Water ain't my element - William

William smilede da Silas igen potosterede, jov han var bange.. bange for at indrømme over for sig selv, at han måske godt kunne lide det? Og at han var til fyre.. det var også svært, William havde også selv været der, han havde aldrig nogen sinde troet han skulle være sammen med en fyr, men så var han bleven forelsket i Phillip.. og.. så var der bare ingen udvej, han kunne ikke huske det så godt, men han var ret sikker på at Jack havde været hans første gang med en fyr, og det var slet ikke fordi det ikke havde været godt.. det var bare underligt, og han havde selv kæmpet imod, men der var grænser for hvor længe man kunne kæmpe, hvor længe man kunne stå imod.. imod de boblende følelser der bare eksplodered inde i en, hele tiden, som et flamme hav.. men det brændte på en god måde.. det var ikke rigtig til at sætte ord på. Men han var ret sikker lige nu.. lige nu ville han bare have Silas, og Silas skulle forstå at det han ville have var William. "Jov du er så.. du er rigtig sød.. mmhmm.. og dejlig.. at røre ved.." brummede han stille og kyssede ham blidt på halsen. "Okay.. men så kommer du også til at ligge øverst" grinede han og væltede ned af Silas og trak ham op på sig, så let som ingen ting.. knægten var jo let som en fjer.. helt ærligt. "I dit tempo.. kom så, vis mig hvad du har.." sagde han letter drillende og kiggede forventings fuldt op på Silas. "Og ikke noget med at stikke af.." sagde han stille og smilede blidt.

Silas rykkede sig lidt rundt, prøvede at finde en måde at... oh who was he kidding, han kunne overhovedet ikke finde ud af sig selv eller William, eller at ligge under ham... og det var han heller ikke ligefrem van til... han plejede faktisk at ligge øverst... hvor var det mærkeligt at tænke på. Netop som han havde tænkt tanken kyssede William ham på halsen og mumlede noget om at røre ved ham, og at ligge øverst, kyssene gjorde deres.. som de havde gjort før, det var umådelig rart.. hvorfor var det absolut det skulle være det? "Hv.." begyndte han inden William væltede om så han pludselig lå øverst. Silas hvilede knæene mod sofaens pude på hver side af Williams mave. Han så skeptisk på William, skulle han? I hans tempo? Med William? Det kunne han da ikke?! Stikke af... Tanken var indbydene, selvom han ikke ligefrem var klædt på til at stikke af, han havde ingen trøje på og hans bukser hang halvt nede omkring hans boksershorts. Han rettede hurtigt på dem så de sad ordentligt, og betragtede WIlliams trøje under sine hænder. "William... jeg kan ikke.. jeg er nød til at tage hjem" sagde han halvmekanisk, det var jo ikke rigtigt... eller.. det var det måske.. Han rejste sig så han kom op og stå på gulvet og lukkede sine bukser "det er ikke rigtigt, vi burde ikke gøre det" sagde han så mere behersket. De havde ingen relationer, de havde ingen følelser, de havde absolut ingenting der gav dem grund til at skulle... det der! Var de overhovedet venner? Og hvad var de så? Venner med fordele? Åh gud, Silas kunne levende forestille sig hvis det kom ud.. hans venner... Silas? Homo? Nej! Nejnejnejnej..

William så let på Silas, og smilede og kyssede ham drillende på halsen, og kørte sine hænder op i hans hår, og smilede ved synet af de spidse øre, han kunne ikke lade være.. det var bare så lang tid siden han havde set sådan et par elvere øre.. havde han stadig været vampyr havde han allerede sat tænderne i Silas.. åh den smag.. åh gud.. han ville gøre alt for at drikke af en elver igen, fuck. Men ja.. han var dæmon, og det var ret farligt for ham at sætte tænderne i nogen, da han ikke bare havde hugtænder men.. alle hans tænder var formet som hajtænder når han.. var sulten, og de skar altså bare igennem alt, så når han bed.. så bed han for at dræbe. William fulgte med i Silas tanker og sukkede bare lidt, "Silas.. slap nu bare af.." sagde han og lagde nakken tilbage og sukkede tungt, kunne han ikke bare.. slappe af, og lade være med at være så bange, for alting? Åh altså.
"Nej du er aj!" sagde han hurtigt og satte sig bare op da Silas rejste sig hurtigt og gik bare hen til Silas og tog fat om hans håndled og skubbede ham tilbage op af væggen og stirrede ham ind i øjnene med et vredt blik. "Du er så fuld af løgn.." hviskede han stille og rystede på hovedet af ham, og slap hans hænder, inden han gik hen og samlede hans trøje op fra gulvet og tyrede den bare i hovedet på ham. "Jamen så skrid da.. gå nu bare med dig.. jeg ved godt jeg ikke er det værd alligevel.. gå!" sagde han surt og gik ind i soveværelset og smækkede døren efter sig..
Vreden.. åh. Det var ikke så meget det at Silas ikke ville have sex, det var afvisningen i det hele taget.

Silas kunne stadig mærke... Williams hænder på sig, det irriterede ham, men det gjorde ham også mærkeligt til mode, som det havde gjort hele aftenen. Han så overrasket på ham da han rejste sig og arrigt skubbede ham op af væggen. Han så ind i de vrede øjne.. han var vred... han var vred nu! En håndgribelig følelse! For Silas var det en skrækindjagende sejr.. Han blev stående selv da hans trøje blev kastet i hovedet på ham, og døren der blev smækket. Han blev stående, mens skjorten gled ned fra hans ansigt og ned over hans brystkasse til han greb den.. ikke det værd..
Han blev faktisk stående længe, kunne mærke noget uldent i maven der gav nogen sure stænk fra sig, hvad var det han snakkede om? Han løj da ikke? Hvem var han til at sige sådan noget?! Han kylede skjorten fra sig og gik hen til døren William var forsvundet ind af, rev døren op og gik indenfor. Han sagde ikke noget, skubbede bare så hårdt til ham han kunne så han havnede på ryggen i sengen. Han kravlede op og satte sig overskrævs på ham og greb fat i hans trøje og trak ham op mod sig, langsomt mens han fastholdt hans blik "du skal ikke fortælle mig du ikke er det værd." hviskede han så lavmældt, men stadig med så meget tryk han kunne mestre... Og så kyssede han ham så inderligt han overhovedet kunne så måtte det briste eller bære for William var stadig vred, det kunne han mærke.. han kunne næsten mærke en sitren i hans hud.. det skræmte ham nok en smule, men han skulle ikke slippe godt fra at sige han ikke var god nok.

William stod lidt i værelset og sukkede.. afvisning var hårdt, efterhånden som han var flyttet til Aterswell synes det at være det eneste han fik.. afslag på afslag på afslag.. han savnede Underland.. han savnede Phillip.. hvor var den søde lille engel dog henne? Åh. Først Millicent og nu Silas.. hvorfor var det så indviklet? Hvorfor var de så anderledes her.. han forstod det ikke.. kunne de ikke bare.. feste.. og leve? Og nyde livet og lade være med at tænke på imorgen med bare leve i nuet. Nej.. nej for de kendte ikke til døden, det var der ingen af dem der gjorde.. de forstod det ikke, og der var aldrig nogen der kom til at forstå William og hvad han havde været igennem, kun Phillip.. og Gossip måske, de var de eneste, og de var en million kilometer væk, gud ved hvor.. og lige nu var det eneste han ville.. var bare at have dem hos sig. Han sukkede igen og vendte sig så om da en dør blev smækket op og han stirrede på Silas.. hvad nu?
"Silas.. kan du ikke bare.." begyndte han men mærkede stødet i brystkassen og madrasen under sig og før han vidste af det sad Silas oven på ham.. hvorfor fanden! Hvorfor gik han ikke bare! Han blev dog en smule forskrækket over Silas hårdhed.. da han trak ham op til sig med et tag i hans tørje, og William måtte støtte sig på albuerne da Silas umuligt kunne være vægten af hans metal skellet. De ord han fik skubbet i hovedet, han sukkede og skulle til at svare.. men så.. så blev han kysset.. Hvad fanden i helved havde han gang i!
"Silas.." hviskede han forsigtig mod hans læber og lod sig falde ned i sengen med Silas over sig, han gengældte kort kysset, kunne ikke lade være.. Silas var så.. fræk.. og indbydene, men så måtte han også sætte sine ben ned. Han satte sine hænder mod Silas brystkasse og skubbede ham væk fra sig, op og side. "Jeg vil ikke have din medlidenhed.. stop så!" sagde han stadig sur, men ikke vred mere.

Silas var overrasket over hvor tung William egentlig var, for han virkede jo ikke overvægtig, eller voldsomt trænet.. Han var normal af bygning.. han kunne da ikke.. det gav ikke rigtig mening. Silas blev trukket med da William faldt tilbage i sengen igen, han fik heller ikke nogen chance for at sige noget da William kyssede ham igen. Han mærkede hænderne mod sit bryst og blev skubbet op og sidde.. Han så lidt på ham som han lå der og sukkede "det er ikke medlidenhed" mumlede han så, og rykkede sig væk fra Williams mave, og satte sig ved siden af ham istedet, og lænede sin hage på sin håndflade mens han overvejede det sure tonefald, det var dog ikke ligeså vredt som før. "Jeg kan godt gå, men du vover på at sige sådan noget, du nedgør ikke dig selv i mit nærvær.." mumlede han så, og skævede til ham "jeg er psykolog, jeg hører nok af den slags fra mine klienter, du er ikke en af dem" sagde han så, og rejste sig.
Han huskede pludselig at han havde glemt sin skjorte som William havde kylet efter ham, den ville han egentlig gerne have haft hos sig, så han lige kunne have taget den på, men... ja så måtte han bare gå ind og hente den "jeg glemte min skjorte.." mumlede han så en smule undskyldene, da han åbnede døren til stuen igen. Hvor dum kunne man være, det ægrede ham at han ikke tænkte nogen gange.

William sukkede også bare og rystede på hovedet af ham, hvad helvede var det så? Prøvede han at bevise noget overfor sig selv, "Okay du skal bare ikke kysse mig igen.. medmindre du får følelser for mig og har lyst til det.. forstået?!" sagde han en smule sur og ventede bare på Silas flyttede sig, og satte sig så op i sengen.. irreterende alligevel.
William hævede øjnebrynene, men han vidste jo godt hvad Silas var.. i forvejen, han sukkede bare og smilede forsigtigt, "Så det er derfor du hele tiden skal analysere mig.. kan du ikke holde op med det.. " mumlede han så bare og kiggede efter Silas som bare gik sin vej.. halv nøgen. Han rejste sig og gik ind i stuen hvor han så Silas komme ind igen, ja det forstod han ikke.. hvorfor havde han ikke taget sin trøje på før? Hmm. "Silas prøv lige at vent.. to sekunder.." mumlede han og gik hen til ham, samlede skjorten op på vejen og sukkede og strakte så Silas arm ud og gav ham venligt skjorten på og begyndte at knappe den op imens han talte. "Så.. Får jeg dig at se igen.. eller.. gider du mig ikke mere nu?" Sagde han stille, lidt tøvende i det.. Han ville jo gerne se Silas igen.. men han vidste jo ikke lige hvordan Silas havde det med det og sådan.. men det måtte han jo finde ud af.

Silas hævede sine øjenbryn i en overrasket grimasse følelser... for William... Aj det blev da mere og mere... Han nikkede så bare og så på ham "forstået" sagde han så og smilede forsigtigt. Han skulle nok holde sine kys for sig selv, selvom det morede ham en lille smule. Han var da sød når han var sur.. ikke så sød når han var vred det var en smule skræmmende.. Han ventede da William bad ham om det, og så undrende efter ham da han gik hen og samlede skjorten op.. var det en slsags undskyldning? Måske var det bare for at være venlig.. hvad end det var for var Silas glad for det. Han strate villigt armen ud og lod ham give ham den på, og så ned på knapperne. Han betragtede Williams ansigt selvom han var koncentreret om knapper og alting, og lagde hovedet på skrå "Jo.. det gør du da" sagde han og smilede så til ham,inden han rakte ud og forsøgte at få en smule orden på Williams hår efter... al det roderi i senge og sofaer. Selvom William var om muligt den særeste snegl han var stødt på, var han stadig hans ven... der havde respekteret ham til sidst efter at have råbt lidt af ham.. men Silas havde vidst været udsat for lidt af hvert i det lille sandfarvede lokale, William var ikke den første til at blive vred på ham. Han ville jo godt se William igen..

William smilede kort og rystede bare på hovedet og stirrede lidt opgivende på Silas inden han gik hen mod køleskabet og trak en flaske hvidvin ud af køleren og satte sig op på en af barstolene til køkkenbordet og kiggede bare lidt på Silas fra sin side plads imens han skruede låget af vinen. "Godt" sagde han bare, selv om han vidste han ville komme til at fortryde det.. åh det ville være en kamp at få Silas til at kunne lide ham.. en kamp han ikke vidste om han havde tid og overskud til.. helst ville han bare.. drukne sig i alkoholen og aldrig være nød til at komme op til overfladen igen.. jov man kunne vidst godt sige han var bleven alkoholiker.. men.. det havde han vidst altid været, på en måde.
Han nikkede bare "Jaja så siger vi det.. farvel" sagde han bare og vendte så bunden i vejret og drak fra flasken, og stilte den igen inden han sukkede og lod sig falde lidt sammen på bordet stadig med flasken i hånden.. åh hvor han hadet den her by.. og dens folk.. hvorfor.. hvor fanden var de der mennesker som bare godt lige kunne tænke sig et godt knald? Åh.. der var så langt ind til byen, han orkede det ikke.. kunne han ikke bare side her og blive kvalt i sit eget selvhad og medlidenhed.. imens han mindes gamle minder.. Phillip.. åh for fanden.

Silas så efter ham da han gik ud i køkkenet og hev en flaske... chabli.. aj, så nørdet behøvede han heller ikke være. Han kørte en hånd gennem sit hår, han ville ikke sige noget om alkoholen.. Han ville i det hele taget ikke blande sig så meget. Han så lidt på den sammenfaldne skikkelse på køkkenbordet der lå med flasken i hånden "farvel.." sagde han så, og vendte ryggen til stuen og gik hen til døren og udenfor. Køligheden fra natteluften piftede ham lidt op, og han opdagede hvor træt han egentlig var.. han anede ikke hvad klokken var, han anede ikke hvor han var, men det skulle han nok finde ud af, kuet var han i hvertfald ikke. Han forsvandt ned, og ud af døren til den åbne gade hvor han forsvandt hjemad mod havnen.

//Out//

// Out ^^ //