Jeg er tilbage - Jayden

Tid: 15:30
sted: foran Jaydens lejlighed
Omgivelser: de normale omgivelser, enkelte mennesker rundt omkring
Vejr: skyet

Christian stod foran lejligheden og kiggede op på den, så tog han en dyb indånding og gik hen til døren. Det havde været ham, han havde selvfølgelig haft sine anelser, hvor mange menneskebørn blev opdraget af sortelvere? Hans far var blevet begejstret, han var ellers så småt begyndt at opgive håb. Christian selv var ikke gelt sikker på, hvad han skulle stille op. Han gik ind i lejligheden og begyndte at gå op ad trapperne.

Jayden sad inde i stuen.. med fødderne på bordet imens han zappede rundt på de forskellige kanaler. Fjernsynskiggeri var en af hans foretrukkende måde at spilde tiden på.

Han kom op til døren og tog en dyb indånding, han håbede han var hjemme. Eller måske ikke ... Han løftede hånden og bankede på, tre bank, og så et fjerde, hvis han nu ikke havde hørt de første tre.

"..." Jayden sukkede tungt.. rejste sig og gik langsomt ud.. åbnede døren. Han så overrasket på Christian "æh.. hej?"

"... hej igen" sagde han og følte sig meget akavet, "ja, du havde nok ikke regnet med at se mig igen" startede han tøvende, "men her e4 jeg ... jeg syntes bare lige jeg ville informere dig om, at vi er i familie" sagde han hurtigt, for at få det overstået.

"..." Jayden så på Christian som om han havde slået ham mellem øjnene med en sutsko (for det ved vi jo alle hvordan ser ud) "vent.. hvad?"

Han tog en dyb indåndig, "ja ... jeg ved det lyder lidt ... mærkeligt, men jeg er ret sikker på, at jeg er din fætter"

"..." Jayden så på ham "fætter huh.. så du er ikke bare en creepy hårsamler?"

Han lo lidt nervøst, "nej, min far har snakket om dig, eller mere din far, stort set hele mit liv, om hvordan hans bror og kone blev myrdet, men han var overbevist om at barnet stadig var i live" forklarede han.

"Virkelig..." Jayden så tøvende på ham "hrm.. vil du ind?"

"øh, jo tak" sagde han og smilede prøvende.

Jayden nikkede lidt.. han gik ud i køkkenet og satte en kande vand over "te?"

"jo tak" sagde han og fulgte usikkert med ind.

Jayden lavede dem et par kopper te og satte sig i sofaen.. "så.. fætter hm?"

Han stod lidt usikkert i stuen, ikke sikker på om det var ok at sætte sig. Han nikkede, "ja..."

"Du kan bare sætte dig" tilbød Jayden og så lidt på ham.. "huh.. mærkeligt.."

Han satte sig, "ja, jeg har det lidt på samme måde" sagde han ærligt, "men jeg syntes lige jeg ville fortælle dig det ..."

"Hm, det er mærkeligt at vide der stadig er familie der ude" han trak på skuldrene og vidste ikke helt hvad han skulle tænke.

Han nikkede igen, "jah ... jeg må sige der er også ret underligt, at finde dig ..."

"Tja... nu er jeg jo ikke en forsvunden bror" Jayden smilede pludselig til Christian.

Han smilede svagt, "nej, men som sagt har min far fortalt meget om dig ..."

"han kendte mig jo ikke" Jayden lo lidt "men mine forældre har sikkert været gode mennesker"

"det tror jeg også" sagde han eftertænktsomt, "godt nok kendte han dig ikke, men han var tæt med din far"

Jayden nikkede.. så tænkene ud "har du nævnt det for ham?"

Han nikkede og smilede lidt undskyldende, "ja, jeg kunne ikke rigtigt holde det fra ham"