Godaften, åbent

Arason gik op til baren igen og fik en ny øl mens bartenjerne sagde at der var en mand ude bagved der ville tale med ham "bare bring ham over til det bord jeg sidder ved" bartjener nikket og gik ud eftter ham Imens Arason gik hen til hans bord med sin nye øl

"Oh, ja, naturtalent." Aenor knejsede ironisk med nakken. Ja, spillet var overraskende let - "men fyrene - der klarer du dig vist bedre." hun fnisede og kiggede mod manden, mens hun eftertænksomt tog en tår af sin øl. Om det var skønheden? Hun kom til at hoste af grin, og fik øl i den gale hals, så hun måtte banke sig på brystet, gispende efter vejret. "Det skulle ikke undre mig, hvis det var den eneste grund," sagde hun forpustet, da hun endelig kunne trække vejret almindeligt igen, og trådte endnu tættere på Thyra for at gøre plads til een, der skulle forbi. Holdda op, han fik bartenderen til at servere for sig. Hvis bare, hun kunne se hans øjne. Men han bar solbriller. Smart træk. Det ville hun huske.

Thyra kunne ikke lade være med at le, da Aenor fik øllet galt i halsen, "overlever du?" spurgte hun med et drillende smil og bankede hende på ryggen. "Måske, vi kunne gå hen og finde ud af det? eller vi kunne blive her" sagde hun og nikkede mod fyrene, "for mig er det sådan set ligemeget jeg tror det bliver en god aften ligemeget hvad vi vælger" fortsatte hun med et lille smil.

Arason sad lidt usikkert og vente på manden som der komme gående ind han hvisket Arason i øret og gik så igen da stivnet Arason det var templeridderne der ville ha ham af sted idag han kiget sig lidt usikkert omkring og vente så sin opmærksehed på ølen igen

"Lad os finde ud af det." Lød det prompte fra Aenor. "Jeg vil næsten vædde med, at jeg kender ham..." Men de forbandede solbriller - de gjorde alting yderst besværligt. Samtidig kunne hun ikke samle påklædningen og ansigtet, som virkede udtværet i det diffuse lys. Lys skabt til at bedrage øjet og gøre enhved smuk - udslette rynker og uren hud, glatte den krøllede kjole, tegne bløde skygger om en fyldig bagdel. Slet ikke beregnet til at tænke i. Hun begyndte at sno sig over mod hans bord.

Thyra smilede svagt, "lad os det, jeg mener også at have set ham før" sagde hun og fulgte efter Aenor. Hun bevægede sig uden besvær gennem mængden af folk og holdt nysgerrigt øje med manden, der var kommet en fyr forbi ham.

Arason rejste sig og gik over og fik en øl mere og sætte sig ved baren imens og kiget sig omkring og så effter andre mensker

Han skiftede position. Det gjorde Aenor også, styrede direkte mod baren, og manden - og genkendte ham. Det var sørme Arason. Hun smilede kort og gik det sidste stykke hen til ham. Lænede sig op ad baren ved siden af ham og så ud mod menneskemængden. "Godaften," sagde hun, uden at kigge videre på ham.

Thyra fulgte med op til baren, jo det var vist ham fyren fra havnen, "hejsa" sagde hun med et smil og så direkte på ham.

han kiget ligeud og svarde "godaften" og kiget ned på sin øl og tog en tår mere af hans øl i det han fandt ud af hvem det var han rejste sig op og sagde "ville i ha en øl eller noget andet og drikke" han kiget på sin øl igen og vente på derse svar og tænket ved sig selv at det ikke var det beste han kunne ha gjorde siden han ikke havde særlige mange penge

"næh, ellers tak ven," begyndte Aenor og hævede sit overdimensionerende ølkrus. "Jeg klarer mig udmærket. Tænk, jeg anede ikke, du gik i byen" Det sidste blev tilføjet med en lidt forundret tone. Det havde hun alligevel ikke forestillet sig. Han var vildmarkens mand. Præriens ensomme vandrer og skovenes skygge, ikke en værtshusgæst, man mødte i nattelivet. Men hendes fordomme var selvfølgelig ikke selvskrevet til at være sande.

//undskyld det tog tid.. Fandt lige en gammel kending <3 http://bavian.tv2.dk/bavian/spil/soeuhyrer/ like det bedste spil fra min barndom..//

Thyra hævede også sin drink, "nej tak, jeg har endnu" sagde hun med et smil, "sig mig, hvor kender i to hinanden fra?" spurgte hun nysgerrigt.

"lang historie mener jeg det er så hun kan vel fortælle dig det" svarde han og tømet sin øl og bedete om en til og begyndte at drikke igen imens han tænket på hans næste konetrakte

"Jeg møder mange mennesker.." Aenor trak på skuldrene - undskyldende på en eller anden måde, men kun et øjeblik. "Vi to mødtes helt tilfældigt en dag i sidste uge, og se så, verden er sandelig lille." Nej, det var den absolut ikke. Den var alt for svimlende stor, havde alt for mange uendelige dybder, alt for mange bundløse fald, hvor hendes tanker blev væk, fyldtes op af sorte tanker. Hun lukkede dén dør. Der ville hun ikke ind igen. I stedet hævede hun sit glas mod Thyra: "Skål for at have endnu."

Thyra smilede, "ja, så må verden sandelig være lille" sagde hun med et grin, "eller også hænger jeres skæbner bare sammen" fortsatte hun drillende. Hun lo og hævede ligeledes sit glas, "ja, skål for det!", så kiggede hun over på Arason, "kommer du her tit, og kan du lide stedet?" spurgte hun, både interesseret i hans mening, men også lidt nysgerrig efter om Aenor havde ret i han ikke var typen, som gik i byen.

"næ ikke så meget og ja det er en godt sted"
sagde han i det han tømte sin øl og bedte om
en nye en i det han kiget sig omkring og tog i
mod sin nye øl i det han betalte ham

Aenor smilede lidt nervøst ved den drilske bemærkning, og deltog i sin egen skål, mens hun med et lidt søgende ansigtsudtryk studerede Tyras ansigt. Hun havde så pænt et ansigt, så ægte, elviske træk, men hun var også så uudgrundelig, og selv om Aenor var glad for at have mødt en elvisk veninde, ville hun måske i virkeligheden gerne have mødt hende et andet sted, end i byen og natten, hvor drenge og druk var herskende emner. Hun var sikker på, Thyra var mere end en prinsesse af nattelivet, nøjagtigt som Arason var. Han var meget mere, og måske netop derfor kom det lidt bag på hende at se ham her i forholdsvis almindeligt tøj, solbriller. Men hvis ikke hun gik ud for at møde andre, hvorfor var det så? Det kunne hun ikke svare på.

Og det var da ikke dårligt! Hvorfor fik hun det til at lyde sådan? Hendes smil voksede bredere, hendes træk blev mere afslappede som hun hurtigt fik pakket en række mindre behagelige tanker om sin egen kunstighed væk. Tanker om, at hun ikke havde nogen, der gad hende, når de var ædru. I stedet lænede hun sig ind over baren for at høre hans svar. "Det er kanon," medgav hun smilende og trak en lang tot af sit hår løs for at sno den om en finger. "Hvad laver du egentlig til daglig?" spurgte hun og pegede med hårlokken på Thyra.

Thyra kiggede på den anden pige, det så ud som om hun gik og tumlede med noget, men så var det væk og hun så igen afslappet og glad ud. Thyra smilede til hende og overvejede spørgsmålet lidt, "tja ... det variere efter, hvad jeg er i humør til, ofte træner jeg dyr" forklarede hun, "hvad med dig selv?" spurgte hun nysgerrigt. Hun kiggede kort på Arason, "så burde du komme her noget mere" råbte hun m ed et grin.

"Træner dyr, hvilken slags dyr?" spurgte Aenor nysgerrigt, før hun tilføjede, "Jeg skriver faglitteratur.." og trak på skuldrene. Hendes øjne rikochetterede til Arason, mens hun tog en slurk, og de blå glober spurgte bydende: Skal vi fortælle hende det?
Aenor vidste ikke rigtigt selv. Hun ville gerne vinde Thyras venskab, hun var trods alt elver, og hvis der var noget, Aenor altid havde drømt om, så var det elververdenen, men på den anden side var hun bange for, at en indrømmelse om slægtskab ville bringe en af dem i fare. Arason havde trods alt mange fjender, og selv om Aenor endnu ikke havde været uheldig, så var hun sikker på, det ville komme. Om ikke andet så i form af en storm af journalister, der ville vide alt om Vanilla Burkes utroskab.

//skal vi vente på Arason??^^//

Arason kiget bare på sin øl inden han svaret "måske men det ved jeg bare ikke om jeg har tid til svardde arason i det han kiget op på hans søster inden han vente blikket mod ølene igen og tog en ny tår af dem mens han kiget mod døren

Hun nikkede, "ja det er jo et problem" sagde hun med et lille grin, "du burde tage dig mere fritid". Hun sendte Aenor et lille smil, "spænende, hvilke emner?" spurgte hun interesseret, "mest hunde" sagde hun og trak på skuldrene, det var mest noget hun gjorde når hun manglede penge. Hun holdt øje med de to andre, det virkede som om der foregik et eller andet imellem dem? gad vide ... måske var de hemmelige elskere? hun smilede svagt for sig selv.