Endelig kommer Jeg til at møde dig!x3 // William

Efter flere timer foran spejlet, for at give folk noget at kigge på, måtte hun indrømme at hun så ganske yndig ud i aften. Hun håbede bare at hun kunne gå inde for en som var 18 år, for ellers var de mange timer gået spildt. Hun var i godt humør og alkohol var noget spændende noget! Hun havde dog ikke prøvet at være fuld endnu, men hvis hun kom ind et sted med ældre personer, så kunne det være at der var mere fest, eller var det bare en myte? Anyway, nu var hun her, i sin søde flotte blå kjole og hendes lange kønne ben satte virkelig prikken over i'et, nu hvor hun også havde købt nogle stiletter til, som hun lige havde lært at gå i!
Hun nærmede sig køen og kunne mærke nervøsiteten. Hun ville ikke blive afvist, hun ville ind! Det måtte hun bare, det handlede om liv og død! - eller bare sådan lidt da.
Hun så på den lange kø og trak på skuldrende, oh well.. Så var det vel bare at vente lidt endnu.

William sukkede dybt og lukkede døren til sin lejlighed, låste efter sig go begyndte at gå ned af trappen. Han havde virkelig haft.. en hård uge.. og han havde egentlig aller mest lyst til bare at blive hjemme.. men han måtte på arbejde, sådan var det. Han sukkede og tjekkede om alt sad som det skulle, godt skjult under tøjet som det nu var.. han ville ikke vække opsigt bare fordi han havde pistoler på sig.. han sidste job.. var gået lige i vasken, pga Millicent.. og nu.. nu var hun bare skredet, og han havde ikke hørt fra hende i flere dage.. underligt nok savnede han hende nu.. og.. nej han vidste det ikke, hvis hun ikke ville se ham mere, så.. måtte hun selv om det, hun havde vel valgt Stephen, det havde jo altid været den kamp.. William havde bare aldrig regnet med at tabe. Men det var lige meget nu, han kunne godt komme over hende, der skulle bare nok mængde sprut til, og nok mængde kvinder til.. en evig løsning.. på et evigt liv? Hvad fanden skulle han ellers stille op.
Han tog en taxi der hen og stod ud af den og gik direkte hen til køen med mennesker, og stilte sig op bag i, selv om han sikkert nemt ville kunne komme ind før alle de andre, men han brød sig ikke om det.. han kunne sagtens vente.

Emmely så på fyren som stilte sig bag ved hende, endnu en som skulle med ind på baren, det måtte være et populært sted. Hun stod med ryggen til ham, han var spændende, men hun vidste ikke lige hvordan hun skulle få hans opmærksomhed. Hun kunne ikke lige finde ud af hvorfor hun syntes at han var så spændende, men det var han altså bare!
Det kom en kølig vind blæsende og Emmely trak sig på skuldrende og lagde armende ind til kroppen, hun fik kuldegysninger. Køen rykkede sig en tand mere og hun gik endnu et skridt fremad. Godt nok var det ikke mange sekunder siden at fyren stilte sig ind i køen, men hun måtte snart finde på et eller andet, ellers ville det bare gå for lang tid og så var det vel forbudt at starte en samtale - en uskrevet regel måske?
Emmely sukkede over sine tanker og så forbi køen, hvorfor gik der så lang tid før køen rykkede sig?

William ventede bare og fulgte med køen, til det blev en køn piges tur, hmm Emmely, hed hun, så meget forklarede hendes tanker ham. Men dørmanden så ikke ud til at ville lukke hende ind, han smilede forsigtigt og gik hen foran dem og vendte sig mod dørmanden, "Undskyld.. hun er med mig.." sagde han bare roligt, dørmanden vurderede kort William og nikkede så bare, han ville nok ikke op og slås med en som William, det skulle han heller ikke ønske sig.. William var hård som et bræt.. eller nok nærmer en beton væg, da hans indre skelet var formet af metal.. men sådan var de fleste dæmoner derfra hvor han kom, iskolde og stålhårde..
Han kiggede så hurtigt på pigen som han havde hjulpet ind, også dæmon, spænende, det var ikke tit man mødte en af samme race, faktisk var William så heldig kun at have mødt mennesker.. og selvfølgelig Silas.. en sød elver.. elvere var fantastisk men det var også fordi han havde været sammen med Jack engang, at han tænkte det.
"Godaften" sagde han kort, og slap hende med den hånd som han havde lagt om livet på hende for at få hende med ind. Han gik et skridt tilbage vidste jo ikke lige hvordan hun havde det med det.

Emmely sukkede da dørmanden ikke kunne li hvad han så, indtil fyren som stod bag hende og sagde at han var med hende, Hende? Altså.. okay! Det var i orden med hende, helt i orden. Hun smilte til dørmanden, måske lidt flabet, men hun prøvede at holde det dæmpet. Hun rødmede da han rørte hende, der var ikke nogen som havde rørt sådan ved hende, faktisk var der ikke nogen som havde rørt hende. Hun smilte med hendes røde kinder, "God..aften" svarede hun roligt og fulgte glædeligt med ham. Han var charmerende og flot, hvilket det gjorde det så svært at få tankerne på rette kurs og få hende til at åbne munden og sige et eller andet end bare at være rød på kinderne. Da hun havde fuldt ham lidt og de røde kinder var blevet hendes normale hudfarve igen, så hun så ham med et dejligt smil, "tak for at rede mig røv på den måde, jeg kunne ha' blevet ydmyget, men du lod det ikke ske. Må jeg spørge hvorfor?" spurgte hun den fremmede flotte fyr og bed sig i læben efterfølgende. Han kunne jo nemt bare ha' kigget på og grint af hende og eller vare være ligeglad, men han lod det ikke ske, det var der ikke nogen som havde gjort for hende før. Hun kunne mærke en indre varme, det var grænseoverskridende, på en god måde.

William smilede bare og kiggede lidt på Emmely, hun virkede.. lidt stille i det.. men det var de fleste piger også.. sådan generte. Altså undtagen Millicent, hun var bare åbne.. og overvælende, og.. åh ja.. nu skulle han stoppe med at tænke på hende, det var slut, hun havde forladt ham.. hah og til fordel for hvad, en engel.. det gav ham en grim smag i munden, nå men hva så.. William kunne få en hver anden pige han pegede på, så det var intet problem, måske blev det slet ikke så svært at komme over hende alligevel.. han skulle bare have et rette selvskab, og den rigtige indtagelse af alkohol. Han sukkede og smilede lidt. "William.." præsenterede han sig selv, for hun kendte jo ikke hans navn selv om han udmærkede vidste hvem hun var på de få sekunder han havde kendt hende.
"Det var så lidt.. ingen årsag.. hmm hvorfor? Det ved jeg ikke, fordi du så sød ud, og jeg synes det var synd for dig, hvis du skulle gå glip af en hyggelig aften herinde.." sagde han bare roligt og kiggede lidt på hende, hun virkede.. sød. Og han kiggede hurtigt på hendes rødmen og rystede bare på hovedet, imens han fulgte med i hendes tanker, og skulle huske ikke at røre ved hende igen. Han smilede dog bare og nikkede op mod baren, som at hun skulle følge med ham der op, og begyndte så at gå der op, og fik sig sat i en bar stol.

Emmely smilte imens hun bed sig selv blidt i læben. Han forstod hvis at sige det rigtigte, hun blev næsten trist over at han fjernede hånden fra hende, det var ikke noget som hun havde prøvet før, og selvfølgelig var første gang altid lidt skræmmende, men det var skræmmende dejligt. Hun måtte også tage sig lidt sammen, hun ville heller ikke have at der nærmest stod skrevet 'jomfru' i panden på hende. William, ej et flot navn. "Hej.." sagde hun og roligt "Jeg er .. Emmely" tilføjede hun, han kunne vel ikke ligefrem gennemskue hende for at hedde Emmely sådan uden videre.
Hun fulgte ham op i baren og satte sig i en barstol ved siden af ham og koncentrede sig i ikke at se for meget på ham. Det var bare så, dejligt at have sådan en fyrs opmærksomhed. Gad vide hvor gammel han var, fuck det! Det var sq lige meget.
Hun så efter bartenderen, som var fuld gang med at tale med to blondiner med meget store bryster. Hun tanke om sin engen krop, hun var lille og havde små former, men SÅ store bryster havde hun godt nok ikke. Men hvad ved hun, hun vidste jo ikke hvordan man havde en fyrs opmærksomhed, og så en hel aften. Tænk hvis han gik fra hende.

William grinede bare lidt da han hørte hende følge efter ham.. det var dog en meget.. forskrækket nervøs pige han havde fået fat i der.. det var sødt på en måde. Men han blev vidst nød til at trække en grænse hvis det her skulle blive hans aften, han kunne være en dum idiot og skride for at finde nogen.. blondiner.. og hygge sig.. eller han kunne være den søde fyr og snakke med den nye lidt nødret pige.. men helt ærligt? Var William nogen sinde sød? Nej vel.
"Okay.. Em" sagde han hurtigt, og faldt over den lille forkortelse af hendes navn, og tog det hurtigt i brug da det lagde let på tungen og godt i munden.
"Nå.. er du så ny her omkring?" spurgte han, og kendte allerede svaret, sådan var det for det meste.. han kendte svaret på alle de spørgsmål han stilte.. det var ret meningsløst nogen gange.. men hvis han ikke sagde noget højt, så ville det bare blive akavet.. og det blev det sgu aldrig i Williams selvskab.
"Hvad skal du have? Jeg giver" sagde han kort og tog et menu kort frem og stak det i hånden på hende, "Bare find noget du godt kan lide, prisen er ligegyldig" sagde han hurtigt og kiggede kort på hende.. hun stank langt væk af jomfru.. satans også..? Hvorfor var det at det altid skulle tiltrække hans opmærksomhed sådan.. stadig.. efter hans død.. så kunne han aldrig glemme smagen.. smagen af en jomfru.. næsten så sødt som spædbørn.. mhm.

Emmely løftede øjnbrynene og var lidt overrasket over at han ville betale noget for hende, men hvis hun ikke selv skulle betale, så kunne hun vel ligeså godt finde frem til noget som slog hårdt og følte virkelig at det måtte være tid til at gå amok, helt fuld har hun aldrig været og det måtte være tid nu, hun kunne ikke sidde og være pinlig ædru når sådan en aktraktiv fyr sad ved siden af hende. Hun så på menu kortet og rakte det tilbage til ham. "hmm.. Du bestemmer, så længe det noget der slår hårdt" sagde hun med en kæk stemme og smilte og lagte hovedet på skå. Hun kunne mærke det var grænseoverskridende, men det var en god fornemmelse. "Ja jeg er ny, sådan da.. Føler mig ikke så meget ny, kun hvis jeg skal finde rundt.. men ellers ikke" svarede hun og så hen på ham, "og du? Du kender vel alt og alle" spurgte hun og rettede lidt på hendes tøj og lænede sig op af baren.