Er ikke sikker på du burde have sagt ja, //William//

Tid: 00:02
Vejr: varm natteluft.
Baggrundsmussiken: https://www.youtube.com/watch?v=wi2q19-Bs3E https://www.youtube.com/watch?v=-kwVdiZtucM
På: Skintight Jeans og sort korset, bundet på ryggen med sort snor.

Længst væk fra Det allerede sparsomlige lys, sad to venner, mænd, og var fortyllet af en smidig skikkels der sad på ders bor. Lyset fra dansegulvet lyste hendes ryg op til tier, imens hun lagde en hånd på hver af de to mænds kinder, smilte overtalende med øjne der hentydede til hvad mændene havde håbet hun ville fra starten. De rykkede tættere på hende. En lagde hovedet mod hendes bryster og kyssede hendes kavalergag, imens hun blidt pressede sine bløde læber mod den andens liderlige mund. Mussiken overdøvede al form for anden larm på klubben, også den dunkle lyd af en nakke der blev vrdet om og sat tilbage på plads. Vennen der havde armene om hende, og hovedet ved hendes brystkasse, hverken så eller bekymrede sig. Hans ven puffede Cam blidt tilbage i sin stol så det bare lignede han havde fået for meget. Hans hals var sprætted op og hun slikkede sig om munden.
Hun førte den andens griske hænder fra hendes talje og ryg, til hendes røv der stadig sad oppe på bordet, og kyssede ham inderligt.

Han trak sig væk.. væk fra hendes indsmigerende arme, hendes lokkende øjne, hendes dukke ansigt, så indbydene.. så svært. han gik et skridt tilbage, og hun fulgte hans bevægelser, fulgte ham, som et barn der fulgte sin mor. Han vendte hende ryggen og begyndte at gå, men han kunne mærke hendes skridt bag sig, som hun fulgte efter ham? Hvad troede hun? Hvad havde hun forstillet sig. Han vendte sig om og stoppede brat op. "Jeg går nu, og du skal ikke følge efter" sagde han stille og vendte igen ryggen til hende, men hun blev ved med at følge efter. Han stoppede igen vendte sig om nu med et rigtig indbydene smil om læberne og et ondt hårdt blik i øjnene. " Du skal lade være med at følge efter mig mere nu.. Gå ud og bræk din arm i stedet for.." Hviskede han stille, og som ordren gik ind, vendte hun sig om og gik, præcis på vej ud for at brække sin egen arm. Han vendte sig igen op og forsatte frem ad, hen mod clubben, han havde fået nok nu. Han fulgte vejen og nåede til clubben hurtigt.
Idag var han klædt i en hvid skjorte, sort slips og sort habbit, og ny pussede sko.
Han blev nemt lukkede ind på clubben, og fik smidt jakken i garderoben.
Han gik ind i det lidt dystre lokale, og udså sig hurtigt et bord bagerst i lokalet, han kunne bedst lide at side.. for sig selv, og stadig så han kunne betragte alle andre, uden de nødvendigvis lagde mærke til ham. Han gik direkte mod bordet og satte sig ned.

Hun svingede sig ned fra bordkanten, efter nummer to også havde fået et par genstande for meget. Så søvnig man kan komme til at blive? Hun fniste som hun stod der med en hånd i siden. Den anden tørrede hun sig om munden med, knap så feminint, men hun var ligeglad. Steder som dette ..mørkt, beskidt, makabert, sexet, rene rå instinkter og duften af svedige og halv liderlige kroppe overdet hele, gjorde hendes job så ligetil at hun knapt gad at holde facaden.
Hun bøjede sig ned mod dem igen og flyttede rund på dem, til den ene sad på sin stol med en øl i hånden og den anden tæt op ad ham, med en hånd under den andens ternede truck skjorte. Hvis der ikke var nogen der skubbede til de to ligdukker, ville mændene stå og 'kæle' resten af natten. Hun grinte igen lidt mere denne gang og kyssede deres kinder efter tur og drejede så roligt om imod baren.
Noget havde fanget hendes opmærksomhed i øjenkrogen. Og overraskelsen fik hende til at træde over en eller andens fod.. næsten. Hendes hurtige reflexer tillod det ikke. "Sig det er løgn.. !" hviskede hun til sig selv med et grumt skævt smil og smalle øjne. Hun klukkede fra baren der lå i den anden ende af lokalet, let lænet tilbage og iagtog ham med en fræk overlegenhed. Hun undgik med vilje hans øjne. Der var noget ved hendes øjne der fik folks opmærksomhed, og for nu var det meget sjovere at 'jage' ham uden han var helt klar over det. Der var ikke noget bedre end ren underholdning, og at støde ind i ham var som hvis cirkus var kommet til byen. Hun Holdt tyst øje med ham, imens hun baglæns satte sig op på barstolen hensunket halvt ind over bordet og vilede sit hoved på hendet hånd, omkrænset af et have af sorte bølger. Hun fangede hans blik

Han lænede sig langsomt tilbage i stolen, mod ryglænet og gav sig selv lov til at slippe fokus et kort sekund, inden han løftede det ene ben og lagde det over det andet, med anklen på den ene fod mod knæet på den anden. Han så sig så kort rundt i lokalet, og vinkede til en af bartenderen, for at få dem ned til sit bord, så kunne han få bestilt noget at drikke. Ikke fordi han havde tænkt sig at drikke sig fuld i nat, han havde bare brug for.. et eller andet, noget der satte skub i sagerne. Måske ville han opsøge Millicent sener i nat, bare for sjov skyld? Han havde brug for en forklaring.. at vide hvordan tingene stod på, og det der med at vække hende midt om natten, det var en tiltrækkende ide.. bare for at være på tværs ikke?
Da bartenderen nåede hans bor så han hurtigt op og bestilte en øl.. nej han havde ikke tænkt sig at drikke sig fuld, så havde han nok også bestilt noget der var lidt mere fut i. Han lagde hovedet tilbage og lukked øjnene i mens han ventede, det havde været en lang dag.. alt for lang, egentlig burde han bare se at komme hjem i seng, men han gad bare ikke? Var der virkelig de dage.. ja, åbenbart. Han så op igen, da en tanke skar gennem hans hoved.. så bekendt. Og hans øjne gemnemsøgte lynhurtigt lokalet. Men så tabte han pusten.. ved kvinden, kvinden med det lange sorte hår, og de indbydene mørke legesyge øjne... åh.

Hun så tilbage på ham uden at blinke. Bartenderen der var kommet bag disken igen, stod pludselig ved hendes side, så tæt på hende som bordet imellem dem tillod ham. Han dybe, ru stemme flirtede med hende og hun hørte ham sige noget som for enden af en tunnel. "...gdlgdb .. ..på husets regning" Hun vendte sig om bare for at tage den og blinkede til ham med et uskyldigt grin. Ud over den farverige drink havde hun ingen idet om hvad det var han havde sagt. Williams op dukken tog hendes fulde opmærksomhed, og hans forbløffede udtryk satte bare hendes jagt instinkter igang som en domino effect.
Hun var så beruset over indtagelsen af to høje mænds samlede mængde blod, at alt var indtryk, dufte og sanser. At overfrådse var hendes stoffer, ikke ligesom alcohol der slørrer. Hendes dyriske natur var i sit es lige nu. En Fantastisk tanke slog hende, at låse stedet af, slå hverenkel besøgende ihjel og brænde stedet til grunden efter hendes mad orgie var sluttet. Alle bortset fra Ham selvfølgelig, det kunne ikke falde hende ind. Han skulle leve. Hendes smil blev bredere og kropssproget mere indbydende til alle der havde lyst til at tage imod hendes invitation. Der var ikke noget der fik en vampyr til at føle sig bedre tilpas.
Hun holdt hans blik og sendte endnu et kort grin der afslørede en af hendes skindene hvide hjørnetænder, før en mindre gruppe fulde venner tumlede in foran ham og brød forbindelsen.
En klonk lyd af glas der blev sat ned knap så blidt, lød fra hans venstre side ideet hun satte sin drink ved siden af hans. Det havde taget mindre end et øjeblik fra hun havde været i den anden ende af lokalet, til Cam stod ved foran ham og smilte roligt, som om de havde en hemmelighed og hun havde fortalt den til bartenderen. Og der var intet han kunne gøre ved det.
Han gjorde hende skør når han sad der i jakkeset og selvtillid, og lignede en bussinesman fra 'Mad Men'.
".. 'på husets regning' ".

Alt syntes at gå i stå.. tiden.. alt sammen, menneskerne der svævede rundt, godbider.. de blev så utydelig, til de bare var en stor klump støv der fløj rundt. Han kunne ikke fokuserer, han prøvede at hende hendes blik igen, men alt var så sløret.. han så ned på sine hænder, men også dem.. væk. Han kunne mærke pulsen, der slog afsted, og hjertet der sad helt oppe i halsen på ham, han var vant til at være så opmærksom på den slags, altså hos sine ofre, men nu når han selv.. var indyldet i det, var det.. forfærdeligt, han kunne ikke holde styr på noget som helst.. han kiggede efter sin øl, men da han rakte ud efter den stod den længere væk end han havde regnet med, rakte ud igen, og den flyttede sig til højre. Han havde overhovedet ingen kontrol! Fandes også, han måtte ud derfra. Han rejste sig forvirret op og prøvede at finde en mulig udgang. Få nu styr på det William! Få styr på det nu. Men han kunne mærke hvordan en skælven begyndte at gå gennem hans krop, tænderne der borede sig gennem tandkødet, de ville ud.. hans øjne der langsomt skiftede farve til blod rød, og vingerne på hans ryg der begyndte at trykkede mod huden, alt sammen fordi han igen kontrol havde.
Men da han skulle til at tage det første skridt mod udgangen, så stod hun der.. ligeså perfekt og lækker som altid, så guddommelig smuk. Han vidste han havde set godt ud da han var vampyr, men der var aldrig nogen.. aldrig! Nogen der havde kunnet se så godt ud som hende, utroligt.
Men som hun stod der, og hans øjne hev en hver lille detalje til sig og slugte det så hurtigt hans hjerne næsten ikke kunne følge med.. med et klik fik han kontrollen igen, hans øjne var skiftet der var ingen vej tilbage, kun føde, men hans tænder forholde sig roligt, og vingerne på ryggen holdte op med at trykke.. det hele var igen under kontrol. Og med en dyb charmerende stemme hviskede han stille. "Sig det løgn. "

Hun klukkede igen som svar med en lys silkeblød stemme og svingede udenvidere et ben henover hans lår, så hun sad overskrevs på ham.. ansigt til ansigt. Noget af det der altid gjorde hende uendelig utolmodig, var menneskenes 'forplay', alt den indsmigren og hentydninger til mere var blevet kedelig. Lad os hellere gå lige til sagen. Desuden vidste han hvad han kunne forvente af hende, det burde han da i hvert fald efterhånden. Så hæmningerne var smidt og hun knappede let et par knapper op på hans skjorte hvilket gav ham et mere afslappet look. Han var så gudeskøn. Bogstaveligt talt. hun sad rank op og smilte forførende til ham med et nutted strejf, imens hun uskyldigt masserede hans skuldre. For et kort stykke tid siden havde været ligbleg, som om han havde smerte.. Hun smilte bredere og løsnede op i spændingerne der stadig sad i hans muskoløse nakke. Hun tippede hovedet til siden og nærmede sig hans nakke, og duften indhyllede hende og blandede sig i den rus hun allerede var midt i. Åh hvor velkendt.. hun holdt igen i et øjeblik, men kyssede så hans nakke alligevel. Han var så ophidsende. Duften af ham forbandt hun med erfaringen om at sex var lige om hjørnet.. han skulle bare prise sig lykkelig over hun allerede havde spist rigeligt. Han vækkede næsten hendes appetit allerede.
Hun tænkte på hvad hun kunne sige, eller rette sagt svare, før hun lænte sig væk fra ham igen. Hvad der var sket for omkring 6 år siden stod lidt i en tåge for hende, og da hun ikke kendte til betydningen af at 'fortryde' så hun hun let på ham som en gammel bekendt, eller måske ven. "Har du det godt? du lignede en der var ved at falde ned af stolen ligefør" Hendes stemme var beroligende og hun kyssede ham langsomt på halsen igen, opmærksom på hver lille bevægelse han lavede.

Han holdt vejret et kort sekund. og betragtede hende stadig, han kunne ikke lade være med at kigge, men det var lige meget hvor åbenlyst det var, hun vidste godt hvordan en hver sjæl i lokalet stirrede på hende, hun var så smuk. Han blev dog overrasket.. hvilket han sikkert ikke burde, han kendte hende jo.. men alligevel? Da hun satte sig ned overskrævs på ham, som om hun ejede ham.. gjorde hun det? Nej. Der var gået seks år nu, hun kunne umuligt tro at.. kunne hun? Han sukkede og så op i hendes øjne, det var også lige meget.. men så alligevel, hendes tanker.. så.. lige til.. så dyrisk. Det var vel hvad man fik ud af at være vampyr for længe. Man mistede vel helt det menneskelig ved det, og det var han ikke et sekund i tvivl om, at hun ikke længerer var noget menneske.. ærlig talt så burde han skubbe hende af og flygte? Var hun farlig.. hah ja. Kunne han overhovedet nå ud af døren.. hah nej. Ville han være hendes aftens mad.. nej. Men da hun begyndte at knappe hans skjorte op gik hun alligevel over stregen, hun ejede ham altså ikke. "Camilie.. nej.." mumlede han forsigtigt og løftede hænderne og knappede hurtigt skjorten op igen og strammede slipset. Han sukkede og lukkede kort øjnene.. hun var så.. så fandes svær at afvise.. og der var så mange minder.. så mange utrolige skønne minder.. hun var.. alt.. var hun ikke det? En drøm der kom gående.. men nej. Han var bleven for gammel.. for gammel til hendes lege.
"Nej faktisk ikke.. vil du ikke være sød.. at gå ned fra mig.." sagde han stille.. åh hvor ville han komme til at fortryde det hvis ha gjorde hende sur. Han åbnede øjnene og stirrede hende direkte ind i øjnene, fandes. "Camilie.. stop.." sagde hun nu med en nærmer bedene tone da hendes kys begyndte at varme ham op.. inde fra.

Hun lænte sig tilbage og væk fra ham, men uden at gøre tegn til at være på vej af ham. Hendes blik smilede ikke, men granskede ham kort.. undrende.. "Kostbar klær dig ikke, William" muggede hun åbenlyst irriteret og gjorde sig umage med at nævne hans navn. En lille strejfs a såret stolted flammede kort op.. Meget kort. Plus det faktum at hun havde lyst til at røre ved ham, om ikke andet så bare skimte et stykke bar hud, så da han knappede op igen.. suk. Fint. Så skal hun også til at mildne HAm op. Jeeze.. det var som om folk nu om stunder prøvede på at lade verden tro de aldrig kunne finde på at tage en pige med hjem kun for sex. Når hun vidste de så inderligt gerne ville.. og alligevel endte op med at gøre det alligevel. Hvorfor så overhovedet stritte imod? det lyder oldnordisk at sige det.. men i gamle dage gjorde folk som deres instinkter bad dem. Plus der var noget tydeligt ophidseende for den gangs mænd at gå imod guds vilje, og sove med djævelen.
Det kunne godt være at William i bund og grund ikke ville have hende længere.. men hun skubbede tanken væk, og lagde en krævende, blid hånd på knuden af hans slips, let rundt om hans hals, så han kunne mærke hendes blide greb. Dont you dare say no to me. Hun lagde den anden hånd bag hans nakke og svejede i ryggen, smidigt og kyssede ham lidenskabligt midt på hans bløde læber. Altsammen kun for at slippe ham helt igen bagefter, og læne sig væk fra ham, nu med armene over kors. "pff.. hvor er du kedelig"

William sukkede da hun lænede sig tilbage fra ham, men ikke rejste sig.. helt ærligt altså? Forstod hun ikke hans hentydning, hvordan kunne hun tro at hun bare kunne komme.. anstigende her? Og tro alt var ved det gamle.. hah. Hun havde vendt op og ned på hans verden en gang, hun skulle ikke få lov til at gøre det igen. Og hun skulle ikke få lov til at udnytte ham for sex. Ville hun havde blod måtte hun få det, det vidste han, at han aldrig kunne sige nej til, hun havde ændret ham.. hans verden, og han var taknemlig for det.. men måske havde han også glemt hvilken magt hun var i besidelse af? Skulle hun virkelig få lov.. Nej hun skulle ikke. Nu måtte hun høre på ham, han var ikke den samme mand som hun forlod den gang.. hun forlod ham! Det var hende der havde forladt ham, og han havde ikke sådan uden vider tænkt sig at åbne sine arme og trække hende tilbage i sin farv, lade som om alt var godt igen. Nej ikke om hun så var den sidste kvinde i verden ville han lade hende gøre det imod ham.. ikke igen. "Desværre skat.. men jeg kan ikke.." sagde han forsigtigt, men så let slap han ikke.. det vidste han da godt. Han lod hende kysse sig, og på sin vis gengældte han kort kysset.. for at få hende væk? Måske.. men var hun tilfreds med et kys, næppe. "Undskyld" grinede han stille og smilede lidt. "Men hvis du tror at du bare kan komme.. her.. seks år sener.. og tro at mit hjerte stadig tilhøre dig.. så tager du fejl. Skat.. jeg er bleven for gammel til at lege.. sorry my love.." hviskede han stille løftede hånden og kærtegnede blidt hendes kind. Men det var dog også en løgn hvis han ikke måtte inderømme han havde savnet hende, for det havde han. Men han havde.. andre ting nu.. og han kunne ikke bare.. glemme dem.. og flygte med Camilie.. men åh hvor ville verden være et skønt sted hvis han kunne. "Du bliver nød til at gå nu Camilie.." sagde han stille og kiggede ned, han kunne ikke.. hun blev nød til at gå, inden han mistede selvkontrollen.

Hendes hoved vippede ned så hun så ned og hendes ansigt var skjult af det sparsommelige lys, imens hun toldmodigt lyttede efter hans undskyldninger og bortforklaringer. Musiken skiftede og slog over i det næste nummer: https://www.youtube.com/watch?v=t0eQL5R3bw4 hvilket passede hende fint. Hun så på ham. Han kunne ikke have nået at se bevægelsen, men nu så hun direkte på ham med den ikke længere så skjulte ondskab og meget farlige legesyge der lå lige underoverfladen af hendes væsen. "åh.. min egen. Det havde jeg sådan håbet du ville gøre modstand" Grindte hun dunkelt og knap hørligt. Hun rettede lidt på hendes lår, så de spændtes og slappede af så hun sad bedre på ham. Hun kunne tydeligt mærke kontakten. Stoffet imellem dem skjulte ikke meget for hendes følesans.. og hans med. "Hvad holder dig tilbage?" han kunne mærke hendes hænder lande på hans brystkasse og kærtegne hans knogler og muskler under huden og stoffet. For hende og de overdrevne mængder blod der flød igennem hendes årer kunne han ligeså godt side der, midt i baren, nøgen og kun dækket til af hende for de andres sultne blikke. "hvilke love har du nogensinde fulgt?" hviskede hun imod hans øre så hendes åndedrag kildede hans hals. "hvad er du så bekymret for?" mumlede hun henført til sin egen lyst og nappede hans øreflip. " jeg er så glad for at se dig"

William sukkede, og prøvede at holde fast i den lille del der var tilbage af hans selvkontrol. Hun var så grusom.. kunne hun for en gangs skyld ikke bare opføre sig ordenligt? Var det så svært, at smile, hilse og snakke om gamle minder og så smutte igen? Troede hun virkelig at hans hjerte stadig tilhørte hende.. så kunne hun godt tro om igen, havde hun været en hvilken som helst anden pæn pige, så måske.. og kun måske.. ja, men de havde så meget fortid, han kunne ikke.. Han ville ikke kunne give slip igen, og så var det nogen gange letter at give op på forhånd, end et knust hjerte til slut. "Lad nu vær Camilie.." sagde han bedene og så hende ind i øjnene med et bønfaldende blik.. kunne hun ikke godt bare.. lade være? Bare den ene aften, så skulle han jo nok prøve at undgå hende resten af sit liv.. for fanden da også.. hvordan havde hun fundet ham? Her.. af alle steder.. åh. "Ehm.. mange ting, men jeg tror godt du kan huske Phillip.. Matthew's kæreste?" hviskede han stille.. det var en af tingene, det kunne han simpelhen ikke.. lige meget hvor Phillip var og hvad han lavede, så kunne han ikke.. ikke med Camilie.. Det føltes som at være utro med.. nej ad.
Men Millicent var også en del af det der holdte ham tilbage.. selv om han aldrig ville indrømme det. "Ingen.. men.. Camilie.. jeg bliver altså nød til at gå nu.." sagde han stille, og prøvede at rejse sig, men det ville betyde at han blev nød til at skubbe hende ned.. og så ville helved da først bryde løst.. så han blev nød til at vente, på hun gik.

What?? hvad fuck snakkede han nu om Phillip for? der var noget i hendes bevidsthed der let ruskede op i nogle minder, men hvor han ville hen med det anede hun ikke. Hun havde bidt tænderne sammen og de sensuelle kærtegn blev skarpe idet hun 'blidt' satte de lange negle i hans tøj.. og en smule hud. De var stærkere end normalt og man skulle nok mere kalde dem klør, på trods af deres feminine udseende. Hendes inderste bandede.
Kort gabte hun kæberne op, ved den hals hun stadig dvælede ved, men trak sig så tilbage, dybt skuffet og irriteret. En let knurren kunne høres og hun gloede olmnt på ham, med en let trang til at splitte ham ad. "Jeg ville ønske du ikke havde så freaking mange følelser." kan han ved gud ikke bare tage mig med hjem! Simpelt, og enkelt.
Et grin kom skævt over hendes læber og hun kørte en hånd igennem sit hår, på nippet til at blive pissed. "ville du ikke have undret dig hvis jeg havde set dig og.. gået min vej uden videre? Min kære, hvis du er bange for din bimbo, eller de flirter du har bag hendes ryg vil finde ud af det, så slap bare helt af. Jeg ved du har let ved at finde nogle nye.." Hun måtte vide hvad der var galt med ham. Hvad ellers kunne det være end..
Han turde ikke engang prøve på at sætte på plads, at han startede skænderiet ville være vildt ophidsende og langt sjovere. At han havde ændret sig fra dengang faldt hende af en eller anden grund ikke som en mulighed. Helt ærligt.
Stedet derinde var propfyldt med mennesker. Hvad mon ville ske hvis hun tog på hans inderlår for hårdt og borrede klørende i ham. Han ville flejne. "christ. At skabe sjov og kaos rundt om mig er min dagligdag.. men folk dør af det.. bortset fra dig. Ikke nok med du kommer levende igennem det, du udfordrer mig også" Han kunne mærke hun rykkede tættere på ham på hans skød efterfulgt af et djævelskt kært smil. William kom ikke til at slippe af med hende, ligemeget hvad. Han kunne prøve alt han ville, vride og vende sig.

William sukkede, og lænede sig lidt tilbage i stolen, folk måtte da snart have lagt til det.. dem.. at hun sad sådan på ham, og som altid skjulte hun ingen ting, måske.. fra nogen år tilbage, havde han kastet sig efter hende, og ikke været et sekund i tvivl.. men lige nu var der kun tvivl.. han kunne simpelhen ikke finde op på rigtig og forkert, det havde han aldrig kunne. Phillip var vigtigt, hun kendte Phillip, hun vidste hvor sød.. og uskyldig han var! Ingen skulle få lov til at sige et eneste grimt ord om Phillip. "Mit hjerte tilhøre den dreng kæreste, det har det altid gjordt.. Phillip er mit et og alt" sagde han bare stille og lukkede øjnene kort.. tårne.. han måtte holde dem tilbage, ikke vise svaghed, ikke foran Camilie, det var farligt. "Ja det ville jeg også søde.. men du ved jeg er ikke vampyr mere.. jeg kan ikke bare gå rundt og dræbe for sjovt længerer.. desværre, legen er over, jeg er bleven for gammel.." sagde han, og prøvede igen at få hende til at forstå budskabet, han gad ikke lege med hende! Hvor svært kunne det være at forstå? Han smilede kort og nikkede, "Ingen sag.. men Camilie nogen gange er det nu også en ide at prøve at holde fast.. men det kender du jo intet til.. du skred jo bare" sagde han og gav hende hårdt tilbage, den gang de var sammen.. lige pludselig så var hun bare væk.. og så havde han siddet tilbage med et knust hjerte.. ja han havde elsket hende.. engang, lige nu kunne han ikke rigtig forstå hvorfor.. hun var jo en psykopat.. men nå ja, han havde jo heller ikke rigtig været menneske på det tidspunkt. Han skubbede hende så fra sig, væk ned på gulvet, eller hvor hun forsvandt hen. Han rejste sig hurtigt op så hun ikke fik chancen, og skubbede stolen ind til bordet. Tid til at stikke af. "Du kan ikke slå mig ihjel Camilie, det ved du lige så godt som jeg ved det.." sagde han bare og vendte sig, for han vidst hun var tæt på ham, selv om han ikke kunne få øje på hende, så kunne hun alligevel høre ham. Han begyndte at gå mod indgangen. "Nå jeg går nu, kan jo være vi støder ind i hinanden igen om nogen hundred år, have fun" sagde han bare og gik målrettet mod udgangen.. ud ud ud!

"Det kan du ikke mene" røg det ud af hende som om hun kunne tale ham fra at elske Phillip. Trodsigheden boblede op i hende, men allerede nu havde hun fået hvad hun så gerne ville have fra starten. Drama. Kaos. William var sat i svingninger, men hun havde været for selvsikker og gået ind i legen og troet hun kunne skubbe ham derhen hun ville have. Tydeligvis gik det skidt. Phillip havde aldrig, nogensinde, betydet noget som helst for hende. Så helt naturligt var han en eller anden skikkelse som alle andre var i hendes blik, som hun ikke værdsatte som det var med William.
At William, hendes William stadig krampagtigt hang fast i sin menneskelighed, i form af kæreligheden til den her maddike, var noget hun hverken forstod eller gad at diskutere med ham om. Det var der flere vampyrer hun havde stødt ind i der også havde gjort. Hun havde rent ud sagt set det før. At han ikke kunne slippe det burde hun nok have sagt sig selv.
Forbannede rus, hun kunne ikke engang skelne mellem højre og venstre på denne måde. hendes øjne der sirligt var indrammet af de sorte vipper så på ham næsten med ubehag. Han sad der under hende, uimodståelig, pumpet og forførrende der pirredne hendes sanser som altid. Hun var mildnet op med den nye info, knapt nok tiltrukket af ham på trods af hans udseende, da hans kraftige skub lande på hendes skuldrer og tog hende med en gennemført overraskelse.
'in a blink of an eye' var hun iblandt menneskemængden, forsvundet i luften, uden overhovedet at nå at rører jorden.
Hun var rasende. Vreden var over hende, ildglødende og hans kommentar ramte hende i midten, sandheden var som stød. Det sidste han sagde om at mødes engang i fremtiden skubbede hun væk, han var så færdig.
Han forsvandt rundt om hjørnet og ud i entreen der førte udenfor. Han skulle være udenfor. At slå op med hende for et eller andet ligegyldigt væsen, at rende rundt efter sin egen menneskelighed..
Natten var kold og frisk da en smule vind kom fra nord og konstant skiftede luften ud.
Et blodigt og meget friskt hjerte, rødt og trevlet, fløj igennem luften og ramte ham i ryggen.
Hun stod og smilte med blide øjne og så helt træt ud. Den højre arm var indsmurt i blod op til albuen. Hjertet faldt til jorden med et dunk, og en eller anden kvinde der havde været på vej hjem faldt livløst om lidt væk. "Jeg river din by fra hinanden.
Man har kun den sjov man selv skaber åbenbart."

William skyndte sig hen til garderoben og hev sin jakke ned fra en krog som han trak trak i imens han kiggede sig over skulderen hele tiden, beredt på hendes næste move.. han vidste hvad hun var i stand til og han vidste hvad hun kunne gøre, hun lod ikke nogen komme i vejen, og slet ikke fordi William havde et blødt hjerte.. det vidst hun godt han havde, han havde altid elsket hende, den gang.. altid, han var bare en uskyldig fyr.. en engel.. og hun havde udnyttet ham på det groveste, tanke slog ham at hun sikkert aldrig havde elsket ham.. Vreden steg op i ham. Da Han mærkede noget varmt ramme sig i ryggen. Han vendte sig om og kiggede ned, det var ikke svært for ham at definerer hvad det var, han var stadig jæger, han levede af mennesker som kun vampyere gjorde det. Han vendte blikket op og sendte hende et tungt dræber blik. "Du har bare at tale om Phillip godt! Han var venlig og god hele vejen igennem, ligesom Matthew og Gossip, og alle de andre! Og.. nårh ja.. den søster" hviskede han stille og smilede frækt inden han vendte sig om og åbnede døren. "Du går bare i gang, jeg var alligevel på vej vider" sagde han flabet og åbnede døren, og lod den smække i bag sig.. endelig fri.. han blev nød til at finde Millicent.. nu.

Hun havde stået med armene over kors og vægten på det ene ben, og lyttede kun efter med et halvt øre.. men da han nævnte hendes lille søster.. Hendes øjne blev store kort, hvorefter hun fnyste i et vredt grin "Er du helt væk min kære.." hun grindte let over komikken "..det var hende der rev mig ud i den her livsstil til at begynde med!" Åh hvor hun hadede ham for at have nævnt hende. Hun gik efter ham et stykke bag ham, langsomt uden at have travlt overhovedet. Han kunne sagtens høre hende. "Du skal bare være glad for jeg ikke skjuler noget for dig. Vær bare glad for den slange ikke er i byen.. Du ved.. endnu." hun så ned hvilket gjordet hendes hår faldt ned foran hendes ansigt, og før hun fortsatte med at prikke til ham pustede hun træt til en lok så den faldt på plads. "Tsk. Hvis hun kom her og hørte om dine inderlige følelser for bøssen, tror jeg hun ville have meeeget svært ved ikke at lege med ham.. På den ene eller den anden måde." Hendes øjne var onde og smilet grumt. Den dybe følelser af at en der stod hende inderligt nær havde forrådt hende, udstødt hende, på trods af den kærelighed hun havde elsket ham med engang, lå i hende og ville nok ikke give slip den næste tid. "Du er noget naiv at fortælle mig så meget. Du ved.." hun stod lige foran hans hoveddør med armene over kors, og håret bølgende ned af ryggen på hende "..måske mangler du bare et ordentlig skub i den rigtige retning." hvisked hun. Gad vide hvor langt væk Phillip boede?

William vendte sig om da hun fulgte efter ham.. fedt ikke fri endnu? Hvad skulle man sige for at få den kvinde væk.. men Camilie kunne ikke tage et afslag, ligeså godt som William heller ikke kunne det, og det var lidt af et problem, så kunne de gå og kæmpe om at provokere hinanden til den ene overgav sig.. fedt. Lige nu ville han bare gerne.. hjem til Millicent.. og slappe af, det kunne være.. rart. "Desværre ja.. Jeg ved ikke jeg kan ikke huske nogen af dine.. venner.. måske var det bare fordi du ikke havde nogen?" hviskede han stille og så sig tilbage over skulderen. Hvorfor blev hun ved? Kunne hun ikke bare sige noget åndsvagt og så gå sin vej? "Hende.. nå men det er jeg ligeglad, måske skulle du til at.. blive lidt mere moden Camilie? Få dig et liv.. prøv at elske nogen, hvad kan det skade?" sagde han bare stille, han vidste nu med sikkerhed hun aldrig havde elsket ham.. åh han var bare endnu en af hendes mænd.. hendes små dukker, hun kunne sige nogen søde ord.. og så var man tro tjener, fuldstændig hjernevasket.. men det ville ikke ske igen, ikke den her gang, han var langt stærkere nu end som den rundforvirret nyfødte vampyr han var med hende. "Du er dygtig ja du er.." sagde han bare og grinede lidt stille i det, han ville jo heller ikke gøre hende.. rigtig sur, han ville ikke slås. William smilede bare og vendte sig om mod hende og stoppede op. "Det er dig der leger med en bøsse lige nu.. måske er der en anden grund til at jeg ikke vil ha' dig Camilie? Har du overvejet det.. jeg er ikke til piger?" sagde han bare og smilede frækt, sådan overlegen. "Desuden så kan hun jo bare komme, jeg har ingen familie, ingen venner, ingen kærester og er ikke forelsket i nogen.. de fejl har jeg begået før, nu kan ingen såre mig igennem andre.. det er slut med det.. det har jeg lært fra længe siden" sagde han bare og gave hende et dybt blik.
"ikke rigtig, du kan godt droppe det Camilie du finder ham aldrig, ikke engang jeg ved hvor han er.. og jeg elsker ham.." sagde han stille og smilede lidt inden han vendte sig om og gik igen.

Hun stod udenfor med armene over kors og med vægten på det venstre ben og ventede på han var færdig. En enetale.. Hun måtte virklig have pisset ham af dennegang, bemærked hun halvvejs i hans snakken. Hans blik sydede af had, foragt og misbehag. Det eneste muskel hun rørte var da hun let stremmede grebet om sig selv, i raseri og sorg. Selvom hendes ansigt var udtryktsløst, var hendes øjne kolde som is og så direkte på ham.
[i]"ikke rigtig, du kan godt droppe det Camilie du finder ham aldrig, ikke engang jeg ved hvor han er.. og jeg elsker ham.." sagde han stille og smilede lidt inden han vendte sig om og gik igen./i]
Hun forsvant med et fra hans hovedindgang. Gaden lå stille hen. Vinden blæste lidt i et par sylle træer der stod spredt rundt omkring. En væltet skraldespand lå på gadehjørnet.
I sidste sekund havde hun overtalt sine fødderne til at det var tidspunktet at skride. Han kunne stå og skælde hende hudenfuld, men hun gad ikke give ham tilfredsstillelsen ved at hun skulle stå og forsvare sig selv. Fuck nej. Det var der ingen grund til, han kunne tro han kendte hende alt han ville.
I sit stille sind sværgede hun til sig selv at hvis hun nogensinde løb ind i Philip ville hun shippe med hans torso.

// Det kan jeg desværre ikke lade dig gøre ^^ Sorry to say,
OUT //

//sådan. -.-'//

// Out //