mit ny hjem/terry/private emne

Terry nikkede til at det ikke var sjovt, det var sikkert rigtig nok. Det ville nok ikke være et drømmejob for hende. "Øhm klart"svarede hun og trak svagt på skulderne. Hun kunne godt mærke at det dunkede i baghovedet, men ikke så slemt som det havde været lige efter hun var faldet. "Skal jeg sove på sofaen?"

"nej du kan tage sengene jeg sover i sofaene" smilte han og kiget på hende han tog sig til sit ar det begyndte at gøre ondt

"Jeg vil ikke jage dig fra din seng, jeg tager sofaen"sagde hun med et smil og så undersøgende på hans ansigt. "Er du okay?"spurgte hun en smule bekymret og lagde hovedet lidt på skrå, så hendes lange brune hår faldt ned over venstre skulder.

"ja bare et gamelte ar og nej jeg insistere på at du tag sengene og jeg tage ikke et nej for et svare" svarde han mens han smilte og kiget sig omkring igen der var vist ikke andre han gik hen og låste døren og gik ind i stuen igen og sætte sig ned i stolene

"Okay så" sagde Terry med et skævt smil og havde af en eller anden grund ikke lyst til at diskutere med ham, hun kendte ham jo ikke og ville derfor ikke gøre ham fornærmet eller vred da hun ikke vidste hvordan han ville reagere. Hun så efter ham da han gik for at låse døren. Hun førte glasset op til munden og drak det sidste og stillede det fra sig. Hun trak fingrene gennem håret for at rede det.

"nå men er der noget du ville ha til morgen mad imorgen spurgte han om og sætte sig i stolene og tog hans swærd ind og begyndte at kige på det det var ikke skarpte og det kunne man se på det "ville du gerne lære at skyde med bue" spurgte han om

"Jeg klare mig"svarede hun med et smil, det var ikke altid hun spiste morgenmad da hun sjældent var sulten når hun stod op. Hun betragtede hans sværd og smilede charmerende da han tilbød hende undervisning. "Nej tak, jeg er den slags menneske som er imod våben" svarede hun med et skævt smil og håbede ikke det ville fornærme ham. Hun var mere den type som løste problemerne med ord, selvom hun var temperamentful.

"ja det er også mere for at forsvare dig selv" i det han kiget på hende og smilte "og så noget han træn sig med" han smilte til hende igen og drak sit glas i en mund fuld
//kende du skyrim//

"Jeg håber bare på jeg bliver overfaldet af en som jeg kan ramme i skridtet med et knæ og så løbe. Jeg er ret god til at løbe"sagde hun med et muntert smil og lænede sig lidt frem. Hun havde løbetrænet siden hun var 15, men havde dog ikke gjort så meget ud af det her på det sidste.


//Ja, min bror og kæreste spiller det. Så jeg kender det//

//ok men der er et forum med det som det her kig inde på reklame på denne side vis du er intreserte//
Arason smilte og lænte sig frem også "jeg troere ikke du ville kunne løbe fra mig" smilte han og kiget på hende og trak sig ikke tilbage han kiget nøje på hendes ansigt

//Skal tage et kig//

"Det finder vi måske ud af en dag"sagde hun med et charmerende muntert smil og et glimt i øjet. Hun havde altid elsket at have det lidt sjovt. "Men jeg har nogle kneb, som en gammel veninde lærte mig engang. Så jeg er ikke total forsvarsløs"sagde hun med et smil og kørte højrehånd rundt i en cirkel da hun stadig var meget øm i den efter faldet.

"ja det håber jeg da er du helt sikker på at du ikke ville lære at skyde med bue" han kiget undersøgen på hende og trak sig så tilbage "hvordan var din mors kat så" sagde han og kiget på hende

"Måske kan du lære mig det på et tidspunkt" Hun ville afvise ham fuldstændigt, hun kunne godt lide hans selskab, selvom han måske var lidt underlig. Men det var måske bare det med våbene som fik hende til at synes det.
"Den var pisse irriterende"svarede hun med et muntert smil "jeg hadede den over alt på jorden og var alligevel grædefærdig da den døde"

"når på den måde og våben er bare mit job jo bare så du ved det" svarde han med et glimt i øjete og kiget på hende igen imens han gik ud med våbent han smilte da han komme tilbage

Hun smilede venligt til ham og nikkede til det han sagde. "Jeg har intet imod du kan lide våben, folk har sjældent sammen mening om al ting"sagde hun med et smil og studerede hendes håndled der så større ud end det plejede, men så op da han kom tilbage.
"Hvor længe har du været dusørjæger?" spurgte hun med et nysgerrig blik

"Næsten lige begyndte har kunne haft 2 kontrakter så ellers ikke så meget" han kiget på hende et øjeblik " dine hænder er jo hævet" sagde han en smule uroliget og kiget på hende igen

"Nååh okay"sagde hun med et smil og trak på skulderne da han gav hende hævede hånd opmærksomhed. "Den er sikkert bare forstuvet" sagde hun med et muntert smil, og lagde den stille i skødet. "Jeg har tit forstuvet mine håndled så". Hun havde et eller andet problem med når folk bekymrede sig for hende, hun undgik det helst.

"nå okay det er ikke noget så" han kiget på hende og smilte så imens han kiget på hende igen "har du nogen famile tilbage" spurgte han om imens lagde han sig tilbage i stolen

Hun smilede skævt og nikkede til spørgsmålet "Jeg har min far og lillebror, men er ikke så gode venner med min far for tiden så har ikke rigtig kontakt til dem" lænder mig tilbage. "Hvad med dig selv?" smiler til ham.



//Jeg skal i bad, så er væk i noget tid //

"miste dem alle de jeg var 1år så der er ikke så meget at fortælle" svarde han og kiget på hende "det er nok på tide vi går til køjs" sagde han og kiget på hende imens han tog sit glas ud

"Det er jeg da ked af at høre"sagde hun med et trist blik. Hun mistede sin mor til kræft da hun var ti, men snakkede dog aldrig om det.
"Ja det er sent" sagde hun med smilede venligt til ham, hun tog sit eget glas og gjorde det samme han havde gjort ved sit.

" du kan godt selv finde langente frem ikke" han kiget på hende og gik ind og tog sodavandet med ud i køknet og sætte det ind i køleskabet imens han gik ind i stuen og rullete for

"Øøhm"sagde hun og så rundt, hun vidste ikke hvor han havde den slags ting henne. Hun betragtede ham da han gik rundt og rullede ned.

" i skabet ved siden af sengene" svarde han og vente sig om mod hende "det er der senge tingene er " han rejste sig og fandt det frem til hende "gribe" sagde han og kaste tingene hen til hende det var ikke engang åbnet i nu

Terry smilede muntert til ham og greb det, med venstrehånd som var den eneste der ikke klagede hvis hun ville bruge den. Hun begyndte at åbne den og foldede det ud.
"Må jeg egentlig spørge hvor gammel du er?" spurgte hun med et smil, mens hun rystede det så det blev helt foldet ud.