. Der var mange muligheder. Tusinde eller blot en enkel. Der var godt nok en grænse for hvor mange han kunne have nået, men tredve år kunne godt blive til en del.

" Skal jeg nu gætte? argh er det ikke en smule unfair" klagede hun sin nød.
Det var vel et ok spørgsmål, han havde kendskkab til den del af hendes liv, og nu ville hun gerne havde det samme om ham.
" Hmmm...hvis du insisterer, så vil jeg gætte på....7!" Hun greb ud efter hans hænder, for at få hjælp til at hale sig op igen.
Millicent var stadig fastlåst omkring livet på ham, og imens hun skvulpede lidt rundt der, og også var på bølgende hav med sit svar, gik hun igang med at vride en pæn portion vand ud af det lange hår.Det blev tungt når det var helt vådt.
" Det er bare et gæt, jeg.....jeg ved ikke hvad du har rendt rundt og lavet" hendes arme kom på plads, omkring Stephens nakke, og hun nussede lidt og legede med hans hår der.

Millicent var tydeligvis realistisk, det gjorde ham mere glad end Stephen ville indrømme, men hvad han skulle indrømme var noget der fik ham til at spørge sig selv om det nu også havde været sent. "Vil du tro mig hvis jeg sagde ingen?" Det lød endnu værre at sige det højt end bare inde i hoved, hvilke havde været slemt nok. At gå fra den ene seng til den anden havde han aldrig fundet interessant, det havde hans mor formået at banke ind i hans hoved - som nok noget nær det eneste - men at der skulle gå tredve år var decideret pinligt. Om det handlerede om englegener anede han intet om, det skulle et eller andet sted ikke undre ham.
Millicents opvridning af håret, tog Stephen - muligvis fejlagtigt - som at hun gerne ville op og gjorde derfor selv antydning til at bryde op, ved at puffe hendes ben ned fra hans hofter så han kunne rejse sig op, med mindre hun havde lyst til at blive løftet op på bræden.

Hendes øjne blev store af forundring.
Ret og vrang kunne hun først ikke lige finde, da han lidt tog pusten fra hende.
" Ingen?" Mumlede hun og kunne mærke at ordene skulle trænge rigtigt.Men....han virkede bestemt ikke til aldrig at have leget den leg før.Tværtigmod.
Hun håbede ikke at han drillede hende, for det ville ikke være pænt.Specielt ikke når hun tryggede sig ind mod ham og kyssede hans hals." Så...kun mig? jeg var først" mumlede hun, og selv med uld i mund, kunne en glæde sagtens høres derfra.Det passede hende ganske fint, at han ikke havde været hele byen rundt.Men hvad hun ikke forstod var, hvordan han kunne være så.....dejlig...og så...slet ikke genert.
Han puffede hende ned, og hun fik lige nået at sno håret ind i sig selv, så det sad som en stor knold i hendes nakke.
" Sikke du er fyldt med overraskelser" sagde hun og begav sig ind mod land.

Mens de gik, trak Stephen på skuldrene. "Tjah, det er ikke fordi du selv har færre." Måske var det en smugle overvældende at få en engel til at klamre omkring en, som var man en anden teddy bamse, men han kunne love hende for at få en kæreste der ikke kunne huske sin fortid, blev jagtet af politiet, forsøgte at tjene penge til sin hobby ved at være model og kunne læse auraer også var en ganske stor mundfuld.
Noget ubehageligt stak pludseligt og gik ham til at stoppe da vandet gik ham til knæene. "Du kan læse min aura, vil det så også sige at hvis jeg nu lyver, vil du kunne vide det?" Tanken fik ham til at stå og glo lidt på hende, før han kom i tanke om at han absolut ikke havde noget tøj på. Selvom han ikke var voldsomt blufærdig og slet ikke med Millicent som tilskuer, da hun konstant forsøgte at hive tøjet af ham - i hvert fald før december - så var det alligevel lidt for meget af det gode, bare at stå på en offentlig strand.
Næsten før han fik tøjet på, var det vådt og gjorde det til en krig at komme i det, men det lykkes Stephen at få dækket sin krop og fundet bilnøglerne frem, så de kunne komme ind i bilens varme.

" Nej....havde jeg færre ville jeg da være helt enestående i den bedrift" hun havde aldrig hørt om nogen der havde minus kærester, det kunne man da vist ikke.
Hun studsede lidt over hans spørgsmål, men svaret var ikke langt væk.
" Hvis jeg øvede mig....eller borede dybt, så ja!" Hun smilede stort " så bare pas på ,du"
Det bar dog sådan at det krævede vildt meget energi at tvinge aurasynet frem, bare til at starte med.Specielt nu hvor Thomas igen havde sin halskæde, den havde gjort det nemmere.Men...den var usund, den sugede af hende på en mystisk måde, så han havde vristet den fra hende.Hun var ved at blive opslugt af den kæde, som Frodo og hans ring.
Mæske skulle hun aflægge Thomas....og den fine kæde et besøg igen?
" Det er ikke så lige til" begyndte hun imens et større cirkus fandt sted, fordi hun skulle have sin kjole på, og undertøjet af....inden under kjolen, og så af.
" Måske jeg burde øve mig lidt igen?" Hun vred sit undertøj og gik over til Stephen , kyssede hans kind og hviskede.." Jeg synes du er ufattelig dejlig....og meget sexet"
- selv med tøj på ,tænkte hun med et skævt smil, for ja ja hun havde da luret på ham ,imens han tog tøjet på igen.
Hun kom på plads i bilen og smed det våde lingeri på gulvet, ved de høje sko.

"Jeg syntes ikke du skal øve dig." Han gav hende et kort grin, der fik en ekstra tone på, fra bilens motor. Denne gang kørte de hjem til ham. Bilen blev parkeret på sin plads i garagen og Stephen ledte Millicent igennem bagvejen til trappeopgangen. Derfra kunne hun selv vejen og nøglerne kunne hun endda også få, hvis hun ville. Oppe i lejligheden gik Stephen under bruseren, smed sit tøj til vask og fandt sig et par bukser han kunne gå rundt i til han ville sove.
"Men hvad skal du gøre for at øve dig med din evne?" Han kiggede spørgende på Millicent, mens han lavede vand til the. Det havde han fundet ud af at Millicent godt kunne lide og han havde endda også købt ind til lejligheden. Ved siden af bakken med to krus, kom der en velkendt pakke med the breve som hun sikkert kendte fra før. En pakke Stephen ellers aldrig havde troet han skulle købe og han havde da også - for sit eget egos skyld - valgt en et andet brev til ham selv. Han skulle ikke nyde godt af noget moderthe eller hvad det ækle stads var.

" Når du siger det sådan, får jeg ellers helt lyst" drillede hun.
" Det er jo praktisk...og..faktisk kan jeg bruge det til at passe på Virus, når han er ude.Opsnuppe problemerne i forvejen og skynde os væk" .Millicent udsødte en lagt suk.Det var jo ikke fordi hun ligefrem gad øve længere, nu havde hun baby ting at gå op i, men....det var nok nødvendigt, så det sørme ud til.
Lidt små snakken om løst og fast efterfulgte, indtil de var tilbage i hans hjem.
Imens Stephen klarede bad, benyttede Millicent tiden til at hive ren vand og mad til Ally .
Hendes tasker blev gennemsøgt og en hvid top med blå stiklinger og bukser i samme blå nuance, blev halet op sammen med et par trusser.
Bagefter byttede hun plads med Stephen og overtog selv brusebadet, så aftenens dejlige overraskelse, kunne blive skyllet af.Også håret blev pænt behandlet af en velduftende shampoo, så velbehaget var i top, da hun joinede ham i stuen.
" Uh,det ser godt ud.....Moderthe!" Hun gav ham et kærligt blik og satte sig i det ene hjørne af sofaen. " Hmmm...jeg skal egenlig bare koncenterer mig, fokuserer hårdt når jeg kigger på dem.Det lyder jo meget let..I Know...men det koster virkelig meget åndeligt energi, og jeg bliver desideret træt og får hovedpine."
Millicents hænder nåede toppen af sit hoved, hvor de begyndte at lave en tyk fletning, sådan en løs en , der bare liige samlede håret for hende." -Men så kan jeg også se alle farverne omkring folk, og trække oplysninger ud af dem" .
" Har du skulle øve dig med dine evner eller er det bare noget man kan som engel?" Spurgte hun nysgerrigt.

Det var ligefør Stephen havde bedt hende øve sig på ham, men det ville ikke være sjovt at runde rundt med hovedpine. "For mig er det helt fint at du ikke øver." Gentog han og kunne lige forstille sig hvordan det ville være, hvis han forsøgte at benægte at han ikke var vred. Millicent ville få masser sjov ud af det, mens an sikkert bare syntes det var irriterende (træls). At der var gode ting ved det, betvivlede han ikke.
"At mærke andre har magi kan jeg, lys-halløjet var ikke så svært og det er pladerne heller ikke. At genoplive folk kræver bare at jeg laver mund til mund, så det er heller ikke så krævende. Det sværeste er afgjort at få sår og andre skader væk." Forklarede han efter bedste evne. At brune 'gaverne' var ikke noget han gjorde tit. Kun hvis han skulle imponer Millicent og der skulle han efterhånden bare smide tøjet, så heller ikke der ville det blive nødvendigt.

" Jeg fiskede ikke efter din tilladelse" drillede den ille rebel inden i hende.
" Men ...kan det passe på vores barn, er det vel ikke et valg men en forpligtigelse at øve" ræsonnerede hun højt.
Det var dejligt for ham at det lod til at være kommet så let til ham, men undervejs i hans fortælling, rystede hun uforstående på hovedet, satte sin kop fra sig og gestikulerede med en hånd, om lige at starte forfra igen..." pladerne...hvilke plader?" Lød det forvirret.
" -og sår og skræmmer?" Hun så uforstående på ham.Millicent kendte til lyskuglerne, til hans evne at opfange andre magier...og hun vidste han kunne genoplive en død.Og faktisk var det al rigeligt at fordøje.Så hvad mente han med...plader? Sår og skræmmer kunne hun placerer, et eller andet sted i nærheden af at gøre folk raske/ levende....but still...hun anede ikke noget om det.
" Stephen....helt ærligt...vi venter barn og skal giftes....og du fortæller mig ikke sådan noget?" Lød det svagt anklagende fra hende.