Water ain't my element - William

William grinte bare lidt af Silas reaktion, brød han sig ikke om at være halv nøgen foran ham? Og have en fremmed halv nøgen mand stående i sin lejlighed, nå men så kunne han bare have lavet være med at invitere ham med hjem, William var ikke blufærdig, faktisk ville han gerne bare have vadet nøgen rundt, men for at undgå unødvendige samtale om hvor vidt man bare smed tøjet og vandet nøgen rundt i andres lejligheder, holdte han sig nu til håndklædet lidt endnu. Han kiggede på ham og rystede på hovedet, "Okay, og du sover også i sengen" sagde han bare bestemt, han gad ikke have Silas skulle sove et andet sted bare fordi William var der, det var hans seng og hans lejlighed, bum basta, de sov begge to i sengen. "Han smilte lidt, er du nervøs Silas?" spurgte han så, han virkede sådan lidt rundt på gulvet, som om han ikke helt vidst hvad han skulle gøre af sig selv. "Okay gør det.. så låner jeg lige nogen shorts af dig" mumlede han bare og gik hen til det skab han havde set Silas rode rundt i, åbnede det og kiggede efter nogen shorts, alle havde shorts.. til idræt eller sport eller et eller andet.. det var noget man bare havde.. og rigtig nok havde Silas også et par, ret korte gik lige til over knæet, men det gjorde nu ikke så meget, det var bare til at sove i, fordi det nok var en dårlig ide at sove nøgen.. op af Silas.. hm ja. Han tog shortsene ud, der var elestik i livet så det var ikke særlig svært at få dem på. Han skiftede ude på badeværelset og hængte håndklædet på plads inden han gik ind i soveværelset og smed sig på sengen, imens han ventede på Silas skulle komme og være med.

Silas nåede næsten ikke at indvende noget, han nåede faktisk at indvende så meget som et "men" og et "øh.." inden William forsvandt ud på badeværelset. Han blev stående tilbage, med sit rene tøj i favnen, og sit halvfugtige hår i ansigtet da døren lukkede til badeværelset. Han tog en dyb indånding, hvad var det dog han havde inviteret med hjem..Han kunne stadig ikke blive klog på William, han var overhovedet ikke blevet meget klogere siden kajen.. overhovedet ikke, han vidste nøjagtig det samme om ham som da de stod dernede, nemlig kun hans navn. Han hev sine boksershorts på mens William var på toilettet og så kort ned af sig selv, på den halvgrålige pigmentplet på maven om navlen, inden han hev en t-shirt på. Det måtte udgøre nattøj.. Han så lidt på sit soveværelse, og ville til at rytte lidt af rodet bort da William kom tilbage ind i værelset. Han skiftede mening og gik igang med at lede efter sengetøj. Han hev det med ind i soveværelset og lagde det på sengen ved siden af William og lagde det på dynen og på hovedpude "nå... du har ikke fortalt mig hvad du laver til hverdag... eller fritid?" sagde han så lidt drillende inden han kastede hovedpuden til ham, og lagde dynen ved hans fødder, inden han gik hen til vinduet, og så kort ud af det inden han rullede mørklægningsgardinet ned. Der blev temmelig mørkt et kort øjeblik, før hans øjne hurtigt kunne se rundt igen. Det havde han altid kunne.. Han vendte sig mod William "er der noget du mangler? er du sulten? vand, telefon.. something?" spurgte han inden han forsvandt hen til døren, og lænede sig mod dørkarmen så han kunne nå ud i gangen og hente.. hvad det nu var han lige manglede.. han anede ikke hvad klokken var..

William betragtede den halv forvirrede dreng ligge dynebetræk på den dyne William alligevel ikke ville få brug for, men det gjorde ham ikke noget, bare at ligge der og kigge på, det var hyggeligt at være på besøg, måske var det en god ide at få nye venner? Eller.. han kunne ikke helt regne det ud, men hvis han gjorde.. Silas noget ondt.. inden for de næste tolv timer, så vidste han at det var en dårlig ide med nye venner, men hvis han nu godt kunne styre sig lidt.. så skulle han måske prøve? At være lidt mere social og sådan noget. "Jeg laver ikke så meget lige for tiden, søger bare om job forskellige steder" sagde han stille og tænkte lidt over hvad han egentlig burde lave, han ville gerne "arbejde" på den der strip club, eller måske i en bar et sted, det var han jo så van til, så det ville ikke blive svært for ham, men måske skulle han bare tage sig sammen, tage tredje g om igen, og få gjort det færdigt så han kunne læse videre til et eller andet klogt. "Nej intet.. kom nu" sagde han blidt og rakte hænderne frem mod ham, og smilede et venligt smil. Han lod tankerne svæve lidt over... hvad det end var som Silas gemte under sin trøje? Et moders mærke.. det gjorde ham nysgerrig.. men han skulle nok prøve at styre sig, bare lidt i hvert fald. "kom kom.." hviskede han stille og rykkede ind på sengen så der var plads til Silas ved siden af ham. "Klokken er mange, og du er træt" sagde han bare, uden overhovedet at vide om Silas var træt, men han var egentlig også lidt ligeglad, han bestemte.

Silas fulgte ham med blikket, ikke fordi han lavede særlig meget, men bare for at være høflig og se på den han talte med. "Okay? Det lyder da også okay.." sagde han så, mens han rodede lidt med en oplader han prøvede at sætte sammen med sin telefon. Han så lidt over på ham da han rystede på hovedet og virkede en smule... overraskende overgearet for at komme i seng, måske var han selv meget træt og ville gerne så hurtigt i seng som muligt. Han smilede let til ham "Okay, okay jeg kommer nu" sagde han lidt henkastet, han tog det ikke så bogstaveligt, det kunne vel ikke haste så meget. Han lagde telefonen fra sig og gik hen til sengen, og så på William og grinede lidt af hans kommentar om at han var træt "er det så tydeligt?" mumlede han, og betragtede ham da han rykkede længere ind i sengen, hen mod væggen. Han slukkede lyset på en kontakt ved siden af sengen. Igen, bælgmørke, men Silas vænnede sig som sædvanligt hurtigt til det. Han satte sig på sengekanten og gled ned under sin dyne. Han lagde sig på sin respektable plads, og så lidt på William i mørket.. det var lidt sært at ligge i samme seng som en person han nærest lige havde mødt.. men det ville have naget ham ikke at have hjulpet ham med det våde tøj, hvis han ikke havde gjort det, så han var glad for han havde gjort det, desuden var William også interessant i sig selv, han havde stadig ikke fundet ud af ham.. han plejede ellers at være god til den slags. "Ligger du godt nok?" mumlede han i et gab, mens han så på hans ansigt for at tyde om han mente det.

William grinte bare og rystede på hovedet, "Nej.. jeg er arbejdsløs, det er ikke godt, men jeg skal nok finde noget snart" sagde han roligt og smile blidt til Silas, det var jo ikke helt okay, måske var han rig, men altså, han kunne jo ikke leve på de penge for evigt, desuden kunne han godt lide at arbejde, og give noget til samfundet. "Skønt" grinte han bare og betragtede Silas forsigtigt ligge sig ved siden af sig, han var sådan lidt.. forsigtig i al ting, som om han var en lille smule anspændt? Var han nervøs.. hmm han kunne godt følge ham lidt, at William var total fremmed og nu fyldte halvdelen af hans seng, men han havde selv inviteret, og i alle mulige andre sammenhæng ville det nok havde betydet sex, så sent altså.. men der var bare ikke rigtig noget i luften, og Silas var sådan.. en pæn fyr, og William, ja han var bare ikke.. ja. Han kunne bare ikke så godt med andre fyre.. eller kvinder.. mere.. efter.. at.. hmm.. ja. "Lidt.. men det er i hvert fald tydeligt at du er en smule anspændt, gør min tilstedeværelse dig utilpas?" spurgte han stille, og nikkede så til Silas kommentar, ja han lagde fint. "fortæl lidt om dig sig Silas" sagde han stille og lagde sig tætter på Silas i mørket, "Hvis det ikke gør noget" sagde han stille og krøb ind under Silas dyne, lagde sine arme om ham og trak ham ind til ham, så Silas hvilede sit hoved på hans ene arm, og Williams anden arm lagde hen over hans side, og med hans hånd hvilende på hans ryg. Ikke noget seksuelt.. han kunne bare godt lide.. den der trygge fornemmelse, af at have noget varmt og lille i sine arme igen. Han lukkede øjnene, og Silas hjerteslag fyldte hans hoved, det var beroligende, og dejligt.

Silas smilede lidt af det han sagde, han forstod ham godt, han ville ikke selv bryde sig om ikke at lave noget. Silas mærkede madrassen under sig bevæge sig lidt, det var mærkeligt at ligge der når en anden også lå der.. meget uvant, men også en smule tryghedsindgydene, selvom William var et meget nyt bekendtskab. Han vågnede en smule da William stilte sin egen lille hypotese i mørket om at han skulle være nervøs. Han så lidt på ham mens han var tavs, og grinede så stille mens han søgte Williams øjne i mørket "Nej, jeg er begyndt at vænne mig til det" mumlede han drillende, han ville ikke sige han var nervøs, han var måske bare... lidt for anspændt.. måske var han for meget alene? Det måtte han arbejde på. Han gned ansigtet i sin pude kort, han måtte holde op med at psykoanalysere sig selv.. "Hmm?" mumlede han undrende og så på ham da han kom lidt tættere på "Om mig..?..æhm.." startede han, da William pludselig, men høfligt gled ind under hans dyne og lagde armen om ham. Han så ind i hans brystkasse, og lidt op på hans hage.. meget sære.. William.. han ville hellere høre noget om ham, han blev ved med at overraske ham. Det var ikke fordi det var ubehageligt, det var faktisk overraskende komfortabelt at ligge op af en der var så varm.. Han vendte tilbage til hans spørgsmål.. tænkte lidt over det "jeg læser psykologi på universitetet.." startede han så langsomt.. hvad skulle han fortælle ham? Han grinede lidt hæst, og trak på skuldrene så godt han lige kunne i den position han lige lå i.. Han lagde sit hoved bedre til rette på Williams arm, og så på hans ansigt.

William grinte stille og trykkede sig så bare blidt ind mod Silas, han var faktisk ret sød på en måde.. okay de kunne godt være venner, men han måtte hele advare Silas om sin.. ikke så pæne side, så hvis der begyndte at komme tegn på det, så skulle han skynde sig at løbe sin vej, ikke prøve at hjælpe, det fungerede ikke. Han sukkede blidt og lyttede så lidt til hans stemme, dem var blid og det gjorde ham træt på en rar måde. "Så du er sådan en klog en?" sagde han stille, og smilte, klogerer end William nok nogensinde ville blive, for han var ikke særlig klog, ikke når man ikke havde en uddannelse, havde et barn, og arbjede på en bar.. det var ikke ligefrem nogen form for klasse, og alligevel havde han utrolig meget klasse, det var nok udsenet der gjorde det, og hans forandrede personlighed, han havde haft sin tid som skørte jæger, det der egentlig forventes af ham nu, hvis han nu var mand nok, var nok han tog hjem og friede til Maria og tog sig af hende og Elisabeth hans datter, som en rigtig fransk mand ville gøre, men det havde han altså bare ikke nosser nok til.. og Maria kunne godt klare det selv, det havde hun i hvert fald sagt.. men man vidste jo aldrig rigtig, han var nok bare ikke mand nok. "Du må godt sove nu" sagde han stille og nussede Silas blidt på ryggen da han lagde sig beder til rette, uden at brokke sig over at ligge under samme dyne med en fremmed, og uden at ligge op til noget.. måske var Silas bare lidt underlig, men det var jo egentlig meget godt.

Silas slappede lidt mere af... William var okay, han havde troet han ville være utilregnelig hele tiden! Men det var han slet ikke, det var kun hvis der var et eller andet der ligesom.. tændte ham af, som Silases kommentar om det med mordere og.. ja.. Han rystede tanken af sig da William spurgte om han var klog. Han smilede skævt, og rystede på hovedet i mørket "nej, hvis det er klogt at være bange for vand, så måske..men jeg tvivler.." mumlede han, plus det der OCD der også hærgede ham engang imellem, William havde jo set stuen... Han sukkede let mod hans hals som var det der lige var ud for hans synsvinkel... for øjeblikket. "Så klog.. nej, prøver at være det? Måske.." grinede han let.. Det var efterhånden svært at holde øjnene åbne, både på grund af varmen fra William, men også på grund af alle de uforudsete øjeblikke dagen havde budt på, det havde åbenbart kørt ham halvtræt. Han brummede let da William nussede ham på ryggen, han kunne godt lige ane det igennem søvndøsen, og ordene 'du må godt sove nu' strejfede også lige hans tanker inden han faldt i søvn.

William sukkede bare og nikkede så, han betragtede Silas lidt imens han lignede en der langsomt faldt i søvn. Han svarede ikke på hans kommentar, selvfølgelige var han klog, ellers ville han nok ikke studerer sådan noget.. halløj. Han stoppede med at trække vejret i lidt tid, inden han ubevidst begyndte igen, små ting fra hans.. anden tid, han stadig ikke helt var kommet af med, men det gjorde ham ikke noget, arene.. Han havde brug for at lide en gang imellem, minde sig selv om at han aldrig måtte føle sig lykkelig, aldrig igen, det tillod han ikke. Han lænte sig frem og kyssede Silas blidt på munden, inden han sneg sig ud af sengen og stod lidt og kiggede rundt, så gik han gennem lejligheden og kiggede sig lidt rundt, nysgerrig efter at finde ud af lidt mere om Silas. Til sidst satte han sig i en lænestol i sturen og kiggede på det slukkede fjernsyn.. uden hjernebølger. Her faldte han til sidst i søvn.

Silas bemærkede intet, han sov tungt, ikke engang da William rejste sig bemærkede han noget. Han sov til omkring 7 om morgenen hvor han vågnede med etsæt og satte sig op med et ryk. Han så sig om i værelset, mens han var fuldstændig stille. Pladsen ved siden af ham var en smule rodet, dynen lå slået til side og puden lå lidt skævt.. Silases var selvfølgelig også temmelig rodet men han sad jo også stadig midt i al sengetøjet. Han rejste sig langsomt, en smule usikkert da der ingen blod kom til hans ben de første par sekunder. Han stod lidt og så sig om i værelset.. hvor var William? Var han gået? Silas gik ud af værelset, og ind i gangen hvor han stod i et par sekunder da han hørte en lav snorken. Først vidste han ikke hvordan han skulle reagere, stod der bare, indtil han til sidst vovede sig ind i stuen hvor William sad i en lænestol og sov. Synet gjorde ham en smule øm om hjertet, hvorfor sov han dog der? Stakkel altså.. Han så sig om efter noget at ligge over ham.. det var da det mindste han lige kunne gøre i hvertfald.. og så lave noget kaffe. Han hentede et tæppe ude fra skabet og gik ind og lagde det over ham, så forsigtigt som overhovedet muligt for ikke at vække ham. Han trak sig lidt væk, og så på ham og smilede kort inden han gik ud i køkkenet og satte kaffe over.

William vågnede langsomt op og så sig lidt omkring, men det gjorde ham bare mere forvirret, hvor var han henne? Åh nej... nej nej nej nej nej!! Han rejste sig hurtigt op, så det tæppe han havde over sig faldet til jorden, han kiggede hurtig ned over sig selv, okay han var ikke nøgen, det var da altid noget. Han hørte så en eller anden pusle rundt med noget i et andet rum.. i den lejlighed han var i? Han gik mod lyden og stirrede tomt på den person han nu mødte. En fyr. Flot William.. rigtig flot. "Ehm.. hej" prøvede han sig frem og lagde hovedet lidt på skrå.. okay hej og så farvel, det skulle gå så hurtigt som muligt det her, han skulle ud herfra. Hvad havde han dog gjordt? Havde han været fuld igår? Han kunne ikke huske det, men det havde han vel, han huskede intet når han havde været fuld og lige nu var alt bare sort.

Silas hældte den skoldhede mørke væske i en kaffekop og tøvede lidt med også at skænke op i den anden han havde stående, det var ikke alle der brød sig om kaffe. Det var heller ikke fordi den beske væske var en smagsoplevelse af anden verden! Men det holdt ham igang, det satte ham igang om morgenen. Han så op da William pludselig stod i døren og sagde hej. Han blev stående og kiggede på hans ansigt i nogen sekunder før han smilede let "Morgen.." svarede han så, og puttede en.. nej to sukkerknalder i sin kaffe, inden han lagde fingrene om sin kop og vendte sig mod William og lænede ryggen mod køkkenbordet "Kaffe?" spurgte han så og rørte i sin kaffe med en gaffel, inden han hurtigt puttede gaflen i munden, fjernede resten af kaffedråberne og puttede den i vasken. Han syntedes William virkede desorienteret.. en smule.. overstimuleret på grund af de udvidede pupiller i de mørke øjne. "Har du sovet fint nok?" mumlede han, inden han satte kanten af koppen mod underlæben og mærkede den varme væske på tungen... for varm! Han stilte hurtigt koppen fra sig "av av av,varm varm varm!" sagde han og tog en dyb indånding, og viftede lidt med hånden foran sin mund.

William stillede på fyren og smilede forsigtigt, han prøvede at hive et hvert minde ud fra igår af den fremmed drengs hjerne, og hurtig fik han et indblik i hvad det var han havde gjordt.. og hvad han ikke havde gjordt.. Han havde.. han havde skubbet ham ud fra en bro? Fuck shit. William gjorde store øjne, og gik lidt tætter på fyren som åbenbart hed Silas. Han havde ikke haft sex med ham.. men han havde skubbet ham ud fra en bro, og havde puttet med ham? Han måtte havde været virkelig fuld igår, eller så var han bare ved at blive sindsyg. "Ehm.. hej Silas.. " sagde han forsigtigt og gik hen til ham og kiggede lidt forsigtigt på kaffen, okay han kunne godt lige blive en smule længere til lige at få styr på det hele. "Nej tak jeg er ikke tørstig, jeg.. ehm.. du går bare løs" sagde han rolig og kiggede lidt på ham, og blev så lidt halv forskrækket da Silas begyndte at råbe op, helt i panik søgte han mod køleskabet, som han rev op, ledte.. næsten skab.. fryser.. isterninger nej? En pose ærter.. fint. Tog posen og puttede isposen i ansigtet på Silas i ren panik. Han stod lidt før han vågnede op. "Eh.. " mumlede han stille og fjernede posen lidt så den kun dækkede Silas mund. "Overlever du.. eller skal jeg ringe efter en ambulance?" spurgte han drillende, nu når han allerede havde lavet et stort show ud af det kunne han lige så godt køre den helt ud.

Silas så lidt på ham henover posen med ærter, kroppen var frosset fast i den position den havde været i, en smule krampagtigt tilbagelænet over køkkenbordet. Kulden bredte sig hurtigt i hele hans ansigt, men William flyttede den heldigvis ned til hans mund så det ikke gik så hårdt udover resten af ansigtet. Han var lidt paf af reaktionen... andre ville måske have grinet lidt.. kommet med en dum komment... Han smilede lidt bag plasticposen da William i det øjeblik kom med den dumme kommentar "jeg synes godt du kan ringe til lægen.. jeg har vidst brændt min tunge af.." mumlede han dybt sarkastisk bag plasticposen der endnu blev holdt op til hans ansigt, mens hans krop blødte lidt op fra den akavede stilling. Dramatisk morgen.. Silas havde ikke engang fået sin morgenkaffe. Han tog fat i posens kant "jeg er okay.. men tak for førstehjælpen" mumlede han og grinede lidt, inden han lagde posen tilbage i den åbentstående fryser. Han var blevet blå om læberne af den kolde pose ærter, men heldigvis havde han ikke den brændene smerte i tungen længere, overraskelsen havde vidst skræmt smerten bort. Han skævede kort til kaffen, og gned sig kort i nakken, og smilede lidt skævt, det virkede dumt.. "Nå nu har jeg vidst skræmt dig for livet med den kaffe... er der andet jeg kan byde på? Morgenmad?" spurgte han og rakte ud efter køleskabsdøren. Det hele var egentlig gået ret hurtigt, han havde aldrig fået en ven.. på så kort tid.

Willaim smilede og lænede sig op af køkkenbordet, imens han betragtede Silas, han så sød ud, god fangst.. eller ja det var han vel alligevel ikke, blot en ven han havde mødt, hm. "Lægen?" sagde han og kiggede hurtigt på ham, men fandt så den drillende tone i hans sætning og grinte bare, ja det var alt sammen meget komisk hva.. haha. "Anytime.." mumlede han bare og kiggede lidt på døren.. okay tid til at smutte, før han gjorde al for mange dumme ting og ydmygede sig selv fuldt ud. "Eh Silas.. kan du huske.. hvor mit tøj er ?" mumlede han og kiggede lidt ned over sig selv, for han kunne ikke rigtig selv huske det, hvad var der sket med hans tøj? Havde han selv taget det af? Var det det med broen, sikkert.. det var nok bare bleven vådt, han behøvede ikke tænkte noget perverst ind i alting, Silas virkede som en pæn dreng.. ikke en af dem man bare lige, og så alligevel, han var taget med ham hjem. Hm. "Nej tak jeg er ikke sulten, jeg må nok heller til at smutte.. " sagde han roligt, selv om han ikke ligefrem havde specielt meget at gøre, men det var jo heller ikke fordi han havde en grund til at blive.

Silas satte igen prøvende kaffekoppen mod underlæben og drak en slurk af den lidt mere... Afkølede kaffe. Han smilede lidt ad Williams latter.. Igen lidt tøvende... Var han nervøs? Han så lidt undrende på ham da han spurgte efter sit tøj og fattede først efter et par sekunder at det var derfor han var der.. Han blev en smule pinlig over sig selv "undskyld, selvfølgelig" sagde han og stilte koppen fra sig på køkkenbordet "jeg henter det nu" sagde han lidt undskyldene, og gik ud til radiatoren på toilettet hvor tøjet havde hængt til tørre natten over. Han følte kort lidt på det for at sikre sig at det nu var helt tørt så William ikke skulle gå hjem i vådt tøj, det var heldigvis tørt. Han tog det op og gik tilbage til køkkenet hvorhen overrakte William sit tøj "her er det" sagde han. "det forstår jeg godt" svarede han på det med at han var nød til at gå. Silas forstod udemærket han var nød til at gå, normale mennesker havde jo arbejde, og selvom William var ret meget sin egen, så måtte han vel også arbejde for føden og den slags.. Han burde også selv læse, men hans gæst havde været en kende vigtigere, og desuden havde han hele dagen foran sig. Han vendte tilbage til sin kaffekop og drak igen, mens han brune øjne søgte ned over porcelænet på koppen, til gulvet, til Williams fødder, og stoppede der.. Inden han så op på hans ansigt, og kørte en hånd gennem sit hår.

William så efter Silas fa han forsvandt for at finde hans tøj, han håbede ikke det virkede alt for.. tak for natten nu går jeg.. men de havde jo ikke haft sex, så det kunne vel være lige meget? Kunne det ikke. Dog kunne han ikke udelukke muligheden for det, hvis han nu tilfældigvis skulle møde Silas i en mørk gyde en sen aften.. men hvor stor var sandsynligheden for det? Og så alligevel.. måske skulle han lige gøre Silas klar på.. hvilken type fyr han var, ikke den der gav tre chancer i hvert flad. Helst kun en faktisk. Han så kort på ham da han kom tilbage med tøjet og tog det bare i armene, og trak skjorten på og begyndte at knappe den, ikke fordi det var specielt rent tøjet.. eller lugtede særlig godt.. hmm, han måtte heller komme hjem og få skiftet, og så skulle det sendes til rensning. Havde han ikke haft slips på? Hm. Han kiggede så kort på Silas og smilede lidt frækt. "Undskyld.. men kunne du lige.." mumlede han og smilede og mimede at Silas lige skulle vende ryggen til. Og trak så shortsene af og bukserne på, strømperne var der heller ikke? Hm. Nå hva fanden han skulle jo bare hjem og skifte alligevel, han kunne tage en taxi. Han gik så hen til Silas så hans mund var lige ud for hans øre, "Hmm.." ånede han langsomt ud, og lagde så sine hænder om Silas talje i et fast greb og vendte ham om imens han fik ham trygget helt op af muren. Han kiggede ned på ham med sit charmerende smil og et frækt glimt i øjet. "Tak fordi du har været så venlig mod mig.. og jeg måtte overnatte her.. jeg skal nok, gøre gengæld, en dag.." mumlede han stille og bøjede sig ned og kyssede ham blidt på læberne. Han rettede sig op, "Men jeg bliver nød til at gå nu.." hviskede han helt saligt og vendte så ryggen til, og gik ud i gangen hvor han tog sine sko på, fandt sin jakke i tasken og trak den på, den var heldigvis ren, og tasken over skulderen inden han åbnede døren ud til opgangen og så sig kort over skulderen.

Silas blev stående lidt fra William og betragtede ham lidt da han tog skjorten på.Han virkede til at tænke meget, stilfærdig nogen gange, og ud over det hele som et abstrakt billede andre gange..Han så først lidt mærkeligt på ham da han lavede fagter og mimede noget til han trak bukserne ned "Holy co...!" sagde han og vendte sig hurtigt. Jeez.. han var ikke sky af sig i hvertfald. Han blev stående, med nakken dukket da William åndede ham i øret, og han mærkede de bittesmå nakkehår rejse sig. Han stirrede lidt forfjamsket påham da han vendte ham om og pressede ham op af væggen.. hans hjerne stod stille, hvad skulle han sige til det? Hvad skulle han gøre ved det? Så langt rakte hans evner slet ikke.. de evner han havde tilegnet sig ved at studere stoppede brat, og Silas kunne ikke andet end at indse at han overhovedet ikke vidste hvad han skulle stille op med det mærkværdige væsen hvis ansigt kom foruroligende tæt på, og hvis frække blik holdt hans gule fast som var de naglet fast. De bløde læber synes at være varmere end de flestes.. det var grotesk! Hvorfor var det så absurd, hvad gjorde han det for?? Var det hans tak?! Hvilken familie havde dog opdraget ham, aen på kinden som hilsen, og kys som tak, hvad blev det næste?.. han turde ikke gætte.
"G- god tur.." fik han fremmumlet da William trak sig bort og forsvandt ud af køkkenet. Han var frosset fast i stillingen opad væggen, det hele var så surrealistisk at han knap nok kunne trække vejret igennem den million tanker i hans hoved. Han kunne høre ham tage overtøj på, og døren åbne. Han drejede lidt stift hovedet og så kort hans øjne i døren, og rettede sig op "Hejhej" sagde han så, det hele føltedes helt forkert,ordene var som et kassettebånd, afspillet som en del af et manus. Han pressede et smil frem,så måtte han gå i panik når William forlod lejligheden, bare han bevarede den rolige overflade, så skulle det nok gå, og de ville vel aldrig løbe på hinanden igen, det var jo et stort land! Var det ikke? Silas oprørte sind skyldtedes mest kysset som han ikke kunne forlige sig med, han var da ikke til drenge... var han det? Nej det var han altså ikke! Det kunne han simpelthen ikke være det var for... det var ikke... men han kunne jo ikke forklare blodet der løb hurtigere, skiftende mellem varme og kulde i hans krop, og noget der føltedes som tiltagende feber... han måtte nok hellere gå i bad når William gik.

//Out?//

// Out, skal vi fixe et nyt sammen? //

[center]Dato: en uge efter deres første møde ca.
Årstid: Sommer
Vejr: Sommer aften, solen er lige gået ned, og der er ingen vind, og stjerneklart. Dog er der rimlig mørkt uden for.
Tid: omkring elleve tiden om aften
Sted: En lille bar, og en skummel gyde, fyldt med fulde mennesker, og farlige djævelskaber.
Påklædning: http://images1.fanpop.com/images/photos/1500000/Gaspard-Appearances-gaspard-ulliel-1565555-360-562.jpg OG seler.
________________________________________________________________________________________________________

William sukkede dybt og lukkede døren ind til baren, alkoholen boblede rundt i hans årerne, og gjorde ham en smule svimmel, hans øjne fik det hele til at køre rundt, og han tog nogen dybe indåndinger, alkohol var aldrig en god ting, ikke for William. Det hjalp ikke, det der med at drikke sine sorg ud, så skulle man da i hvert fald også være meget påvirket, og gerne af andet end blot alkohol, men nu var William ikke lige den store stofmisbruger, faktisk havde han aldrig rørt den slags før, han havde dog prøvet at ryge lidt 'sjov' en gang imellem, men heller ikke mere end det. Han satte en smøg i mundvigen og fik den hurtigt tændt, imens han begyndte at gå ned af gaden mod sit hjem, selv om det ikke var en mulighed for ham at kunne gå hjem, der var for langt, det ville tage ham flere time, og så i den tilstand, det ville aldrig gå godt. Men smøgen hjalp, det gjorde ham mere ædru, men det gjorde desværre også værre med maven, den brød sig åbenbart ikke om de to ting blandet i ens blod, dog var William ligeglad, han kastede ikke op, og han fik ikke tømmermænd. Det var vel pga hans unge dage hvor han havde været lidt af en fest af, man skulle bare drikke ofte nok, og i lang tid nok, så gik tømmermændene væk, eller så nåede de slet ikke at komme inden man blev fuld igen.

Silas gned sig i øjnene, der føltedes som om de var fulde af sand. Han var faldet i søvn inde på hovedkontoret, inde hos Dr. Collins hvor han havde været praktikant den følgende uge, og de sidste dage havde været så lange at han var gået kold ved sin plads i receptionen. Nu var han endelig på vej hjem. Den halvlumre natteluft kærtegnede hans ansigt og rodede i hans hår, blæste det væk fra de små spidse ører og gjorde dem synlige, men det gjorde ikke så meget, men det gjorde varmen til gengæld, den gjorde det umuligt at have lukket jakke på. Til sidst krængede han den af, og åbnede sin skjorte en smule så den sorte t-shirt indenunder også kunne få lidt luft, alt for meget tøj til sådan en varm aften.
Han vidste godt at den omvej han tog var fyldt med.. lidt skumlere typer, men han var en dreng, og han var ædru, han kunne vel godt slå fra sig hvis det gik så galt! Aj.. nu måtte han styre sin vilde fantasi, folk var alt for fordrukne til den slags. Der var mørkt i smøgen, hvor der var blevet anlagt en lille bar, og det ville have været svært at se noget som helst hvis ikke Silas havde haft en gennemtrængende, og umenneskeligt godt nattesyn.. hvorfra, og hvordan vidste han ikke, måske vænnede han sig bare hurtigere til mørket end andre. Gadelygterne var vidst i stykker på den strækning, men der var heldigvis ikke langt til hans hjem. Eller jo...lidt.. men det kunne godt overkommes. Han så lidt på de ensomme typer der var ude på det tidspunkt.. en enkelt røg.. det var der jo mange der gjorde.

William lænede sig op af en hus mur, i mens han nød at ryge sin smøg færdig og få lidt balance igen, få kontrol, kontrol var vigtigt, han var et uhyre uden kontrol, et frygteligt et af slagsen, og han havde set og gjordt ting.. andre ikke kunne drømme om.. et frygteligt frygteligt uhyre.
Han sukkede stille og kiggede op idet hans smed sin smøg fra sig, han fik øje på nogen hist og her, komme kravlende på alle fire, eller svingende fra side til side, nogen blev endda båret, fordi balancen var så skidt. William havde dog genvundet den nu, og havde ingen frygt for at vade rundt i gaderne, selv om hans tanke om at gå hjem endnu ikke var bleven nedstemt af fornuftige tanker. Han mærkede så småt hvordan sulten begyndte at æde ham op inde fra, sulten.. efter noget mere, noget voldsommer... blodtørsten var ikke til at styre, den kom når han drak.. eller når han.. var skidt tilpas, psykisk, når han tænkte for meget på sin fortid og alle dem som han elskede, og som engang havde elskede ham.. så kom den snigende, og så fik han bare lyst til.. at.. dræve og torturere alle.. for hvorfor skulle de have lov? Til at gå gennem livet uden den smerte og lidelse han havde haft med sig, stadig så ung, og så mange ar.. hvorfor skulle de kunne leve lykkeligt? Når han ikke gjorde. Det var uretfærdigt, og der var kun en måde hvorpå man kunne sætte en stopper for det.
Og lige med det fik han øje på fyren, gående helt lige ned af den brostensbelagte gade, han skilte sig ud på en.. rar måde, ikke som de andre idioter. Og det gik hurtigt op for William at han kendte denne fyr, og et rus.. af et eller andet flød igennem ham, og han kunne ikke nå at stoppe sig selv for han stod foran Silas, og der ikke var nogen vej tilbage mere. Som blodtørsten voksede og voksede indvendigt.
"Godaften Silas" sagde han saligt, og tog hans hånd og bukkede dybt inden han trykkede et vådt kys mod Silas håndoverfalde. "Og tak for sidst.." hviskede han ud og så ham ind i øjnene, som en fræk lille kommentar, selv om der jo aldrig var sket noget. Men det kunne jo være glemt, og hvis ikke.. så måtte han jo heller se at leve op til alle de rygter, desuden måtte han få sagt ordenligt tak.. til den søde Silas.

Silas var nær gået durk ind i William der pludselig stod foran ham. Han bremsede selvfølgelig op, et eller var det to skridt? Fra ham. Han kunne mærke sine skuldre trække sig sammen i en ubekvem nervøs reaktion. Kunne han da for helvede ikke bare slappe lidt af? Han fulgte ham med øjnene da han bukkede dybt, en svag lugt af alkohol nåede hans næsebor. "Godaften William.." sagde han og undertrykte de pressede følelser, han skulle agere proffessionel i hvert eneste aspekt af livet, det gik ikke at han gik rundt og teede sig som en uforstående, han vidste nok til at opføre sig passende selv i en situation hvor han helst ville have sunket i jorden af skam, og nervøsitet. Han hævede et øjenbryn ved den frække kommentar og det skælmske blik, og smilede så lidt tøvende af ham "Jeg tror du har drukket for meget.." sagde han godmodigt, han måtte dreje samtalen, væk væk væk! Fra sidst!
Han så kort på sin hånd som lå mellem Williams lange fingre.. han kunne ikke lade være med at tænke på musik.. musikere, men dette var hverken tiden eller stedet til den slags snak "Skal jeg ikke følge dig hjem?" spurgte han så, en smule betænkelig ved det siden det var gået som det var gået sidst, men hvis Silas fulgte William hjem denne gang, behøvede han jo ikke gå med ind, bare sørge for han kom i seng, sov.. og så selv gå hjem og flade ud på sin seng. Fugten fra kysset på håndryggen føltedes lidt køligere nu, end da hans læber havde været der. Silas følte at han kunne dø af skam hvert minut, men han måtte fokusere på det vigtigste.. som vel egentlig var at få fulde William hjem i sin seng.. ikke lige sådan han havde planlagt sin hjemtur fra arbejde, men det gjorde ham vel egentlig ikke noget hvis William altså kunne opføre sig ordentligt.

William udstødte et grin da Silas påstod at han havde drukket for meget, det vidste han vel selv bedst? "Det siger du ikke.. men forskellen er Silas.. at jeg kan kontrollerer det.." sagde han stille og smilede glad, han var ved at blive ædru, og med det kom kontrollen også tilbage, men lige havde han det fint, ikke for fuld og ikke ude af kontrol, det var bedst sådan, han skulle bare holde det på det stadie til han kom hjem, så ville ingen komme til skade. Det var en skam han havde mødt Silas på det her tidspunkt, for nu anede han ikke hvornår han ville komme hjem.. det var jo langt sjovere at blive ude.. sammen med Silas.
"Det ved jeg ikke.. skal du?" spurgte han og svarede på Silas sprøgsmål ved at stille et nyt et. "Vi kunne også bare.. blive her... og så kunne du.." mumlede han stille og løftede hånden og lagde den ved Silas hals og gik tætter på ham, og smilede frækt til ham, "Fortælle mig lidt om dig selv..." hviskede han stille, men kunne så ikke holde masken og slap Silas idet han gik over i et kæmpe latterbrøl. "Undskyld.." grinte han, og fik næsten tåre i øjnene, det var ikke for at grine af Silas, det var bare.. omstændighederne og.. måske havde han bare fået for meget og drikke? Hvem vidste.. hah. Ingen. Det var.. for.. sjovt. Han ånede tungt ud og stoppede latteren igen. "Hov.. nå.. men det jeg var ved at sige var.." sagde han så og to fat om Silas håndled og hev ham ind mod en lille gyde, hvor de kunne.. snakke i fred.. selv om det ikke helt var det William havde i tankerne.. at snakke. "Vi kunne.. lære hinanden beder at kende.." mumlede han og stoppede op et par skridt ind i gyden. Han vidste ikke helt om Silas ville følge med på egen hånd.. men det ville de jo aldrig vel? Altid på tværs.. men så var det jo godt, at for William, var det intet problem med lidt tvang.

Silas stirrede lidt på William... han var omend mere forvirrende end sidste gang. Silas kunne mærke et stik af medlidenhed.. hvem havde dog gjort ham til den han var nu? Hvem havde, eller hvad havde skubbet ham ud over kanten.. han var et mix af småkulret og overspringshandlinger.. han ville ikke kalde ham sindssyg for han havde følelser, han havde medlidenhed, han havde jo trukket ham op af vandet selvom han havde skubbet ham i. Derfor konkluderede silas at William ikke var nogen psykopat. Han så lidt undrende på ham kunne han styre det? Han smilede bare lidt halvt "okay så.." sagde han og så lidt ned af vejen. Hvis han ikke var fuld, behøvede Silas vel ikke være bekymret for ham... det behøvede han jo egentlig slet ikke.. sådan noget burde han holde op med, han kendte jo ikke manden!
Og alligevel kunne han ikke lade være med at bekymre sig. Han så overrasket på ham på han spurgte om han skulel, han rystede lidt på hovedet "det skal jeg vel ikke så, hvis du har kontrol over dig selv" sagde han og smilede til ham.
Smilet stivnede dog lidt på hans ansigt da han gik tættere på og han smilede det der... smil igen. Hans hånd var varm mod hans hals. Han blev stående og så på ham da han pludselig flækkede af grin. Han var selv en smule chokeret, han kunne slet ikke følge med i skiftende i Williams humør. Han fulgte ham med øjnene "det går nok" sagde han så, med William måtte man være lidt overbærende. Han blev trukket med "hvor skal vi hen?" spurgte han, og endte med inde i gyden.. eller måske nærmere en smøge? der kunne i hvertfald ikke kommenogen biler igennem der. Silas synes det var temmelig sent at lære folk at kende, men et andet sted i ham ruskede nysgerrigheden.. William, det var vel en enestående chance for at komme helt tæt på.. Desuden var han jo en flink fyr selvom han kom lidt meget.. tæt på indimellem. "Hvad tænker du?" spurgte han så, var det der de skulle snakke? Det ville nok blive en smule... klamt... Han kunne vel ligeså godt give det en chance som at lade være. trætheden var selvfølgelig stadig eksisterende, men den var gledet lidt i skyggen af den nye energi som delvist blev tilført af adrenalinen, og delvist hjertet der hamrede så hårdt at han var bange for det var på vej ud igennem hans ribben.