En aften i kirke - Ashley Victoria

Tid: 23:07
Sted: Kirken
Omgivelser: Ingen andre mennesker.

Logan sad på en af kirkebænkene og så op på det store kors, med en figur af Jesus hængene på. Han var iført en grå skjorte, sorte bukser og sorte sko. Om hans hals hang et kors af sølv synligt fremme. Hans dybrøde øjne hvilede ved alteret, hans hænder var foldede og hans læber bevægede sig. Formede ordene for fadervor, men uden lyd.
Sådan sad han i stilhed. Kirken var utrolig smuk, udsmykket med lysekroner, billeder, ruder af farvet glas.. skønt der på dette tidspunkt intet lys kom ind. Det fjernede jo lidt af skønheden.

et par stramme hullede jeans, en hullede t-shirt som viser mave, ryg og hud igennem hullerne, et par mørke ray ban solbriller og et par sorte høje stilletter

da mørket var faldet på, stod hun ud af sin seng og gled i noget tøj, hun smilede kort før hun tog sine solbriller på og begav sig ud af sin fine lejelighed, som var på størrelse med noget ingen havde set før, det var stort og havde ingen vinduer...eller jo der var bare noget for så hun kunne sove frit om morgen. hun smilede og begav sig mod en kirke, længe havde hun beskuet den, men havde aldrig fået taget sig sammen til at tage der hen og for set hvordan denne kirke nu end så ud.
hun åbnede døren og trådte stille ind "hallo er her nogen" spurte hun og prøvede at lyder som et menneske, hvilket måske var svære end som så, da det var meget længe siden hun sidst var menneske og det var nu ikke alt hun huskede. hun trådte ind og allerede da hun havde taget fat i døren havde hun vidst der var en der inde og at han nok ikke var menneske, det var de færreste mennesker der kom i kirke så sent

Logan løftede hovedet da en ung kvindestemme kaldte. Han vendte opmærksomheden imod hende.. hun var smuk, bleg og hendes stemme havde en lidt anden klang. Et gæt sagde ham at hun nok ikke var menneske, men en af hans egne. ”Godaften” sagde han, for at imødekomme spørgsmålet ”ja, der er mig… selvom det ikke er det mest besøgte tidspunkt af kirken du er kommet på.” sagde han og sendte hende et jokende smil.

hun klukkede og gik langsomt hen mod ham, hun så på ham at han nok havde genneskuet hendes fup, så hun lod masken forsvinde og trådte frem mod ham på den måde hun altid gjorde med elegance og ynde "ja det har nok ret, der er ikke så mange varmblodet her" hun smilede og gik stille hen til ham "er det okay, jeg slår mig ned ved dem" spurte hun og skævede til pladsen ved siden af ham. hun kørte en hånd igennem håret og lagde hovede på skrå, hvorefter hun sendte ham et varmt og blidt smil

”Det ville være mig en fornøjelse” svarede Logan og rykkede sig en plads ind så hun kunne komme ordentligt til. Han så lidt fascineret på hende, det var ikke særligt ofte han havde mødt andre vampyrer. Og dem han havde haft glæden af at møde, havde han knapt nok fået talt med. ”Så hvad bringer dig til kirken?” spurgte han og sagde hovedet let på skrå ”du er måske meget religiøs?”

hun hævede det ene øjenbryn og lagde solbrillerne op i panden "jamen mange tak unge dreng" hun smilede og satte sig ned, hun så på ham og smilede blidt over hans udtryk "jamen kæreste dreng hvordan er det de ser på mig" spurte hun og vendte sig mod ham. kort så hun op på korset og rystede på hoved "jeg var da jeg var menneske, men efter jeg mistede min mand og efter jeg blev forbandet med dette liv, ja så valgte jeg at vende skaberen ryggen, så hvis jeg skulle tro på nogen så skulle de ære mig selv" hun klukkede fint og smilede varmt til ham "men nej jeg havde hørt om stedet og ville undersøge det" hun trak stille på skulderne, og kort så hun fra korset til ham "men hvad får dem herud" spurte hun blidt

”Lille dreng?” Logan kunne ikke lade være med at smile. Forunderligt at blive betragtet som intet andet end et barn, når man allerede var ældre end så mange mennesker. Sammenlignet med vampyrer selvfølgelig.. der kunne han ikke prale. ”
Jeg beklager hvis jeg har stirret” han smilede undskyldende ”jeg er ny her i byen, og jeg har kun mødt meget få vampyrer i min tid.. og talt med endnu mindre. Det vækker simpelthen min nysgerrighed når jeg møder andre af egen slags” han så at hendes blik faldt på korset ”jeg er ikke selv religiøs, jeg følte bare det var en passende gestus når man skulle besøge kirken.. jeg finder en underlig trøst i at være her” forklarede han og så sig omkring i rummet.

hun klukkede og smilede "er det ikke hvad de er, ung og ny, meget ung" hun lod sin hånd glide ned over hans kind og smilede "så ung, kender ikke til plagen der kommer efter hundred år, uden sollys, en ting vi tog for givet før" hun rystede på hovede og fjernede hånden fra hans kind. hun smilede og trak på skulderne "det er helt i orden, jeg havde bare ikke forventet dette fra en af min egen slags, jeg troede ja at de var vant til at se vampyrer, men det kan jeg høre de ikke er" hun hævede øjenbrynet og smilede varmt "men hvad gør dem nysgerrige" spurte hun og lagde hovede på skrå "var de religiøs i deres levetid" hun rettede hovede op igen og lagde benet over kors

”Ikke mere end hvad der forventedes man var” svarede Logan og så sig om i kirken. ”Selvom jeg ikke har levet flere århundreder savner jeg livet som menneske.. jeg savner solen, varmen, drømme og frygt.. det gør mig ikke roligere at høre det normalt kommer med alderen. Det kunne tyde på det kun bliver værre..” han rystede modløst på hovedet.
”Jeg føler mig ikke længere menneskelig, men stadig social..” han smilede til hende ”derfor bliver jeg altid nysgerrig når jeg møder andre som mig, det er en forbindelse til andre ligesindede.. noget jeg ikke har mange af i min hverdag”

hun nikkede stille "de kan kalde dem selv gammel når de når de to hundred også alligvel ikke, jeg er måske voksen og jeg er i de 400" hun kørte en hånd igennem håret og trak på skulderne "jeg ved bare at de fleste nok vil anse dem for at være et barn, en uviden" hun lagde armene over kors og så blidt på ham "ja jeg savner også solen og jeg ved ikke om det er sådan for alle, men jeg føler lidt at mit savn kun bliver værre, ligesom mit savn til livet som menneske, jeg var gift, jeg skulle snart blive gravid, alt var perfekt indtil den aften" hun sukkede og rullede med øjnene. hun smilede og lagde kort en hånd på hans "hvis de lever godt og gør hvad de selv nu end finder menneskeligt, som ikke dræbe for sjovt og alt det anede, så tror jeg nok de stadig vil være en smule menneskelig" hun smilede opmuntrende og varmt "men nu har de da mødt mig" klukkede hun og trak hånden til sig

Logan så tænksom ud ”ikke gammel før jeg er de 200 år..” han smilede svagt ”måske har du ret, som tingene er nu ville jeg stadig være i live som menneske..” han så på hende og rynkede brynene lidt ”jeg tror ikke jeg kan betragte mig selv som menneske efter første gang mine tænder borede sig ind i en menneskehals og drak kroppen tør”. Han så på hende hånd med et mildt udtryk ”jeg savner at være menneske.. men jeg ser ikke mig selv som et længere.. de er som dyr var, dengang jeg var dødelig”

hun smilede blidt "en god gammel ven sagde engang til mig, det er ikke hvad du er der gør dig til et menneske, det er den du er og hvad du gør" hun smilede blidt og vendte sig mod ham "men selvfølgelig det var også før jeg slog ham ihjel, han troede at lidt snak om at være menneske kunne hjælpe, men nej jeg har ikke haft så meget menneskelighed siden, jeg ved ikke hvornår" hun trak på skulderne og et mystisk smil dukkede op på hendes læber

”En gammel ven..” Logan så undersøgende på hende. Tydeligvis nysgerrig, imens et spørgsmål stod ubesvaret i hans øjne, han havde ikke fået alt den information han ønskede. ”¨Nå du siger ven.. var han så en vampyr?” spurgte han tøvende. Han lod blikket glide ned af Ashley, måtte huske at kvindelige vampyrer var lige så stærke som mandlige.. også selvom de ikke så sådan ud.

hun smilede og så på ham ud af øjenkrogen "kort efter min forvandling, hvor jeg stadig var i min blodrus, kom min gode ven Jonathan forbi, han troede der var nogen der havde skadet mig, men havde ikke regnet med at jeg ville gå til angreb på ham, imens han stadig var en smule i live, fortalte han mig det med menneskelig, at føle sig menneskelig, men jeg var blind af sult" hviskede hun stille

"Altså et menneske" konstaterede Logan og betragtede hende. "Jeg har hørt problemerne bliver mindre efter alt familie er død, jeg har stadig overlevende familie som jeg kender til, men ikke nogen jeg ser længere. De ved ikke jeg er i live. Det må være hårdt at dræbe en kær ven af sultens vanvid.." han rystede trist på hovedet og sendte hende et medlidende blik.

hun trak på skulderne "til tider ja, men hvad så når de finder ud af hvis f. eks deres søster har fået børn og så videre" spurte hun stille, hun rynkede brynet da hun så hans blik og dog kom det også som en overraskelse, i alle hendes år havde der aldrig været så meget som en der havde send hende sådan et blik, det var underligt "det er det vel, men jeg var ikke mig selv før nogle hundred år senere, jeg var meget blodglad" sagde hun med et lill smil

"Forståeligt, blod er dejligt" sagde Logan og begyndte at le. Det var nok en af de få ting alle vampyrer kunne blive enige om, selv dem der ikke drak menneskeblod.. "jeg tror ikke vi opnår noget af at lade som om vi er noget andet end det vi er.." sagde han tænksomt "vi er ikke længere mennesker, og selvom jeg nogle gange ville ønske det var anderledes, så kan det ikke laves om"

hun trak på skulderne og smilede blidt til ham "åhh det minder mig om mine unge dage, hvor jeg plejede at bruge mine aftner på at forføre alle mulige mænd så for at dræbe dem når jeg ikke havde mere brug for dem" hun klukkede og lænede sig tilbage, hun brækkede et stykke af en masiv jern klods, hvorefter hun begyndte at smuldre det i hånden "livet er så let at tage" hviskede hun og så på ham ud af øjenkrogen

"Det er det.. i hvert fald menneskeliv" sagde han og så interesseret på hende "har du nogensinde taget livet af en anden vampyrfør? Kæmpet mod en anden vampyr i det hele taget?" spurgte han. Han havde tænkt på det fra første dag han havde fundet ud af sandheden om Samuel.. men endnu aldrig testet det.

hun klukkede stille og vendte ansigtet mod ham og man kunne se de skarpe hjørnetænder tippe frem under læberne "om jeg har, jeg har faktisk en gang før, men han var så ung at det faktisk ikke var nogen kamp i den forstand" hun smilede stort og tænderne var helt blottet "hvad med dem selv" spurte hun og lagde hovede på skrå

”Nej, jeg har fået strenge..” Logan stoppede med at tale imens han så undersøgende på hende. Han var ikke sikker på hvor meget det var klogt at fortælle en anden vampyr, mennesker kunne man jo fortælle hvad som helst.. de var en del nemmere at komme af med.
”Nej, jeg har aldrig kæmpet imod en anden vampyr, så jeg ved faktisk ikke om jeg er god eller dårlig til at kæmpe” han smilede svagt ”men jeg har da overvejet mange gange hvordan det ville være at slå på noget der ikke gik i stykker”

hun klukkede og smilede næsten blændende til ham "når så de har de, hvorfor gør de det ikke bare" hun lod sin tunge glide hen over sine tænder og hen over de to skarpe hugtænder, som hun elskede at bore ind i halsen på en varmblodet "altså frygter de at møde deres overmand i en ældre vampyr" spurte hun drillende

”Bestemt” svarede Logan ”jeg er ikke sikker på jeg ville have en chance” han så på hende og sendte hende et charmerende smil. ”Desuden er jeg ikke typen der slår på hvem som helst, og jeg er endnu ikke blevet provokeret til en kamp af ret mange..” det ville have været løgn at sige ingen. Men de der havde gjort det i årenes løb havde han på den ene eller den anden måde ikke været i stand til at stille noget op med..

hun bed sig kort i læben og lænderne gled ind på plads igen "aha, det lyder da ke for godt, men så glæd dem til at de bliver omkring de 300 hundred og der op af, så bliver det kun bedre" hviskede hun og smilede mere charmerende, da hun så hans smil "hvorfor tvivler jeg dog at det de siger er rigtig, måske valgte de at ignorere det, men jeg tvivler på at der ikke er nogen der har prøvet at provokere dem" hun smilede og hævede det ene øjenbryn

”Der er en enkelt person der har provokeret mig siden den dag hvor giftens smerte aftog og jeg kunne se klart for første gang..” sagde Logan bittert og fik et smil om læberne der ikke nåede hans øjne. ”Men det står ikke i min magt at gøre noget ved det.. så jeg har valgt at ignorere det” han sukkede svagt og smilede så til hende ”jeg gad vide hvor gammel jeg når at blive”