tilbage i byen (Thomas)

Thomas snerrede tilbage. "Det skal jeg nok selv afgøre om det gør." Sagde han. "Hvis det viser sig at jeg er ligeglad, så betyder det jo ikke noget om du har fortalt mig det eller ej."

calla sukkede tydeligt irriteret ``fint. jeg oplevede alt det den aften mine forældre blev dræbt og jeg blev bidt. tilfreds?`` hun kiggede på ham. men skjulte den sorg der tydeligt trængte sig på.

Thomas smil blev lidt bredere "Årh det kender jeg alt for godt, selvom det for mit vedkommene skete på to forskællige tidspunkter. Hvem finder dog på at andgribe en familie med et barn, var i dumme nok til at gå dybt ind i skoven ved fuldmåne?" Sagde han, som om det på ingen måde kunne forsage smerte at tale om folks døde forældre. For ham var det hundrede år siden, og han var for længst kommet over det.

calla knurrede irriteret ``nej, vi var hjemme i vores hus.`` hun gad ikke denne samtale mere, hun begyndte at væk fra thomas.

"Skal du gå?" Spurte han. "Hvis i blev andgrebet hjemme i jeres hus så må i jo ha gjort noget der vækkede deres vrede." Sagde han bare. "Selv varulve har en grund til at andgribe, i de perioder hvor i ikke kan kontrollere jer selv, siger andre ulve at i samles og holder øje med hinanden."

hun stoppede og kiggede tilbage på ham ``vi havde intet gjort dem. vi vidste intet om dem, og de var i en flok. det var fuldmåne.``

"Hvordan ved du det?" Spurte Thomas. "Jeg ved at i ulve holder hinanden i ørene ved fuldmåne , dem der er født som varulve har bedre kontrol. Så hvordan ved du at dine forældre ikke havde gjort et eller andet?" Spurte han. Han havde et smil på læben, mens han hans blik var rettet mod hende.

calla var godt irriteret, engtelig gad hun ikke snakke med ham mere, men ingen skulle sige sådan om hendes forældre ``mine forældre og resten af min familie, kendet ikke til denne verden. de vidste ingenting om magien og varulve, vampyre og alle de andre!`` hun råbte det sidste ud. hun mærkede tårene der løb ned af hendes kinder. hun gik videre, hun ville ikke fortsætte den samtale, hvis han ville vide mere måtte han gå efter hende.

"Ikke så højt din idiot vi står på åben gade!" Hvæsede Thomas af hende. Han kunne se at forbi passerende mennesker kiggede ind efter dem. "Det er ikke tilladt for nogle at nævne afsløre det for almindelige mennesker, og jeg er tilhænger af den regel." fortsatte han. "Det går jeg ud fra at du er klar over."Thomas løb rundt om hende og spærrede vejen, han var ikke færdig.

``ja selvfølig kender jeg den regl.`` hvæsede calla rasende tilbage.``er der andet du vil vide?`` hun så på ham med lynende øjne.

"Nej, jeg vil også ha' dig til at overholde den regel, og hvis du råber højt om det, så bryder du reglen." Sagde Thomas lavmæglet. "Det gør du klogt i at huske, for ellers vil jeg sikre mig at du husker det... got it?"

``ja, fint. må jeg forlade dig nu?`` hendes stemme var skarp. hun ventede ikke på svar, hun gik udenom ham og fortsatte roligt videre

"Det må du vel." Sagde Thomas der ikke havde noget at udsætte på hende. Så længe hun ikek afslørede det hele, så var det i orden med ham. "Magen til sur mokke." mumlede han for sig selv, mens han bevægede sig den samme vej ud af gyden, for at gå hjem.

calla gad ikke være inde i byen mere,hun sukkede irriteret og lod tårene løbe. hun gik tilbage i gyde, hun sikrede sig at der ikke var nogle mennesker. hun skiftede til ulv, og løb. hun løb forbi Thomas. hun var ligeglad, nu ville hun bare tilbage i skoven så langt væk fra ham som muligt.

"Hey!!" Råbte Thomas han reagerede hurtigt, og sprang mod hende i et forsøg på at skuldertackle hende, da hun løb forbi. Han hans styrke ville være overraskende stor for en på hans størrelse. Han ville ikke tillade nogen at se hende i denne form, dette var en overtrædelse han ikke kunne tillade. Det gør du bare ikke... ikke på vilkår!" Thomas stemme var blevet dyb, hæs og uhyggelig, hans øjne glødede også rødt et øjeblik.

calla snurrede rundt og snerrede med rejste børsteer. hun skulle forestille sig at være en ulv og der var jo ingen mennesker her længere. hun gad ikke sige et svar.

Thomas rejste børster og stirrede rasende på hende. "Du våger ikke at løbe igennem byen på den måde, det er i direkte modstrid med reglen, du har at gå gennem byen, som menneske, uden at skræmme livet af alle, så du ikke ender med at afsløre det hele! Sagde han, hans øjne gløde stadig rødt. Han så helt og aldeles rædselsvækkende ud.

calla droppede at knurre af ham og rejse børster. hun smilede lums, hun skiftede tilbage til menneske og stod nu nøgen foran ham ``er det her bedre så?`` hvæsede hun. hun var spændt til det yderste

"Det er i hvert fald lovligt." Sagde Thomas og lod til at være fuldkommen uanfægtet af at hun var nøgen. "Jeg tror alle ville fortrække at du tog noget tøj på, mest fordi det må være koldt." Sagde han. Hans stemme var faldet tilbage i et normalt toneleje.

calla lo en kort hård latter ``betyder det at jeg skal tage tøj på?`` hendes smil forblev om munden, det var ikke venligt,men heller ikke fjendtlig som sådan

Thomas lo lidt. "Nej det må du fuldstendig selvom, så længe du ikke løber rundt i byen som en enorm ulv." Han lænede sig igen op af muren, og forblev afslappet. "Jeg tænkte bare på dit helbred, du kunne gå hen og blive forkølet, for ikke at sige voldtaget, hvis du går rundt i byen på den måde. Men du slår selvfølgelig enhver ned der nærmer sig dig så mon ikke det går."

calla lo og hendes ansigt blev stenhårdt ``mig voldtaget?! HA hvis ikke du er blind kan du se hvor afskygelig jeg er`` hendes smil forsvandt. hendes øjne blev hårdere,hende voldtager så grim som hun er bliver hun højest gloet ondt på.

"du er i det mindste ikke indbildsk" Sagde Thomas flabet. "Men de fleste skøger ser ikke meget værre ud, og dem står folk i kø ved, så jeg tror de tager hvad de kan få, men det er dit eget ansvar." Sagde han. "Men hvor gjorde du egentlig af dit tøj, ligger det stadig derinde?"

calla sukkede irriteret ``ja,det ligger derinde``

Thomas trådte til side så hun kunne gå forbi ham og hente sit tøj hvis hun ville. "Er det så ikke lidt dyrt i tøj bare at lade det ligge på jorden?"